Katherine Parr, ikke blot den sidste hustru
- kvindernesreligion
- 13. jul. 2023
- 11 min læsning
Opdateret: 20. feb.
Hun blev den sjette og sidste af Henrik VIII's hustruer, og hun overlevede.
Katherine Parr (1512-1548) er husket som en pligtopfyldende, omsorgsfuld og fredelig kvinde, og selvom meget af dette er sandt, så var hun så meget mere end det. Hendes liv var fyldt med intriger, drama og ulykkelig kærlighed, hvilket hun mestrede at begå sig i.
Katherine var 30 år, havde været gift to gange, og var brændende forelsket i en anden, da Henrik ønskede at gifte sig med hende. Katherine vidste at man ikke kunne sige nej til kongen og de blev gift i 1542.
Katherine var en politisk lærd og intellektuel kvinde og muligvis den bedst uddannede af Henriks hustruer.
Hun havde en stor interesse i politik og religion og hun ønskede at reformere kirken i England. Katherine udgav selv tre bøger om netop religion, men det var ikke problemfrit. Katherine forstod dog at navigere i betændte miljøer, og ikke mindst i den spændte religiøse situation i England. Hendes livserfaring og politiske snilde gjorde, at Katherine kunne mestre, og overleve, i et ægteskab med den ustabile og aldrende konge, Henrik VIII.
Katherines tro prægede hendes liv og det satte dybe spor i Henriks børn, særligt, den senere Elizabeth I af England og igennem hende, den engelske kirke.
Efter Henriks død fik Katherine endelig sin udkårne, men det endte med intriger, der involverede netop Elizabeth I. Katherine endte sit liv i barselssengen efter fødslen af hendes længe ventede og eneste barn, datteren Mary. Katherine blev som den første engelske dronning begravet protestantisk og hendes værker, tanker og tro præger Church of England, den dag i dag.
Katherine bliver ofte overset eller negligeret frem for mere berømte hustruer, men Katherine Parr har om nogen fortjent omtale i historiebøgerne og her i Kvindernes Religionshistorie.
Henrik VIII
Henrik VIII's liv lakkede mod enden, da han i blev gift med Katherine. Han var 50 år, , hvilket var en høj alder på hans tid og hans livshistorie og kærlighedshistorie havde været dramatisk. Han havde fået gennemtrumfet annulleringer af to ægteskaber, henholdsvis det første med Katharina af Aragonien og det fjerde med Anne af Cleves. Han havde mistet sin tredje hustru Jane Seymour i barselssengen og sidst, men bestemt ikke mindste havde han fået henrettet to hustruer, den anden hustru Anne Boleyn og den femte hustru Katherine Howard.
Henrik var depressiv efter at have fået sin femte hustru, Katherine Howard, henrettet for utroskab. Hans usikkerhed og depression var særligt stor på grund af Katherines bedrageri og hemmeligheder omkring forrige seksuelle relationer. I et patriarkalsk samfund var utroskab fra kvindens side, et stort tab af ære for manden, og et tegn på at han ikke havde kunnet kontrollere sin hustru. Skandalen med Katherine Howard viste at kongen ikke kunne styre hende og det var en falliterklæring, der gjorde at Henrik nu levede med både sorg og skam.
Det var dog ikke kun mentalt at Henrik led, hans fysiske helbred krakelerede også.
Han var en aldrende og svært overvægtig herre, og hans ben havde et sår, der ikke kunne hele. Såret var så betændt, at det dagligt skulle tømmes for snavs og betændelse , hvilket må have været en smertefuld og ildelugtende affære. Yderligere led Henrik højst sandsynligt af impotens og en hjerneskade, efter et fald fra sin hest i 1536.
Henrik søgte nu en ny hustru til de sidste år af hans liv og det skulle være en der var lige modsat af hans forrige hustru. Han ønskede ikke en ung og jomfruelig hustru, nu ville han have en pålidelig, omsorgsfuld og intellektuel hustru og det fandt han i Katherine Parr.
Henrik fik øje for Katherine Parr i 1542, da hun var ansat i Henriks datter, Marys hof. Katherine var både omsorgsfuld, stabil og intellektuel, og så havde hun vist, at hun vidste, hvordan man var en god hustru. Katherine havde været gift to gange før og hun havde været en eksemplarisk hustru. Henrik har formentlig ikke været særlig attraktiv for Katherine, men da hans temperament og kærlighedshistorik var kendt, vidste hun at det ikke var klogt at afvise kongen. Katherine kendte om nogen til hans historik, for hun havde hele sit liv været ved hoffet og oplevet hans tidligere ægteskaber og ikke mindst de kontroversielle afslutninger på dem.
