I 1800-tallets Europa var interessen for antikken stor. Baron Pierre de Coubertin var en fransk historiker og pædagog, der skabte de moderne Olympiske Lege, med antikken som forbillede. Baron Pierre de Coubertin 1863- 1937. Wikimedia Commons. Public domain. Coubertin beundrede antikkens græske Olympiade, og han ønskede at genskabe denne, for ham, ædle tradition. Coubertin ville med OL opdrage ungdommen i Frankrig og genoprette legene så tæt på den græske ånd som muligt. Han udelod de tidligere religiøse elementer og dyrkelsen af Zeus, men indblandede flere antikke religiøse symboler i legene. Coubertin arrangerede det første OL i 1896, selvfølgelig afholdt i Grækenland og kun for mænd. »det mest uæstetiske syn, mennesker kunne betragte.« Olympiaden var i antikken kun for mænd, og dette mente Coubertin bestemt skulle fortsætte. Med Coubertins ord var kvindesport »det mest uæstetiske syn, mennesker kunne betragte.« Coubertin var ikke alene om dette synspunkt. Kampen for kvinders deltagelse i OL var i gang... Syende ung pige, Carl Thomsen, 1896, SMK - Statens Museum for Kunst. Wikimedia Commons. Public Domain. Der var i 1800 og 1900-tallet en generel holdning til, at kvinder ikke var skabt til fysisk aktivitet. Kvinders kroppe var svagere, skrøbeligere og mere ukampdygtige end mænds. Kvindekroppen egnede sig til husligt arbejde, til fødsler og til børnepasning, men skulle ellers forblive i hjemmet. Der var en stor bekymring for, at fysisk aktivitet skadede kvinders fertilitet og derfor var sport utænkeligt. Sandheden er selvfølgelig, at mange kvinder arbejdede hårdt og alligevel fik de børn. For de velstillede familier var der dog stor status og prestige i at have kvinden i hjemmet som moder og hustru. Kvinder skulle ikke vise sig frem, men lade ægtemanden være ansigtet udadtil. Kvinder fik ikke adgang til OL før i 1900 i Paris. Her deltog et fåtal kvinder, meget imod Coubertins vilje. I OL Paris i 1900 var 22 ud af 997 deltagere kvinder. Kvinderne måtte dog kun deltage i 5 sportsgrene – golf, tennis, sejlsport, kroket og ridesport. Dette skyldtes at kvinderne i disse sportsgrene stadig kunne være ”tækkeligt klædt.” Ved OL i 1900 måtte kvinder kun deltage i 5 discipliner, hvor de kunne være "tækkeligt klædt" Den schweiziske sejler Hélène de Pourtalès blev den første kvinde til at vinde en olympisk guldmedalje. Hélène de Pourtalès fra Schweiz. Public domain Siden 1920 er kvinders deltagelse i OL steget i lange og seje træk. Først i år, ved OL i 2024 i Paris, er der en lige fordeling mellem kønnene ved OL. Lad os fejre nutiden, men ikke glemme historien. Plakat af I sommer Olympiske Lege 1900. Ukendt kunstner. Public domain. Kilder: olympics.com , BBC, Nationalmuseet, Gyldendals den store Danske.  Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering. Fotos: Plakat af I sommer Olympiske Lege. 1896. Ukendt kunster. Public domain. Pierre de Coubertin, Wikimedia Commons. Public domain. Syende ung pige, Carl Thomsen, 1896, SMK - Statens Museum for Kunst Plakat af I sommer Olympiske Lege 1900. Ukendt kunstner. Public domain. Hélène de Pourtalès fra Schweiz. Public domain

Store bededag markeres stadig, selvom den er afskaffet som helligdag i Danmark. Store bededag, er indstiftet i Danmark i 1686 og dagen var helliget til bod, faste og bøn, men hvad er bøn og hvornår beder man? Er der forskel på køn i bønnen i jødedom, kristendom og Islam? Bøn er benyttet i en eller anden form i alverdens religioner, på tværs af tid, sted og religion. Bøn er at henvende sig til en hellig gud eller person, med et ønske, eller for at vedligeholde en relation. Religionshistorisk ser vi bøn som et ritual eller en monolog, altså en enetale. Den der beder bønnen, vil dog se det som kommunikation, en dialog. I jødedommen blev bønnen central efter romernes ødelæggelse af templet i Jerusalem i 70 evt. Jødedommen kunne ikke længere være en tempelkult og derfor trådte bønnen ind i en mere prominent position. I jødedommen beder man Atten bønnen,  tre gange dagligt, morgen, middag, aften, med hovedet vendt mod Jerusalem.  Kvinder er dog ikke pålagt disse tider eller at være i synagogen, da det er indrettet efter at kvinder er i hjemmet. I Islam hedder bøn Salat. Muslimer skal bede fem gange dagligt. Fredag er den særlige fredagsbøn, som foregår i moskeen. Ifølge koranen ændrede Muhammed bønnen fra den jødiske version til den muslimske version. Dette indebar at han ændrede bederetningen fra Jerusalem til nu at være Kaba’en i Mekka og til 5 gange dagligt frem for 3. Under bønnen skal mænd og kvinder være adskilt, både hjemme og i moskeen. I kristendom er bønnen også en stor del af ritualerne og særligt fadervor er vigtig. Her er bønnen kortere og mænd og kvinder beder sammen. I Paulus breve står anført at kvinder skal tildække hovedet med slør under kirkelige handlinger. Dette er sjældent praktiseret i dag. Glædelig store bededag Yderligere litteratur: Gads Religionsleksikon, Biblenonline.dk, http://islamstudie.dk/?page_id=1013, danmarks National Leksikon Billeder: Knælende kvinde i bøn, Martinus Rørbye 1838-1841, Statens Museum for Kunst.

