Instagram | Kvindernes Religions

top of page

info@kvindernesreligionshistorie.dk

+45 27200538

KVINDERNES RELIGIONSHISTORIE

Et vidensunivers af kvindehistorie, køn og seksualitet i religionshistorien

Ved religionshistoriker Sisse Marie Kromann

Nåede du det ikke???

Min forelæsningsrække "Shamaner, v�ølver og præstinder" på @folkeuniversitetet_kbh blev hurtigt revet væk.

Nu kommer der et ekstra hold!

Se link i kommentar, læs mere og skynd dig at melde dig til.

❤️ Sisse

@kvindernesreligionshistorie
#shaman #vølve #præstinde #Kvindernesreligionshistorie

Nåede du det ikke???

Min forelæsningsrække "Shamaner, vølver og præstinder" på @folkeuniversitetet_kbh blev hurtigt revet væk.

Nu kommer der et ekstra hold!

Se link i kommentar, læs mere og skynd dig at melde dig til.

❤️ Sisse

@kvindernesreligionshistorie
#shaman #vølve #præstinde #Kvindernesreligionshistorie

Lyt til Livets Kilde

Jeg taler om Havfruen, en af de mest fascinerende skabninger, i den nye episode af podcasten Livets Kilde.

Livets Kilde er en utrolig flot podcast-serie om vandet.

Vandet er både frugtbart og farligt, livgivende og livsfarligt - og ligeså varieret er de mange myter om havfruer.

De alt fra magtfulde gudinder til sjæleløse fristerinder.

Havfruer er et kvindebillede der viser et skiftende kvinde- og natursyn.
De er en vigtig del af Kvindernes Religionshistorie ❤️

Sammen med de dygtige eksperter zoolog Lars Thomsen, religionshistoriker Rune Hjarnøe og havfruen Karin Presth Lund Madsen, fortæller jeg om havfruernes historier.

Livets Kilde forener forskere, forfattere og formidlere i fortællingen VAND, både videnskabeligt og kulturhistorisk.

Tak for at give mig mulighed for tale om de fascinerende havfruer - der er så meget at fortælle ❤️

Podcasten er produceret af Danmarks Naturfredningsforening.

Den er udviklet, skrevet og produceret af Jens Raunkjær Wisting, Georg Larsen og Stefani Wisting.
Med redaktør Charlotte Dahlstrøm.
Bidrag også fra Stine Bødker.

Skuespillerne Esben Smed Weinholt Jensen og Trine Pallesen er fortællere.

Projektet er støttet af Grundfos Foundation, Statens Kunstfond og Koda Kultur.

Lyt til Livets kilde – episode 7: Havfruen 🌊
Find den der hvor du lytter til podcast.

God fornøjelse
❤️ Sisse - Kvindernes Religionshistorie

@danmarksnatur @grundfos
@statenskunstfond @kodakultur
#havfruer #havfrue #livetskilde #kvindernesreligionshistorie

Lyt til Livets Kilde

Jeg taler om Havfruen, en af de mest fascinerende skabninger, i den nye episode af podcasten Livets Kilde.

Livets Kilde er en utrolig flot podcast-serie om vandet.

Vandet er både frugtbart og farligt, livgivende og livsfarligt - og ligeså varieret er de mange myter om havfruer.

De alt fra magtfulde gudinder til sjæleløse fristerinder.

Havfruer er et kvindebillede der viser et skiftende kvinde- og natursyn.
De er en vigtig del af Kvindernes Religionshistorie ❤️

Sammen med de dygtige eksperter zoolog Lars Thomsen, religionshistoriker Rune Hjarnøe og havfruen Karin Presth Lund Madsen, fortæller jeg om havfruernes historier.

Livets Kilde forener forskere, forfattere og formidlere i fortællingen VAND, både videnskabeligt og kulturhistorisk.

Tak for at give mig mulighed for tale om de fascinerende havfruer - der er så meget at fortælle ❤️

Podcasten er produceret af Danmarks Naturfredningsforening.

Den er udviklet, skrevet og produceret af Jens Raunkjær Wisting, Georg Larsen og Stefani Wisting.
Med redaktør Charlotte Dahlstrøm.
Bidrag også fra Stine Bødker.

Skuespillerne Esben Smed Weinholt Jensen og Trine Pallesen er fortællere.

Projektet er støttet af Grundfos Foundation, Statens Kunstfond og Koda Kultur.

Lyt til Livets kilde – episode 7: Havfruen 🌊
Find den der hvor du lytter til podcast.

God fornøjelse
❤️ Sisse - Kvindernes Religionshistorie

@danmarksnatur @grundfos
@statenskunstfond @kodakultur
#havfruer #havfrue #livetskilde #kvindernesreligionshistorie

Alle taler om Odysséen...

Jeg må lige bryde min sommerpausen på grund af Odysséen.

Odysséen er fyldt med fascinerende kvinder og gudinder.

Kirke, Kalypso, Athene, Penelope, Sirenerne og mange andre.

