Nøgne mænd, smurt i olie og sand, kæmpede om æren i antikkens græske olympiade. Disse nøgne mænd kæmpede til ære for guden Zeus Olympos. Zeus Olympos var en lokal guddom, der voksede sig større og større, og til sidst var udbredt i hele det antikke græske område. Kunstnerisk illustration af Antikkens Olympia. Public domain. Zeus Olympos lægger stadig navn til Grækenlands højeste bjerg Olympen, der var anset for gudernes bolig. På Olympen lå også Zeus Olympos tempel og til ære for ham afholdt man Olympiade hvert 4. År. Den første registrerede Olympiade er fra omkring 677 f.v.t., men de fleste mener at olympiader har foregået endnu før dette. Olympiaden var en religiøs fest for den mægtige gud patriark Zeus Olympos. Kvinder havde ingen adgang, hverken som atleter eller publikum, og det samme gjaldt slaver, samt mænd under en hvis alder og uden formue. Kun græske borgere, alle mænd, kunne deltage. Atleterne var alle nøgne da det eftersigende gav den bedste bevægelighed. For at undgå snavs og kraftige stød ved de ædlere dele, bandt atleterne ofte en lille snor om forhuden. Kroppen skulle kunne ses og dyrkelsen af den stærke, sunde og maskuline krop var stor. En skønhedsonkurenche var sågar en del af antikkens Olympiade. Den ideelle mandekrop blev dyrket og det er også afbilledet gentagende gange i kunsten. Den eneste disciplin, hvor man ikke var nøgen, var i væddeløb med hestevogn. Under Olympiaden herskede ”den olympiske fred”, hvor alle krigshandlinger var forbudt og man helligede sig legene. Man ofrede til Zeus, men tændte ild ved templerne og en del af denne hyldest var de kampe mændende foretog sig i legene. Som præmie, én i hver disciplin, fik vinderen en krans fra Zeus’ hellige vilde oliventræer. Disse kranse blev overrakt ved Zeustemplet på legenes sidste dag. Æren for at vinde var stor og visse atleter kendes den dag i dag, fra skrifter og fra kunsten. Derudover var der også præmier i form af værdier som for eksempel olier, jord eller lignende. Antikkens Grækenland er forbilledet for de moderne olympiske lege i dag. Foto: Zeus Wikimedia Commons Zeus i Olympia. Feidias’ statue i guld og elfenben i Olympias hovedtempel. Statuen var 12 meter høj og dekoreret med malerier og ædelsten. Public domain. Den græske billedhugger Myrons statue ”Diskoskasteren” ses som indbegrebet af antikkens kropskultur og blev direkte brugt som inspiration, da reglerne for diskoskast skulle fastlægges til de første moderne olympiske lege i 1896. Dette foto viser en romersk kopi af statuen. Foto: Akg-Images/Ritzau Scanpix. Olympiske discipliner. Troilosmaleren ca. 470 f.v.t. Nationalmuseet. Bronzeskulptur, der forestiller en græsk kriger, fra omkring 460-450 fvt., via Museo Nazionale della Magna Grecia, Reggio Calabria, Italien. Kunstnerisk illustration af Olympen i antikken. Public domain Kilder : Nationalmuseet, Historica Podcast med Thomas Heine Nielsen, Antikkens Græske guder og helte, Leo Hjortsøe, Politikens håndbøger Politikens Forlag  Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Var den første kristne dansker en kvinde fra Fyn? I Årslev år 300 e.v.t. blev en velhavende kvinde lagt i en grav. Med sig fik hun en ganske særlig kugle. Kuglen giver os måske det tidligste tegn på kristendom i det vi nu kalder Danmark. Krystalkuglen, Natmus.dk, Wikimedia Commons Kuglen er egentlig af krystal, formentlig fra Sortehavsområdet og den har hængt i den fornemme kvindes bælte. ”Du er vor Fader” eller ”du er guden” står der på kuglen, og under den er der et ankerlignende symbol, som var et tidligere kristent symbol end korset.  Årslev. Natmus.dk Ankeret var et yndet motiv blandt de første kristne og symboliserede håbet, forankringen og frelsen i kristendommen. Ankeret var meget udbredt i de kristne katakomber og i den romerske verden. Kuglen har formentlig skullet virke som en magisk amulet, og teksten udgør et såkaldt palindrom, der kan læses både bagfra og forfra. Med græske bogstaver står der på kuglen ABLANAQANALBA , med vores bogstaver ablanathanalba. Denne form for bogstavmagi var særligt udbredt i gnosticismen, en form for mystik, der også eksisterede i grene af kristendommen. Disse bogstaver har skullet beskytte kvinden i graven, men imod hvad er uvist. Jellingestenen, natmus.dk Kvinden der er gravlagt har været kristen længe før Harald Blåtand som, ifølge jellingestenen, kristnede danerne i 965. Kvinden er muligvis fra syd eller Østeuropa, og hun har været velhavende hvis vi ser på de værdier hun har fået med sig. Måske er kvinden blevet gift med en nordboer, som et led i en handel. I 300-tallets yngre romerske jernalder var der gode forbindelser imellem Fyn og den romerske verden. Udover kuglen var der i kvindens grav en træl og formentlig også et spædbarn samt flere værdifulde gravgaver, heriblandt en udenlandsk mønt. Mønten fra Årslevgraven stammer sandsynligvis fra Sortehavsområdet eller det sydlige Rusland og er en efterligning af en romersk mønt. Årslev Skatten, Natmus.dk Den fascinerende kugle kan opleves på Nationalmuseet i København, og netop nu på Moesgaard Museum. Den er et smukt vidnesbyrd om mobiliteten i fortiden og om at tro spredes og udvikles. Kilder: Forskning af Peter Pentz udgivet i Tidsskriftet Sfinx. Urtid, af Jeanette Varberg, Gads Forlag. Nationalmuseet, Fyens Stiftidende, Kristelig Dagblad. Wikimedia Commons, Public Domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