Katherine var ved Henriks tilnærmelser allerede brændende forelsket i en anden, men det var ingen hindring og de blev gift den 12 juli 1543. Katherine tog som dronning valgsproget ”To Be Useful in All I Do” altså ”at være til nytte i alt jeg gør” og hun fungerede som en pligtopfyldende hustru og dronning.
Katherine før Henrik
Katherine var vant til at gebærde sig ved Henriks hof og hun var bogstavlig talt født ind i det. Katherines far Thomas Parr, var skatteinspektør og sherif i Northamtonshire og hendes mor, Maud Green, var hofdame for Henriks første hustru dronning Katharina af Aragonien. Faktisk var Maud hos dronningen, mens hun var højgravid med Katharine. Eftersigende blev dronning Katharina af Aragonien gudmor for den nyfødte Katherine Parr, og det var årsagen til at Katherine fik Katharinas navn.
Katherine voksede op og blev allerede i 1529, som helt ung, gift med Edward Borough. Burrough var en reformbevidst ung mand på den religiøse front og Katherine blev meget inspireret af hans indstilling til et mere protestantisk, evangelistisk og personligt forhold til tro. Borough døde pludseligt i 1532 og Katherine blev efterladt som en ung enke uden formue. Hun måtte nu sikre sig økonomisk og
Katherine giftede sig derfor i 1534 med John Neville. Neville var en baron, der var dobbelt så gammel som Katherine og allerede havde to børn fra et tidligere ægteskab. Ved ægteskabet med Neville sikrede Katherine sig selv økonomisk, men på den religiøse front, blev hun nu mødt af en ægtemand med en langt mere konservativ og katolsk forståelse af religion og tro. Katherine var yderst diplomatisk og mestrede at gemme sine egne holdninger bort og støtte sin ægtemand. Katherine tog sig også af Nevilles børn og behandlede dem som sine egne og var en hengiven stedmoder.
I 1536 startede ”The pilgrimage of Grace”, et oprør imod Henrik VIII’s reformer af kirken. Som et led i bruddet med katolicismen og paven i Rom, nedlagde Henrik klostrene, hvilket vækkede oprøret fra det engelske folk. Katherines ægtmand deltog i oprøret og imens var Katherine og hendes to stedbørn i fangenskab. Katherine støttede sine stedbørn igennem krisen og agerede diplomatisk i et betændt religiøst miljø, også omkring sin egen ægtemand. I 1543 døde Neville og Katherine var endnu engang blevet enke, men nu med en formue. Katherine blev herefter hofdame for Henrik VIII og Katharina af Aragoniens datter, Mary. Det var her Henrik fik et godt øje til Katharina.
Katherine og Henrik
Katherine, der var vant til at færdes ved hoffet, forstod, hvordan man skulle opføre sig, og at det var uklogt at afvise kongen. Katherine giftede sig derfor med den aldrende og svækkede Henrik, selvom hun var brændende forsket i en anden. Hendes udkårne var ingen anden end Henriks tredje hustru Jane Seymours bror, Thomas Seymour. Katherine og Thomas måtte dog glemme hinanden og holde afstand for nu, da en jaloux og mistænksom konge var livsfarligt for dem begge. Henrik vidste besked om Katherines kærlighed til Thomas Seymour, og han kendte til hendes fortid. Modsat Henriks forrige hustru Katherine Howard, så var Katherine Parr ikke ung og hun påstod ikke jomfruelighed eller uskyld.
I Katherine Parr så Henrik den ro, stabilitet og det intellektuelle modspil, som han ønskede hos en livsledsager i sin sidste tid. Han havde formentlig på dette tidspunkt opgivet håbet om at få endnu en søn, en reserve til tronen, hvis der skulle ske sønnen Edvard noget. Der var ikke stor romantisk kærlighed imellem de to, men snarere et mere roligt og intellektuelt forhold.
Dronning Katherine
Katherine gik ind i ægteskabet som den pligtopfyldende kvinde hun var og hun var en god hustru og dronning.
Katherine beviste sit værd som dronning og hun fik mere og mere indflydelse og råderet. I 1544 lod Henrik endda Katherine være regent imens drog afsted i krig, hvilket var en tillidserklæring til Katherine som person og til hendes evner som dronning. Fra juli til september 1544 var Katherine dermed regent af England. Katherine drog også selv med Henrik til et slag, hvor hun iført rustning ledsagede kongen.