...men lad mig komme med en kærlig opfordring:

Læs Odysséen.
Se ikke kun den nye film, men læs teksten.

Mød selv kvinderne og gudinderne, som Homer skildrer.

De er dybt fascinerende!

I Odysséen er kvinderne langt mere end deres udseende.

De taler, handler, rådgiver, manipulerer, beskytter, udfordrer og træffer afgørende beslutninger.

Kvinderne er helt afgørende for fortællingens udvikling.

Husk at Odysséen blev til i et dybt patriarkalsk samfund.
Derfor er det iøjnefaldende at kvinder og gudinder er så aktive og indflydelsesrige i fortællingen.

Bemærk også at Odysséen først er oversat og udgivet af en kvinde i 2018.

Emily Wilson oversatte Odysséen med et særligt blik på køn.

Hun har vist at flere tidligere oversættelser har et kvindefornedrende sprog, der ikke findes i originalen.

Christopher Nolans nye film er endnu en fortolkning i en uendelig række af fortolkninger.

Jeg har ikke set filmen endnu, men jeg glæder mig til at se den.

Som religionshistoriker der har læst og arbejdet med den oldgræske tekst er det fascinerende at følge med.

Selvfølgelig særligt med blik på kvinderne.

Så læs Odysséen.
Mød kvinderne og gudinderne, som Homer beskriver dem.

En lille sommer hilsen og kærlig opfordring herfra.

Vi skal snart se meget mere på forskellige kvinder og gudinder her på @kvindernesreligionshistorie ❤️
- også dem fra Odysséen

Sommerhilsner fra Sisse ☀️

Foto:
udklip af "Ulysses and the Sirens" fra 1891 af John William Waterhouse

#Odysséen #Homer #Kirke #Sirene #Odyssey

Alle taler om Odysséen...

Jeg må lige bryde min sommerpausen på grund af Odysséen.

Odysséen er fyldt med fascinerende kvinder og gudinder.

Kirke, Kalypso, Athene, Penelope, Sirenerne og mange andre.

...men lad mig komme med en kærlig opfordring:

Læs Odysséen.
Se ikke kun den nye film, men læs teksten.

Mød selv kvinderne og gudinderne, som Homer skildrer.

De er dybt fascinerende!

I Odysséen er kvinderne langt mere end deres udseende.

De taler, handler, rådgiver, manipulerer, beskytter, udfordrer og træffer afgørende beslutninger.

Kvinderne er helt afgørende for fortællingens udvikling.

Husk at Odysséen blev til i et dybt patriarkalsk samfund.
Derfor er det iøjnefaldende at kvinder og gudinder er så aktive og indflydelsesrige i fortællingen.

Bemærk også at Odysséen først er oversat og udgivet af en kvinde i 2018.

Emily Wilson oversatte Odysséen med et særligt blik på køn.

Hun har vist at flere tidligere oversættelser har et kvindefornedrende sprog, der ikke findes i originalen.

Christopher Nolans nye film er endnu en fortolkning i en uendelig række af fortolkninger.

Jeg har ikke set filmen endnu, men jeg glæder mig til at se den.

Som religionshistoriker der har læst og arbejdet med den oldgræske tekst er det fascinerende at følge med.

Selvfølgelig særligt med blik på kvinderne.

Så læs Odysséen.
Mød kvinderne og gudinderne, som Homer beskriver dem.

En lille sommer hilsen og kærlig opfordring herfra.

Vi skal snart se meget mere på forskellige kvinder og gudinder her på @kvindernesreligionshistorie ❤️
- også dem fra Odysséen

Sommerhilsner fra Sisse ☀️

Foto:
udklip af "Ulysses and the Sirens" fra 1891 af John William Waterhouse

#Odysséen #Homer #Kirke #Sirene #Odyssey

Et demokratisk gennembrud?

Lidt tanker om demokrati, folketing, folkekirke og ligestilling.

Lad os huske at demokrati og kvinders ligestilling i folkekirken var længe undervejs.

Kampen for at kvinder kunne være præster i Folkekirken var lang og fuld af undtagelser fra lovgivningen.

Her kommer lidt fakta:

I 1878 fik kvinder adgang til alle universitetsfag -undtagen teologi.

Først i 1904 fik kvinder adgang til teologi
- men ikke til at blive præster.

I 1921 fik kvinder adgang til alle offentlige embeder
– undtagen i kirken og militæret.

Først i 1947 blev det tilladt med kvindelige præster.

I 1948 blev de 3 første kvindelige præster ordineret.

Indtil 2024 måtte kvinder fravælges som præster på grund af deres køn som det eneste embede.
Folkekirken var undtaget fra ligebehandlingsloven gennem en bekendtgørelse fra 1978.

Stadig i vore dage oplever flere kvindelige præster kritik i deres arbejde begrundet med deres køn.

Når vi diskuterer kirkens rolle i folketinget, er det værd at huske, at folkekirken historisk ikke altid har været en drivkraft for ligestilling og demokratiske rettigheder.

Lidt tanker herfra.

