Gerd og det hellige bryllup Frieri, trusler og et lidenskabeligt møde. Er Gerd og Frej parret fra guldgubberne? Gerd var i nordisk mytologi en jættekvinde, der var så smuk, at vaneguden Frej forelskede sig hovedkulds i hende. Denne myte kendes fra middelalderens Island, men kan være et narrativt levn fra et ældre ritual med rituelt samleje, et helligt ægteskab. Myten beskriver, hvordan Frej hovmodigt havde besteget Odins trone, Lidskjalv. Fra Lidskjalv kunne Frej se alle verdner, og her så han den smukke jættekvinde Gerd. Gerd var datter af jætten Gymer og boede på sin fars gård.  Frej så Gerd løfte sine arme, og så hvordan der stod lys fra hende, så skøn var hun. Frej blev forblændet af Gerds skønhed og kunne i flere dage hverken spise eller sove. Den elskovssyge Frej (1908) af W.G. Collingwood Til sidst blev Frejs far, guden Njord, bekymret. Njord sendte derfor Frejs tjener Skirner til Frej for at undersøge årsagen til Frejs tilstand. Skirner illustrereret til Frederik Sanders udgave af Ældre Edda. 1893 Frej fortalte om sin store kærlighed til Gerd og bad Skirner fri til hende på Frejs vegne. Skinner indvilligede kun i at ride til jættes gård, hvis han som betaling fik Frejs hest og hans sværd. Frej var så forelsket, at han gik med til det. Derfor var Frej i eftertiden altid ubevæbnet, og det vil koste ham livet ved verdens ende, Ragnarok. Da Skirner ankom til gården, blev han budt ind af Gerds far Gymer. Skirner tilbød derefter Gerd rigdomme og gaver, men Gerd var ingenlunde interesseret. Skirners besked til Gerd, C. G. Collingwood. Til sidst truede Skirner Gerd med alverden forbandelser og derefter sagde Gerd ja til frieriet. Skirner red da tilbage til Frej og fortalte at han skulle møde sin Gerd efter ni nætter i lunden Barri. Myten slutter med, at Frej længselsfuldt fortvivles over at skulle vente i hele ni nætter på at møde sin tilkomne. Myten er i religionshistorien set som et muligt Helligt ægteskab, hieros gamos. Hieros gamos betegner et ritual, hvor en konge repræsenterede en Gud, der blev gift kultisk med en gudinde, der repræsenterede jorden. På denne måde kunne kongen legitimere sin magt ved at vise sin forbundenhed med gudinden og med jorden. Dette ritual blev typisk udført ved at kongen og en præstinde havde samleje, muligvis symbolsk. Ritualer som disse er særligt kendt i Nærorienten, men flere ting peger imod at det også kunne finde sted i Norden. Gerd og myten om hende og Frej omtales i eddadigtet Skírnismál fra ca. 1000 evt. og i Snorres Edda fra ca. 1200. Begge er fra Island, men beskriver flere træk fra Norden i vikingetiden. Guldgubbe fra Lofoten, 700 evt. Historiska museet Forskere har peget på at de små guldgubber med det intime par, muligvis kan være en illustration af Gerd og Frejs elskovsmøde i lunden efter de ni længselsfulde nætter. Guldgubber kommer af svensk og betyder gammel mand. Flere af dem er dekoreret med 2 personer, hvoraf den ene er en kvinde. De to personer er ofte intime  og kysser og krammer. Guldgubber fra Lundeborg på Fyn. Nationalmuseet. Guldgubber er små, papirtynde guld og sølvstykker fra germansk jernalder ca. 500-650 evt. De dukker op af jorden flere steder i Sverige, Norge og i Danmark, ved Lundeborg på Fyn og på Bornholm. Hele 85 % af Skandinaviens guldgubber stammer fra Sorten Muld ved Svaneke på Bornholm. Guldgubber fra Sorten Muld nær Svaneke på Bornholm. Nationalmuseet. Guldgubberne har ikke haft stor materiel værdi, men de har formentlig indgået I en kult på de steder hvor de er fundet. De har sandsynligvis været benyttet som offergaver og 'tempelpenge'. Er det Gerd og Frej kan dette have flere kultiske betydninger. Vi ved endnu ikke hvad funktionen præcis har været, men de smukke guldgubber sætter flere teorier I gang. #Fredagsgudinder   Foto: The list of illustrations in the front matter of the book gives this one the title The Lovesickness of Frey. Af W.G. Collingwood. Publis domain. Illustration fra Fredrik Sanders svenske Ældre Edda udgave fra 1893. Public domain. An illustration to Skírnismál. The list of illustrations in the front matter of the book gives this one the title Skirnir's message to Gerd. Af W.G. Collingwood. Publis domain. Gold foil figure from c. AD 700, found at Aska in Hagebyhöga, Sweden, in 2020. Public domain. Guldgubber fra Lundeborg på Fyn. Nationalmuseet. Licens: CC BY-SA 4.0 Guldgubber fra Sorten Muld nær Svaneke på Bornholm. Nationalmuseet. Licens: CC BY-SA 4.0 Litteratur: Bornholmsmuseum.dk Danmarkshistorien.dk Heimskringla.no https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/guldgubber-fra-germansk-jernalder-ca-500-700-ekr/ Nordisk Mytologi Leksikon, Finn Stefansson, Gyldendal

Er de syv stjerner menneskets første gudinder? Stjernebilledet kendt som Plejaderne, Syvstjernen eller De Syv Søstre, kendes i myter fra store dele af verden, hvor myterne beskriver at den syvende stjerne forsvinder. At den syvende stjerne forsvinder er særdeles bemærkelsesværdigt, da stjernebilledet for 100.000 år siden har haft syv stjerner, der har lyst særligt klart, men ikke længere. Med tiden har den ene af stjernerne dog rykket sig så tæt på den anden, at den er umulig at se med det blotte øje. Kun med moderne teknologi kan man spotte den syvende stjerne. Således er den syvende stjerne nu skjult for det blotte øje, og kun seks er tydlige. Den ene stjernes forsvinden er formentlig sket for så lang tid siden, at de første mennesker der var bosiddende i Afrika kan have observeret, at der oprindelig var syv stjerner. Hvordan kan myter fra hele verden så hævde, at der er syv? Hos aboriginerne i Australien, hos Maorierne i New Zealand, og i græsk, asiatisk, afrikansk, europæisk og oprindelige amerikanske religioner, kendes myter om denne gruppe af stjerner. Myterne er slående ens og fortæller om syv piger, gudinder eller søstre, hvor den syvende på mystisk vis forsvandt. Er dette verdens første fortælling? Forskere har påpeget muligheden for at myterne om stjernerne, kan være de ældste i verden og altså fortalt af nogle af verdens første mennesker. Siden kan fortællingerne om de syv stjerner så have spredt sig ud, da menneskene begyndte at vandre ud i verden. Med menneskets kulturer og religioners udvikling kan myterne have taget forskellige drejninger, men alle have de syv oprindelige stjerner af hunkøn, hvoraf en forsvinder. Hele verden kan på bestemte tider af året se Plejaderne. Om vinteren på den nordlige halvkugle og om sommeren på den sydlige halvkugle. Stjernebilledet har i forskellige kulturer markeret tiden for foråret og efteråret og dermed tiden for høstning og såning. Derfor har stjernebilledet haft stor betydning. Stjernebilledets placering tæt på stjernebilledet Orion har givet anledning til forskellige myter og forestillinger. Orion kan fremstå som en ung jæger eller skytte, og han er ofte skyld i den syvende stjernes forsvinden. Hvordan den syvende stjerne forsvinder varierer fra Amsterdam til myte. Hun blev bortført, gemte sig eller døde. Orion konstellationen Myterne Stjernebilledet kendes som Syvstjernen, De Syv Søstre og Plejaderne. Plejaderne er et navn fra græsk mytologi. The Pleiades. Af Elihu Vedder, 1885 I græsk mytologi er stjernerne syv søstre, der er døtre af guden Atlas og hans hustru Pleione. Atlas var en titan, der som en straf fra Zeus skulle holde hele himlen på sine skuldre i al evighed. Derfor kunne han ikke beskytte sine syv døtre mod jægeren Orions tilnærmelser. For at beskytte søstrene mod at blive voldtaget af Orion, forvandlede Zeus dem til stjerner på himlen. Den ene søster forelskede sig dog i et menneske, og er af den grund gået i skjul. Derfor kan man nu kun se 6 stjerner. The lost Pleiade. Af William Adolphe Bourgereau, 1884 Hos Australiens indfødte befolkning, blandt andet folket Yolngulu, kendes en lignende fortælling om selv samme stjernebillede. Her er de syv søstre forbundet med religiøse ceremonier og fortællinger for og om kvinder. Plejaderne. Af NASA, ESA, AURA/Caltech, Palomar Observatory The science team consists of: D. Soderblom and E. Nelan. Public domain. Stjernebilledet Orion kan også her være en jæger, eller det kan være tre lystige mænd i en kano. Myterne varierer i Australien, men essensen er den samme. Uanset hvad, anses Orion for et stjernebillede, der jagter unge kvinder, og især plejaderne. Om alle disse myter fra hver sin ende af verden har samme udspring, og om de syv stjerner er menneskets første gudinder, ved vi ikke, men myternes ligheder er slående. God fredag #Fredagsgudinder Foto: Photography of the constellation Orion. Af Till Credner - Own work: AlltheSky.com. Licens: CC BY-SA 3.0 The Pleiades. Af Elihu Vedder, 1885. Public domain. The Lost Pleiad. Af William-Adolphe Bouguereau, 1884. Public domain. Yderligere litteratur: Ray Norris, The conversation. Videnskab.dk forskerzonen ”er fortællingerne om Plejaderne de ældste i verden?” Lex Den Stor Danske, plejaderne

Før Eva var der Lillith Årets første gudinde er verdens allerførste kvinde. Adam, Eva og Lillith. Indgangen til Notre-Dame. 13. Årh. Ifølge jødisk tradition var de to første mennesker ikke Adam og Eva, men Adam og Lillith. De blev skabt lige, på samme tid og på samme måde. Lillth ville ikke være underdanig, da mand og kvinde var skabt lige og i Guds billede. Adam mente dog at han, som mand, skulle være over kvinden Lillith, i alle henseender. Lillith forlod Adam, da hun nægtede at underlægge sig ham, hverken mentalt, seksuelt eller på anden vis. I stedet drog Lillith ud og horede med dæmoner og fik mange dæmonbørn. Adam længtes efter Lillith, og Gud forsøgte at få hende tilbage til Adam, men uden held. Uanset hvad Gud gjorde, kunne de ikke få Lillith tilbage til Adam. Som straf dræbte Gud alle Lilliths dæmonbørn. Lillith blev ulykkelig, og Gud gav hende ret til, som dæmon, at tage drengebørn, der ikke var blevet omskåret på deres ottende levedag. Derfor var Lillith en frygtet dæmon, som man forsøgte at afværge på forskellig vis. Gud skabte dernæst Eva. Hun blev skabt af Adam, til Adam og for Adam. Eva, menneskenes stammoder underlagde sig Adam i alle henseender. Eva spiste af æblet på kundskabens træ, og dermed blev kvinder skyld i det, der i kristendom kendes som arvesynden. Adam beskytter barn imod Lillith. Historien om Lillith findes i den middelalderlige ordsprogsbog Ben Siras Alfabeth (ca. 700-1000 e.vt.) Fortællingen forsøger at forklare det faktum, at biblen har to modstridende skabelsesberetninger i 1. Mosebog. Der er nemlig en skabelsesberetning, hvor verden skabes på syv dage, hvor mand og kvinde skabes lige, og så er der en hvor manden, Adam, skabes først og dernæst skabes kvinden, Eva, af Adam. Myten om Lillith giver et indblik i en virkelighed, og en debat som allerede den gang florerede. Hvorfor skulle kvinden underlægge sig manden, når de var skabt lige? Amulet, der beskytter moder og barn imod Lillith. Verdens første skilsmisse og verdens første kvinde blev dæmoniseret, men den viser os, at kvinder allerede dengang har krævet deres ret. Ved at gøre Lillith til et skræmmebillede blev den rebelske kvinde dæmoniseret. Vi er nødt til at genlæse vores kilder videnskabeligt og analysere dem ud fra vores nutidige kvindesyn. Det skal vi se meget mere på. #Fredagsgudinder Lilith Foto: Notre-Dame de Paris cathedral. Details of the portal of the virgin: Lilith, Adam and Eve. Af FreCha. Licens: CC BY-SA 4.0 Adam clutches a child in the presence of the child-snatcher Lillith. Af Filippino Lippi, 1502. Public domain. Popular medieval amulet to protect mother and child. Attacked by Lilit during Childbirth. Wellcome Images. Licens: CC BY-SA 4.0 Rossetti lady lilith. Af Dante Gabriel Rossetti, 1867. Litteratur: Første Mosebog kap et og to. Esajas kap. 34 v. 14 Gads bibelleksikon 2006, Lillith dæmon eller gudinde.

Avis putter en ring på Trud. Af Lorenz Frølich - Publiceret i Gjellerup, Karl (1895). Den ældre Eddas Gudesange. Public Domain De fleste kender vikingernes tordengud Thor, men kender du hans datter Trud? Trud kendes fra digtet Alvismall. Her har dværgen Alviss friet til Trud. Frieriet er sket, mens Thor er borte på troldejagt, men Thors hustru Sif har givet tilladelse til trolovelsen. Da Thor returnerer til sit hjem, bliver han vred over, at trolovelsen er fundet sted, og at det er med en dværg. Thor kræver, at brylluppet aflyses, da han som faderen ikke var til stede og gav tilladelse til brylluppet. ”Jeg bryder løftet — som brudens far er det mig, der vælger vilkårene; jeg var ikke hjemme, da ordet blev givet — og det tilkommer ingen andre.”   Thor og Alvis indleder en ordstrid, der varer til den lyse morgen. Thor, der ofte i mytologien er enfoldig, er i denne myte snu. Dværge kunne i den nordiske mytologi ikke tåle sollys, så da lyset bryder frem har Thor vundet. Myten hedder Alvissmall og stammer fra Den Ældre Edda, der er skrevet på Island omkring år 1000 evt. Myten illustrerer et kvindesyn, hvor faderen har retten til at bestemme, hvem datteren skal giftes med. Det ses dog også, at en trolovelse kan indgås uden, at faderen er hjemme, formentlig da faderen ofte var væk og kvinden styrede familien og gården. Thors familierelationer afspejler med nutidens øjne en meget moderne familie, med dine, mine og vores børn. Thor er gift med Sif, og de har sønnen Modi og datteren Trud. Yderligere har Thor sønnen Magni med jættekvinden Jernsaxa. Ligeledes har Sif sønnen Ull fra et tidligere ægteskab. Alle Thors tre børns navne betegner nogle af Thors kvaliteter. Modi betyder ”mod”, Magni ”stor” og Trud formentlig ”styrke”. Ligesom det er tilfældet med andre nordiske gudinder, ved vi meget lidt om Trud. Det er dog interessant, at dalen, hvor Thor og Sifs hus er placeret, hedder Trudvang. Ligeledes nævnes der i digtet Grimnismall en valkyrie ved navn Trud, om det er den samme Trud er uvist. #fredagsgudinder Foto: Avis putter en ring på Trud. Af Lorenz Frølich - Publiceret i Gjellerup, Karl (1895). Den ældre Eddas Gudesange. Public Domain Yderligere litteratur: Edda, Rolf Stavnem Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi

Gudinden med de mange liv og videnskabens bias. Blottede bryster, slanger i hænderne og en panter på hovedet. Slangegudinden er benyttet igen og igen i debat om ligestilling og feminisme. Hun er dateret til 1600 fvt. og manglede ved fundet armen og hovedet. Slangegudinden var 1 af 2 statuetter af kvinder med blottende bryster og slanger, der blev fundet på Kreta. Disse statuetter vakte stor opsigt, da de blev fundet og har gjort det lige siden. Er de den samme gudinde er det præstinde og viser de et matriarkalsk samfund? Det diskuteres stadig og ændrer sig i takt med at videnskaben og historien ændrer sig. Da man endnu ikke har tydet skriften fra kulturen, kan vi ikke vide meget, men må bygge på arkæologiske fund. Manden bag fundende var den engelske arkæolog Arthur Evans (1851-1941). I 1903 gik han i gang med en årelang udgravning på Kreta. Evans ønskede at finde kong Minos slot fra Homers mytologi. Homer er en græsk forfatter bag myterne Illiiaden og Odyssén. Homer er vidt berømt, men omdiskuteret. Under alle omstændigheder viser værkerne et patriarkalsk samfund. Evans fandt ganske rigtig et slot, men under det fandt han endnu et lag. En tidlig kultur som han kaldte den minoiske kultur, efter kong Minos fra mytologien. Evans søgte et patriarkalsk samfund som han kendte fra mytologien. Det han fandt var snarere et muligt matriarkalsk eller egaliseret samfund. Matriarkalsk er kvindedomineret og egaliseret er ligestillet. Heldigvis gennemgår videnskaben i dag en revurdering og prøver at være så objektiv som muligt ved analyse af forrige kulturer. Vi skal genbesøge vores tidligere videnskab og revurdere forudintagelser. Et patriarkalsk samfund er ikke en selvfølge. Foto: Slangegudinden, Heraklion arkæologiske museum Yderligere litteratur: https://www.jstor.org/stable/1354066 denstoredanske.lex.dk/minoisk kultur denstoredanske.lex.dk/Homer

Her er den fascinerende myte om den mægtige solgudinde, der skulle lokkes frem igen. I Japans Shinto religion er den øverste gudinde Amaterasu, solgudinden. Hun er en frugtbarhedsgudinde, særligt for ris. Den japanske solgudinde Amaterasu kommer frem fra klippehulen. Af Shunsai Toshimasa. Public domain. Ifølge mytologien i Japans krønike fra 712, Konjiki, var Amaretasu søster til måneguden Tuku-yömi, og stormguden Susa-nuvö. De tre søskende blev skabt af det snavs som deres far Izanagi vaskede af sig, efter han havde været i dødsriget efter deres mor, Izanami. Amaterasu kom af venstre øje snavs, af højre øje kom Tuku-yömi og af næsens snavs kom stormguden Susa-nuvö. Susa-nuvö var oprindeligt gud for havet, men han var for urolig, han græd, skreg og skabte uro, da han savnede sin mor. Derfor sendte faren Izanagi ham bort. Inden Susa-nuvö ville drage bort, ville han tage afsked med sin søster Amaterasu. Amaretasu var ikke tryg ved sin bror, men hun bød ham ind, og de havde samleje. Susa-nuvö blev efterfølgende grebet af vildskab og fik skabt uorden, han oversvømmede rismarkerne, nedrev dæmninger og kastede sine ekskrementer rundt. Da Susa-nuvö til sidst flåede en hest baglæns og kastede den ind til Amaterasu, der sad og vævede var det nok. Da blev det for meget for Amaterasu, der gemte sig i en klippehule. Uden solgudinden blev alt mørkt og ufrugtbar. De mange guder i Japan samledes derfor foran hulen for at få Amaterasu lokket ud igen. Alverdens ting blev fremskaffet, blandt andet en halskæde og et spejl, der indgår i shinto ritualer. Intet virkede. Så tog gudinden Ame-no-Uzume-no-mikoto en balje, som hun vendte på hovedet og dansede på. Hun blottede sine bryster og hev op i sit skørt. Dette fik alle guderne til at grine så jorden rystede. Af nysgerrighed kiggede Amaretasu ud af hulen og så sit eget spejlbillede i spejlet. I mellemtiden lukkede de andre guder hulen til. Det lykkedes guderne at overtale Amaterasu til at blive på himlen. Dermed sikrede ritualet at solgudinden igen gik sin vante gang på himlen og kosmos var indstiftet. Foto: Den japanske solgudinde Amaterasu kommer frem fra en grotte. Af Shunsai Toshimasa. Public domain. Litteratur: Ritual og praksis, Jørgen Podemann Sørensen, mm.

Izanagi and Izanami der skaber Japan, af   Kobayashi Eitaku fra 1880'erne. Public domain. I Japans ældste krønike Konjiki fra 712 evt. findes en myte om, hvordan Japan skabes og forholdet mellem kønnene, samt liv og død etableres. I myten er Izanagi og Izanami et gudepar, søskende, mand og kvinde. Izanami betyder ”hende der er inviteret” og Izanagi betyder ”ham der inviterer." I mytens urtid er jorden stadig ufærdig og en olielignende masse. De to guder stillede sig på himmelbroen, og Izanagi stak det guddommelige spyd ned i den flydende masse. De dråber der faldt af spyddet, da det blev trukket op, dannede den japanske ø Onogoro. Parret steg ned på øen og ville formere sig. Den seksuelle akt, var dog stadig ukendt. I dialog klargøres det at Izanami mangler noget ved sine kønsdele, og at Izanagi derimod har i overflod ved sine kønsdele. Før de kan udøve den seksuelle akt, må de dog giftes. De indstifter et ægteskabsritual, hvor de går rundt om den himmelske søjle. Første gang er dog en fejl, da Izanami talte først. Det er forkert at kvinden taler først, og derfor får parret ufuldbårne børn. De udfører dermed ritualet igen, og kan nu avle landet Japan og flere guddomme til at bebo det. Ema board of Izanagi and Izanami at Taka-jinja shrine, af Bachstelze - Own work. Licens: CC BY-SA 3.0 Da Izanami til sidst føder ildguden, dør hun af forbrændingerne. Izanagi er i sorg, dræber ildguden og begraver sin hustru. Izanagis sorg gør, at han drager til dødsriget Yömi efter Izanami. Da Izanagi endelig ser Izanami i dødsriget, ser han til sin skræk maddiker sno sig om liget. Skrækslagen flygter Izanagi, men Izanami er krænket og sender dødsrigets hekse efter ham, og til sidst jager hun ham også selv. Det lykkes Izanagi at flygte, og han lukker gangen til dødsriget med en stor sten. På hver side af stenen bryder Izanagi og Izanami deres ægteskab. I vrede lover Izanami, at hun hver dag vil tage 1000 japanere i døden, og Izanagi lover at han hver dag vil bygge 1500 fødselshytter. Izanagi and Izanami giving birth to Japan. By unknown, after a work by Kawanabe Kyosai - The Connoisseur (magazine) in 1925. Public domain. Dermed etableres forholdet mellem liv og død. Da Izanagi renser sig efter sit besøg i dødsriget, bliver adskillige guddomme skabt. Blandt andet gudinden Amaterasu, som vi skal se meget mere på. Med en forsinket fredagsgudinde ønskes I en rigtig god weekend! Fotos: Izanagi and Izanami der skaber Japan, af Kobayashi Eitaku fra 1880'erne. Public domain. Ema board of Izanagi and Izanami at Taka-jinja shrine, af Bachstelze - Own work. Licens: CC BY-SA 3.0 Izanagi and Izanami giving birth to Japan. By unknown, after a work by Kawanabe Kyosai - The Connoisseur (magazine) in 1925. Public domain.

Denne uges fredagsgudinde måtte være Freja. Freja kører i hendes vogn trukket af katte. Af Emil Doepler. Public Domain. I går så vi på, hvordan vikingetidens Freja var vølvernes gudinde og gudinde for sejd. I dag skal vi se på en underholdende myte kaldt Trymskvadet, der viser en egenrådig Freja og tordenguden Thor i dametøj. Trymskvadet er et Eddadigt fra ca. 1000 evt. på Island. Freja (1901). Af Johannes Gehrts. Public domain. Myten fortæller at da tordenguden Thor vågner en morgen, er hans hammer Mjølner væk. Uden den kan Thor ikke beskytte verden mod jætterne eller lave torden. Loke, den snu jætte, låner Frejas fugleham, som hun kan iføre sig og flyve mellem verdenerne. Loke flyver dernæst ud og erfarer at det er jætten Trym, der har taget hammeren. Trym vil dog kun returnere hammeren, hvis han får Freja som hustru. Thor og Loke går derfor straks hjem til Freja og siger, at nu skal hun tage med og giftes med Trym. Freja bliver rasende! Hun fnyser så salene skælver og hendes halskæde, Brisingamen, går itu. Dermed er diskussionen slut, og den mægtige Thor må trække sig. Aserne samles til råd og vælger at løsningen må blive, at tordenguden Thor og Loke må iklæde sig dametøj og udgive sig for Freja og en tjenerinde. Thor klædes ud i dametøj, 1893. Af Carl Larsson og Gunnar Forssell. Public domain. Dermed kan de begive sig til Tryms gård i Udgård, hvor Thor har besværligheder med at fremstå feminin og sensuel som Freja. Da han får sin hammer, slår han hele bryllupsfesten og brudgomme Trym ned. Thor med sin hammer, der jagter Trym. 1906. Af Lorenz Frølich - Rydberg, Viktor. Public domain. Selvom Frejas rolle er en lille karakter i myten, så viser den et kvindesyn, der tillader kvinden at have en stemme og sige fra overfor en bejler. Hvorvidt dette afspejlede virkeligheden kan diskuteres, men tanken var ikke utænkelig. Vi skal se meget mere på kvindesyn og mange flere gudinder og kvinder fremover Trymskvadet 1. Vingtor vågnede, vred i sindet; han savnede nemlig særligt sin hammer,og Jordens søn søgte omkring sig; Han rystede skægget og rev sig i håret. 2. De første ord han ytrede var disse: »Loke! — Hør nu her, hvad jeg siger, for ingen véd det, hverken på jorden eller oppe i himlen: Min hammer er stjålet!« 3. De fulgtes ad til Frejas gård, og de første ord han ytrede var disse: »Freja! — Lån mig din fjerede ham; jeg håber at hitte min hammer igen.« 4. »Var den gjort af guld, så gav jeg den til dig, og jeg lånte den ud, var den end af sølv.« 5. Da fløj Loke, i fjerhammen; han suste over asegærdet og derpå ind i jætternes verden. 6. På en høj sad Trym —tursekongen —han flettede hundene halsbånd af guld og studsede manker på stoddets hopper. 7. »Har aserne det godt? Har alferne det godt? Kommer du ene til jætternes verden?« »Det er ondt for aser og ondt for alfer; har du hugget hammeren fra Tor?« 8. »Den hammer har jeg hugget og skjult otte raster under grunden, og ingen mand skal atter se den, før I fører mig Freja som brud.« 9. Da fløj Loke, i fjerhammen; han suste ud fra jætternes verden og ind over asegærdet. Midt i Asgård mødte han Tor, der som de første ord ytrede disse: 10. »Skaffede du svar på din slidsomme færd? Ud med sproget inden du lander! For magelig bliver manden der sidder,og den der ligger lyver som regel.« 11. »Jeg skaffede svar på min slidsomme færd:Tursekongen —Trym — har din hammer, og ingen mand skal atter se den, før vi fører ham Freja som brud.« 12. Den fagre Freja fandt de atter, og de første ord ytrede Loke: »Gør dig klar — Freja! —og klæd dig som brud; så hjuler vi sammen til jætternes verden.« 13. Freja blev vred og fnyste sådan, at samtlige Asgårdssale skælvede, og Brisinga-smykket brast i stykker: »Kald mig kådere end kvinder flest,hvis jeg hjuler med dig til jætternes verden.« 14. Snart gik aserne alle til tings, og asynjer trådte sammen i tale; de mægtige guder holdt møder om, hvordan hammeren kunne hentes igen. 15. Da lød det fra Heimdal —den lyseste as —han så så klart som kloge vaner: »Tor skal bære brudeklæder; om halsen hægter videt herlige Brisinga — 16. Lad knippet af nøgler klirre ved siden og kvindedragten dække hans skød; på brystet hæftes de bredeste sten og øverst på hovedet en hat til pynt.« 17. Da mente Tor —den mægtige as: »Arghed vil alle aser kalde det, såfremt jeg bærer brudeklæder.« 18. Da sagde Loke —Laufeys søn: »Vil du tie — Tor! —tal ikke sådan; snart vil jætterne samles i Asgård,hvis ikke du henter din hammer igen.« 19. Så bar da Tor brudeklæder, om halsen hægtedes det herlige Brisinga, — 20. Knippet af nøgler klirrede ved siden, kvindedragten dækkede skødet,på brystet var hæftet de bredeste sten og øverst på hovedet en hat til pynt. 21. Da sagde Loke —Laufeys søn: »Jeg tror jeg vil med som tjenestepige; så hjuler vi to til jætternes verden.« 22. Straks blev bukkene begge spændt for og skaglerne strammet til strygende fart; bjergene brast, det brændte fra jorden, da Odins søn drog mod jætternes verden. 23. Da lød det fra Trym —tursekongen: »Rejs jer — jætter! —og ryd ved bænkene; nu fører man Freja frem som min brud —datter af Njord fra Noatun. 24. På min gård har kvæget guld på hornene, og de sorte tyre er et syn for jætter; jeg har masser af guld, mængder af smykker —jeg savner alene selskab af Freja.« 25. Først på aftenen fandt man på plads,og alle jætter fik øl at drikke. 26. En okse åd han og otte laks samt alt det lækre som ellers var kvindernes; da tømte Sifs mand tre tønder mjød. 27. Da lød det fra Trym —tursekongen: »Hvor så man en brud bide så voldsomt? Næppe sås brude, bide ide så bredt, eller kvinder der sådan kævede mjød.« 28. Træsk lyttede tjenestepigen; da jætten tvivlede, tav hun ikke: »Freja har fastet fuld af længsel— i otte dage —efter jætternes verden.« 29. Han lettede sløret med lyst til et kys, men flygtede bort til bagerst i salen: »Hvorfor har Freja så fælt et blik? Øjnene var nærmest som ild der brændte!« 30. Træsk lyttede tjenestepigen; da jætten tvivlede, tav hun ikke: »Freja var vågen i vældig længsel— i otte nætter —efter jætternes verden.« 31. Ind kom den usle jættesøster; hun vovede at bedebruden om gaver: »Ræk mig den røde ring fra din arm, hvis du vil vinde mit venskab for dig.« 32. Da lød det fra Trym —tursekongen: »Bring mig Mjølner, for bruden skal vies! I hendes skød skal hammeren lægges; vi skal vies hinanden med Vårs hænder.« 33. Men i Tors bryst bruste latteren, da han gram i hugreb sin hammer; han traf først Trym —tursekongen —og knuste alle af jætteslægt. 34. Han slog den aldrende jættesøster —hende der bad bruden om gaver; hun fik smældende hug i smykkers sted og hammerslag for herlige ringe.— Men Odins søn fik atter sin hammer. Oversættelse H.G. Møller. Kilde heimskringla.no Fotos: Freja kører i hendes vogn trukket af katte. Af Emil Doepler. Public Domain. Freja (1901). Af Johannes Gehrts. Public domain. Thor klædes ud i dametøj, 1893. Af Carl Larsson og Gunnar Forssell. Public domain. Thor med sin hammer, der jagter Trym. 1906. Af Lorenz Frølich - Rydberg, Viktor. Public domain.

Rensdyr og slæde var den mægtige solgudinde Beaivis' transportmiddel, når hun rejste over himlen - længe før det blev tildelt nutidens julemand og Rudolf. Beaivi blev fejret ved midvinter blandt samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige og Finland. Beaivi betyder "sol" eller "dag", og hun var samernes mægtige solgudinde. Hun kørte over himlen i en slæde af rensdyrknogler og gevirer, og hun medbragte lys, velstand og frugtbarhed til sit folk. Beaivi og hendes datter Beaivi var ikke alene i sin rensdyrslæde, med sig havde hun datteren, Biejjenniejte, gudinden for helbredelse og medicin. Navnet Biejjenniejtes betød "Solens Datter”, og hun kunne hjælpe imod sygdomme forårsaget af hendes moder, Beaivi. De to gudinder indsamlede grønt, som de kunne drysse ud over landet fra deres rensdyrslæde, når de fløj over himlen. Dermed bragte gudinderne, udover lyset, også frugtbarhed og muligheden for at foråret kunne vende tilbage, græsset kunne grønnes og de dyrebare rensdyr få deres føde på ny. Naturen, folket og gudinderne Mange samiske folk levede som nomader og fulgte rensdyrflokkene, som de levede både af og med. Den samiske religiøsitet bar derfor ofte præg af det tætte samliv med rensdyrene, med naturen og med årstidernes skiften. Ligesom Beaivi skulle føre menneskene sikkert ud af vinteren, så er det blandt rensdyr også hunnerne, der fører flokken igennem de kolde vintermåneder. Det er hunrensdyrene, der har gevir om vinteren, og det er dem, der finder den nødvendige føde. Lapper omkring et bål. Af Aleksander Lauréus. Public domain. Nord for polarcirklen, hvor samerne boede, og stadig bor, stod solen ikke op ved midvinter, og solen gik ikke ned ved midsommer. Ved vintersolhvervet holdt man derfor en fest for Beaivi, solen. Denne fest skulle sikre, at hun fik styrken til at vende tilbage. Som offergaver fik Beaivi et hvidt dyr, helst et hvidt hun-rensdyr, som skulle behandles på en helt bestemt måde. Rensdyrets kød bandt man på pinde, og ud af kødet formede man ringe, og bandt farverige bånd på det. Ud af rensdyrets blod lavede man kager, som man hængte i træerne, sådan at Beaivi kunne spise det og styrkes ved det. Det var uhyre vigtigt, at menneskene hjalp Beaivi, så hun kunne vinde over mørket og komme stærkt tilbage igen. Beaivi var en mægtig gudinde, der havde indflydelse på mange forskellige aspekter af livet, også den mentale sundhed. Vinterens manglende sol kunne medføre et mørkt og depressivt sind hos mange, og derfor mente man, at Beaivi medbragte både lyset og et lyst sind. Hun kunne kurere depression og tungsind forårsaget af vinterens mørke og bringe lyset tilbage. Familie i Norge omkring 1900. Af ukendt kunstner. Public domain. Ved forårets komme fortsatte den kultiske dyrkelse af Beaivi. Man smurte smør på dørstolperne, og når Beaivi spiste smøret, kunne det ses ved at smøret smeltede bort. Når Beaivi spiste det ofrede smør, kunne hun opnå mere styrke og blive helt frisk og rask efter den lange vinter. Ved midsommer, hvor Beaivi var højest på himlen og ikke passerede horisonten, skabte man solringe af løv og blomster, som man hængte op som små sole til pynt. Som et offer til Beaivi spiste man smør, som også var Beaivis føde, og på den måde fik man del i hende og hendes styrke. Beaivi er en mægtig, men ofte ukendt gudinde. I dag er hun stadig en stor gudinde blandt det samiske folk, og hun er ikke mindst et stolt symbol blandt samiske kvinder. Det samiske flad. Af Jeltz. Public domain. Foto: Lapper omkring et bål. Af Aleksander Lauréus - Lapin taika - Lappi-aiheista taidetta 1800-luvulta nykypäivään. Nordiske samer i Sápmi (Lapland) foran to lavvo- telte. Nomader. Norge og Sverige. Ca. 1900. Af ukendt kunstner. Public domain. Det samiske flad. Af Jeltz. Public domain. Kilder: Juha Pentikäinen, Saami Religion: Traditions in Transition, University of Alaska Press, 2004 Tiina Äikäs & Anna-Kaisa Salmi, “Indigenous Ritual Practices and Sacred Landscapes in Sápmi” I: Religions, MDPI, 2019 Kristin Jernsletten & Siv Ellen Kraft (red.), Indigenous Religion(s): Local Grounds, Global Networks. Routledge, 2017 Materiel religion og ikonografi • Tiina Äikäs, Sacred Sites in the North Archaeopress, 2011 Ingela Bergman & Lars Östlund, “Sacred Landscapes and Gendered Deities in Sámi Religion” I: Journal of Northern Studies, 2016 Med flere Kontakt ved mangler eller fejl i kreditering

Det er nymåne og det markerer at den muslimske fastemåned ramadan bliver afsluttet. Det er nu Eid ul-Fitr, "Lille Eid", fastebrydningsfesten. Halvmånen I denne artikel kan du få et indblik i, hvad ramadan er, hvornår det er, og hvordan det påvirker et kvindeliv. Ramadan er den niende måned i den islamiske kalender. For muslimer er Ramadan en fastemåned. Det betyder, at man faster mellem solopgang og solnedgang, hvor man hverken spiser eller drikker. Hvis man er syg, gammel eller på rejse, er man fritaget fra at faste. Det gælder også, hvis man som kvinde er menstruerende. Den menstruerende kvinde Når man er menstruerende, er man rituelt uren på samme måde, som man bliver det, hvis man har haft udløsning. Det skal ikke forstås sådan, at man er moralsk uren eller syndig, men man er rituelt uren og kan ikke indgå i det rituelle religiøse liv, heriblandt i fasten. Den menstruerende indstiller derfor sin faste under Ramadan, men faster til gengæld på et andet tidspunkt som erstatning. En del muslimer opfatter denne fritagelse fra fasten under menstruation som et udtryk for Guds forståelse for og hensyntagen til kvinden. Den islamiske kalender Den islamiske kalender er anderledes end den, der sædvanligvis følges i Danmark. Den islamiske kalender begynder det år, hvor profeten Muhammad migrerede fra byen Mekka til byen Yatrib, der i dag kaldes Medina. Denne begivenhed kalder man hijra , og det fandt sted i år 622 e.v.t. Derfor er det ifølge den islamiske kalender år 1447, nu i 2026. Den islamiske kalender er en månekalender, og det betyder, at månederne følger månens faser. Den islamiske kalender flytter sig derfor lidt hvert år i forhold til den kalender, vi sædvanligvis følger. Årsagen er, at der er et lidt kortere interval mellem to nymåner end en måned. Ramadan, skæbnenatten og koranen Årsagen til, at ramadan måneden  er særlig, er ifølge mange muslimer, at Koranens ord blev sendt ned for første gang på den såkaldte "Skæbnenat", sådan som citatet fra Koranen også lyder. "Det skete på Laylatul Qadr - ’skæbnenatten’. Skæbnenatten siges af mange at falde på den 27. dag i Ramadan. Ifølge mange islamiske lærde ved dog man ikke andet, end at Skæbnenatten fandt sted indenfor de sidste ti dage af Ramadan. De sidste ti dage af Ramadan eller den 27. er ifølge muslimer særligt betydningsfulde aftener, hvor der bliver lagt ekstra vægt på bøn. Troende muslimer bruger typisk hele fastemåneden på en intensiveret spirituel fordybelse. Dette kommer til udtryk på flere forskellige måder: Nogle mødes til ekstra bøn i moskeen om aftenen, andre fordyber sig i at læse i eller lytte til Koranen. Andre gør en ekstra indsats for at glæde folk omkring sig eller bidrager til nødhjælp. For rigtig mange handler Ramadan om at samles i familien og spise masser af mad efter solnedgang. Eid ul-fitr Eid ul-fitr er en højtid, der kan minde om den jul, der fejres i kristne lande. Ved Eid ul-Fitr samles man gerne til en fælles bøn om morgenen og besøger i de næste par dage familie og bekendte, for at markere en veloverstået ramadan og ønske dem glæde og velsignelse. 5 uger 5 kvinder Denne artikel er en afslutning på temaet 5 uger 5 kvinder, der er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe ph.d. i religionsvidenskab og post.doc. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning Fotos: Halvmånen. af GDJ - Openclipart, CC0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=145397471

Glædelig Kampdag! Den 8. marts blev skabt i Danmark i 1910. Kvindernes Kongres. Foran Forsamlingsbygningen på Jagtvej. Affotograferet avisfoto. Kilde: Arbejdermuseet. Her gæstede den tyske kommunist Clara Zetkin, Den Internationale Kvindekonference, i Folkets Hus på Jagtvej 69. Dette hus blev det senere berømte "Ungdomshus". Det var dette sted der blev omdrejningspunktet for indstiftelsen af kvindernes internationale kampdag. Clara Zetkin 1857-193. Kilde: Arbejdermuseet Clara Zetkin foreslog en årlig Kvindernes Dag og forslaget blev vedtaget med klapsalver. Det var dog først i 1921, at datoen 8. marts blev vedtaget som denne dag. Fra omkring år 1900 spirede det med hårdtarbejdende kvinder som krævede ligeløn, valgret og bedre vilkår for arbejderklassen – særligt med fokus på kvinder og børn. Portræt af Olivia Nielsen, 1890’erne. Kilde: Arbejdermuseet En af disse kvinder var Olivia Nielsen (1852-1910.) Olivia var en driftig kvinde, og hendes CV vil nok få de fleste til at kigge en ekstra gang: Hun var forkvinde for Kvindeligt Arbejderforbund KAF - senere KAD. Hun var socialdemokrat og et af de første kvindelige medlemmer af Borgerrepræsentationen, samt formand for KAD’s arbejdsløshedskasse. Hun var yderligere mor til 7 børn. D. 8. marts 1915 fik Olivia taleret i festsalen i Arbejdernes Hus i Rømersgade, det der i dag er Arbejdermuseet. Hidtil havde kvinder ikke haft adgang til festsalen. Portræt af Emmeline Pankhurst, 1858-1928. Af Af Adam Cuerden. Public domain. I England, hvor arbejderbevægelsen længe havde haft fodfæste, var kvindesagsforkæmperne ligeledes på banen i sagen om valgret. WSPU-lederne Annie Kenney (til venstre) og Christabel Pankhurst i 1908. Ad ukendt kunstner. Public domain. De kaldte sig WSPU - Women's Social and Political Union - eller Suffragetterne. Suffragetterne kom af latin "suffragium", der betød "stemmeret." De engelske kvinder var ført an af Emmeline Pankhurst og de gik mere drastisk til værks. De lavede sultestrejker, hærværk og snedige happenings, hvor kvinder gemte sig i talerstolene, for at springe frem med deres budskaber under politiske taler. Deres slogan var da også "deeds not words." I Danmark fik kvinder fuld stemmeret i 1915. Alt sammen takket være enkeltpersoner med en ukuelig vilje og tro på mænd og kvinders ligeværd. Kvinders valgret 1915. Det Kongelige Bibliotek. Public domain. Skulle du få lyst til at synge på kvindernes internationale kampdag, så er her et passende forslag: Sangen hedder "Sister Suffragette" fra filmen Mary Poppins (SE TEKST HERUNDER) Julie Andrews som Mary Poppins i Disney's version af Pamela Lyndon Travers værker. Trailer screenshot. Public domain. Mary Poppins er eventyret om den seje barnepige hos Familien Banks. Bøgerne om Mary Poppins er skrevet af den australs-engelske forfatter Pamela Lyndon Travers (1899-1996). Da Disney i 1964 udgav musical filmen "Mary Poppins," var Mrs. Banks blevet Suffragette. Familien Banks havde netop brug for en barnepige, fordi Mrs. Banks var ude at kæmpe for kvindernes valgret. Familien var overklasse, med et stort hus og Mr. Banks var bankmand. Mrs. Banks kæmpede med kvinder fra alle sociale lag for kvinders valgret. Selvom forfatteren Pamela Lyndon Travers ikke var tilfreds med Disneys musical, kan vi stadig nyde sangen om søstersind og sammenhold hos Suffragetterne. Glædelig Kvindernes Kampdag! Sister Suffragette We're clearly soldiers in petticoats And dauntless crusaders for woman's votes Though we adore men individually We agree that as a group they're rather stupid! Cast off the shackles of yesterday! Shoulder to shoulder into the fray! Our daughters' daughters will adore us And they'll sing in grateful chorus "Well done, Sister Suffragette!" From Kensington to Billingsgate One hears the restless cries! From ev'ry corner of the land: "Womankind, arise!" Political equality and equal rights with men! Take heart! For Missus Pankhurst has been clapped in irons again! No more the meek and mild subservients we! We're fighting for our rights, militantly! Never you fear! So, cast off the shackles of yesterday! Shoulder to shoulder into the fray! Our daughters' daughters will adore us And they'll sing in grateful chorus "Well done! Well done! Well done Sister Suffragette!" Artikel skrevet af Elisabeth Melgaard Pedersen og Sisse Marie Kromann. Fotos: Kvindernes Kongres. Foran Forsamlingsbygningen på Jagtvej. Affotograferet avisfoto. Kilde: Arbejdermuseet. Clara Zetkin 1857-193. Kilde: Arbejdermuseet Portræt af Olivia Nielsen, 1890’erne. Kilde: Arbejdermuseet Portræt af Emmeline Pankhurst, 1858-1928. Af Adam Cuerden. Public domain. WSPU-lederne Annie Kenney (til venstre) og Christabel Pankhurst i 1908. Ad ukendt kunstner. Public domain. Kvinders valgret 1915. Det Kongelige Bibliotek. Public domain. Julie Andrews som Mary Poppins i Disney's version af Pamela Lyndon Travers værker. Trailer screenshot. Public domain. Kilder: Arbejdermuseet, Danmarkshistorien.dk Det Kongelige Bibliotek, lex.dk, m.fl. Arbejdermuseet. “8. marts – Kvindernes internationale kampdag.” Arbejdermuseet, København. Arbejdermuseet. “Historien om 8. marts.” Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Arbejdermuseet: 8. marts – Kvindernes internationale kampdag., m.fl. Sørensen, Astrid Elkjær. “Kvindernes Internationale Kampdag.” Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Zetkin, Clara (1910). Protokoller fra den Internationale Socialistiske Kvindekonference i København. Dahlerup, Drude. Kvindernes internationale kampdag, Danmarks Nationalleksikon. LyricFind Sangskrivere: Richard M. Sherman / Robert B. Sherman

I 1800-tallets Europa var interessen for antikken stor. Baron Pierre de Coubertin var en fransk historiker og pædagog, der skabte de moderne Olympiske Lege, med antikken som forbillede. Baron Pierre de Coubertin 1863- 1937. Wikimedia Commons. Public domain. Coubertin beundrede antikkens græske Olympiade, og han ønskede at genskabe den, for ham, ædle tradition. Coubertin ville med OL opdrage ungdommen i Frankrig og genoprette legene så tæt på den græske ånd som muligt. Han udelod de tidligere religiøse elementer og dyrkelsen af Zeus, men indblandede flere antikke religiøse symboler i legene. Coubertin arrangerede det første OL i 1896, selvfølgelig afholdt i Grækenland og kun for mænd. »det mest uæstetiske syn, mennesker kunne betragte.« Olympiaden var i antikken kun for mænd, og dette mente Coubertin bestemt skulle fortsætte. Med Coubertins ord var kvindesport »det mest uæstetiske syn, mennesker kunne betragte.«. Coubertin var ikke alene om dette synspunkt. Kampen for kvinders deltagelse i OL var i gang... Syende ung pige, Carl Thomsen, 1896, SMK - Statens Museum for Kunst. Wikimedia Commons. Public Domain. I 1800 og 1900-tallet var der en generel holdning til, at kvinder ikke var skabt til fysisk aktivitet. Kvinders kroppe var svagere, skrøbeligere og mere ukampdygtige end mænds. Kvindekroppen egnede sig til husligt arbejde, til fødsler og til børnepasning, og skulle forblive i hjemmet. Der var en stor bekymring for, at fysisk aktivitet skadede kvinders fertilitet og derfor var sport utænkeligt. Sandheden er selvfølgelig, at mange kvinder arbejdede hårdt og alligevel fik de børn. For de velstillede familier var der dog stor status og prestige i at have kvinden i hjemmet som moder og hustru. Kvinder skulle ikke vise sig frem, men lade ægtemanden være ansigtet udadtil. Kvinder fik ikke adgang til OL før i år 1900 i Paris. Her deltog et fåtal kvinder, meget imod Coubertins vilje. I OL Paris i 1900 var 22 ud af 997 deltagere kvinder. Kvinderne måtte dog kun deltage i 5 sportsgrene – golf, tennis, sejlsport, kroket og ridesport. Dette skyldtes at kvinderne i disse sportsgrene stadig kunne være ”tækkeligt klædt.” Ved OL i 1900 måtte kvinder kun deltage i 5 discipliner, hvor de kunne være "tækkeligt klædt" Den schweiziske sejler Hélène de Pourtalès blev den første kvinde til at vinde en olympisk guldmedalje. Hélène de Pourtalès fra Schweiz. Af Levitsky of Paris. Public domain Siden 1920 er kvinders deltagelse i OL steget i lange og seje træk. Først i år, ved OL i 2024 i Paris, er der en lige fordeling mellem kønnene ved OL. Lad os fejre nutiden, men ikke glemme historien. Plakat af sommer Olympiske Lege 1920. Af Walter Van der Ven. Public domain. Kilder: olympics.com , BBC, Nationalmuseet, Gyldendals den store Danske.  Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering. Fotos: Pierre de Coubertin. Af fotograf fra Bain News Service. Wikimedia Commons. Public domain. Syende ung pige. Af Carl Thomsen, 1896, SMK - Statens Museum for Kunst. Wikimedia Commons. Public Domain. Plakat af sommer Olympiske Lege 1920. Af Walter Van der Ven. Public domain. Hélène de Pourtalès fra Schweiz. Af By Levitsky of Paris. Public domain