Katherine, forfatter, reformator og tæt på arresteret
Katherine elskede at læse, skrive og at samtale om politik og særligt religion. Religionen var splittet i England og Henriks forrige hustruer havde haft forskellige tanker om religion, hvilket havde påvirket hans tilgang til emnet, Kirken og troen var et betændt emne, der kunne udløse alverdens ulykker for Katherine og det engelske folk, men Katherine var ved sine meningers mod. Hun ville reformere kirken og hun mente at biblen skulle være oversat til engelsk, sådan at alle kunne læse skrifterne og ikke kun de få lærde.
Katherine afholdt bibelmøder med flere kvinder ved hoffet, hvor de læste og diskuterede biblen. Det havde tidligere ikke været muligt, men nu var biblen tilgængelig på engelsk og ved Katherines møder kunne man selv tolke det kristne budskab. Det var revolutionerende.
Katherine blev den første kvinde i England til at udgive bøger på engelsk i sit eget navn, og alle bøgerne omhandlede religion.
Hun udgav i alt tre bøger, den første "Psalms and Prayers" udgav hun anonymt, men den anden "Prayers or Meditations" udgav hun i eget navn i 1544. Dette værk blev udgivet med Henriks velsignelse, men det bragte stor opstand. Katherines påvirkning på kongen og hendes udgivelse af radikale religiøse tanker, gjorde konservative dele af England rasende. Konservative mænd omkring Henrik, fik ham til at udstede en arrestordre på Katherine i 1546. Da Henrik var en ældre, syg mand, var han nem at påvirke og langt hen ad vejen kunne han styres af andre. Katherine blev heldigvis advaret og det lykkedes hende at nå hen til Henrik inden hun blev arresteret. Katherine forsikrede Henrik om sin kærlighed og underdanighed til ham, og at han var den mægtige konge, mens hun blot var hans trofaste og lydige hustru. Da arrestanterne ankom afviste Henrik dem og Katherine var reddet. Hun vidste dog at hun måtte holde lav profil herefter og først efter Henriks død i 1548, udgav Katherine sin sidste bog "Lamentations of a Sinner."
Udover de tre værker hun udgav, har man flere bibeltekster og lignende, oversat og skrevet af Katherine selv.
Katherine som stedmoder
Da Katherine var gift med Neville tog hun hans to børn til sig, og det samme ønskede hun med Henriks børn. Henrik havde dårlig kontakt med sine tre børn, Mary som han havde med sin første hustru Katharina, Elizabeth som han havde med sin anden hustru Anne Boleyn, og arveprinsen Edvard, som han havde med den tredje hustru Jane Seymour.
Hvorvidt der har været særlige bagtanker i Katherines store engagement i børnene, er omdiskuteret. Det vil have været favorabelt for Katherine, at være på god med børnene, særligt arveprinsen, den dag Henrik gik bort, ligesom børnene var en måde at påvirke Englands politik i fremtiden. Katherine tog børnene til sig og forsøgte at samle familien, selv Elizabeth, der ellers var anset for bastard, efter Henrik havde fået moderen, Anne Bolyen, henrettet. Katherine forsøgte at påvirke deres uddannelse, udvælge litteratur og undervisere, og prægede i høj grad særligt Elizabeths uddannelse. Katherine vægtede viden højt og hun mente at både mænd og kvinder skulle skoles og læse de kristne skrifter og hun ville præge børnene med reformerende og protestantiske tanker og skrifter. Mary, Henriks datter med hans hustru Katharina af Aragonien, var dybt katolsk og her havde Katherine ikke meget held med sin påvirkning. Edward, Henriks søn, var sværere at nå for Katharina, da han, som den kommende regent, var mandsopdækket af en række mænd, der havde hver deres interesse i den unge dreng.
Elizabeth der var mere sårbar og udsat, fik en nær relation til Katherine og Elizabeth flyttede også ind hos Katherine efter Henrik VIII's død. Katherines reformerende og protestantiske tanker og skrifter satte et stort og dybt præg på Elizabeths tolkning af religion og spillede i høj grad ind i grundlæggelsen af den kirke som Elizabeth skabte, da hun var regent af England.