Sisse Marie Kromann
Cand.mag. i religionshistorie.
Stifter af Kvindernes Religionshistorie

Kilder:
"Kampen om de kvindelige præster" Det Kongelige Bibliotek.
Wiberg Pedersen, Else Marie (red.): Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke, Gad (2023).
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ida-auken-giver-folkekirken-aeren-demokratisk-gennembrud-ekspert-mener-ikke-det-holder
Kvindelige præster, et samarbejde på Kvindernes Religionshistorie mellem Kønsforskning ved Det Kongelige Bibliotek og Sisse Marie Kromann ved Kvindernes Religionshistorie.
M.fl.
#Folkekirke #teologi #religionshistorie #kvindeligepræster #kvindernesreligionshistorie

Et demokratisk gennembrud?

Lidt tanker om demokrati, folketing, folkekirke og ligestilling.

Lad os huske at demokrati og kvinders ligestilling i folkekirken var længe undervejs.

Kampen for at kvinder kunne være præster i Folkekirken var lang og fuld af undtagelser fra lovgivningen.

Her kommer lidt fakta:

I 1878 fik kvinder adgang til alle universitetsfag -undtagen teologi.

Først i 1904 fik kvinder adgang til teologi
- men ikke til at blive præster.

I 1921 fik kvinder adgang til alle offentlige embeder
– undtagen i kirken og militæret.

Først i 1947 blev det tilladt med kvindelige præster.

I 1948 blev de 3 første kvindelige præster ordineret.

Indtil 2024 måtte kvinder fravælges som præster på grund af deres køn som det eneste embede.
Folkekirken var undtaget fra ligebehandlingsloven gennem en bekendtgørelse fra 1978.

Stadig i vore dage oplever flere kvindelige præster kritik i deres arbejde begrundet med deres køn.

Når vi diskuterer kirkens rolle i folketinget, er det værd at huske, at folkekirken historisk ikke altid har været en drivkraft for ligestilling og demokratiske rettigheder.

Lidt tanker herfra.

Sisse Marie Kromann
Cand.mag. i religionshistorie.
Stifter af Kvindernes Religionshistorie

Kilder:
"Kampen om de kvindelige præster" Det Kongelige Bibliotek.
Wiberg Pedersen, Else Marie (red.): Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke, Gad (2023).
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ida-auken-giver-folkekirken-aeren-demokratisk-gennembrud-ekspert-mener-ikke-det-holder
Kvindelige præster, et samarbejde på Kvindernes Religionshistorie mellem Kønsforskning ved Det Kongelige Bibliotek og Sisse Marie Kromann ved Kvindernes Religionshistorie.
M.fl.
#Folkekirke #teologi #religionshistorie #kvindeligepræster #kvindernesreligionshistorie

Tak for dele alle jeres gudinder

Der er blandt andet delt Enheduanna verdens første navngivne forfatter.

Hun er også en tidligere Fredagsgudinde og dybt fascinerende.

Her ses en dansk udgave af hendes værk "Dronning over verdens magter"
Det er oversat af @sophus.helle med illustrationer af @johannehelgaheiberg og udgivet ved @forlageturo

Den får i øvrigt mine varme anbefalinger.

Fredagsgudinder er på sommerferie, men send de gudinder du spotter til mig

#spotengudinde
#Fredagsgudinder
#kvindernesreligionshistorie #Enheduanna

Tak for dele alle jeres gudinder

Der er blandt andet delt Enheduanna verdens første navngivne forfatter.

Hun er også en tidligere Fredagsgudinde og dybt fascinerende.

Her ses en dansk udgave af hendes værk "Dronning over verdens magter"
Det er oversat af @sophus.helle med illustrationer af @johannehelgaheiberg og udgivet ved @forlageturo

Den får i øvrigt mine varme anbefalinger.

Fredagsgudinder er på sommerferie, men send de gudinder du spotter til mig

#spotengudinde
#Fredagsgudinder
#kvindernesreligionshistorie #Enheduanna

Er I med?

Fredagsgudinder tager en lille sommerferie.

Men vil du dele de gudinder DU møder derude?

Gudinderne er overalt;
de findes i navne, steder og i alverdens bøger og podcasts.

Ligesom Fredagsgudinder er gudinder både dem der er set som guddommelige, men også historiske kvinder og kvindebilleder.

Skibe, gader, veje, museer, statuer, parfumer, er opkaldt efter dem og vi vil så gerne dem.

Gudinderne er allevegne, del dem med mig, så deler jeg videre.

Lad os få en guddommelig sommer.

Er DU med?

Tag et billede
Del det herinde
Tag @kvindernernesreligionshistorie
og skriv #spotengudinde
Eller send det til mig i en besked.

Rigtig god sommer til alle jer der følger med herinde.

❤️ Sisse

#spotengudinde #kvindernesreligionshistorie #sommer #Fredagsgudinder

Er I med?

Fredagsgudinder tager en lille sommerferie.

Men vil du dele de gudinder DU møder derude?