Det er sabbat, lørdag, i påskeberetningen og kvinderne i Jesu følge holder sabbatten i hævd. Sabbat er hebraisk og betyder ”ophør” eller ”hvile”. Denne dag er den jødiske hviledag og denne holder kvinderne i Jesu følge hellig, da Jesus og hans tilhængere var jøder. ”Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud.” (Lukasevangeliet kapitel 23 vers 55) Sabbattens helligholdelse skyldes den første skabelsesberetning i Det Gamle Testamente. Her skaber Gud verden på seks dage og hviler på den syvende. I den jødiske kalender er lørdag den sidste dag i ugen og søndag er den første dag i ugen. ”Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.  På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.  Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det var himlens og jordens skabelseshistorie.” (1. Mosebog kap 2) Ifølge de ti bud skal man hvile den syvende dag ligesom Gud gjorde det og dette blev helligholdt i det jødiske samfund på Jesus tid. I 321 gjorde Konstantin 1. søndag til hviledag i Romerriget, da det var denne dag Jesus genopstod. Den helligste dag blev hermed i kristendommen søndag, og senere i 600-tallet ændrede profeten Muhammed igen den helligste dag i islam til at være fredag. Følg med i morgen hvor vi finder kvinderne og snart ser vi meget mere til Maria Magdalene og Maria Jesu mor Foto: Aflejringen af Raphael (1507) Maria Magdalene med et greb om hånden på Jesu krop, da han bliver båret til graven. Wikipedia Litteratur: Mägtiga Marior, Sisse Marie Kromann i: Historiskan https://denstoredanske.lex.dk/sabbat Gammeltestamentlige religion, Hans Jørgen Lundager Kirkehistorie, Martin Schwartz Lausten Biblenonline

Fatimas hånd, Nabeul, Tunesien Kender du Fatimas hånd? Flere har sikkert set den smukke "Fatimas hånd" på udenlandsrejser eller i muslimske hjem, men hvem er denne Fatima, og hvad betyder hendes hånd? Fatima refererer til Fatima bint Muhammed (f. omkring 605) der var datter af profeten Muhammed, sifteren af islam, og hans første hustru, Khadija. Fatimas hånd er en figur, der bruges af mange muslimer som et symbol på Guds beskyttelse. Figuren kendes i alle monoteistiske religioner, men med hver sin kvinde som reference. Fatimas hånd benyttes i islam ofte som en amulet, der kan afværge det onde, og derfor bæres den ofte som et smykke eller hænger i hjemmet.  Fatimas hånd benyttes af både sunni- og shiamuslimer, selvom kvinden Fatima, som vi skal se, har en ganske særlig plads blandt shiamuslimer. Fatima, "den lysende" Fatima er en særdeles vigtig figur i islam og et stort forbillede for alle muslimer, både i sunni- og shiaislam. Fatima hyldes derfor med flere flere ærestitler, heriblandt al-Zahra, som betyder ’den skinnende’. Der findes mange forskelligartede beskrivelser af Fatima og om hendes liv, og hun er ikke en ensidig figur. Det er dog særligt inden for shia-islam, at Fatima har en helt særlig status. Fatima (forrest) bagved ses Muhammed, Aisha, og andre familiemedlemmer. Miniature fra 16. årh. Fatima blev nemlig gift med shia-islams ophavsmand, Ali ibn Abi Talib. Ali var Muhammeds fætter og efter ægteskabet med Fatima også Muhammeds svigersøn. Sammen med Ali fik Fatima to døtre og sønnerne Hasan og Hussain, som er afgørende martyrfigurer i shiaislam. I shiaislam er det nemlig igennem Fatima og Alis slægt, at det islamiske lederskab skal føres videre, og dette udgør den grundlæggende forskel mellem sunni- og shiamuslimer. I sunniislam derimod, skal lederen, kaliffen, kunne efterleve profetens levevis, hans sunna, men ikke nødvendigvis være beslægtet med profeten. Fatima, Sorgens Herskerinde Fatima forbindes ofte med sorg og det at miste. Fatima var den eneste af Muhammeds børn, der overlevede ham, og hendes sorgfuldhed over Muhammeds død fremhæves i de muslimske kilder. Fatimas sorg over at miste sine to sønner, Hasan og Hussain, fylder også i fortællingerne. For muslimer har Fatima igennem historien været et trøstende spejl for disse almenmenneskelige følelser og oplevelser; én, som også kan give håb til de, der selv sørger. I shiitisk tradition er Fatima ligefrem beskrevet som ’Sorgens Herskerinde’. Det er en udbredt forståelse blandt shiamuslimer, at Fatima og de andre medlemmer af hendes familie, ligesom Muhammad, støtter den troende i særligt svære situationer og at de kan fungere som formidlere af Guds hjælp og velsignelse. Fatimas mystiske død Fatimas død er en omdiskuteret begivenhed, omgærdet af mystik, sorg og hyldest. Ifølge den shiamuslimske forståelse døde Fatima som martyr i forsøget på at gøre modstand mod de, der ville undertrykke hende og hendes mand, Ali. Shiamuslimer sørger over denne uret, men Fatima mindes også for hendes styrke til at stå op imod sine modstandere. Fatimas død markeres derfor af shiamuslimer verden over. Da hendes dødsdato ikke er kendt, gøres det over flere dage. I den sunnimuslimske forståelse derimod døde Fatima af sorg over at miste sin far, Muhammed. Mariam og Isa, persisk Miniature. Fatima, Mariam den Store Ifølge især shiamuslimske fortællinger, sker der flere overnaturlige ting i Fatimas liv, og flere af dem knytter hende tæt til Mariam, Jesus’ mor, som vi hørte om i et tidligere indlæg. Nogle gange kaldes Fatima ligefrem for ’Mariam den Store’. Fatima var ifølge nogle fortællinger ligesom Mariam fri for at menstruere og blødte ikke, da hun fødte sine børn. Det er i den islamiske forståelse tegn på hendes renhed, og at hun er et menneske af en særlig status. Ligesom det er tilfældet med Mariam, får Fatimas forældre allerede inden Fatimas undfangelse besked om, at