Kvindernes Kampdag 8. marts
- kvindernesreligion
- 10. mar. 2025
- 3 min læsning
Opdateret: for 6 dage siden
Glædelig Kampdag!
Den 8. marts blev skabt i Danmark i 1910.

Her gæstede den tyske kommunist Clara Zetkin, Den Internationale Kvindekonference, i Folkets Hus på Jagtvej 69. Dette hus blev det senere berømte "Ungdomshus". Det var dette sted der blev omdrejningspunktet for indstiftelsen af kvindernes internationale kampdag.

Clara Zetkin foreslog en årlig Kvindernes Dag og forslaget blev vedtaget med klapsalver. Det var dog først i 1921, at datoen 8. marts blev vedtaget som denne dag.
Fra omkring år 1900 spirede det med hårdtarbejdende kvinder som krævede ligeløn, valgret og bedre vilkår for arbejderklassen – særligt med fokus på kvinder og børn.

En af disse kvinder var Olivia Nielsen (1852-1910.) Olivia var en driftig kvinde, og hendes CV vil nok få de fleste til at kigge en ekstra gang:
Hun var forkvinde for Kvindeligt Arbejderforbund KAF - senere KAD.
Hun var socialdemokrat og et af de første kvindelige medlemmer af Borgerrepræsentationen, samt formand for KAD’s arbejdsløshedskasse.
Hun var yderligere mor til 7 børn.
D. 8. marts 1915 fik Olivia taleret i festsalen i Arbejdernes Hus i Rømersgade, det der i dag er Arbejdermuseet.
Hidtil havde kvinder ikke haft adgang til festsalen.

I England, hvor arbejderbevægelsen længe havde haft fodfæste, var kvindesagsforkæmperne ligeledes på banen i sagen om valgret.

De kaldte sig WSPU - Women's Social and Political Union - eller Suffragetterne. Suffragetterne kom af latin "suffragium", der betød "stemmeret."
De engelske kvinder var ført an af Emmeline Pankhurst og de gik mere drastisk til værks. De lavede sultestrejker, hærværk og snedige happenings, hvor kvinder gemte sig i talerstolene, for at springe frem med deres budskaber under politiske taler. Deres slogan var da også "deeds not words."
I Danmark fik kvinder fuld stemmeret i 1915. Alt sammen takket være enkeltpersoner med en ukuelig vilje og tro på mænd og kvinders ligeværd.

Skulle du få lyst til at synge på kvindernes internationale kampdag, så er her et passende forslag:
Sangen hedder "Sister Suffragette" fra filmen Mary Poppins (SE TEKST HERUNDER)

Mary Poppins er eventyret om den seje barnepige hos Familien Banks. Bøgerne om Mary Poppins er skrevet af den australs-engelske forfatter Pamela Lyndon Travers (1899-1996). Da Disney i 1964 udgav musical filmen "Mary Poppins," var Mrs. Banks blevet Suffragette. Familien Banks havde netop brug for en barnepige, fordi Mrs. Banks var ude at kæmpe for kvindernes valgret. Familien var overklasse, med et stort hus og Mr. Banks var bankmand. Mrs. Banks kæmpede med kvinder fra alle sociale lag for kvinders valgret.
Selvom forfatteren Pamela Lyndon Travers ikke var tilfreds med Disneys musical, kan vi stadig nyde sangen om søstersind og sammenhold hos Suffragetterne.
Glædelig Kvindernes Kampdag!
Sister Suffragette
We're clearly soldiers in petticoats
And dauntless crusaders for woman's votes
Though we adore men individually
We agree that as a group they're rather stupid!
Cast off the shackles of yesterday!
Shoulder to shoulder into the fray!
Our daughters' daughters will adore us
And they'll sing in grateful chorus "Well done, Sister Suffragette!"
From Kensington to Billingsgate
One hears the restless cries!
From ev'ry corner of the land:
"Womankind, arise!"
Political equality and equal rights with men! Take heart! For Missus Pankhurst has been clapped in irons again!
No more the meek and mild subservients we!
We're fighting for our rights, militantly!
Never you fear!
So, cast off the shackles of yesterday!
Shoulder to shoulder into the fray!
Our daughters' daughters will adore us
And they'll sing in grateful chorus
"Well done! Well done!
Well done Sister Suffragette!"
Artikel skrevet af Elisabeth Melgaard Pedersen og Sisse Marie Kromann.
Fotos:
Kvindernes Kongres. Foran Forsamlingsbygningen på Jagtvej. Affotograferet avisfoto. Kilde: Arbejdermuseet.
Clara Zetkin 1857-193. Kilde: Arbejdermuseet
Portræt af Olivia Nielsen, 1890’erne. Kilde: Arbejdermuseet
Portræt af Emmeline Pankhurst, 1858-1928. Af Adam Cuerden. Public domain.
WSPU-lederne Annie Kenney (til venstre) og Christabel Pankhurst i 1908. Ad ukendt kunstner. Public domain.
Kvinders valgret 1915. Det Kongelige Bibliotek. Public domain.
Julie Andrews som Mary Poppins i Disney's version af Pamela Lyndon Travers værker. Trailer screenshot. Public domain.
Kilder:
Arbejdermuseet, Danmarkshistorien.dk Det Kongelige Bibliotek, lex.dk, m.fl.
Arbejdermuseet. “8. marts – Kvindernes internationale kampdag.” Arbejdermuseet, København.
Arbejdermuseet. “Historien om 8. marts.” Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Arbejdermuseet: 8. marts – Kvindernes internationale kampdag., m.fl.
Sørensen, Astrid Elkjær. “Kvindernes Internationale Kampdag.” Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet.
Zetkin, Clara (1910). Protokoller fra den Internationale Socialistiske Kvindekonference i København.
Dahlerup, Drude. Kvindernes internationale kampdag, Danmarks Nationalleksikon.
LyricFind
Sangskrivere: Richard M. Sherman / Robert B. Sherman




Kommentarer