Gudinderne er overalt;
de findes i navne, steder og i alverdens bøger og podcasts.

Ligesom Fredagsgudinder er gudinder både dem der er set som guddommelige, men også historiske kvinder og kvindebilleder.

Skibe, gader, veje, museer, statuer, parfumer, er opkaldt efter dem og vi vil så gerne dem.

Gudinderne er allevegne, del dem med mig, så deler jeg videre.

Lad os få en guddommelig sommer.

Er DU med?

Tag et billede
Del det herinde
Tag @kvindernernesreligionshistorie
og skriv #spotengudinde
Eller send det til mig i en besked.

Rigtig god sommer til alle jer der følger med herinde.

❤️ Sisse

#spotengudinde #kvindernesreligionshistorie #sommer #Fredagsgudinder

Er hun en matrone?

Juno var Romerrigets mægtigste gudinde og ja, hun var en matrone.

En matrone var en fri, gift og ærværdig kvinde.
Matrone kommer af Mater, der betyder moder.

Juno var gudinde for dronninger og kvinder.

Hun varetog romerske kvinders overgange, særligt brylluppet.

Kvinder fik ved indgåelse af ægteskabet deres ”Juno."
Juno repræsenterede deres frugtbarhed og seksualitet.
Tilsvarende havde mænd deres ”Genius.”

Matronerne, de gifte kvinder, svor ed ved deres ”Juno” og ofrede til Juno ved deres fødselsdage.

Matronalia var Matronernes egen fest den 1. Marts.

Matroener var stolte, respekterede fruer i Romerriget.

Juno varetog andre overgange for kvinder.

Med tilnavnet Lucinias, kunne Juno tilkaldes ved fødsler.

Her ville Juno hjælpe den fødende kvinde og hun repræsenterede på mange måder den kvindelige frugtbarhed.

Juno var også dronningen, den øverste blandt kvinder og den øverste kvinde blandt guderne.

Hun var gift med gudernes konge Jupiter.
Deres ægteskab var i myterne præget af utroskab og jalousi.

Juno rangerende lige under Jupiter og nød stor respekt som dronning.

På mange måder kunne Juno sidestilles med den græske Hera og Jupiter med den græske Zeus.

Sammen med Jupiter og Minerva udgjorde Juno den triade, der beskyttede Rom.

Juno var eftersigende oprindelig en etruskisk gudinde i byen Veji.
Juno hjalp romerne med at indtage byen i 396 fvt.

Romerne tog derfor Juno med tilbage til Rom, hvor hun fik både tempel og kult.

Juno blev den ypperste af gudinderne, hustru til kongeguden Jupiter.

Juni måned er opkaldt efter Juno og derfor skulle i have hende i dag.

Juno, matronernes gudinde er denne uges Fredagsgudinde

#Fredagsgudinder

Kvindernes Religionshistorie er skabt og drevet af Religionshistoriker Sisse Marie Kromann.

#Kvindernesreligionshistorie #juno #juni #matrone

Er hun en matrone?

Juno var Romerrigets mægtigste gudinde og ja, hun var en matrone.

En matrone var en fri, gift og ærværdig kvinde.
Matrone kommer af Mater, der betyder moder.

Juno var gudinde for dronninger og kvinder.

Hun varetog romerske kvinders overgange, særligt brylluppet.

Kvinder fik ved indgåelse af ægteskabet deres ”Juno."
Juno repræsenterede deres frugtbarhed og seksualitet.
Tilsvarende havde mænd deres ”Genius.”

Matronerne, de gifte kvinder, svor ed ved deres ”Juno” og ofrede til Juno ved deres fødselsdage.

Matronalia var Matronernes egen fest den 1. Marts.

Matroener var stolte, respekterede fruer i Romerriget.

Juno varetog andre overgange for kvinder.

Med tilnavnet Lucinias, kunne Juno tilkaldes ved fødsler.

Her ville Juno hjælpe den fødende kvinde og hun repræsenterede på mange måder den kvindelige frugtbarhed.

Juno var også dronningen, den øverste blandt kvinder og den øverste kvinde blandt guderne.

Hun var gift med gudernes konge Jupiter.
Deres ægteskab var i myterne præget af utroskab og jalousi.

Juno rangerende lige under Jupiter og nød stor respekt som dronning.

På mange måder kunne Juno sidestilles med den græske Hera og Jupiter med den græske Zeus.

Sammen med Jupiter og Minerva udgjorde Juno den triade, der beskyttede Rom.

Juno var eftersigende oprindelig en etruskisk gudinde i byen Veji.
Juno hjalp romerne med at indtage byen i 396 fvt.

Romerne tog derfor Juno med tilbage til Rom, hvor hun fik både tempel og kult.

Juno blev den ypperste af gudinderne, hustru til kongeguden Jupiter.

Juni måned er opkaldt efter Juno og derfor skulle i have hende i dag.

Juno, matronernes gudinde er denne uges Fredagsgudinde

#Fredagsgudinder

Kvindernes Religionshistorie er skabt og drevet af Religionshistoriker Sisse Marie Kromann.