Gud vil skænke dem en datter. Faktisk er det den shiamuslimske forståelse, at Fatima er skabt af guddommeligt lys, og at hun ikke er helt som andre mennesker. Ifølge en hadith-beretning, der er anerkendt blandt shiamuslimer, skal Muhammed have sagt følgende: ’Førend himlen og jorden blev skabt, skabtes Fatimas lys’ (Hadith fra Sheik Saduqs samling). Allerede ved Fatimas fødsel var Mariam ifølge traditionen med. Khadija, Fatimas mor, var ikke velanset blandt kvinderne i sin klan pga. sit ægteskab med Muhammed, som prædikede en ny religion. Derfor stiger Mariam samt tre andre mytologiske kvinder, herunder Moses’ kone, ned fra himlen for at hjælpe til med fødslen. Inden de fire kvinder tager afsted igen, hilste den nyfødte Fatima ifølge fortællingerne på dem ved deres navne, ligesom hun bl.a. udtalte den islamiske trosbekendelse og reciterede Koranen. En ganske særlig kvinde. Kaligrafi med teksten ’Fa tima al-Zahra’, Fatima den lysende Fatimas eftermæle Fatimas eftermæle er langt, og hendes betydning stor. Det er værd at nævne fatimiderne. Fatimiderne var et shiamuslimsk dynasti, der regerede i Nordafrika i 900- til 1100-tallet og bl.a. grundlagde Cairo. Det er Fatima, der har lagt navn til dette dynasti, fordi de førte deres slægt tilbage til hende. Det viser hendes betydning og status i islam og i særdeleshed blandt shiamuslimer, som man dårligt kan underkende. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe Ph.D. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Fotos benyttet med kredittering: Fatimas hånd, Tunesien. Under Creative Commons   Attribution 2.0 Generic  license. Kilde: https://www.flickr.com/photos/davidstanleytravel/38803549884/ . Fatima (forrest) bagved ses Muhammed, Aisha, og andre familiemedlemmer. Miniature fra 16. årh. (opr. 14. årh.) I Siyer-i Nebi's "Profetens Liv" Det Osmanniske Rige. Chester Beatty Fat Library, Dublin. Public Domain. Kaqligrafi med Creative Commons   Attribution-Share Alike 4.0 International  license. Kilde: https://www.agakhanmuseum.org/collection/artifact/plaque-akm616 Profetens død, Miniature fra Siyer-i Nebi. Det Osmanniske Rige. Topkapı Sarayı Müzesi, Istanbul. Pulic domain. Galleri: A.) Muhammed Fatima og Ali. fra Siyer-i Nebi. Chester Beatty Library. Public domain. B) Muhammed vier Fatima og Ali, persisk manuskrift. 1850, kilde: https://www.agakhanmuseum.org/collection/artifact/the-marriage-of-ali-and-fatimathe-marriage-of-ali-and-fatima og Wikipedia. C.   C.) Muhammed, Fatima og Ali. Siyer-i Nebi. Chester Beatty Library. Public domain. Mariam og Isa. Persisk illustration. Shaykh 'Abbasi. the Walthers Art Museum. Public domain. https://art.thewalters.org/object/W.668.10B/ Ved fejl eller manglende kredittering, tag endelig kontakt. Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning

Det er nymåne og det markerer at den muslimske fastemåned ramadan bliver afsluttet. Det er nu Eid ul-Fitr, "Lille Eid", fastebrydningsfesten. Halvmånen I denne artikel kan du få et indblik i, hvad ramadan er, hvornår det er, og hvordan det påvirker et kvindeliv. Ramadan er den niende måned i den islamiske kalender. For muslimer er Ramadan en fastemåned. Det betyder, at man faster mellem solopgang og solnedgang, hvor man hverken spiser eller drikker. Hvis man er syg, gammel eller på rejse, er man fritaget fra at faste. Det gælder også, hvis man som kvinde er menstruerende. Den menstruerende kvinde Når man er menstruerende, er man rituelt uren på samme måde, som man bliver det, hvis man har haft udløsning. Det skal ikke forstås sådan, at man er moralsk uren eller syndig, men man er rituelt uren og kan ikke indgå i det rituelle religiøse liv, heriblandt i fasten. Den menstruerende indstiller derfor sin faste under Ramadan, men faster til gengæld på et andet tidspunkt som erstatning. En del muslimer opfatter denne fritagelse fra fasten under menstruation som et udtryk for Guds forståelse for og hensyntagen til kvinden. Den islamiske kalender Wudu, rituel renselse inden bøn Den islamiske kalender er anderledes end den, der sædvanligvis følges i Danmark. Den islamiske kalender begynder det år, hvor profeten Muhammad migrerede fra byen Mekka til byen Yatrib, der i dag kaldes Medina. Denne begivenhed kalder man hijra , og det fandt sted i år 622 e.v.t. Derfor er det ifølge den islamiske kalender år 1446, nu i 2025. Den islamiske kalender er en månekalender, og det betyder, at månederne følger månens faser. Den islamiske kalender flytter sig derfor lidt hvert år i forhold til den kalender, vi sædvanligvis følger. Årsagen er, at der er et lidt kortere interval mellem to nymåner end en måned. Ramadan, skæbnenatten og koranen Årsagen til, at ramadan måneden  er særlig, er ifølge mange muslimer, at Koranens ord blev sendt ned for første gang på den såkaldte "Skæbnenat", sådan som citatet fra Koranen også lyder. "Det skete på Laylatul Qadr - ’skæbnenatten’. Skæbnenatten siges af mange at falde på den 27. dag i Ramadan. Ifølge mange islamiske lærde ved dog man ikke andet, end at Skæbnenatten fandt sted indenfor de sidste ti dage af Ramadan. De sidste ti dage af Ramadan eller den 27. er ifølge muslimer særligt betydningsfulde aftener, hvor der bliver lagt ekstra vægt på bøn. Troende muslimer bruger typisk hele fastemåneden på en intensiveret spirituel fordybelse. Dette kommer til udtryk på flere forskellige måder: Nogle mødes til ekstra bøn i moskeen om aftenen, andre fordyber sig i at læse i eller lytte til Koranen. Andre gør en ekstra indsats for at glæde folk omkring sig eller bidrager til nødhjælp. For rigtig mange handler Ramadan om at samles i familien og spise masser af mad efter solnedgang. Eid ul-fitr Eid ul-fitr Eid ul-fitr er en højtid, der kan minde om den jul, der fejres i kristne lande. Ved Eid ul-Fitr samles man gerne til en fælles bøn om morgenen og besøger i de næste par dage familie og bekendte, for at markere en veloverstået ramadan og ønske dem glæde og velsignelse. 5 uger 5 kvinder Denne artikel er en afslutning på temaet 5 uger 5 kvinder, der er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe ph.d. i religionsvidenskab og post.doc. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning

Nytår, Kaoskamp og fornyelse Kom med til Babylon, den storslåede by i nutiden Irak, hvor nytårsfesten var en 13 dage lang fejring, med flere ritualer og kultdramaer. Festlighederne legitimerede både guden Marduk, byen Babylon og Babylons konges suveræne magt. (Foto: tegning af cylinder segl med Marduk, hans drage og urvandet Tiamat) Myten om guden Marduks sejr over urvandet, gudinden Tiamat, blev ved nytår til et storslået ritual, et kultdrama. Et kultdrama er en form for teater, der dramatiserer en mytisk fortælling. I kultdramaet skulle guden Marduk, kæmpe med Tiamat og igen sikre, at verden blev fornyet, skabt og opretholdt. Myten og ritualet kan muligvis allerede dateres til 19. årh fvt. Her gik Babylon fra at være en mindre by, til at være en af de vigtigste byer I Mesopotamien. Mesopotamien betyder "landet mellem floderne." De omtalte floder er Eufrat og Tigris og området svarer til nutidens Irak. Nytår skete omkring slutningen af marts. Da tidsopfattelsen var cirkulær skulle skabelsen af verden ske hvert år, for at sikre at kosmos verdensordenen forblev. (Foto: Rekonstruktion) Festlighederne varede 13 dage og blev kaldt Akitu. "Akitu" betyder formentlig blot procession eller optog, og i løbet af denne fest blev guder fra hele riget båret i store optog ned af gaderne og igennem den smukke Ishtar port. (Foto: ishtar porten, genopbygget på Pergamon Museum, Berlin.) Guderne levede i statuer og flere guder blev båret til Babylon fra andre byer. Her ville guderne blive båret ind til Babylon, for at alle landets guder kunne give deres styrke og velsignelse til Marduk, som den største, som gudernes konge. Det var en politisk strategi, der sikrede Marduk og Babylons suverænitet, ligesom det gav kongen den ultimative magt i samfundet. (Foto, rekonstruktion) Hele befolkningen var involveret på tværs af sociale skel. De dansede, sang og var tilskuere. Ritualet foregik i årets første måned Nissan og begyndte ved Marduks tempel Esagila. (Foto: Esagila, rekonstrueret. Louvre.) På 3. Dagen ville præsterne lave to figurer af træ og guld, én af Marduk og én af hans søn skriverguden Nabu. De skulle stå ved Marduks alter indtil 6. dagen, hvor Nabu ankom fra sin by Borsippa. På 6. dagen ville både statuetterne af Marduk og Nabu blive halshugget og brændt. (Foto: Nabu) På 4. dagen fremsagdes der bønner til Marduk, kaldt Bel, hvilket betyder herren, og hans hustru Belti  ”min frue”. Her læste præsten hele Enuma Elish, skabelsesmyten om Marduks indstiftelse af kosmos, for Marduk. På 5. Dagen blev templet renset og der blev bedt flere bønner.  På denne dag skulle kongen møde præsten, der ville tage kongens værdier og give dem til Marduk Herefter ville præsten give kongen en lussing. Kongen skulle så falde på knæ foran Marduk statuen og bede om tilgivelse. Her skulle Marduk statuen ifølge ritualet hive kongen i ørerne, hvordan det end kunne lade sig gøre. Kongen var ydmyget og skulle genvinde sin kongelighed og værdighed og indstifte verdensordenen. Kongen skulle foran Marduk fortælle at han ikke havde syndet og at han ikke havde misvedligeholdt eller vanrøgtet Matduks kult. Græd kongen var det set som et godt tegn for det kommende år. Præsterne ville efterfølgende svare kongen, at Marduk nu havde hørt kongen og tilgivet ham. Dernæst ville præsterne give kongen hans regalier tilbage. (Stele af præst og konge) Herefter gik byen i procession ud af byen gennem den smukke Ishtar port. Porten og processionsgangen førte ud af byen og ud til Akitu templet. Her skulle kongen udføre kultdramaet og genvinde kosmos. (Foto:Rekonstruktion) Hvordan dette præcis foregik ved vi ikke, da kilderne er for beskadigede. Vi kan dog se at kongen på et tidspunkt træder på Tiamat, urtids dragen. Babylonerne skrev på lertavler som man griflede i med siv, med tegn kaldt kileskrift. Tavlerne tørrede herefter i solen. Disse tavler kan blive til store mangelfulde puslespil og være sværere at tyde eller helt være ulæselige, men de giver et indblik i en svunden tid. (Foto: Kileskriftstavler, British Museum.) Efter kultdramaet kunne kongen, guderstatuetterne og folket vende tilbage til byen igen. Her fejrede man at kosmos var indstiftet, kongen og Marduk havde vundet og foråret var sikret. Ritualet var det vigtigste i årets løb og hvis Babylon var underlagt andre, så ville de nye fremmede konger troligt deltage i ritualerne. Det var således ildeset at kongen Nabonid (556-539 fvt.) i 10 år isolerede sig i ørkenen og ikke deltog i festlighederne. Ritualet måtte finde sted. Her et lille indblik i en anden, storslået form for nytårsfejring. Foto: Processions vejen og Ishtar porten, rekonstrueret. Redit. Ishtar port, genopbygget på Pergamon Museum, Berlin. Tavler af Enuma Elish, British Museum. Nabu, British Museum. Ved fejl eller manglende kreditering tag venligst kontakt. Litteratur: The Babylonian Akitu-festival. Svend Aage Palis. Gyldendals Religionshistorie. Gilgamesh *Enuma Elish, Ulla og Aage Westenholtz.