I Nepal eksisterer en levende gudinde. Hun er en lille pige, der udvælges i 4-5 års alderen og derefter anses som en gudinde indtil hun får sin første menstruationsblødning. Herefter mister hun sin guddommelighed. Årsagen til pigens guddommelighed er at hun er besat af Taleju, en manifestation af den hinduistiske gudinde Durga. Der er flere Kumari i Nepal, men den vigtigste er den royale Kumari, der befinder sig i hovedstaden Katmandu. Kumari betyder prinsesse og Kumarikulten er en hinduistisk-buddhistisk institution, der er enestående for Nepal. Udvælgelsen af pigen sker fra en bestemt buddhistisk gruppe og pigen skal bestå forskellige prøver for at blive Kumari. Hun skal også opfylde flere krav til udseendet, såsom øjenfarve, tænder, nakke og fødder, der skal se ud på en helt bestemt måde. Som gudinde bor pigen med sin familie i et særligt tempel, i Kathmandudalen. Pigen er så hellig, at hun end ikke må berøre jorden og derfor bæres hun rundt. Hun er isoleret og omgivet få udvalgte oppassere. Pigen forlader kun templet ved bestemte højtider hvor hun bæres frem i en stol. Hun viser sig dog dagligt i vinduet og vinker ud til folk, der er samlet på pladsen ved templet. Hun iklædes guld og juveler, sminkes og fremvises som en levende gudinde for folket i Katmandu og ikke mindst for de mange turister. Kumarien er forbundet med monarkiet, da hun, i sin funktion som gudinde, årligt velsigner kongen og Nepal. Pigens humør og handlen siges at påvirke hele riget og kongefamilien på både godt og ondt. Den dag pigen får sin første menstruation, er hun ikke længere gudinde sammen med hendes familie sendes hun bort. Blod er yderst urent og uhelligt i hinduismen og menstruation i særdeleshed. Derfor er blod ved menstruation et tegn på, at gudinden forlader pigens krop. Derpå sendes hun bort og udvælgelsen af en ny gudinde kan gå i gang. I dag er der færre familier, der ønsker at deres døtre skal være Kumari på grund af et øget fokus på kvinders værd og uddannelse. Desuden er der kommet reformer, som sikrer at Kumarien lettere kan indgå i det almindelige samfund, efter hun har mistet sin gudindestatus. #fredagsgudinder Foto: Wikimedia Commons, public domain, Britannica, TripAdvisor Kontakt ved fejl eller manglende kreditering.

Dronning Pu-Abi, public domain Hun vakte stor opsigt, da hun blev fundet, for hvor var hendes mand? Hun var begravet omkring 2400 fvt. med rige gravgaver, tjenere, soldater, forskellige dyr, vogne, guld og ædelstene. Kunne alle disse rigdomme virkelig være til ære for en kvinde? Puabi blev fundet af arkæologen Leonard Wooley, i 1921 og var en del af de såkaldte kongegrave i Ur. Der var omkring 2000 grave i den sumeriske oldtidsby som blev fundet i nutidens Irak, tidligere Sumer. 16 af gravene var så fulde af rigdomme, at Wooley kaldte dem for kongegrave. Leonard Wooley revolutionerede arkæologien ved at udgrave gravene nænsomt, frem for fortidens mere hårdhændede metoder, og derfor har vi i dag veldokumenterede fund, der er udgravet med respekt og forsigtighed. Puabi og hendes folk var iklædt imponerende udsmykninger, der viser at Ur har været et meget velhavende rige. De store rigdomme vidner også om, at man i Ur har handlet med fjerne egne og besiddet store håndværksmæssige egenskaber. Leonard Wooley, 1915, British Museum, Public Domain Af disse kongegrave er det tilsyneladende kun Puabi der har fået menneske ofringer med. Det er omdiskuteret hvorvidt alle disse mange mennesker er fulgt frivilligt med Puabi i døden, eller om det har været under tvang. Leonard Wooley, mente, at alle disse ofre frivilligt havde drukket gift af små bægre, der blev fundet nær de døde i graven. Wooley kaldte stedet for The Great Death Pit og mente, at det havde været en stor ære for disse mennesker at følge med en højtstående i døden. Nyere analyser af nogle af kranierne på ofrene viser dog, at flere har fået et slag i baghovedet, og det kan derfor diskuteres, hvor frivilligt det i så fald har været. Udover adskillige tjenere og soldater, var der musikinstrumenter, vogne, dyr, smykker, guld, Lapiz Lazuli, og flere andre fascinerende genstande. Puabi har været en kvinde af høj status, og det er endda blevet foreslået, at hun kunne være anset for at være en gudinde, siden hun har fået så prægtige gaver med i døden. Rekonstruktion af grav, Forestier, 1928, Wikimedia Commons Puabi selv lå blandt sine tjenerinder i et mindre aflukke og ved siden af hende fandt man et cylindersegl. Cylindersegl var en form for signatur som kunne bæres som smykke om halsen, og benyttes ved handel eller som legimitation. Når et cylindersegl rulles over vådt ler, vil det givne motiv på cylinderen efterlade et aftryk i leret, og når leret tørrer, vil underskriften forblive som dokumentation. På Puabis cylindersegl ses et selskab, med en fornem kvinde og her står hendes navn og titlen "eresh," hvilket betyder præstinde eller dronning. dette er skrevet med kileskrift, et kompliceret skriftsprog, der formentlig er verdens første skriftsprog. Der er ikke angivet en mand på cylinderen, og hun er ikke anført som nogens hustru, hvilket ellers var normalen. Puabis Cylindersegl, British Museum. Public Domain. Puabis grav er storslået og spændende og så giver den et indblik i en tid, hvor en kvinde muligvis kunne opnå en høj status i sin egen ret. Fundet af hendes grav blev berømt, men overskygget af det samtidige fund af den ægyptiske farao Tutankamon. Man har siden fundet af Puabi søgt efter den mand, som gravgaverne måtte være til, men måske skulle det hele hylde en kvinde, Puabi. Foto: Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Hylden folder sine hvide blomster ud, og