Henriks død
Henrik var svag, usammenhængende og let påvirkelig op til sin død. Omkring var der en sværm af mæænd, der ønskede at påvirke kongen og ikke mindst hans testamente inden han gik bort. Katherine blev holdt fra Henrik i det sidste stykke tid af hans liv, formentlig på grund af frygt for hendes påvirkning på ham. Efter den næsten gennemførte arrest af Katherine holdt hun lav profil, men mange har spekuleret i, om testamentet var blevet anderledes, hvis hun havde været hos kongen, inden han gik bort.
Der var behov for en regent, men da Henriks to døtre var kvinder og sønnen Edvard endnu var for lille, var der behov for en fungerende regent. Det havde været en mulighed at udpege Elizabeth som Queen Regent, der dermed varetog embedet for Edvard. hun havde trods alt varetaget posten, da Henrik var i krig, og hun havde bevist sit værd som både dronning og person. Det blev dog ikke sådan og i testamentet blev Katherine til Queen Consort og i stedet blev en samling af hoffets fornemste mænd, værger for den unge kong Edvard.
Katherine efter Henrik
Katherine var nu enke og en af landets mest velhavende kvinder. Katherine kunne nu endelig blive gift med sit livs kærlighed, Thomas Seymour. De to havde været forelsket før Katherines ægteskab med Henrik, men holdt afstand. Thomas havde siden friet til Elizabeth, Henriks datter, da han ønskede at stige i rækkerne, men han havde fået afslag. Katherine spurgte den unge konge Edvard om tilladelse til at gifte sig og det blev godkendt. få måneder efter Henriks død, i april 1547 giftede Katherine og Thomas sig I hemmelighed. Katherine havde endelig fået sin udkårne, men han var ikke den hun havde troet, og hendes lykkelige tid varede kort.
Katherine havde fået forældremyndighed over steddatteren Elizabeth på 14 år og hun boede nu hos Katherine og Thomas. Thomas kunne dog ikke holde sig fra den unge prinsesse og gjorde ved flere lejligheder forsøg på at få en intim relation til Elizabeth. Det er diskuteret om han udnyttede hende seksuelt, men hans tilnærmelser var i hvert fald til offentligt skue og det var smertefuldt og ydmygende for Katherine. Til sidst rejste Elizabeth bort, men om det var efter eget eller efter Katherines ønske er usikkert.
Katherine var imidlertid blevet gravid med Thomas Seymour og skulle endelig have sit eget barn. Det var ellers antaget at hun ikke kunne få børn efter tre ægteskaber uden graviditeter, men endelig var det lykkedes. I september 1548 fødte Katherine datteren Mary Seymour. Desværre blev Katherine syg efter fødslen af det der betegnes som barselsfeber. Barselsfeber er en betegnelse der dækker over infektioner, der skyldes dårlig hygiejne under fødsler og som giver kvinden feber og til sidst koster livet. Mange kvinder døde af dette på denne tid, da man ikke havde kendskab til betydningen af hygiejne og ikke mindst konsekvenserne ved, at man ikke vaskede eller rengjorde sine hænder og de anvendte remedier. Katherine døde efter få dage efter og efterlod alt hvad hun ejede til Thomas. Katherine blev som den første dronning begravet protestantisk og hendes tro var på den måde skelsættende selv i døden.
Thomas var nu en af Englands rigeste mænd og han havde et brændende ønske om at få mere magt. Datteren viste han ikke interesse, men hun blev sat i pleje hos familie. Nu ville Thomas igen forsøge at få fat på Elizabeth, men hun ignorerede ham. Han forsøgte nu på anden vis at tilrane sig magt og vælde også fra den unge kong Edvards som han var onkel til. I 1549 blev Thomas dømt skyldig i treogtredive anklager om forræderi og han blev henrettet.
Datten Mary Seymour er den dag i dag en gåde. Hun var mere eller mindre uønsket og blev sendt rundt til forskellige slægtninge. Efter hun blev to år forsvinder hun ud af journalerne, og det er blevet antaget at hun døde af en af de mange børnesygdomme. Der er dog også andre teorier om hvad der skete med hende, men det er endnu uvist.
Katherine Parrs liv endte tragisk, men hendes tanker, skrifter og hendes historie præger stadig historien den dag i dag. Hun var ikke blot Henrik VIII's sidste hustru, men en kvinde der i den grad har en plads i Kvindernes Religionshistorie.
Litteratur:
Katherine Parr, Complete Works and Correspondence. Af Jane Mueller. Chicago University Press. 2011.
Catherine the Queen, the remarkeble life of Katherine Parr, The last wife of Henry VIII, Linda Potter, St. Martins Press, New York, 2010
Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.
Comentários