OL var de nøgne mænds religiøse fest

Nøgne mænd, smurt i olie og sand, kæmpede om æren i antikkens græske olympiade.

Disse nøgne mænd kæmpede til ære for guden Zeus Olympos.

Græsk kunst af nøgne mænd. Ukendt kunstner. Public domain.

Zeus Olympos var en lokal guddom, der voksede sig større og større, og til sidst var udbredt i hele det antikke græske område.

Kunstnerisk illustration af Antikkens Olympia. Public domain.

Zeus Olympos lægger stadig navn til Grækenlands højeste bjerg Olympen, der var anset for gudernes bolig. På Olympen lå også Zeus Olympos tempel og til ære for ham afholdt man Olympiade hvert 4. år.

Den første registrerede Olympiade er fra omkring 677 f.v.t., men de fleste mener, at olympiader har foregået endnu før dette.

Diskoskasteren, rekonstrueret med torso i Vatikanet, og hoved i Museo Nazionale Romano. Ukendt kunstner. SMK, Public domain.

Olympiaden var en religiøs fest for den mægtige gud, patriark Zeus Olympos. Kvinder havde ingen adgang, hverken som atleter eller publikum, og det samme gjaldt slaver, samt mænd under en hvis alder og uden formue. Kun græske borgere, alle mænd, kunne deltage.

Zeus i Olympia. Feidias’ statue i guld og elfenben i Olympias hovedtempel. Statuen var 12 meter høj og dekoreret med malerier og ædelsten

Atleterne var alle nøgne, da det eftersigende gav den bedste bevægelighed. For at undgå snavs og kraftige stød ved de ædlere dele bandt atleterne ofte en lille snor om forhuden. Kroppen skulle kunne ses og dyrkelsen af den stærke, sunde og maskuline krop var stor. En skønhedskonkurrence var sågar en del af antikkens Olympiade. Den ideelle mandekrop blev dyrket, og det er også afbilledet gentagende gange i kunsten. Den eneste disciplin hvor man ikke var nøgen, var i væddeløb med hestevogn.

Under Olympiaden herskede ”den olympiske fred”, hvor alle krigshandlinger var forbudt og man helligede sig legene. Man ofrede til Zeus, men tændte ild ved templerne, og en del af denne hyldest var de kampe mændene foretog sig i legene.

Som præmie fik vinderen i hver disciplin en krans fra Zeus’ hellige vilde oliventræer. Disse kranse blev overrakt ved Zeustemplet på legenes sidste dag. Æren for at vinde var stor og visse atleter kendes den dag i dag, fra skrifter og fra kunsten. Derudover var der også præmier i form af værdier som for eksempel olier, jord eller lignende. Antikkens Grækenland er forbilledet for de moderne olympiske lege i dag.

Foto:

Græsk kunst af nøgne mænd. Ukendt kunstner. Public domain.

Kunstnerisk illustration af Antikkens Olympia. Public domain.

Diskoskasteren, rekonstrueret med torso i Vatikanet, og hoved i Museo Nazionale Romano. Ukendt kunstner. SMK, Public domain.

Zeus i Olympia. Feidias’ statue i guld og elfenben i Olympias hovedtempel. Statuen var 12 meter høj og dekoreret med malerier og ædelsten. Af Quatremère de Quincy - Kansalliskirjasto, Public Domain.

Kilder:

Nationalmuseet, Historica Podcast med Thomas Heine Nielsen, Antikkens Græske guder og helte, Leo Hjortsøe, Politikens håndbøger Politikens Forlag 

Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.