Aisha. Historia Ilustrada y Descriptiva de sus Provincias. 1869. Public domain. Aisha bint Abi Bakr (614-678) er en af de mest kendte og mest omdiskuterede kvind er   i islam. Hun indgik ægteskab med profeten Muhammed, da hun stadig var et barn, og dette har medført, at hendes alder har været i fokus fremfor hendes fascinerende historie og bedrifter. Aisha var dog meget meget mere end en ung pige i et politisk spil. Aisha kom til at spille en central rolle i udviklingen af islam, og hun er et stort forbillede for mange nutidige muslimer. Livet med Muhammed Aisha overlevede Muhammad, der døde i juni år 632. Der findes flere fortællinger om, at han døde med hovedet i Aishas skød. Beskrivelsen af Aishas alder ved ægteskab, fuldbyrdelsen heraf og deres relation varierer, men der findes mange fortællinger om Aisha og Muhammeds gengældte kærlighed og venskab. Muhammed og Aisha sammen med en datter af en stammeleder. Miniature. Livet med Muhammed Aisha overlevede Muhammad, der døde i Juni år 836. Der findes flere fortællinger om, at han døde med hovedet i hendes skød. Beskrivelsen af Aishas alder ved ægteskab, fuldbyrdelse og deres relation varierer, men der findes mange fortællinger om Aisha og Muhammeds gengældte kærlighed og venskab. Efter Muhammads død giftede Aisha sig ikke igen, men hendes indflydelse er uomtvistelig. Aisha som leder Vi ved, at Aisha fik en vigtig plads hos den nye gruppe af muslimer, og at hun indtog flere forskellige roller. I tiden lige efter Muhammads død fungerede Aisha som bønneleder (imam) i Muhammads hus-moské. Hun beskrives også som en lærd person, der var vidende inden for både medicin, digtning og islamisk retsvidenskab. Aisha var med til at skabe standarderne for mange etiske aspekter af islamisk praksis og ret, der følges den dag i dag. Aisha fungerede som lærer for både kvinder og mænd. Både mænd og kvinder spurgte Aisha til råds, fordi hun havde været så tæt på Muhammad. Derfor findes der også omkring 200 beretninger (hadith), som tilskrives hende. Sådanne beretninger er meget centrale i islam. Fra Al-Bukhari’s al-Jami‘ al-Sahih, 14.-15. årh. Egypten. kilde: https://www.khalilicollections.org/collections/islamic-art/khalili-collection-islamic-art-section-of-al-bukharis-al-jami-al-sahih-mss311/ Hvad er hadith? Hadith er beretninger om det, Muhammad gjorde og sagde. Man siger, at de fortæller om Muhammads sædvane, på arabisk sunnah . Disse beretninger er blevet fortalt af folk omkring Muhammad, og en hadith indledes altid med en note om, hvem der har fortalt den. Man kalder det en beretter-kæde, på arabisk isnad.   Man vurderer bl.a. en hadiths troværdighed ud fra, dens kæde af berettere .   Hadither fortalt af Aisha har høj troværdighed og vægt, fordi hun var så tæt på Muhammad. Hadither betragtes som de næst-vigtigste kilder i islam efter Koranen. Hadith består af en hel masse forskellige små beretninger, som nogle århundreder efter Muhammads død blev samlet i bøger. Her kan man se adskillelsen mellem sunni og shia islam, som bruger forskellige hadith-samlinger. Ali og Aisha under Kamelslaget. Fra 1498. Iran. Public domain. De troendes moder Aisha beskrives som ’de troendes moder’, og ifølge den islamiske tradition har Muhammad sagt, at den troende skal tage halvdelen af sin religion fra Aisha. Aisha er kendt og husket for sin store fromhed, og det beskrives, at hun som et tegn herpå praktiserede lange perioder med faste og bøn, også uden for ramadan. Krigeren Aisha Aisha er også kendt for den rolle, hun spillede i det såkaldte Kamelslag. Den første kalif, leder, efter Muhammeds død blev Aishas far Abu Bakr. Nogle år efter Muhammads død i 632 opstod interne uroligheder og krige i den muslimske gruppe. Aisha i slag mod Ali. Ottomansk manuskript. 1571. Public domain. Krigeren Aisha Aisha er også kendt for den rolle, hun spillede i det såkaldte Kamelslag. Den første kalif, leder, efter Muhammeds død blev Aishas far Abu Bakr. Nogle år efter Muhammads død i 632 opstod interne uroligheder og krige i den muslimske gruppe. Flere krige medførte, at en nye kalif, Ali, blev indsat. Ali var Muahhamads fætter og gift med Muhammads datter Fatima. Aisha var utilfreds Alis nye position og ville ikke anerkende Ali som kalif. Derfor førte hun an i kampen mod Ali, som hun dog tabte. Hun red på en kamel, som fik hugget benene af under slaget; deraf navnet Kamelslaget. Aisha levede resten af sit liv i eksil i byen Medina. Sunni og shia Denne interne splid i islam blev med tiden til en reel splittelse i to grupper. Den ene gruppe "shiat Ali", Alis parti, fulgte Ali. Det er den gruppe, der kaldes shiamuslimer. Den anden gruppe, sunni, følger den, der bedst kan efterleve Muhammeds sædvane, hans sunna, og kaldes derfor sunnimuslimer. Størstedelen af verdens muslimer er sunnimuslimer.  Aisha fanges af Ali. History of the world. 1882. Public domain. Aisha er en central figur for sunnimuslimer, mens shiamuslimer ikke ser hende som et forbillede, netop fordi hun var politisk aktiv i kampen mod Ali.   I næste uge skal vi høre om Fatima, som spiller en særligt vigtig rolle inden for shiaislam. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe ph.d. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning Ved fejl i fotokreditering, tag endelig kontakt så det kan blive rettet.

