Ryōnen Gensō, at brændte sit ansigt i religionens navn

Ryōnen Gensō (1646-1711) blev født med navnet Fusa i en velstående familie i Kyōto. Hun var kendt for sit skarpe intellekt og sin skønhed. Da Fusa studerede religion, filosofi og kunst, vækkede buddhismen en særlig interesse i hende.

Ryōnen brænder sit ansigt

Efter et arrangeret ægteskab i en tidlig alder besluttede hun sig derfor for at blive nonne. I et zen-buddhistisk kloster for kvinder blev hendes hoved barberet, og hun modtog det hellige navn Ryōnen Gensō (了然元総).

Men Ryōnen ønskede at fordybe sig yderligere, så hun drog til fods mod hovedstadens templer.

Ved det første tempel blev hun afvist med en begrundelse om, at hendes skønne ydre ville distrahere munkene. Hendes barberede hoved og nonneklæder var ikke nok til at skjule hendes skønhed.

Ryōnen opsøgte endnu tempel, hvor historien gentog sig. Nu traf hun en radikal beslutning: Hun brændte sit ansigt med et glødende strygejern. Først da blev hun accepteret.

I Ryōnens tid var kvinders plads i buddhismen snæver. De måtte kun studere i særlige kvindetempler og ikke alle troede på kvinders potentiale for oplysning. Kvinder blev i stedet set som fristelser for munkene og dermed også forhindringer på vejen mod oplysning. Jo kønnere, des farligere.

Kvinder dyrkede deres religion, men det krævede ofre. Ryōnens offer blev hendes ansigt.

Om episoden skrev hun et digt, som jeg har oversat her:

I denne levende verden

legemet, jeg kaster bort og brænder

ville være ynkeligt

hvis ikke jeg så det som brænde af skyld

生ける世に

捨て焼く身や

うからまし罪の

薪と思わざりせば

Hun blev mesterens ledende discipel, og han anerkendte hendes oplysning. Efter mesterens død renoverede hun et nyt tempel i hans ære. Her sikrede hun som abedisse uddannelse for områdets børn.

Efter Ryōnens død brændte templet, og mange kilder om hendes liv gik tabt. Ironisk nok blev hendes grav flyttet til det første tempel, der havde afvist hende. Igen blev ilden hendes adgangsbillet.

Man mener, at der opstod en form for kult omkring Ryōnen. Hun huskes som en af 1600-tallets største kvindelige kunstnere. Dog er hendes religiøse bedrifter ofte glemt.

Men sidste år blev hendes fortælling genoplivet i det anmelderroste album LUX af Rosalía. Albummet hylder helgeninder verden over, og sangene fremføres på deres modersmål. Heriblandt kan man finde mange spændende kvinder. Sangen Porcelana handler om Ryōnen.

Her er min oversættelse af det japanske vers:

Jeg ofrer min skønhed

før du ødelægger den

mon du synes, jeg er ekstrem?

det er en evne, jeg er født med

jeg er dronningen af kaos

for det har guderne bestemt

美貌なんて 捨ててやる

君に台無しにされる前に

ヤバい奴って思うかな

持って生まれた才能なの

私はカオスの女王

だって神様が決めたこと

Ryōnens liv vidner om hvilke ofre, kvindelig religiøsitet kan kræve.

Ryōnen Gensō er denne uges Fredagsgudinde i Japanuar.

Japanuar er et tema skabt af Selma Foss Hagerup i samarbejde med Kvindernes Religionshistorie af Sisse Marie Kromann.

Træsnit af Ryōnen, der brænder sit ansigt fra Kinsei meika shogadan ("Famous Calligraphers and Painters of Recent Ages, 1689.

Fotos:

Ryōnen brænder sit ansigt.

Træsnit af Ryōnen

Alle public domain.

Kilder:

"The Zen Nun Ryonen Gensho (1646-1711).” af Stephen Addiss, 1986.

“Engendering Faith” redigeret af Barbara Ruch, 2002.

“Japanese Women Artists 1600-1900” af Patricia Fister, 1988.

“Women of The Way” af Sallie Tisdale, 2006.

Tag endelig kontakt ved fejl eller mangler.