#Kvindernesreligionshistorie #juno #juni #matrone

Når vandet gør sit indtog

I torsdags var der release af podcasten "Livets Kilde," Danmarks Naturfredningsforenings podcast der fortæller om vandets fascinerende univers.

Det var markeret med et flot arrangement i Den Sorte Diamant.
Her gjorde forskere os alle klogere på vandet og dets rige liv.

Som medvirkende i podcasten var jeg også inviteret.

Jeg fortæller blandt andet om havfruer, gudinder og havets mange mytiske væsner.
Det vrimler med dem.

Her får I Anne Marie Carl-Nielsen's ofte oversete Havfrue.

Hver torsdag kommer der en ny episode af podcasten.
Jeg glæder mig til at høre alle afsnittene og blive beriget af viden og fascination.

Det er torsdag i dag og det betyder at der er en ny episode af Livets Kilde allerede nu.

Tak for invitationen og for en dejlig aften 🌊

Tak også til @arktiskeivalo for lån af billeder

Når vandet gør sit indtog

I torsdags var der release af podcasten "Livets Kilde," Danmarks Naturfredningsforenings podcast der fortæller om vandets fascinerende univers.

Det var markeret med et flot arrangement i Den Sorte Diamant.
Her gjorde forskere os alle klogere på vandet og dets rige liv.

Som medvirkende i podcasten var jeg også inviteret.

Jeg fortæller blandt andet om havfruer, gudinder og havets mange mytiske væsner.
Det vrimler med dem.

Her får I Anne Marie Carl-Nielsen's ofte oversete Havfrue.

Hver torsdag kommer der en ny episode af podcasten.
Jeg glæder mig til at høre alle afsnittene og blive beriget af viden og fascination.

Det er torsdag i dag og det betyder at der er en ny episode af Livets Kilde allerede nu.

Tak for invitationen og for en dejlig aften 🌊

Tak også til @arktiskeivalo for lån af billeder

Når solen vender - sommer-solhverv

I årtusinder har tiden omkring i dag været set som et helligt og farligt vendepunkt.

Den 21. JunI er solhverv og betyder “solvending”.

Dagen, hvor solen står højest.
Dagen, hvor lyset kulminerer.
Men også dagen, hvor vendingen begynder — hvor lyset igen begynder at aftage.

Solhverv var mange steder ikke blot en fejring, men en overgangstid.

Overgange var ofte set som særligt kraftfulde og derfor potentielt farlige.

Det var tider, hvor grænser blev brudt:
Grænser mellem lys og mørke, liv og død, orden og kaos.

Netop derfor blev sommer-solhvervet omgærdet af ritualer.

Ild, urter, vand og frugtbarhedsritualer blev brugt til at beskytte, rense og sikre balance mellem mennesker, natur og hele kosmos.

I Norden blev midsommer knyttet til bål og forestillinger om ildens rensende og afværgende kraft.

Man mente også at kilder og planter var ekstra virksomme ved denne tid.

Derfor drog man til de hellige kilder og man samlede planter, der blev tillagt en helt særlig funktion.

Senere blev mange ældre solhvervstraditioner omfortolket i kristen kontekst.
De blev nu knyttet til Johannes Døberens dag den 24. juni.

Men under de kristne lag lever flere ældre forestillinger videre.

Glædelig sommer-solhverv ☀️

#Kvindernesreligionshistorie #litha #solhverv #sankthans #midsommer

Når solen vender - sommer-solhverv

I årtusinder har tiden omkring i dag været set som et helligt og farligt vendepunkt.

Den 21. JunI er solhverv og betyder “solvending”.

Dagen, hvor solen står højest.
Dagen, hvor lyset kulminerer.
Men også dagen, hvor vendingen begynder — hvor lyset igen begynder at aftage.

Solhverv var mange steder ikke blot en fejring, men en overgangstid.

Overgange var ofte set som særligt kraftfulde og derfor potentielt farlige.

Det var tider, hvor grænser blev brudt:
Grænser mellem lys og mørke, liv og død, orden og kaos.

Netop derfor blev sommer-solhvervet omgærdet af ritualer.

Ild, urter, vand og frugtbarhedsritualer blev brugt til at beskytte, rense og sikre balance mellem mennesker, natur og hele kosmos.

I Norden blev midsommer knyttet til bål og forestillinger om ildens rensende og afværgende kraft.

Man mente også at kilder og planter var ekstra virksomme ved denne tid.

Derfor drog man til de hellige kilder og man samlede planter, der blev tillagt en helt særlig funktion.

Senere blev mange ældre solhvervstraditioner omfortolket i kristen kontekst.
De blev nu knyttet til Johannes Døberens dag den 24. juni.

Men under de kristne lag lever flere ældre forestillinger videre.

Glædelig sommer-solhverv ☀️

#Kvindernesreligionshistorie #litha #solhverv #sankthans #midsommer

Det spørgsmål får jeg ofte herinde.
Her får du lidt af de tanker der ligger bag "Lørdagskvinder"

Der er så utrolig mange vidende, skarpe og inspirerende kvinder - både i religionshistorien, men bestemt også i dag.