fortællingerne om gudinden i træet kan begynde. Hylden har altid været omgærdet af mystik og indgår i den nordiske mytologi og folketro. I hyldetræet boede gudinden Freja, nordens store gudinde, der rummede alverdens egenskaber, heriblandt visdom, begær og frugtbarhed. Freja og halssmykket, malet ca. 1913 af J. Doyle Pen. public domain Unge kvinder skulle passe på med at nærme sig hyldetræet med deres udkårne, særligt skulle de undgå at sætte sig under træet. Træet kunne øse begær og frugtbarhed over de unge mennesker, og det kunne overmande kvinderne, hvormed deres kyskhed kom i fare. Freja blev med tiden til Hyldemor, en kvindelig ånd der beboede hyldetræet, som stadig var omgærdet med stor respekt. Man skulle værne om hylden, og det var ikke tilladt at beskære den uden først, dels at bede Hyldemor om lov, og dels takke for høsten. Fældede man hylden skulle der plantes en ny hyld med ordene ”Hyldemor, Hyldemor om forlov- må jeg bede om en bid af din skov”. Gjorde man det ikke ville uheldet ramme. Hyldemor og træet hang sammen, hun var træets ånd og skadede man træet, så skadede man hende. Gudinden Freja står under et æbletræ omgivet af sine katte. Wagners Freia er en blanding af den nordiske Freyja og Iðunn. Illustration af Arthur Rachel am (1867 – 1939) til Richard Wagners Das Rheingold. Wikimedia Commons Fældede man hylden skulle der plantes en ny hyld med ordene ”Hyldemor, Hyldemor om forlov- må jeg bede om en bid af din skov”. Lignende tanke kendes fra græsk mytologis dryader, der var navnløse skovnymfer, som levede i træer og delte træernes skæbne. Træers hellighed kendes fra flere religioner. Træets høje og stolte positur, samt dets form kan ses som en verdensakse - axis mundi. Denne verdensakse skaber forbindelse mellem himmel og jord, samt forskellige verdener og væsener. Et kendt eksempel er Nordens Ask: Yggdrasil, verdentræet. der forbandt verden ifølge den nordiske mytologi. Hylden var hellig i Norden, og at have den nær sit hjem bragte held. Hyldemor sikrede nemlig, at de mennesker, der boede tæt på hendes træ havde det godt. Det smukke træ virker helbredende og forebyggende på flere onder. Alt på planten kan benyttes, såsom grene, blade, blomster, bær, mm. Denne plante kan virke på alt fra hudproblemer, sår, solskoldninger og hjerte-kar-sygdomme, ja selv virke forbyggende på former for kræft. Hyldens helbredende evner var ikke kun kendt i Norden, den blev også benyttet i Romerriget, hvor man blandt andet udvandt sirup af den. I dag kender mange Hyldemor fra H. C. Andersens eventyr af samme navn. Eventyret fortæller om folketroens Hyldemor og gengiver flere af de forestillinger der kredsede om det smukke træ. ”Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt” Som H.C. Andersen så smukt beskrev det: ”Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt” Hyldemor, hyldetræets gudinde er denne uges Fredagsgudinde Illustration af H.C. Andersens eventyr “Hyldemor” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Yderligere Fotos: Dryade maleri. Wikimedia Commons. Yggdrasil af Oluf Olufsen Bagge (1847) Illustration af H.C. Andersens eventyr “Hyldemor” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Henrik Arnold Hamilkar Sørensen illlustration til HC Andersen: ”Hyldemor” SMK Hans Tegner: Hyldemoer. HC Andersen information. Skulpturen “Hyldemor” fra 1989 er udført af billedhuggeren Hanne Varming født 1939. Wikimedia Commons, public domain, creative commons. Kilder: Jyllands Posten.dk . Fyens.dk, lex.dk . Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Store bededag markeres stadig, selvom den er afskaffet som helligdag i Danmark. Store bededag, er indstiftet i Danmark i 1686 og dagen var helliget til bod, faste og bøn, men hvad er bøn og hvornår beder man? Er der forskel på køn i bønnen i jødedom, kristendom og Islam? Bøn er benyttet i en eller anden form i alverdens religioner, på tværs af tid, sted og religion. Bøn er at henvende sig til en hellig gud eller person, med et ønske, eller for at vedligeholde en relation. Religionshistorisk ser vi bøn som et ritual eller en monolog, altså en enetale. Den der beder bønnen, vil dog se det som kommunikation, en dialog. I jødedommen blev bønnen central efter romernes ødelæggelse af templet i Jerusalem i 70 evt. Jødedommen kunne ikke længere være en tempelkult og derfor trådte bønnen ind i en mere prominent position. I jødedommen beder man Atten bønnen,  tre gange dagligt, morgen, middag, aften, med hovedet vendt mod Jerusalem.  Kvinder er dog ikke pålagt disse tider eller at være i synagogen, da det er indrettet efter at kvinder er i hjemmet. I Islam hedder bøn Salat. Muslimer skal bede fem gange dagligt. Fredag er den særlige fredagsbøn, som foregår i moskeen. Ifølge koranen ændrede Muhammed bønnen fra den jødiske version til den muslimske version. Dette indebar at han ændrede bederetningen fra Jerusalem til nu at være Kaba’en i Mekka og til 5 gange dagligt frem for 3. Under bønnen skal mænd og kvinder være adskilt, både hjemme og i moskeen. I kristendom er bønnen også en stor del af ritualerne og særligt fadervor er vigtig. Her er bønnen kortere og mænd og kvinder beder sammen. I Paulus breve står anført at kvinder skal tildække hovedet med slør under kirkelige handlinger. Dette er sjældent praktiseret i dag. Glædelig store bededag Yderligere litteratur: Gads Religionsleksikon, Biblenonline.dk, http://islamstudie.dk/?page_id=1013, danmarks National Leksikon Billeder: Knælende kvinde i bøn, Martinus Rørbye 1838-1841, Statens Museum for Kunst.