Khadija (556-619) var profeten Muhammeds første hustru, hun var selvstændig erhvervsdrivende, og så var hun verdens første muslim. Khadija bint Khuwaylid, ukendt. Fra Wikipedia. Public domain Khadija bint Khuwaylid var en velhavende enke og handelskvinde i Mekka på den arabiske halvø. Kadijha ansatte Muhammad til at føre opsyn med sin karavane, og senere friede hun til den yngre Muhammed, fordi hun efter sigende blev betaget af hans godhed og troværdighed. Da de giftede sig, var hun omkring 40 år, og han var omkring 25.                                           Khadija var vigtig for Muhammad i de år, hvor han begyndte at forkynde budskabet om den nye religion, der senere skulle blive til islam.  Khadijas rigdom betød, at Muhammed ikke behøvede at arbejde, men kunne trække sig mere tilbage til det religiøse.   ’Han [dvs. Gud] fandt dig forarmet og gjorde dig rig. ’  (Vers 8 fra sura 39 henviser efter sigende til Khadijas underhold af Muhammad) At Kadijha blev den første muslim skyldes, at hun var den første, der troede Muhammed, da han fortalte om sin første åbenbaring. Da Muhammed ifølge den islamiske forståelse begyndte at få åbenbaringer fra Gud gennem englen Gabriel – de åbenbaringer, der blev til Koranen – var Khadija en vigtig støtte for ham. Hun hjalp ham med at forstå, at åbenbaringerne kom fra den jødisk-kristne Gud, og at han var en ny profet.  Generelt beskrives Khadija derfor i den islamiske tradition som den første muslim, efter Muhammed selv, naturligvis. Det har nok haft stor betydning for, at Muhammed kunne sprede sit budskab, at en højt respekteret kvinde som hende tog islam til sig. Khadija var en meget betydningsfuld handelskvinde. Hendes karavane beskrives som den største i hendes stamme, og hun var i øvrigt kendt for sin godhed og barmhjertighed. Blandt hendes tilnavne er ’Khadija den store’, men også ’De forældreløses moder’, fordi hun delte af sin velstand til velgørenhed.   Kadijha og profeten. Miniature manuskript. Public domain Indtil sin død som 65-årig forblev Khadija Muhammeds eneste hustru. Khadija døde i ramadan måned 10 år, efter Muhammed blev profet. Det følgende år bliver kaldt ’sorgens år’, bl.a. pga. Khadijas død. Ifølge den islamiske tradition skal Muhammeds hustruer også blive hans hustruer i Paradis. Denne tradition kendes fra hadith-litteraturen. Hadith-litteraturen er ikke anset for guddommelige tekster som koranen, men det er spredte beskrivelser af Muhammeds "sunna", hans levevis og udsagn. Flere fortællinger siger, at Khadija får et palads i Paradis, hvilket understreger hendes betydelige position.  For eksempel lyder en hadith-beretning fra Aisha, Muhammeds anden hustru, sådan her: ’Ingen anden kvinde gjorde mig så jaloux som Khadija, for Guds sendebud [Muhammad] talte så ofte om hende. Han giftede sig med mig tre år efter hendes død, og hans Herre (eller Gabriel) bød ham at give hende de gode nyheder om, at hun i Paradis skulle få et palads af perler’.  (Aisha i Hadith beretning) Dødens engel beder om lov til at tage Kadhija. Miniature fra manuskript fra 18. årh. manuskript. Topkapi Museum Tyrkiet. Public domain Flere af Muhammeds hustruer har været med til at påvirke religionens udvikling, normer, værdier og retningslinjer. De spiller en særlig rolle som forbilleder, og Khadija indtager en helt særlig plads. Khadija er en af de klart mest betydningsfulde kvinder i islams historie, og i legenderne om Muhammad og i den mere folkelige religiøse kultur spiller Khadija en stor rolle.   Kadijha sammenlignes af og til med Mariam, som vi hørte om i sidste uge, og i næste uge skal vi møde en anden ganske særlig kvinde, nemlig Aisha. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe post. doc. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie, stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Litteratur:    Hadith-beretning (frit oversat til dansk af Maria Lyngsøe) fra The Translation of the Meanings of Sahih Al-Bukhari. Vol. V. Arabic-English af Dr. Muhammad Muhsin Khan

Glædelig Kampdag! Den 8. Marts blev skabt i Danmark i 1910. Her gæstede den tyske kommunist Clara Zetkin, Den Internationale Kvindekonference, i Folkets Hus på Jagtvej 69. Dette hus blev det senere berømte "Ungdomshu," men her blev det omdrejningspunktet for indstiftelsen af kvindernes internationale kampdag. Clara Zetkin 1857-193. Kilde: Arbejdermuseet Clara Zetkin foreslog en årlig Kvindernes Dag og forslaget blev vedtaget med klapsalver. Det var dog først i 1921, at datoen 8. marts blev vedtaget som denne dag. Fra omkring år 1900 spirede det med hårdtarbejdende kvinder som krævede ligeløn, valgret og bedre vilkår for arbejderklassen – særligt med fokus på kvinder og børn. Olivia Nielsen 1852-1910 Én af dem var Olivia Nielsen. Olivias CV vil nok få de fleste til at kigge en ekstra gang: Hun var forkvinde for Kvindeligt Arbejderforbund KAF - senere KAD. hun var socialdemokrat og et af de første kvindelige medlemmer af Borgerrepræsentationen, samt formand for KAD’s arbejdsløshedskasse. Hun var yderligere mor til 7 børn, og så var hun naturligvis medlem af en sangforening, da hun fik muligheden. 