Kvinder, der imponerer mig dybt.
Kvinder i alle aldre og fra mange forskellige brancher.

Historisk har kvinders bidrag alt for ofte været overset, underbelyst eller glemt.

Det har bidraget til en mangel på kvindelige forbilleder og rollemodeller.

De mangler ikke kun i vores forståelse af fortiden — de mangler også i nutiden.

Problemet er ikke, at de ikke findes.
De findes — og de har altid eksisteret.

Alt for ofte er kvinder blot ikke blevet set, hørt eller fremhævet.

Historien har det med at gentage sig og fortiden kan præge både nutiden og fremtiden.

Kvinder møder stadig modstand, når de tager ordet.
Til tider bliver de gjort tavse, og deres viden går tabt.

Lørdagskvinder er mit lille bidrag til at fremhæve blot en lille del af de mange kvinder, der deler deres viden og tager ordet i dag.

Det er kvinder, der bør blive fremhævet og hyldet.

Kvinder bør i min optik ikke kæmpe mod hinanden om de få pladser, der allerede findes — vi skal skabe flere.

Når kvinder løfter kvinder, udvider vi rummet.
Vi skaber flere stemmer, mere viden og større repræsentation.

Når både mænd og kvinder har ordet og bliver hørt, kommer flere perspektiver i spil.

Det giver et mere nuanceret og vidensrigt samfund — og en mere mangfoldig historieforståelse.

En stor tak til alle jer, der følger med herinde.
En særlig tak også til alle der har været Lørdagskvinder her på Kvindernes Religionshistorie.

❤️ Sisse

#Lørdagskvinder #KvindernesReligionshistorie #Forbilleder #Rollemodeller #Kvinder

Det spørgsmål får jeg ofte herinde.
Her får du lidt af de tanker der ligger bag "Lørdagskvinder"

Der er så utrolig mange vidende, skarpe og inspirerende kvinder - både i religionshistorien, men bestemt også i dag.

Kvinder, der imponerer mig dybt.
Kvinder i alle aldre og fra mange forskellige brancher.

Historisk har kvinders bidrag alt for ofte været overset, underbelyst eller glemt.

Det har bidraget til en mangel på kvindelige forbilleder og rollemodeller.

De mangler ikke kun i vores forståelse af fortiden — de mangler også i nutiden.

Problemet er ikke, at de ikke findes.
De findes — og de har altid eksisteret.

Alt for ofte er kvinder blot ikke blevet set, hørt eller fremhævet.

Historien har det med at gentage sig og fortiden kan præge både nutiden og fremtiden.

Kvinder møder stadig modstand, når de tager ordet.
Til tider bliver de gjort tavse, og deres viden går tabt.

Lørdagskvinder er mit lille bidrag til at fremhæve blot en lille del af de mange kvinder, der deler deres viden og tager ordet i dag.

Det er kvinder, der bør blive fremhævet og hyldet.

Kvinder bør i min optik ikke kæmpe mod hinanden om de få pladser, der allerede findes — vi skal skabe flere.

Når kvinder løfter kvinder, udvider vi rummet.
Vi skaber flere stemmer, mere viden og større repræsentation.

Når både mænd og kvinder har ordet og bliver hørt, kommer flere perspektiver i spil.

Det giver et mere nuanceret og vidensrigt samfund — og en mere mangfoldig historieforståelse.

En stor tak til alle jer, der følger med herinde.
En særlig tak også til alle der har været Lørdagskvinder her på Kvindernes Religionshistorie.

❤️ Sisse

#Lørdagskvinder #KvindernesReligionshistorie #Forbilleder #Rollemodeller #Kvinder

Er hun heksen på Sankt Hans bålet?

Marzanna er gudinde for vinter, død og forgængelighed — men også for overgang og fornyelse.

Hvert år brændes hun på bålet eller hun druknes i flodens vand.

Hun er en før kristen gudinde, kendt i de slaviske lande med flere forskellige navne.

I Polen er hun Marzanna, men Morana, Mara og Marslenitsa er blot nogle få andre.

I ritualet Topienie Marzanny – “drukningen af Marzanna” – bliver hun druknet eller brændt ved en folkefest.

Hun bæres i optog gennem byen for derefter at blive brændt, druknet eller begge dele.

Hun er skabt som en dukke af strå og iklædt tøj.
I dag bærer hun til tider en rød kjole, hvidt forklæde og en nøgle.
Nøglen bruger hun til at låse det frosne vand op, så foråret kan komme ind.

Ritualet markerer den farlige overgang mellem død og liv, mørke og lys, stilstand og vækst.
En overgang fra vinter til forår.
Hendes død sikrer årets gang og forårets fornyelse.

Måske er Marzanna den gudinde, der findes på de danske Sankt Hans bål?

Bål har altid været brugt i Norden ved årets skift og overgange.

Flere tyske arbejdere kom til Norden som landmænd og tog måske Marzanna med sig?