Det er sabbat, lørdag, i påskeberetningen og kvinderne i Jesu følge holder sabbatten i hævd. Sabbat er hebraisk og betyder ”ophør” eller ”hvile”. Denne dag er den jødiske hviledag og denne holder kvinderne i Jesu følge hellig, da Jesus og hans tilhængere var jøder. ”Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud.” (Lukasevangeliet kapitel 23 vers 55) Sabbattens helligholdelse skyldes den første skabelsesberetning i Det Gamle Testamente. Her skaber Gud verden på seks dage og hviler på den syvende. I den jødiske kalender er lørdag den sidste dag i ugen og søndag er den første dag i ugen. ”Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.  På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.  Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det var himlens og jordens skabelseshistorie.” (1. Mosebog kap 2) Ifølge de ti bud skal man hvile den syvende dag ligesom Gud gjorde det og dette blev helligholdt i det jødiske samfund på Jesus tid. I 321 gjorde Konstantin 1. søndag til hviledag i Romerriget, da det var denne dag Jesus genopstod. Den helligste dag blev hermed i kristendommen søndag, og senere i 600-tallet ændrede profeten Muhammed igen den helligste dag i islam til at være fredag. Følg med i morgen hvor vi finder kvinderne og snart ser vi meget mere til Maria Magdalene og Maria Jesu mor Foto: Aflejringen af Raphael (1507) Maria Magdalene med et greb om hånden på Jesu krop, da han bliver båret til graven. Wikipedia Litteratur: Mägtiga Marior, Sisse Marie Kromann i: Historiskan https://denstoredanske.lex.dk/sabbat Gammeltestamentlige religion, Hans Jørgen Lundager Kirkehistorie, Martin Schwartz Lausten Biblenonline

Fatimas hånd, Nabeul, Tunesien Kender du Fatimas hånd? Flere har sikkert set den smukke "Fatimas hånd" på udenlandsrejser eller i muslimske hjem, men hvem er denne Fatima, og hvad betyder hendes hånd? Fatima refererer til Fatima bint Muhammed (f. omkring 605) der var datter af profeten Muhammed, sifteren af islam, og hans første hustru, Khadija. Fatimas hånd er en figur, der bruges af mange muslimer som et symbol på Guds beskyttelse. Figuren kendes i alle monoteistiske religioner, men med hver sin kvinde som reference. Fatimas hånd benyttes i islam ofte som en amulet, der kan afværge det onde, og derfor bæres den ofte som et smykke eller hænger i hjemmet.  Fatimas hånd benyttes af både sunni- og shiamuslimer, selvom kvinden Fatima, som vi skal se, har en ganske særlig plads blandt shiamuslimer. Fatima, "den lysende" Fatima er en særdeles vigtig figur i islam og et stort forbillede for alle muslimer, både i sunni- og shiaislam. Fatima hyldes derfor med flere flere ærestitler, heriblandt al-Zahra, som betyder ’den skinnende’. Der findes mange forskelligartede beskrivelser af Fatima og om hendes liv, og hun er ikke en ensidig figur. Det er dog særligt inden for shia-islam, at Fatima har en helt særlig status. Fatima (forrest) bagved ses Muhammed, Aisha, og andre familiemedlemmer. Miniature fra 16. årh. Fatima blev nemlig gift med shia-islams ophavsmand, Ali ibn Abi Talib. Ali var Muhammeds fætter og efter ægteskabet med Fatima også Muhammeds svigersøn. Sammen med Ali fik Fatima to døtre og sønnerne Hasan og Hussain, som er afgørende martyrfigurer i shiaislam. I shiaislam er det nemlig igennem Fatima og Alis slægt, at det islamiske lederskab skal føres videre, og dette udgør den grundlæggende forskel mellem sunni- og shiamuslimer. I sunniislam derimod, skal lederen, kaliffen, kunne efterleve profetens levevis, hans sunna, men ikke nødvendigvis være beslægtet med profeten. Fatima, Sorgens Herskerinde Fatima forbindes ofte med sorg og det at miste. Fatima var den eneste af Muhammeds børn, der overlevede ham, og hendes sorgfuldhed over Muhammeds død fremhæves i de muslimske kilder. Fatimas sorg over at miste sine to sønner, Hasan og Hussain, fylder også i fortællingerne. For muslimer har Fatima igennem historien været et trøstende spejl for disse almenmenneskelige følelser og oplevelser; én, som også kan give håb til de, der selv sørger. I shiitisk tradition er Fatima ligefrem beskrevet som ’Sorgens Herskerinde’. Det er en udbredt forståelse blandt shiamuslimer, at Fatima og de andre medlemmer af hendes familie, ligesom Muhammad, støtter den troende i særligt svære situationer og at de kan fungere som formidlere af Guds hjælp og velsignelse. Fatimas mystiske død Fatimas død er en omdiskuteret begivenhed, omgærdet af mystik, sorg og hyldest. Ifølge den shiamuslimske forståelse døde Fatima som martyr i forsøget på at gøre modstand mod de, der ville undertrykke hende og hendes mand, Ali. Shiamuslimer sørger over denne uret, men Fatima mindes også for hendes styrke til at stå op imod sine modstandere. Fatimas død markeres derfor af shiamuslimer verden over. Da hendes dødsdato ikke er kendt, gøres det over flere dage. I den sunnimuslimske forståelse derimod døde Fatima af sorg over at miste sin far, Muhammed. Mariam og Isa, persisk Miniature. Fatima, Mariam den Store Ifølge især shiamuslimske fortællinger, sker der flere overnaturlige ting i Fatimas liv, og flere af dem knytter hende tæt til Mariam, Jesus’ mor, som vi hørte om i et tidligere indlæg. Nogle gange kaldes Fatima ligefrem for ’Mariam den Store’. Fatima var ifølge nogle fortællinger ligesom Mariam fri for at menstruere og blødte ikke, da hun fødte sine børn. Det er i den islamiske forståelse tegn på hendes renhed, og at hun er et menneske af en særlig status. Ligesom det er tilfældet med Mariam, får Fatimas forældre allerede inden Fatimas undfangelse besked om, at Gud vil skænke dem en datter. Faktisk er det den shiamuslimske forståelse, at Fatima er skabt af guddommeligt lys, og at hun ikke er helt som andre mennesker. Ifølge en hadith-beretning, der er anerkendt blandt shiamuslimer, skal Muhammed have sagt følgende: ’Førend himlen og jorden blev skabt, skabtes Fatimas lys’ (Hadith fra Sheik Saduqs samling). Allerede ved Fatimas fødsel var Mariam ifølge traditionen med. Khadija, Fatimas mor, var ikke velanset blandt kvinderne i sin klan pga. sit ægteskab med Muhammed, som prædikede en ny religion. Derfor stiger Mariam samt tre andre mytologiske kvinder, herunder Moses’ kone, ned fra himlen for at hjælpe til med fødslen. Inden de fire kvinder tager afsted igen, hilste den nyfødte Fatima ifølge fortællingerne på dem ved deres navne, ligesom hun bl.a. udtalte den islamiske trosbekendelse og reciterede Koranen. En ganske særlig kvinde. Kaligrafi med teksten ’Fa tima al-Zahra’, Fatima den lysende Fatimas eftermæle Fatimas eftermæle er langt, og hendes betydning stor. Det er værd at nævne fatimiderne. Fatimiderne var et shiamuslimsk dynasti, der regerede i Nordafrika i 900- til 1100-tallet og bl.a. grundlagde Cairo. Det er Fatima, der har lagt navn til dette dynasti, fordi de førte deres slægt tilbage til hende. Det viser hendes betydning og status i islam og i særdeleshed blandt shiamuslimer, som man dårligt kan underkende. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe Ph.D. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Fotos benyttet med kredittering: Fatimas hånd, Tunesien. Under Creative Commons   Attribution 2.0 Generic  license. Kilde: https://www.flickr.com/photos/davidstanleytravel/38803549884/ . Fatima (forrest) bagved ses Muhammed, Aisha, og andre familiemedlemmer. Miniature fra 16. årh. (opr. 14. årh.) I Siyer-i Nebi's "Profetens Liv" Det Osmanniske Rige. Chester Beatty Fat Library, Dublin. Public Domain. Kaqligrafi med Creative Commons   Attribution-Share Alike 4.0 International  license. Kilde: https://www.agakhanmuseum.org/collection/artifact/plaque-akm616 Profetens død, Miniature fra Siyer-i Nebi. Det Osmanniske Rige. Topkapı Sarayı Müzesi, Istanbul. Pulic domain. Galleri: A.) Muhammed Fatima og Ali. fra Siyer-i Nebi. Chester Beatty Library. Public domain. B) Muhammed vier Fatima og Ali, persisk manuskrift. 1850, kilde: https://www.agakhanmuseum.org/collection/artifact/the-marriage-of-ali-and-fatimathe-marriage-of-ali-and-fatima og Wikipedia. C.   C.) Muhammed, Fatima og Ali. Siyer-i Nebi. Chester Beatty Library. Public domain. Mariam og Isa. Persisk illustration. Shaykh 'Abbasi. the Walthers Art Museum. Public domain. https://art.thewalters.org/object/W.668.10B/ Ved fejl eller manglende kredittering, tag endelig kontakt. Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning

Det er nymåne og det markerer at den muslimske fastemåned ramadan bliver afsluttet. Det er nu Eid ul-Fitr, "Lille Eid", fastebrydningsfesten. Halvmånen I denne artikel kan du få et indblik i, hvad ramadan er, hvornår det er, og hvordan det påvirker et kvindeliv. Ramadan er den niende måned i den islamiske kalender. For muslimer er Ramadan en fastemåned. Det betyder, at man faster mellem solopgang og solnedgang, hvor man hverken spiser eller drikker. Hvis man er syg, gammel eller på rejse, er man fritaget fra at faste. Det gælder også, hvis man som kvinde er menstruerende. Den menstruerende kvinde Når man er menstruerende, er man rituelt uren på samme måde, som man bliver det, hvis man har haft udløsning. Det skal ikke forstås sådan, at man er moralsk uren eller syndig, men man er rituelt uren og kan ikke indgå i det rituelle religiøse liv, heriblandt i fasten. Den menstruerende indstiller derfor sin faste under Ramadan, men faster til gengæld på et andet tidspunkt som erstatning. En del muslimer opfatter denne fritagelse fra fasten under menstruation som et udtryk for Guds forståelse for og hensyntagen til kvinden. Den islamiske kalender Wudu, rituel renselse inden bøn Den islamiske kalender er anderledes end den, der sædvanligvis følges i Danmark. Den islamiske kalender begynder det år, hvor profeten Muhammad migrerede fra byen Mekka til byen Yatrib, der i dag kaldes Medina. Denne begivenhed kalder man hijra , og det fandt sted i år 622 e.v.t. Derfor er det ifølge den islamiske kalender år 1446, nu i 2025. Den islamiske kalender er en månekalender, og det betyder, at månederne følger månens faser. Den islamiske kalender flytter sig derfor lidt hvert år i forhold til den kalender, vi sædvanligvis følger. Årsagen er, at der er et lidt kortere interval mellem to nymåner end en måned. Ramadan, skæbnenatten og koranen Årsagen til, at ramadan måneden  er særlig, er ifølge mange muslimer, at Koranens ord blev sendt ned for første gang på den såkaldte "Skæbnenat", sådan som citatet fra Koranen også lyder. "Det skete på Laylatul Qadr - ’skæbnenatten’. Skæbnenatten siges af mange at falde på den 27. dag i Ramadan. Ifølge mange islamiske lærde ved dog man ikke andet, end at Skæbnenatten fandt sted indenfor de sidste ti dage af Ramadan. De sidste ti dage af Ramadan eller den 27. er ifølge muslimer særligt betydningsfulde aftener, hvor der bliver lagt ekstra vægt på bøn. Troende muslimer bruger typisk hele fastemåneden på en intensiveret spirituel fordybelse. Dette kommer til udtryk på flere forskellige måder: Nogle mødes til ekstra bøn i moskeen om aftenen, andre fordyber sig i at læse i eller lytte til Koranen. Andre gør en ekstra indsats for at glæde folk omkring sig eller bidrager til nødhjælp. For rigtig mange handler Ramadan om at samles i familien og spise masser af mad efter solnedgang. Eid ul-fitr Eid ul-fitr Eid ul-fitr er en højtid, der kan minde om den jul, der fejres i kristne lande. Ved Eid ul-Fitr samles man gerne til en fælles bøn om morgenen og besøger i de næste par dage familie og bekendte, for at markere en veloverstået ramadan og ønske dem glæde og velsignelse. 5 uger 5 kvinder Denne artikel er en afslutning på temaet 5 uger 5 kvinder, der er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe ph.d. i religionsvidenskab og post.doc. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning

Nytår, Kaoskamp og fornyelse Kom med til Babylon, den storslåede by i nutiden Irak, hvor nytårsfesten var en 13 dage lang fejring, med flere ritualer og kultdramaer. Festlighederne legitimerede både guden Marduk, byen Babylon og Babylons konges suveræne magt. (Foto: tegning af cylinder segl med Marduk, hans drage og urvandet Tiamat) Myten om guden Marduks sejr over urvandet, gudinden Tiamat, blev ved nytår til et storslået ritual, et kultdrama. Et kultdrama er en form for teater, der dramatiserer en mytisk fortælling. I kultdramaet skulle guden Marduk, kæmpe med Tiamat og igen sikre, at verden blev fornyet, skabt og opretholdt. Myten og ritualet kan muligvis allerede dateres til 19. årh fvt. Her gik Babylon fra at være en mindre by, til at være en af de vigtigste byer I Mesopotamien. Mesopotamien betyder "landet mellem floderne." De omtalte floder er Eufrat og Tigris og området svarer til nutidens Irak. Nytår skete omkring slutningen af marts. Da tidsopfattelsen var cirkulær skulle skabelsen af verden ske hvert år, for at sikre at kosmos verdensordenen forblev. (Foto: Rekonstruktion) Festlighederne varede 13 dage og blev kaldt Akitu. "Akitu" betyder formentlig blot procession eller optog, og i løbet af denne fest blev guder fra hele riget båret i store optog ned af gaderne og igennem den smukke Ishtar port. (Foto: ishtar porten, genopbygget på Pergamon Museum, Berlin.) Guderne levede i statuer og flere guder blev båret til Babylon fra andre byer. Her ville guderne blive båret ind til Babylon, for at alle landets guder kunne give deres styrke og velsignelse til Marduk, som den største, som gudernes konge. Det var en politisk strategi, der sikrede Marduk og Babylons suverænitet, ligesom det gav kongen den ultimative magt i samfundet. (Foto, rekonstruktion) Hele befolkningen var involveret på tværs af sociale skel. De dansede, sang og var tilskuere. Ritualet foregik i årets første måned Nissan og begyndte ved Marduks tempel Esagila. (Foto: Esagila, rekonstrueret. Louvre.) På 3. Dagen ville præsterne lave to figurer af træ og guld, én af Marduk og én af hans søn skriverguden Nabu. De skulle stå ved Marduks alter indtil 6. dagen, hvor Nabu ankom fra sin by Borsippa. På 6. dagen ville både statuetterne af Marduk og Nabu blive halshugget og brændt. (Foto: Nabu) På 4. dagen fremsagdes der bønner til Marduk, kaldt Bel, hvilket betyder herren, og hans hustru Belti  ”min frue”. Her læste præsten hele Enuma Elish, skabelsesmyten om Marduks indstiftelse af kosmos, for Marduk. På 5. Dagen blev templet renset og der blev bedt flere bønner.  På denne dag skulle kongen møde præsten, der ville tage kongens værdier og give dem til Marduk Herefter ville præsten give kongen en lussing. Kongen skulle så falde på knæ foran Marduk statuen og bede om tilgivelse. Her skulle Marduk statuen ifølge ritualet hive kongen i ørerne, hvordan det end kunne lade sig gøre. Kongen var ydmyget og skulle genvinde sin kongelighed og værdighed og indstifte verdensordenen. Kongen skulle foran Marduk fortælle at han ikke havde syndet og at han ikke havde misvedligeholdt eller vanrøgtet Matduks kult. Græd kongen var det set som et godt tegn for det kommende år. Præsterne ville efterfølgende svare kongen, at Marduk nu havde hørt kongen og tilgivet ham. Dernæst ville præsterne give kongen hans regalier tilbage. (Stele af præst og konge) Herefter gik byen i procession ud af byen gennem den smukke Ishtar port. Porten og processionsgangen førte ud af byen og ud til Akitu templet. Her skulle kongen udføre kultdramaet og genvinde kosmos. (Foto:Rekonstruktion) Hvordan dette præcis foregik ved vi ikke, da kilderne er for beskadigede. Vi kan dog se at kongen på et tidspunkt træder på Tiamat, urtids dragen. Babylonerne skrev på lertavler som man griflede i med siv, med tegn kaldt kileskrift. Tavlerne tørrede herefter i solen. Disse tavler kan blive til store mangelfulde puslespil og være sværere at tyde eller helt være ulæselige, men de giver et indblik i en svunden tid. (Foto: Kileskriftstavler, British Museum.) Efter kultdramaet kunne kongen, guderstatuetterne og folket vende tilbage til byen igen. Her fejrede man at kosmos var indstiftet, kongen og Marduk havde vundet og foråret var sikret. Ritualet var det vigtigste i årets løb og hvis Babylon var underlagt andre, så ville de nye fremmede konger troligt deltage i ritualerne. Det var således ildeset at kongen Nabonid (556-539 fvt.) i 10 år isolerede sig i ørkenen og ikke deltog i festlighederne. Ritualet måtte finde sted. Her et lille indblik i en anden, storslået form for nytårsfejring. Foto: Processions vejen og Ishtar porten, rekonstrueret. Redit. Ishtar port, genopbygget på Pergamon Museum, Berlin. Tavler af Enuma Elish, British Museum. Nabu, British Museum. Ved fejl eller manglende kreditering tag venligst kontakt. Litteratur: The Babylonian Akitu-festival. Svend Aage Palis. Gyldendals Religionshistorie. Gilgamesh *Enuma Elish, Ulla og Aage Westenholtz.

