Moderne OL og kvindernes kamp

I 1800-tallets Europa var interessen for antikken stor. Baron Pierre de Coubertin var en fransk historiker og pædagog, der skabte de moderne Olympiske Lege, med antikken som forbillede.

Baron Pierre de Coubertin 1863- 1937.
Wikimedia Commons. Public domain. — Baron Pierre de Coubertin 1863- 1937. Wikimedia Commons. Public domain.

Coubertin beundrede antikkens græske Olympiade, og han ønskede at genskabe denne, for ham, ædle tradition. Coubertin ville med OL opdrage ungdommen i Frankrig og genoprette legene så tæt på den græske ånd som muligt. Han udelod de tidligere religiøse elementer og dyrkelsen af Zeus, men indblandede flere antikke religiøse symboler i legene.

Coubertin arrangerede det første OL i 1896, selvfølgelig afholdt i Grækenland og kun for mænd.

»det mest uæstetiske syn, mennesker kunne betragte.«

Olympiaden var i antikken kun for mænd, og dette mente Coubertin bestemt skulle fortsætte. Med Coubertins ord var kvindesport »det mest uæstetiske syn, mennesker kunne betragte.« Coubertin var ikke alene om dette synspunkt.

Kampen for kvinders deltagelse i OL var i gang...

Syende ung pige, Carl Thomsen, 1896, SMK - Statens Museum for Kunst

Der var i 1800 og 1900-tallet en generel holdning til, at kvinder ikke var skabt til fysisk aktivitet. Kvinders kroppe var svagere, skrøbeligere og mere ukampdygtige end mænds. Kvindekroppen egnede sig til husligt arbejde, til fødsler og til børnepasning, men skulle ellers forblive i hjemmet. Der var en stor bekymring for, at fysisk aktivitet skadede kvinders fertilitet og derfor var sport utænkeligt. Sandheden er selvfølgelig, at mange kvinder arbejdede hårdt og alligevel fik de børn. For de velstillede familier var der dog stor status og prestige i at have kvinden i hjemmet som moder og hustru. Kvinder skulle ikke vise sig frem, men lade ægtemanden være ansigtet udadtil.

Kvinder fik ikke adgang til OL før i 1900 i Paris.

Her deltog et fåtal kvinder, meget imod Coubertins vilje. I OL Paris i 1900 var 22 ud af 997 deltagere kvinder. Kvinderne måtte dog kun deltage i 5 sportsgrene – golf, tennis, sejlsport, kroket og ridesport. Dette skyldtes at kvinderne i disse sportsgrene stadig kunne være ”tækkeligt klædt.”

Ved OL i 1900 måtte kvinder kun deltage i 5 discipliner, hvor de kunne være

"tækkeligt klædt"

Den schweiziske sejler Hélène de Pourtalès blev den første kvinde til at vinde en olympisk guldmedalje.