Heksen kom først på bålet i Danmark i 1900-tallet, men ikke på Sankt Hans bålet.

Bålet heksen indtog i Danmark var Valborgaften den 30. April.

Med tiden forsvandt Valborgbålet og heksen flyttede videre til det bål, der brænder ved Sankt Hans.

Er Marzanna ophavet til heksen på bålet?
Vi ved det ikke, men teorien er fascinerende.

Marzanna er denne uges Fredagsgudinde

#Fredagsgudinder

Læs mere om denne spændende teori og se hvem der er Lørdagskvinde i morgen.

Kvindernes Religionshistorie er skabt og drevet af Religionshistoriker Sisse Marie Kromann

#kvindernesreligionshistorie #marzanna #sankthans #heks

Er hun heksen på Sankt Hans bålet?

Marzanna er gudinde for vinter, død og forgængelighed — men også for overgang og fornyelse.

Hvert år brændes hun på bålet eller hun druknes i flodens vand.

Hun er en før kristen gudinde, kendt i de slaviske lande med flere forskellige navne.

I Polen er hun Marzanna, men Morana, Mara og Marslenitsa er blot nogle få andre.

I ritualet Topienie Marzanny – “drukningen af Marzanna” – bliver hun druknet eller brændt ved en folkefest.

Hun bæres i optog gennem byen for derefter at blive brændt, druknet eller begge dele.

Hun er skabt som en dukke af strå og iklædt tøj.
I dag bærer hun til tider en rød kjole, hvidt forklæde og en nøgle.
Nøglen bruger hun til at låse det frosne vand op, så foråret kan komme ind.

Ritualet markerer den farlige overgang mellem død og liv, mørke og lys, stilstand og vækst.
En overgang fra vinter til forår.
Hendes død sikrer årets gang og forårets fornyelse.

Måske er Marzanna den gudinde, der findes på de danske Sankt Hans bål?

Bål har altid været brugt i Norden ved årets skift og overgange.

Flere tyske arbejdere kom til Norden som landmænd og tog måske Marzanna med sig?

Heksen kom først på bålet i Danmark i 1900-tallet, men ikke på Sankt Hans bålet.

Bålet heksen indtog i Danmark var Valborgaften den 30. April.

Med tiden forsvandt Valborgbålet og heksen flyttede videre til det bål, der brænder ved Sankt Hans.

Er Marzanna ophavet til heksen på bålet?
Vi ved det ikke, men teorien er fascinerende.

Marzanna er denne uges Fredagsgudinde

#Fredagsgudinder

Læs mere om denne spændende teori og se hvem der er Lørdagskvinde i morgen.

Kvindernes Religionshistorie er skabt og drevet af Religionshistoriker Sisse Marie Kromann

#kvindernesreligionshistorie #marzanna #sankthans #heks

Lyt til ’Livets kilde’!

I dag udkommer Livets Kilde, en spændende podcast fra Danmarks Naturfredningsforening, som jeg har glæden af at medvirke i.

Læs hvad @danmarksnatur skriver om podcasten her:

Tag med på en rejse gennem vandets gådefulde univers, hvor videnskab, kultur og myter flyder sammen og trækker dig ind i historierne om det livgivende vand 🌊

I en podcast på 10 afsnit går en perlerække af forskere, forfattere og eventyrer helt tæt på elementet vand. Den fortælles af skuespillere Esben Smed og Trine Pallesen.

Find ‘Livets kilde', hvor du hører podcasts 🎧

Tak til Grundfos Fonden, Statens Kunstfond og Koda Kultur.

#livetskilde #Kvindernesreligionshistorie #danmarksnaturfredningsforening #podcast #havet

Lyt til ’Livets kilde’!

I dag udkommer Livets Kilde, en spændende podcast fra Danmarks Naturfredningsforening, som jeg har glæden af at medvirke i.

Læs hvad @danmarksnatur skriver om podcasten her:

Tag med på en rejse gennem vandets gådefulde univers, hvor videnskab, kultur og myter flyder sammen og trækker dig ind i historierne om det livgivende vand 🌊

I en podcast på 10 afsnit går en perlerække af forskere, forfattere og eventyrer helt tæt på elementet vand. Den fortælles af skuespillere Esben Smed og Trine Pallesen.

Find ‘Livets kilde', hvor du hører podcasts 🎧

Tak til Grundfos Fonden, Statens Kunstfond og Koda Kultur.

#livetskilde #Kvindernesreligionshistorie #danmarksnaturfredningsforening #podcast #havet

I aften!

Maria! Kvinde, myte og folkets gudinde.
Koncertforedrag i Taksigelseskirken.

Koncertforedraget er et samarbejde mellem Sisse Marie Kromann og Taksigelseskirkens kvindekor ved Nanna Brüchmann Tornøe.

Tag med på en rejse ind i de mange fortolkninger og fortællinger om den myteomspundne Jomfru Maria i musikken og i religionshistorien.

For hvem var Maria, Jesu mor?

