Følg på SoMe for mere ny viden om kvinder i religionshistorien:

Januar 2026 handlede om Japans omfangsrige religionshistorie under temaet Japanuar. Gennem fire Fredagsgudinder har Japanuar strukket på tværs af tid og religion. Hver af Fredagsgudinderne repræsenterer forskellige aspekter af kvinders rolle i Japans religionshistorie. Himiko viser os, hvordan kvinder i det forhistoriske Japan kunne forene politisk magt og religiøs autoritet. Miko’ernes historie minder os om, at shinto-religionen i sin tidlige form var kropslig, ekstatisk o

Hun var en ung kvinde, der nægtede at lade sin religions historie gå tabt. Yukie Chiri (1903–1922) levede kun i 19 år, men hendes arbejde har fået stor betydning for bevarelsen af myter hos ainu-folket. Portræt af Yukie Chiri Ainu er et oprindeligt folk fra det nordlige Japan og det sydøstlige Rusland. Ligesom de oprindelige befolkninger fra det sydlige Japan har ainu en lang historie med eget sprog, kultur og religiøse verdensbillede. Ainu-folkets religion bygger på relation

Ryōnen Gensō (1646-1711) blev født med navnet Fusa i en velstående familie i Kyōto. Hun var kendt for sit skarpe intellekt og sin skønhed. Da Fusa studerede religion, filosofi og kunst, vækkede buddhismen en særlig interesse i hende. Ryōnen brænder sit ansigt Efter et arrangeret ægteskab i en tidlig alder besluttede hun sig derfor for at blive nonne. I et zen-buddhistisk kloster for kvinder blev hendes hoved barberet, og hun modtog det hellige navn Ryōnen Gensō (了然元総). Men R

I Japans tidlige religiøse landskab var kvinderne vigtige aktører. Åndelige eksperter kaldtes miko, hvilket betyder “shamankvinde”. De styrede den religiøse praksis i shinto. Shinto er en indfødt japansk religion. Miko helbredte syge, udøvede eksorcisme, gav guddommelig vejledning og meget mere. De kommunikerede med kami. Kami er åndelige eller hellige kræfter i shinto. Gennem den hellige kagura-dans, sang og trance  lod de kami tale gennem deres kroppe. Miko'en finder sin fo

Japans første navngivne person er kvinde, dronning og shaman. Mød Himiko (170-248).  Før Japan havde et navn, og før der fandtes et skriftsprog, regerede Himiko over det mægtige rige Yamatai i området Wa. Vi kender Himiko fra de etnografiske krøniker Wei zhi , som betyder “The History of the Wei.”   Illustration af Himiko statue i Kanazaki by, Japan Her kaldes hun “Ruler of Wa Friendly to Wei”, og det beskrives, at hun opretholder diplomatiske relationer til nabolandene og mo

Velkommen ind i det nye år og velkommen til en januar med japansk religion: Japanuar. Jeg er Sisses tidligere praktikant, Selma, og jeg har sammensat temaet. Hver fredag i Japanuar skal vi møde betydningsfulde kvinder, og gennem kvinderne fortæller jeg om japansk religionshistorie. Torii-port Men hvad er japansk religion? De færreste japanere er troende, men de fleste besøger helligsteder fra flere forskellige religioner. Japansk religion er derfor kendetegnet ved fokus på ri

Kami og Japans guddommelige natur. Et blik på en helt anderledes forståelse af natur, guder og verden omkring os, end vi er vant til i Vesten.

Her er den fascinerende myte om den mægtige sol gudinde, der skulle lokkes frem igen. I Japans Shinto religion er den øverste gudinde Amaterasu, solgudinden. Hun er en frugtbarhedsgudinde, særligt for ris. Ifølge mytologien i Japans krønike fra 712, Konjiki, var Amaretasu søster til måneguden Tuku-yömi, og stormguden Susa-nuvö. De tre søskende blev skabt af det snavs som deres far Izanagi vaskede af sig, efter han havde været I dødsriget efter deres mor, Izanami. Amaterasu ko

I Japans ældste krønike Konjiki fra 712 evt. findes en myte om, hvordan Japan skabes og forholdet mellem kønnene, samt liv og død etableres. I myten er Izanagi og Izanami et gudepar, søskende, mand og kvinde. Izanami betyder ”hende der er inviteret” og Izanagi betyder ”ham der inviterer." I mytens urtid er jorden stadig ufærdig og en olielignende masse. De to guder stillede sig på himmelbroen og Izanagi stak det guddommelige spyd ned i den flydende masse. De dråber der faldt