Hun var Henrik VIII's femte hustru, men hvem var Catherine Howard?
Catherine er i historien blevet husket som alt fra en forførerisk hore til et uvidende barn og et uskyldigt offer.
Brylluppet mellem Henrik VIII og Catherine Howard stod blot 19 dage efter at hans ægteskab med Anne af Cleves var blevet annulleret. Catherine var hofdame for Anne af Kleves, Henriks fjerde hustru, og Henriks interesse for Catherine har muligvis været en af årsagerne til at han ønskede brylluppet annulleret og ikke kunne fuldbyrde det.
Hun var ganske ung da hun blev gift med den aldrende Henrik VIII. Hun var formentlig blot en teenager og ikke mere end imellem 15-21 år og Henrik var 49 år og altså omkring 30 år ældre end hende. Årsagen til spekulationerne om hendes alder, skyldes at hendes fødselsår er ukendt, men forskere har fundet at hun må være født imellem 1518-1524. Selv på denne tid var hun en ung brud, for den aldrende konge, men Henrik var betaget af hendes ungdom, skønhed og overøste hende med gaver og omtalte hende som sin ”rose uden torne” og sin "juvel".
Catherine nåede dog kun at være dronning i et år, hvorefter hun blev dømt for blandt andet utroskab og blev henrettet ved halshugning I 1542.
Udlægningen af hendes fortælling har skiftet alt efter hvilken tid hendes historie blev fortalt i. Med nutidens øjne vil hendes fortælling formentlig være om et barn, der var udsat for, hvad der kan tolkes som seksuelt overgreb, af sin ældre musiklærer, dernæst af sin bedstemors sekretær, og som blev presset af sin ambitiøse familie til at blive gift med den 30 år ældre konge Henrik VIII. Der er altid en fare forbundet med at sætte nutidens syn nedover fortiden, men Katherine Howards historie har stadig vakt genklang i vores tid, da den sætter kvindesynet i højsædet.
Hvem hun var er svært at sige med de få informationer vi har, men dem vi har er til gengæld spændende, fascinerende og uhyggelige.
Barndom
Det meste af det vi ved om Catherines barndom og ungdom er fra efterforskningen og forhørene, der foregik inden henrettelsen af hende. Det er retrospektivt og med øje for hendes ægteskab med kongen og de anklager hun var underlagt.
Hun var datter af en adelig familie, men ikke en velstående familie og Catherine var det tiende Barn. Catherine var kusine til Henriks anden hustru Anne Boleyn, og grankusine til Henriks tredje hustru Jane Seymor. Den sparsomme rigdom familien havde tilbage, gik i arv til den førstefødte søn. Da Catharina var barn døde hendes mor i 1924. Catherine og nogle af hendes søskende blev derfor senere sendt til hendes fars stedbedstemor Agnes Tilney, hertuginden af Norfolk, for at blive opdraget og dannet. Her var flere adelige unge, der blev udlært til at være dannede unge mennesker, men opsynet med dem var ringe. Agnes Tilney var ofte borte ved hoffet og de unge piger på hendes gods, var ladt meget uden særligt opsyn.
Da Catherine var blot en meget ung pige i 1536 havde Catherine en relation til sin musiklærer, Henry Mannox.
Omstændighederne af denne relation er meget omdiskuteret, både med hensyn til alderen på begge parter og med hensyn til om der var tale om tvang og overgreb.
De to skulle aldrig have haft direkte samleje, men været sammen på diverse seksuelle måder. Mannox alder er omdiskuteret, men man regner med at han var midt i 30’erne da han havde sin relation med den purunge, muligvis blot 12 årige, Catherine.Catherines unge alder taget i betragtning samt den skæve magtbalance i relationen, lærer og elev, er det i hvert fald med nutidens øjne et overgreb.
I 1538 afsluttede Catherine relationen og Mannox giftede sig med en anden.
Samtidig indledte Catherine et forhold til Frances Dereham, Agnes Tilneys sekretær. Deres forhold var fuldbyrdet seksuelt og hvorvidt de indgik en aftale om ægteskab diskuteres den dag i dag. De skal have tiltalt hinanden ”hustru” og ”mand”, men forholdet endte da Agnes Tilney fik nys om deres relation. Frances blev dernæst sendt til Irland, men han og Catherine indgik muligvis en aftale om at gifte sig, når han vendte tilbage igen.
Catherine ved hoffet
Catherines familie havde forbindelser og hendes onkel, Hertugen af Norfolk, fik Catherine ind som hofdame for Anne af Kleves, Henrik VIII’s 4. Hustru.
Henrik fattede hurtigt interesse for Catherine, da hun var alt det Anne af Kleves ikke var. Hun var tiltrækkende, dannet og underholdende.
Henrik blev hurtigt betaget af hende og der er teorier om at det muligvis var lige netop målet for Catherines onkel, at få kongen til at vælge Catherine som sin hustru, og dermed give familien mere magt og rigdom.
