top of page
kvindernesreligion

Freja 💝

Opdateret: 25. jun. 2022

Denne uges fredagsgudinde måte være Freja.


I går så vi på, hvordan vikingetidens Freja var vølvernes gudinde og gudinde for sejd.


I dag skal vi se på en underholdende myte kaldt Trymskvadet, der viser en egenrådig Freja og tordenguden Thor i dametøj.

Trymskvadet er et Edda digt fra Ca. 1000 evt. på Island.


🖋Myten fortæller at da tordenguden Thor vågner en morgen, er hans hammer Mjølner væk. Uden den kan Thor ikke beskytte verden mod jætterne eller lave torden.


Loke den snu jætte låner Frejas fugleham, som hun kan iføre sig og flyve mellem verdenerne.

Loke flyver dernæst ud og erfarer at det er jætten Trym, der har taget hammeren.


Trym vil dog kun returnere hammeren, hvis han får Freja som hustru.


Thor og Loke går derfor straks hjem til Freja og siger at, nu skal hun tage med og giftes med Trym.


Freja bliver rasende!

Hun fnyser så salene skælver og hendes halskæde, Brisingamen, går itu.


Dermed er diskussionen slut og den mægtige Thor må trække sig.


Aserne samles til råd og vælger at

Løsningen må blive, at tordenguden Thor, og Loke, må iklæde sig dametøj og udgive sig for Freja og en tjenerinde.


Dermed kan de begive sig til Tryms gård i Udgård, hvor Thor har besværligheder med at fremstå feminin og sensuel som Freja.


Da han får sin hammer, slår han hele bryllupsfesten og brudgomme Trym ned.🖋


Selvom Frejas rolle er en lille karakter i myten, så viser den et kvindesyn, der tillader kvinden, at have en stemme og sige fra overfor en bejler.

Hvorvidt dette afspejlede virkeligheden kan diskuteres, men tanken var ikke utænkelig.


Vi skal se meget mere på kvindesyn og mange flere gudinder og kvinder fremover 🔥

Rigtig god fredag 💝


Freja, Peter Madsen, Valhalla

Freja, Johannes Gerts

Thor dræber Trym, Lorentz Frølich


Trymskvadet


1.

Vingtor vågnede, vred i sindet; han savnede nemlig særligt sin hammer,og Jordens søn søgte omkring sig;

Han rystede skægget og rev sig i håret.


2.

De første ord han ytrede var disse:

»Loke! — Hør nu her, hvad jeg siger, for ingen véd det, hverken på jorden eller oppe i himlen: Min hammer er stjålet!«


3.

De fulgtes ad til Frejas gård, o

g de første ord han ytrede var disse: »Freja! — Lån mig din fjerede ham; jeg håber at hitte min hammer igen.«


4.

»Var den gjort af guld, så gav jeg den til dig, og jeg lånte den ud, var den end af sølv.«


5.

Da fløj Loke, i fjerhammen;han suste overasegærdetog derpå indi jætternes verden.


6.

På en høj sad Trym —tursekongen —han flettede hundene halsbånd af guld og studsede manker på stoddets hopper.


7.

»Har aserne det godt? Har alferne det godt? Kommer du ene til jætternes verden?« »Det er ondt for aser og ondt for alfer; har du hugget hammeren fra Tor?«


8.

»Den hammer har jeg hugget og skjult otte raster under grunden, og ingen mand skal atter se den, før I fører mig Freja som brud.«


9.

Da fløj Loke, i fjerhammen; han suste udfra jætternes verden og ind overasegærdet. Midt i Asgård mødte han Tor, der som de første ord ytrede disse:


10.

»Skaffede du svar på din slidsomme færd?Ud med sprogetinden du lander! For magelig bliver manden der sidder,og den der liggerlyver som regel.«


11.

»Jeg skaffede svar på min slidsomme færd:Tursekongen —Trym — har din hammer, og ingen mandskal atter se den, før vi fører ham Freja som brud.«

12.

Den fagre Freja fandt de atter, og de første ord ytrede Loke: »Gør dig klar — Freja! —og klæd dig som brud; så hjuler vi sammen til jætternes verden.«


13.

Freja blev vred og fnyste sådan,at samtlige Asgårdssale skælvede, og Brisinga-smykket brast i stykker: »Kald mig kådere end kvinder flest,hvis jeg hjuler med dig til jætternes verden.«

14.

Snart gik aserne alle til tings, og asynjer trådte sammen i tale; de mægtige guder holdt møder om, hvordan hammeren kunne hentes igen.


15.

Da lød det fra Heimdal —den lyseste as —han så så klartsom kloge vaner: »Tor skal bære brudeklæder; om halsen hægter videt herlige Brisinga —

16.

lad knippet af nøglerklirre ved sidenog kvindedragtendække hans skød; på brystet hæftesde bredeste sten og øverst på hovedeten hat til pynt.«


17.

Da mente Tor —den mægtige as: »Arghed vil alle aser kalde det,såfremt jeg bærerbrudeklæder.«

18.Da sagde Loke —Laufeys søn: »Vil du tie — Tor! —tal ikke sådan; snart vil jætternesamles i Asgård,hvis ikke du henter din hammer igen.«

19.

Så bar da Tor brudeklæder, om halsen hægtedes det herlige Brisinga, —

20.

knippet af nøglerklirrede ved siden,kvindedragtendækkede skødet,på brystet var hæftetde bredeste sten og øverst på hovedeten hat til pynt.

21.

Da sagde Loke —Laufeys søn:»Jeg tror jeg vil med som tjenestepige;så hjuler vi to til jætternes verden.«


22.

Straks blev bukkene begge spændt for og skaglerne strammet til strygende fart; bjergene brast, det brændte fra jorden, da Odins søn drog mod jætternes verden.


23.

Da lød det fra Trym —tursekongen: »Rejs jer — jætter! —og ryd ved bænkene;nu fører man Freja frem som min brud —datter af Njord fra Noatun.

24.

På min gård har kvæget guld på hornene,og de sorte tyreer et syn for jætter; jeg har masser af guld,mængder af smykker —jeg savner aleneselskab af Freja.«


25.

Først på aftenenfandt man på plads,og alle jætterfik øl at drikke.


26.

En okse åd han og otte lakssamt alt det lækresom ellers var kvindernes;da tømte Sifs mandtre tønder mjød.


27.

Da lød det fra Trym —tursekongen: »Hvor så man en brudbide så voldsomt?Næppe sås brude, bide ide så bredt,eller kvinder der sådankævede mjød.«

28.

Træsk lyttedetjenestepigen; da jætten tvivlede, tav hun ikke: »Freja har fastetfuld af længsel— i otte dage —efter jætternes verden.«

29.

Han lettede sløretmed lyst til et kys,men flygtede borttil bagerst i salen:»Hvorfor har Frejaså fælt et blik? Øjnene var nærmest som ild der brændte!«


30.

Træsk lyttede tjenestepigen; da jætten tvivlede, tav hun ikke:»Freja var vågen i vældig længsel— i otte nætter —efter jætternes verden.«


31.

Ind kom den usle jættesøster;hun vovede at bedebruden om gaver: »Ræk mig den rødering fra din arm,hvis du vil vinde mit venskab for dig.«


32.

Da lød det fra Trym —tursekongen: »Bring mig Mjølner, for bruden skal vies!I hendes skød skal hammeren lægges; vi skal vies hinanden med Vårs hænder.«


33.

Men i Tors brystbruste latteren, da han gram i hugreb sin hammer; han traf først Trym —tursekongen —og knuste alle af jætteslægt.


34.

Han slog den aldrende jættesøster —hende der bad bruden om gaver; hun fik smældende hug i smykkers ste

d og hammerslag for herlige ringe.— Men Odins søn fik atter sin hammer.


Oversættelse H.G. Møller.

Kilde heimskringla.no


11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commenti


bottom of page