Vi ses den 16. Juni kl. 19.30.

Læs mere via link i kommentar.

@taksigelseskirkens.kvindekor @taksigelseskirkenlundehuskirke @folkekirken @kvindernesreligionshistorie
#Kvindernesreligionshistorie #taksigelseskirken #jomfrumaria #religion #foredrag

I aften!

Maria! Kvinde, myte og folkets gudinde.
Koncertforedrag i Taksigelseskirken.

Koncertforedraget er et samarbejde mellem Sisse Marie Kromann og Taksigelseskirkens kvindekor ved Nanna Brüchmann Tornøe.

Tag med på en rejse ind i de mange fortolkninger og fortællinger om den myteomspundne Jomfru Maria i musikken og i religionshistorien.

For hvem var Maria, Jesu mor?

Vi ses den 16. Juni kl. 19.30.

Læs mere via link i kommentar.

@taksigelseskirkens.kvindekor @taksigelseskirkenlundehuskirke @folkekirken @kvindernesreligionshistorie
#Kvindernesreligionshistorie #taksigelseskirken #jomfrumaria #religion #foredrag

Er der kun 2 køn?

Flere siger at mennesket altid har forstået køn som enten mand eller kvinde,
men... religionshistorien viser noget helt andet.

Det vrimler med forskellige forståelser af køn på tværs af tid og sted.

For eksempel viser de jødiske rabbinske tekster fra de første århundreder e.v.t. langt flere kategorier.

Udover mand (zachar) og kvinde (nekevah) nævnes

• Androgynos
En person med både mandlige og kvindelige kønskarakteristika.

• Tumtum
En person, hvis køn ikke kunne bestemmes.

• Aylonit
En person født som kvinde, men som ikke udviklede de forventede kvindelige kønstræk.

• Saris
En person født som mand, men som ikke udviklede de forventede mandlige kønstræk eller var kastreret.

Kategorierne beskrives mere uddybende og om androgynos skrives for eksempel:

”På nogle måder som mænd, på nogle måder som kvinder, på nogle måder som begge og på nogle måder som ingen af delene.”
(Mishnah Bikkurim 4:1)

Det betyder ikke, at antikkens jøder havde moderne forståelser af kønsidentitet.

Men det viser, at ikke alle mennesker passede ind i en enkel opdeling mellem mand og kvinde.

Disse kategorier er blot et eksempel i en lang række af forskellige kønsforståelser i menneskets historie.

Flere forståelser af køn er altså ikke et moderne fænomen – det har været kendt, beskrevet og diskuteret i religiøse tekster som disse i årtusinder.

For menneskeheden har altid været ligeså mangfoldig som nu og opfattelser af køn er ikke statiske.

Kilder:
Mishnah Bikkurim 4:1–5, Tosefta Bikkurim 2:2–7, Babylonisk Talmud Yevamot 80a–84b.
M.fl.

#kvindernesreligionshistorie #køn #Religionshistorie #Jødedom #pride

Er der kun 2 køn?

Flere siger at mennesket altid har forstået køn som enten mand eller kvinde,
men... religionshistorien viser noget helt andet.

Det vrimler med forskellige forståelser af køn på tværs af tid og sted.

For eksempel viser de jødiske rabbinske tekster fra de første århundreder e.v.t. langt flere kategorier.

Udover mand (zachar) og kvinde (nekevah) nævnes

• Androgynos
En person med både mandlige og kvindelige kønskarakteristika.

• Tumtum
En person, hvis køn ikke kunne bestemmes.

• Aylonit
En person født som kvinde, men som ikke udviklede de forventede kvindelige kønstræk.

• Saris
En person født som mand, men som ikke udviklede de forventede mandlige kønstræk eller var kastreret.

Kategorierne beskrives mere uddybende og om androgynos skrives for eksempel:

”På nogle måder som mænd, på nogle måder som kvinder, på nogle måder som begge og på nogle måder som ingen af delene.”
(Mishnah Bikkurim 4:1)

Det betyder ikke, at antikkens jøder havde moderne forståelser af kønsidentitet.

Men det viser, at ikke alle mennesker passede ind i en enkel opdeling mellem mand og kvinde.

Disse kategorier er blot et eksempel i en lang række af forskellige kønsforståelser i menneskets historie.

Flere forståelser af køn er altså ikke et moderne fænomen – det har været kendt, beskrevet og diskuteret i religiøse tekster som disse i årtusinder.

For menneskeheden har altid været ligeså mangfoldig som nu og opfattelser af køn er ikke statiske.

Kilder:
Mishnah Bikkurim 4:1–5, Tosefta Bikkurim 2:2–7, Babylonisk Talmud Yevamot 80a–84b.
M.fl.

#kvindernesreligionshistorie #køn #Religionshistorie #Jødedom #pride

.pro-gallery-wix-wrapper {display: block !important;} .pro-gallery-wix-wrapper .gallery-item-container {opacity: 1 !important; display: block !important;}

Følg med på Instagram

@kvindernesreligionshistorie

bottom of page