Særligt kunne Catherine påvirke Henrik religiøst. Catherine var katolik og af katolsk familie og dette kunne måske få kongen til gå tilbage til katolicismen. Catherine selv udviste ikke stor interesse for religion og politik, men var begejstret for dans, musik og tøj.
Som Henriks betagelse af Catherine voksede, fik hun og hendes familie mere magt, jord og rigdom, som Henrik forærede hende.
Anne af Kleves skal også have udtrykt bekymring over Henriks betagelse af hendes unge hofdame.
bekymringerne holdt stik og 19 dage efter annulleringen af Henriks ægteskab med Anne af Kleve, blev Catarina og Henrik gift. Brylluppet stod på selvsamme dag som Henriks tidligere rådgiver Cromwell blev henrettet. Cromwell havde stået Henrik nær, men havde lavet flere fejl, blandt andet ved at arrangere Henriks ægteskab med Anne af Kleve. At Henrik giftede sig med Catherine den dag Cromwell blev henrettet viser Henriks hævngerrighed og manglende empati.
Catherine blev ikke kronet og fungerede ikke aktivt som dronning på grund af sin unge alder, men dronning var hun, og hende og Henrik fejrede deres ægteskab ved flere lejligheder. Catherine levede et liv med alverdens dyre kjoler, smykker og rigdomme, som Henrik forærede sin unge brud.
Catherines valgsprog var ”No other will but his” oversat til ”Ingen anden vilje end hans”, men Catherines interesse for Henrik var formentlig sparsom og mere bundet op på familiens ønsker og hendes glæde ved de rigdomme han forærede hende. Hun ansatte flere af sine venner og familie ved hoffet og nød den ekstravagante livsstil. Det engelske folk hyldede Catherine og glædedes over Henriks nye hustru og udsigten til en ung og forhåbentlig fødedygtig dronning.
Henrik selv var ikke længere særligt attraktiv. Han var 30 år ældre end Catherine, hans overvægt var ikke blevet mindre og han havde et stort og betændt sår på sit ben som blev tømt hver dag. dette medførte at hans helbred svigtede og han ikke længere kunne dyrke de aktiviteter han tidligere yndede, såsom jagt, sport og andet fysisk. I Catherine så han muligvis en mulighed for en ny ungdom og en mulighed for at leve mere ubekymret og han gik på slankekur og forsøgte at følge med sin unge viv.
Henrik ønskede stadig at få den ekstra mandlige arving til tronen, en reserve. Han havde allerede prinsesse Mary med sin første hustru Katharina af Aragonien, og Elizabeth med sin anden hustru Anne Boleyn. det var dog sønnen Edward med den tredje hustru Jane Seymour, der var vigtig og ham der skulle arve tronen. Skete der noget med Edvard ville tronen være usikker, og derfor behøvede Henrik en søn mere. En ung hustru som Catherine kunne dig give ham flere børn, men det skete ikke. Der er forlydender om en mulig graviditet, men ikke om hverken abort eller fødsel. Flere peger på at Henrik muligvis var impotent og ikke kunne fuldbyrde sit ægteskab til Catherine, ligesom det var tilfældet med Anne af Kleve.
Der er flere teorier om at Henrik led af en hjerneskade efter han faldt af hesten ved Jane Seymors død. Dette kunne forklare hans svingende humør og manglende empati.
Meget tyder på at Henrik fik en depression, formentlig over visheden om sin egen tilstand, alderdom og utilstrækkelighed overfor sin unge, smukke og virile hustru.
Catherine må have været bekymret over ikke at være blevet gravid, da hun var bekendt med Henriks hustruers historik. Samtidig skulle Catherine være stedmoder for Henriks børn. Mary, Henriks ældste datter Mary, har været jævnaldrende med Catherine og Mary har formentlig taget afstand fra Catherine, eftersom hun var kusine til Anne Boleyn, den kvinde der var skyld i at Marys mor, Catarina af Aragonien, blev frataget tronen. Elizabeth, Henriks anden datter, var som datter af Anne Boleyn, beslægtet med Catherine og yngre end hende. De to har formentlig stadig ikke haft et særlig nært forhold, men bedre end Mary og Catherines relation. Edward, sønnen, var den absolutte arving og ikke synderligt interesseret i hans fars nye hustru.
På denne måde skulle Catherine navigere i en kompleks familie, med forskellige interesser.
Catherine skulle også modtage sin tidligere dronning, hvis ægtemand hun overtog, nemlig Anne af Kleves. Anne var stadig en prominent del af hoffet og havde fået titlen ”kongens søster”, ved annulleringen af ægteskabet. Catherine skulle dog have klaret modtagelsen af Anne af Kleve med respekt, diplomati og elegance. Catherine fungerede i det hele taget som en dygtig og præsentabel dronning og Henrik viste hende stolt frem.
Catherines fald fra tronen.