8. marts 1915 fik Olivia taleret i festsalen i Arbejdernes Hus i Rømersgade. Hidtil havde kvinder ikke haft adgang til festsalen. Emilie Pankhurst, 1858-1928 I England, hvor arbejderbevægelsen længe havde haft fodfæste, var kvindesagsforkæmperne ligeledes på banen i sagen om valgret. Suffragetterne, ledet af Emmeline Pankhurst, gik mere drastisk til værks. Sultestrejker, hærværk og snedige happenings, hvor kvinder gemte sig i talerstolene, for at springe frem med deres budskaber under politiske taler. I Danmark fik kvinder fuld stemmeret i 1915. Alt sammen takket være enkeltpersoner med en ukuelig vilje og tro på mænd og kvinder ligeværd. Skulle du få lyst til at synge på kvindernes internationale kampdag, så er her et forslag: Sangen er Sister Suffragette fra Mary Poppins (SE TEKST HERUNDER) Mary Poppins – eventyret om den seje barnepige. Familien Banks havde brug for en barnepige, fordi Mrs. Banks var ude at kæmpe for kvindernes valgret - hun var en Suffragette! Manden bankmand – stort hus og overklasse – fedt m. søstersolidaritet - de rige kæmpede også! Sister Suffragette We're clearly soldiers in petticoats And dauntless crusaders for woman's votes Though we adore men individually We agree that as a group they're rather stupid! Cast off the shackles of yesterday! Shoulder to shoulder into the fray! Our daughters' daughters will adore us And they'll sing in grateful chorus "Well done, Sister Suffragette!" From Kensington to Billingsgate One hears the restless cries! From ev'ry corner of the land: "Womankind, arise!" Political equality and equal rights with men! Take heart! For Missus Pankhurst has been clapped in irons again! No more the meek and mild subservients we! We're fighting for our rights, militantly! Never you fear! So, cast off the shackles of yesterday! Shoulder to shoulder into the fray! Our daughters' daughters will adore us And they'll sing in grateful chorus "Well done! Well done! Well done Sister Suffragette!" Kilde: LyricFind Sangskrivere: Richard M. Sherman / Robert B. Sherman Kilder: Arbejdermuseet, Danmarkshistorien.dk Det Kongelige Bibliotek

Mariam, den kristne Maria, en vigtig kvinde i islam. Mariam og Issa persisk miniature ca. 1550-1600 Mariam nævnes flere gange i Koranen end i Det Nye Testamente og hendes fortælling er fascinerende. Mariam er mor til Issa, ham vi fra kristen tradition kender som Jesus. I islam er Issa ikke guddommelig, som i kristendommen, men han er en profet. Derudover er Issa ikke Guds, Allahs, søn. Issa er kun Mariams barn, hvilket er en vigtig detalje. Fortællingen om Mariam er stort set som fortællingen om Maria, men så alligevel ikke. Mariam er jomfru og får besøg af englen Gabriel. Gabriel fortæller hende, at hun skal blive gravid, hvorefter hun fyldes af Guds ånd. Det bliver beskrevet i Koranen i Surat al-Maryam - ’Mariams kapitel’.  ’Da sendte vi vor ånd til hende, så den for hende så ud som et fuldkomment menneske / … / Han sagde: ”Jeg er blot din Herres udsending, kommet for at skænke dig en uskyldsren dreng.” / Hun sagde: ”Hvordan skulle jeg kunne få en dreng, når intet menneske har berørt mig. Jeg er ingen skøge!” / ”Sådan er det!” sagde han. ”Din Herre siger: ’For mig er det en let sag. Vi vil gøre ham til tegn for menneskene og til barmhjertighed fra os. Det er en afgjort sag! (Koranen, Sura 19, vers 17-21) Mariam og Gabriel, bebudelsen. Arabisk manuskript, 1495. Bibliothèque nationale de France, Gallica. Public domain Mariams veer og fødslen af Issa beskrives også i dette Koran-kapitel og er udbygget i fortællinger fra den islamiske tradition. Mariams fødsel af Issa er detaljeret og dramatisk. Mariam plages hårdt af sine veer, som driver hende mod foden af et palmetræ. Her sørger Gud for, at en kilde springer frem ved hendes fødder, og dadler drysser ned til hende, hvis hun ryster træet. Her kan hun drikke og spise for at falde til ro. Issa taler mirakuløst til sin moder efter fødslen. Mariam under palmen. Perssk Miniature. Public domain. ’Fødselsveerne drev hende hen til palmetræets stamme. Hun sagde: ”Gid jeg var død forinden og gået helt af minde!” / Da råbte han til hende, under hende: ”Vær ikke bedrøvet! Din Herre har skabt et kildevæld under dig. / Hvis du ryster palmestammen mod dig, vil den lade saftige, modne dadler falde ned over dig. / Spis og drik og fryd dig!’ (Koranen, sura 19, vers 22-26) Mariams egen fødsel beskrives også i Koranen. Hun undfanges også på mirakuløs vis. Hendes forældre er gamle og barnløse, da Gud sørger for, at hendes mor, Hanna, bliver gravid. Mariam vokser op under Guds beskyttelse, f.eks. skænker han hende mad, da hun som ung tjener i templet. Uden for Jerusalem ligger en kirke, som er bygget op omkring en sten. Her skulle Mariam efter sigende have hvilet. Her er fundet en mosaik af et palmetræ, som forbinder stedet til Mariams fødsel af Issa. Dette sted har sandsynligvis været genstand for en Mariam-dyrkelse i den tidlige islamiske periode. Mosaik fra Katishma kirken nær Jeruslam. Kilde Israeltours https://israel-tourguide.info/2011/12/15/kathisma-church/ Islamiske kvinder har til alle tider søgt hjælp fra Mariam i forbindelse med graviditet. I den folkelige tradition beskrives Mariam endda som en af fire mirakuløse fødselshjælpere, da Profeten Muhammads hustru, Khadija, skal føde datteren Fatima. Khadija og Fatima skal vi høres mere om de kommende onsdage! 5 uger 5 kvinder er et tema der beskriver 5 vigtige kvinder fra islams mytologi og historie. Et samarbejde mellem Post. doc. Maria Lyngsøe og Cand. mag. Sisse Marie Kromann, Kvindernes Religionshistorie