Aisha. Historia Ilustrada y Descriptiva de sus Provincias. 1869. Public domain. Aisha bint Abi Bakr (614-678) er en af de mest kendte og mest omdiskuterede kvind er   i islam. Hun indgik ægteskab med profeten Muhammed, da hun stadig var et barn, og dette har medført, at hendes alder har været i fokus fremfor hendes fascinerende historie og bedrifter. Aisha var dog meget meget mere end en ung pige i et politisk spil. Aisha kom til at spille en central rolle i udviklingen af islam, og hun er et stort forbillede for mange nutidige muslimer. Livet med Muhammed Aisha overlevede Muhammad, der døde i juni år 632. Der findes flere fortællinger om, at han døde med hovedet i Aishas skød. Beskrivelsen af Aishas alder ved ægteskab, fuldbyrdelsen heraf og deres relation varierer, men der findes mange fortællinger om Aisha og Muhammeds gengældte kærlighed og venskab. Muhammed og Aisha sammen med en datter af en stammeleder. Miniature. Livet med Muhammed Aisha overlevede Muhammad, der døde i Juni år 836. Der findes flere fortællinger om, at han døde med hovedet i hendes skød. Beskrivelsen af Aishas alder ved ægteskab, fuldbyrdelse og deres relation varierer, men der findes mange fortællinger om Aisha og Muhammeds gengældte kærlighed og venskab. Efter Muhammads død giftede Aisha sig ikke igen, men hendes indflydelse er uomtvistelig. Aisha som leder Vi ved, at Aisha fik en vigtig plads hos den nye gruppe af muslimer, og at hun indtog flere forskellige roller. I tiden lige efter Muhammads død fungerede Aisha som bønneleder (imam) i Muhammads hus-moské. Hun beskrives også som en lærd person, der var vidende inden for både medicin, digtning og islamisk retsvidenskab. Aisha var med til at skabe standarderne for mange etiske aspekter af islamisk praksis og ret, der følges den dag i dag. Aisha fungerede som lærer for både kvinder og mænd. Både mænd og kvinder spurgte Aisha til råds, fordi hun havde været så tæt på Muhammad. Derfor findes der også omkring 200 beretninger (hadith), som tilskrives hende. Sådanne beretninger er meget centrale i islam. Fra Al-Bukhari’s al-Jami‘ al-Sahih, 14.-15. årh. Egypten. kilde: https://www.khalilicollections.org/collections/islamic-art/khalili-collection-islamic-art-section-of-al-bukharis-al-jami-al-sahih-mss311/ Hvad er hadith? Hadith er beretninger om det, Muhammad gjorde og sagde. Man siger, at de fortæller om Muhammads sædvane, på arabisk sunnah . Disse beretninger er blevet fortalt af folk omkring Muhammad, og en hadith indledes altid med en note om, hvem der har fortalt den. Man kalder det en beretter-kæde, på arabisk isnad.   Man vurderer bl.a. en hadiths troværdighed ud fra, dens kæde af berettere .   Hadither fortalt af Aisha har høj troværdighed og vægt, fordi hun var så tæt på Muhammad. Hadither betragtes som de næst-vigtigste kilder i islam efter Koranen. Hadith består af en hel masse forskellige små beretninger, som nogle århundreder efter Muhammads død blev samlet i bøger. Her kan man se adskillelsen mellem sunni og shia islam, som bruger forskellige hadith-samlinger. Ali og Aisha under Kamelslaget. Fra 1498. Iran. Public domain. De troendes moder Aisha beskrives som ’de troendes moder’, og ifølge den islamiske tradition har Muhammad sagt, at den troende skal tage halvdelen af sin religion fra Aisha. Aisha er kendt og husket for sin store fromhed, og det beskrives, at hun som et tegn herpå praktiserede lange perioder med faste og bøn, også uden for ramadan. Krigeren Aisha Aisha er også kendt for den rolle, hun spillede i det såkaldte Kamelslag. Den første kalif, leder, efter Muhammeds død blev Aishas far Abu Bakr. Nogle år efter Muhammads død i 632 opstod interne uroligheder og krige i den muslimske gruppe. Aisha i slag mod Ali. Ottomansk manuskript. 1571. Public domain. Krigeren Aisha Aisha er også kendt for den rolle, hun spillede i det såkaldte Kamelslag. Den første kalif, leder, efter Muhammeds død blev Aishas far Abu Bakr. Nogle år efter Muhammads død i 632 opstod interne uroligheder og krige i den muslimske gruppe. Flere krige medførte, at en nye kalif, Ali, blev indsat. Ali var Muahhamads fætter og gift med Muhammads datter Fatima. Aisha var utilfreds Alis nye position og ville ikke anerkende Ali som kalif. Derfor førte hun an i kampen mod Ali, som hun dog tabte. Hun red på en kamel, som fik hugget benene af under slaget; deraf navnet Kamelslaget. Aisha levede resten af sit liv i eksil i byen Medina. Sunni og shia Denne interne splid i islam blev med tiden til en reel splittelse i to grupper. Den ene gruppe "shiat Ali", Alis parti, fulgte Ali. Det er den gruppe, der kaldes shiamuslimer. Den anden gruppe, sunni, følger den, der bedst kan efterleve Muhammeds sædvane, hans sunna, og kaldes derfor sunnimuslimer. Størstedelen af verdens muslimer er sunnimuslimer.  Aisha fanges af Ali. History of the world. 1882. Public domain. Aisha er en central figur for sunnimuslimer, mens shiamuslimer ikke ser hende som et forbillede, netop fordi hun var politisk aktiv i kampen mod Ali.   I næste uge skal vi høre om Fatima, som spiller en særligt vigtig rolle inden for shiaislam. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe ph.d. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning Ved fejl i fotokreditering, tag endelig kontakt så det kan blive rettet.