Catherines fortid indhentede hende dog. Hun gav begge sine tidligere mandlige bekendtskaber en position ved hoffet, men dette skyldtes formentlig et pres fra dem, da de ellers ville fortælle Henrik om deres tidligere forhold. Catherine havde kendskab til Henriks tidligere hustruer skæbne og Har formentlig forsøgt at få mændene til at tie, ved at give dem positioner, status og rigdomme.
Rygterne om den unge dronning svirede alligevel ved hoffet. Historier om hvordan hun i sin fortid havde haft intime relationer med andre mænd og fuldbyrdet samleje med i hvert fald én af dem.
Det kan virke omsonst at fokusere på Catherines fortid, men det var yderst vigtigt at en kvinde var jomfru inden ægteskabet. Det var derimod ikke vigtigt for manden, og Henrik havde da også været gift 4 gange, havde fået flere børn og haft adskillige elskerinder, men det var uden signifikans.
Hvad der virkelig satte rygter i gang var at Catherine indledte en affære under sit ægteskab med Henrik VIII. Catherine havde flere møder med Thomas Culpeper, en mand ved hoffet og de to udvekslede breve. Catherine fik hjælp af sin slægtning Jane Boleyn, der iværksatte at Thomas Culpeper kunne besøge Catherines gemakker. Jane Boleyn var hustru til Anne Boleyns bror, Thomas Boleyn, og Jane havde i sin tid angivet Anne og Thomas for at have haft et incestuøst forhold, hvilket medførte at de blev henrettet for blodskam i 1536. Janes motiver for at angive sin mand og hjælpe Catherine med affæren er omdiskuterede. Muligvis deltog Jane Boleyn i affæren for at få Catherine gravid, så de kunne påstå at det var Henrik VIII's barn, og dermed sikre at Catherine og Jane fik en fast plads ved hoffet.
Hoffet var dog småt og flere tjenestefolk og hofdamer så Culpepper komme og gå fra dronningens gemakker og rygterne gik.
Catherine har formentlig været betaget af Culpepper og i dag har vi stadig et brev som Catherine skrev til ham og afsluttede med ordene "Yours as long as life endures Katheryn."
Viden om både Catherines fortid og nutid nåede til sidst Henrik VIII's nærmeste.
Henrik var knust ved modtagelsen af brevet og ville ikke tro det. Han iværksatte en stor undersøgelse af sagen. Flere blev forhørt og tortureret, heriblandt Catherine, Jane Boleyn, musiklæreren Mannox, Frances Derham og Thomas Culpeper.
Catherine tilstod sin relation til den ældre musiklærerer Mannox med ordene
”Ved smiger og overtalelser af Mannox, som kun en ung pige kan, lod jeg ham på diverse tidspunkter udforske og røre hemmelige dele af min krop, hvilket jeg ikke skulle have tilladt ham at gøre...”
Mannox var dog en fin mand og ven af hoffet og klarede af uransagelige årsager frisag.
Frances Dereham blev torturet under forhørene og han tilstod. Han blev dømt og henrettet, men Dereham gik i døden med påstanden om, at der var en ægteskabsaftale mellem Catherine og ham selv, og at deres samleje forseglede denne kontrakt.
Havde der været en ægteskabsaftale ville både Dereham og Catherine være sluppet med den straf at ægteskabet til Henrik var blevet annulleret og de ville være blevet sendt bort fra hoffet og være udstødt. Catherine påstod dog til det sidste at Dereham havde voldtaget hende. Dette fik Dereham til at fortælle om Katherines nye affære med Culpeper og dette blev for meget for Henrik og der var nu tale om højforræderi.
Catherine tilstod sin seksuelle kontakt med Mannox og Derham, men hun tilstod aldrig utroskab med Culpeper. Culpeper blev dømt og henrettet.
Henrettelsen af Catherine
Catherine selv forblev i husarrest indtil parlamentet, den 21. januar 1542, havde vedtaget en ny lov, der gjorde at forræderi skulle straffes med døden, for en dronning, der undlod at afsløre sin seksuelle historie for kongen, inden 20 dage efter indgåelsen af kongeligt ægteskab.
Catherine skal eftersigende have fået blokken, hun skulle henrettes på, ind i sin celle for at øve sig i at lægge hovedet til rette på en præsentabel måde.
Catherine beskrives af Cramner, der fortog forhørene, som værende dødsangst, talende usammenhængende og som helt ude af sig selv.
Catherine blev aldrig dømt, men frataget alle værdier og blev henrettet ved halshugning den 13. Februar 1542. Afhængig af Catherines fødselsår har hun muligvis været blot 18 år ved hendes død.
Litteratur:
Warnicke, R. (2008). Katherine [Catherine] [née Katherine Howard] (1518x24–1542), queen of England and Ireland, fifth consort of Henry VIII. Oxford Dictionary of National Biography. Oxford: Oxford University Press.
A World History of Christianity, Havard.
Den Store Danske, Lex.dk
Comments