Gerd og det hellige bryllup Frieri, trusler og et lidenskabeligt møde. Er Gerd og Frej parret fra guldgubberne? Gerd var i nordisk mytologi en jættekvinde, der var så smuk, at vaneguden Frej, forelskede sig hovedkulds i hende. Denne myte kendes fra middelalderens Island, men kan være et narrativt levn fra et ældre ritual med rituelt samleje, et helligt ægteskab. Myten beskriver hvordan Frej hovmodigt havde besteget Odins trone, Lidskjalv. Fra Lidskjalv kunne Frej se alle verdner og her så han, den smukke jættekvinde Gerd. Gerd var datter af jætten Gymer og boede på sin fars gård.  Frej så Gerd løfte sine arme, og så hvordan der stod lys fra hende, så skøn var hun. Frej blev forblændet af Gerds skønhed og kunne i flere dage hverken spise eller sove. (Den elskovssyge Frej (1908) af W.G. Collingwood. Wikipedia) Til sidst blev Frejs far, guden Njord, bekymret. Njord sendte derfor Frejs tjener Skirner til Frej, for at undersøge årsagen til Frejs tilstand. (Skirner illustrereret til Frederik Sanders udgave af Ældre Edda. 1893) Frej fortalte om sin store kærlighed til Gerd og bad Skirner fri til hende på Frejs vegne. Skinner indvilligede kun i at ride til jættes gård, hvis han som betaling fik Frejs hest og hans sværd. Frej var så forelsket at han gik med til det. Derfor var Frej i eftertiden altid ubevæbnet og det vil koste ham livet ved verdens ende, Ragnarok. Da Skirner ankom til gården blev han budt ind af Gerds far Gymer. Skirner tilbød derefter Gerd rigdomme og gaver, men Gerd var ingenlunde interesseret. (Skirners besked til Gerd, C. G. Collingwood. Wikipedia) Til sidst truede Skirner Gerd med alverden forbandelser og derefter sagde Gerd ja til frieriet. Skirner red da tilbage til Frej og fortalte at han skulle møde sin Gerd efter ni nætter I lunden Barri. Myten slutter med at Frej længselsfuldt fortvivles over at skulle vente i hele ni nætter på at møde sin tilkomne. Myten er i religionshistorien set som et muligt Helligt ægteskab, hieros gamos. Hieros gamos betegner et ritual, hvor en konge repræsenterede en Gud, der blev gift kultisk med en gudinde, der repræsenterede jorden. På denne måde kunne kongen legitimere sin magt ved at vise sin forbundenhed med gudinden og med jorden. Dette ritual blev typisk udført ved at kongen og en præstinde havde samleje, muligvis symbolsk. Ritualer som disse er særligt kendt i Nærorienten, men flere ting peger imod at det også kunne finde sted i Norden. Gerd og myten om hende og Frej omtales i eddadigtet Skírnismál fra ca. 1000 evt. og i Snorres Edda fra ca. 1200. Begge er fra Island, men beskriver flere træk fra Norden i vikingetiden. (Guldgubbe fra Lofoten, 700 evt. Historiska museet) Forskere har peget på at de små guldgubber med det intime par, muligvis kan være en illustration af Gerd og Frejs elskovsmøde i lunden efter de ni længselsfulde nætter. Guldgubber kommer af svensk og betyder gammel mand. Flere af dem er dekoreret med 2 personer, hvoraf den ene er en kvinde. De to personer er ofte intime  og kysser og krammer. (Guldgubber fra Lundeborg på Fyn. Nationalmuseet.) Guldgubber er små, papirtynde guld og sølvstykker fra germansk jernalder ca. 500-650 evt. De dukker op af jorden flere steder i Sverige, Norge og i Danmark, ved Lundeborg på Fyn og på Bornholm. Hele 85 % af Skandinaviens guldgubber stammer fra Sorten Muld ved Svaneke på Bornholm. Guldgubber fra Sorten Muld nær Svaneke på Bornholm. Bornholms Museum.) Guldgubberne har ikke haft stor materiel værdi, men de har formentlig indgået I en kult på de steder hvor de er fundet. De har sandsynligvis været benyttet som offergaver og 'tempelpenge'. Er det Gerd og Frej kan dette have flere kultiske betydninger. Vi ved endnu ikke hvad funktionen præcis har været, men de smukke guldgubber sætter flere teorier I gang. #Fredagsgudinder   Litteratur: Bornholmsmuseum.dk Danmarkshistorien.dk Heimskringla.no https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/guldgubber-fra-germansk-jernalder-ca-500-700-ekr/ Nordisk Mytologi Leksikon, Finn Stefansson, Gyldendal

Min store passion er at fortælle om alle de utrolige kvinder, der findes i Religionshistorien. På tværs af tid, sted og religion. Der har til alle tider og alle steder været stærke kvinder, kvinder, der har kæmpet for bedre vilkår og mere ligestilling i mellem kønnene. Disse kvinder er bare ofte blevet slettet, gemt og glemt. Kvinderne har bevæget sig i den kontekst de har levet i, både tidsmæssigt, geografisk og især religiøst. Det er magtfulde mænd, der har defineret størstedelen af verdenshistoriens religioner og også de forskrifter, der definerer kvinder i religionen. Religion spiller en stor rolle i verdens samfund og vores syn på kvinder er i høj grad defineret ud fra religiøse skrifter, myter og ritualer igennem historien og disse er primært skrevet af mænd. Derfor er mange religiøse systemer og kønsopfattelser dannet på et patriarkalsk grundlag. Kvinderne er der dog i høj grad, ofte er de karikerede, beskrevet som gudinder, helt udeladt eller blot nævnt i en bisætning…. men de er der, og de har fyldt langt mere end det fremgår af kilderne. Vi skal finde de glemte og gemte kvinder! Studerer man videnskabeligt på tekster og sammenstiller dem med arkæologiske fund, kan man finde kvinderne, og det er det jeg brænder for. Mit navn er Sisse Marie Kromann og jeg er religionshistoriker. Jeg brænder for religionshistorien og for at dele den med dig. Tak for at følge med! Elisabeth I, d ronning af England. (Omkring 1575.) Hatshepsut, farao af Egypten ca. (1473-58 f.Kr.) Magrethe I, dronning af Danmark. (1387-1396) Enheduanna, ypperstepræstinde og verdens første navngivne forfatter, Mesopotamien. (Ca. 2285-2250 f.Kr.) Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering