Gudinden, slæden og rensdyrene

Skabt med AI

Rensdyr og slæde var den mægtige solgudinde Beaivis' transportmiddel, når hun rejste over himlen - længe før det blev tildelt nutidens julemand og Rudolf.

Beaivi blev fejret ved midvinter blandt samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige og Finland.

Beaivi betyder "sol" eller "dag" og hun var samernes mægtige solgudinde. Hun kørte over himlen i en slæde af rensdyrknogler og gevirer, og hun medbragte lys, velstand og frugtbarhed til sit folk.

Beaivi og hendes datter

Beaivi var ikke alene i sin rensdyrslæde, med sig havde hun datteren, Biejjenniejte, gudinden for helbredelse og medicin.

Navnet Biejjenniejtes betød "Solens Datter”, og hun kunne hjælpe imod sygdomme forårsaget af hendes moder, Beaivi.

De to gudinder indsamlede grønt, som de kunne drysse ud over landet fra deres rensdyrslæde, når de fløj over himlen. Dermed bragte gudinderne, udover lyset, også frugtbarhed og muligheden for at foråret kunne vende tilbage, græsset kunne grønnes og de dyrebare rensdyr få deres føde på ny.

Naturen, folket og gudinderne

Mange samiske folk levede som nomader og fulgte rensdyrflokkene, som de levede både af og med. Den samiske religiøsitet bar derfor ofte præg af det tætte samliv med rensdyrene, med naturen og med årstidernes skiften.

Ligesom Beaivi skulle føre menneskene sikkert ud af vinteren, så er det blandt rensdyr også hunnerne, der fører flokken igennem de kolde vintermåneder. Det er hunrensdyrene der har gevir om vinteren og det er dem, der finder den nødvendige føde.

Lapper omkring et bål, af Laureus, Lappalaisia nuotiolla

Nord for polarcirklen, hvor samerne boede, og stadig bor, stod solen ikke op ved midvinter, og solen gik ikke ned ved midsommer. Ved vintersolhvervet holdt man derfor en fest for Beaivi, solen. Denne fest skulle sikre, at hun fik styrken til at vende tilbage.

Som offergaver fik Beaivi et hvidt dyr, helst et hvidt hun-rensdyr, som skulle behandles på en helt bestemt måde. Rensdyrets kød bandt man på pinde, og ud af kødet formede man ringe, og bandt farverige bånd på det.

Ud af rensdyrets blod lavede man kager, som man hængte i træerne, sådan at Beaivi kunne spise det og styrkes ved det.

Det var uhyre vigtigt, at menneskene hjalp Beaivi, så hun kunne vinde over mørket og komme stærkt tilbage igen.

Beaivi var en mægtig gudinde, der havde indflydelse på mange forskellige aspekter af livet, også den mentale sundhed.

Vinterens manglende sol kunne medføre et mørkt og depressivt sind hos mange og derfor mente man, at Beaivi medbragte både lyset og et lyst sind. Hun kunne kurere depression og tungsind forårsaget af vinterens mørke og bringe lyset tilbage.

Familie i Norge omkring 1900

Ved forårets komme fortsatte den kultiske dyrkelse af Beaivi. Man smurte smør på dørstolperne, og når Beaivi spiste smøret, kunne det ses ved at smøret smeltede bort. Når Beaivi spiste det ofrede smør, kunne hun opnå mere styrke og blive helt frisk og rask efter den lange vinter.

Ved midsommer, hvor Beaivi var højest på himlen og ikke passerede horisonten, skabte man solringe af løv og blomster, som man hængte op som små sole til pynt. Som et offer til Beaivi spiste man smør, som også var Beaivis føde, og på den måde fik man del i hende og hendes styrke.

Beaivi er en mægtig, men ofte ukendt gudinde.

I dag er hun stadig en stor gudinde blandt det samiske folk, og hun er ikke mindst et stolt symbol blandt samiske kvinder.

Foto:

Beaivi skabt med AI i mangel af andre

Samisk flag. Offentligt domæne

Nordiske samer i Sápmi (Lapland) foran to lavvo- telte. Nomader. Norge og Sverige. Ca. 1900. Offentligt domæne

Lapper omkring et bål, af Laureus, Lappalaisia nuotiolla. Offentligt domæne

Kilder:

Juha Pentikäinen, Saami Religion: Traditions in Transition, University of Alaska Press, 2004

Tiina Äikäs & Anna-Kaisa Salmi,

“Indigenous Ritual Practices and Sacred Landscapes in Sápmi” I: Religions, MDPI, 2019

Kristin Jernsletten & Siv Ellen Kraft (red.),

Indigenous Religion(s): Local Grounds, Global Networks. Routledge, 2017

Materiel religion og ikonografi • Tiina Äikäs,

Sacred Sites in the North

Archaeopress, 2011

Ingela Bergman & Lars Östlund,

“Sacred Landscapes and Gendered Deities in Sámi Religion” I: Journal of Northern Studies, 2016

Med flere

Kontakt ved mangler eller fejl i kreditering