Khadija (556-619) var profeten Muhammeds første hustru, hun var selvstændig erhvervsdrivende, og så var hun verdens første muslim. Khadija bint Khuwaylid, ukendt. Fra Wikipedia. Public domain Khadija bint Khuwaylid var en velhavende enke og handelskvinde i Mekka på den arabiske halvø. Kadijha ansatte Muhammad til at føre opsyn med sin karavane, og senere friede hun til den yngre Muhammed, fordi hun efter sigende blev betaget af hans godhed og troværdighed. Da de giftede sig, var hun omkring 40 år, og han var omkring 25.                                           Khadija var vigtig for Muhammad i de år, hvor han begyndte at forkynde budskabet om den nye religion, der senere skulle blive til islam.  Khadijas rigdom betød, at Muhammed ikke behøvede at arbejde, men kunne trække sig mere tilbage til det religiøse.   ’Han [dvs. Gud] fandt dig forarmet og gjorde dig rig. ’  (Vers 8 fra sura 39 henviser efter sigende til Khadijas underhold af Muhammad) At Kadijha blev den første muslim skyldes, at hun var den første, der troede Muhammed, da han fortalte om sin første åbenbaring. Da Muhammed ifølge den islamiske forståelse begyndte at få åbenbaringer fra Gud gennem englen Gabriel – de åbenbaringer, der blev til Koranen – var Khadija en vigtig støtte for ham. Hun hjalp ham med at forstå, at åbenbaringerne kom fra den jødisk-kristne Gud, og at han var en ny profet.  Generelt beskrives Khadija derfor i den islamiske tradition som den første muslim, efter Muhammed selv, naturligvis. Det har nok haft stor betydning for, at Muhammed kunne sprede sit budskab, at en højt respekteret kvinde som hende tog islam til sig. Khadija var en meget betydningsfuld handelskvinde. Hendes karavane beskrives som den største i hendes stamme, og hun var i øvrigt kendt for sin godhed og barmhjertighed. Blandt hendes tilnavne er ’Khadija den store’, men også ’De forældreløses moder’, fordi hun delte af sin velstand til velgørenhed.   Kadijha og profeten. Miniature manuskript. Public domain Indtil sin død som 65-årig forblev Khadija Muhammeds eneste hustru. Khadija døde i ramadan måned 10 år, efter Muhammed blev profet. Det følgende år bliver kaldt ’sorgens år’, bl.a. pga. Khadijas død. Ifølge den islamiske tradition skal Muhammeds hustruer også blive hans hustruer i Paradis. Denne tradition kendes fra hadith-litteraturen. Hadith-litteraturen er ikke anset for guddommelige tekster som koranen, men det er spredte beskrivelser af Muhammeds "sunna", hans levevis og udsagn. Flere fortællinger siger, at Khadija får et palads i Paradis, hvilket understreger hendes betydelige position.  For eksempel lyder en hadith-beretning fra Aisha, Muhammeds anden hustru, sådan her: ’Ingen anden kvinde gjorde mig så jaloux som Khadija, for Guds sendebud [Muhammad] talte så ofte om hende. Han giftede sig med mig tre år efter hendes død, og hans Herre (eller Gabriel) bød ham at give hende de gode nyheder om, at hun i Paradis skulle få et palads af perler’.  (Aisha i Hadith beretning) Dødens engel beder om lov til at tage Kadhija. Miniature fra manuskript fra 18. årh. manuskript. Topkapi Museum Tyrkiet. Public domain Flere af Muhammeds hustruer har været med til at påvirke religionens udvikling, normer, værdier og retningslinjer. De spiller en særlig rolle som forbilleder, og Khadija indtager en helt særlig plads. Khadija er en af de klart mest betydningsfulde kvinder i islams historie, og i legenderne om Muhammad og i den mere folkelige religiøse kultur spiller Khadija en stor rolle.   Kadijha sammenlignes af og til med Mariam, som vi hørte om i sidste uge, og i næste uge skal vi møde en anden ganske særlig kvinde, nemlig Aisha. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe post. doc. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie, stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Litteratur:    Hadith-beretning (frit oversat til dansk af Maria Lyngsøe) fra The Translation of the Meanings of Sahih Al-Bukhari. Vol. V. Arabic-English af Dr. Muhammad Muhsin Khan