Skøge, Feme fatale, feminist og religiøs reformist.
Anne Boleyns (ca. 1507-1536) historie er vidt berømt, men der er givet mange forskellige versioner af hvem Anne Boleyn var.
Historierne om Anne rummer det hele, spænding, begær, drab og kærlighed.
Det lykkedes Anne at få Henrik VIII til at annullere sit ægteskab fra dronning Katharina af Aragonien og dermed bryde med katolicismen og paven i Rom.
Anne blev Henriks 2. Kone, var dronning i 3 år og endte med at blive halshugget for utroskab og blodskam.
Anne Boleyn var datter af fornem familie og blev hofdame for Henrik VIII's søster Mary og fulgte med hende til Frankrig. Anne var flere år i det franske hof og lærte det franske sprog, musik og flere andre egenskaber.
Da Anne returnerede til det engelske hof, var hun vidende, dannet og besad alle de nye og moderne tanker, også indenfor religionens verden.
Henrik VIII blev betaget af hende og selvom han allerede havde haft Anne's søster Mary som elskerinde, ville han nu have Anne.
Anne afviste dog Henrik ved flere lejligheder og Henriks jagt gik ind. I breve til Anne, der i dag opbevares i Vatikanet, kan vi se at Henrik krænger sit hjerte og sit begær ud til hende. Vi kan ud fra Henriks breve se at Anne afslår og nægter at blive hans elskerinde. Hun vil ikke være sammen med ham før han gifter sig med hende og gør hende til dronning.
Henrik var på daværende tidspunkt stadig gift med Katharina af Aragonien, der ikke længere var fødedygtig. Flere af Henrik og Katharinas børn var døde ved fødslen eller kort efter. Kun datteren Mary overlede, men Henrik havde brug for en mandlig arving for at legitimere sin egen og sin slægts ret til den engelske trone.
Den unge Anne kunne stadig give ham denne arving og det tiltrak ham om muligt endnu mere end Anne selv.
I syv år fortsatte Henriks jagt og begær efter Anne. 7 år hvor Anne tjente som hofdame for Henriks hustru Katharina som han allerede var gift med. Spænding ved hoffet beskrives som sprængfarlig.
Længe forsøgte Henrik at finde udveje ud af ægteskabet med Katharine og han nærlæste Biblen og flere tekster, der ellers var dømt kætterske af katolicismen.
Anne viste ham flere nye vinkler på troen og blandt andet viste hun ham, at der intet stod om paven I Biblen. Derimod var størstedelen af den katolske tro bygget på en senere traditioner og en lang kirkehistorie.
Henrik forsøgte igen at få ægteskabet til Katherina annulleret og forbilve på god fod med paven, men uden held.
Både Anne og Henrik var overordnet katolske, men havde reformatoriske undertoner. Det vigtigste for dem var dog at kongen skulle være udvalgt af Gud og ikke af paven, hvilket gav kongen den absolutte magt og dermed også til at annullere ægteskabet.
Til sidst annullerede Henrik selv ægteskabet med Katharina og dermed brød han med paven og satte sig selv som det religiøse overhoved i England.
Han sendte Katharina bort og giftede sig med Anne Boylen i 1933.
I en storslået kroning 1. Juni 1933 blev Anne dronning. Her forsøgte Henrik at vende det engelske folk bort fra Katharina og i stedet tage Anne som deres dronning. Det lykkedes dog ikke.
Katharina var en højt respekteret og agtet dronning og Annes rygte som hore, forføreske og meget andet, var svært at hviske bort.
Anne blev hurtigt gravid og fødte Elisabeth I den 7. September 1533.
Begge forældre var skuffede over at barnet var en pige, men glade for at de havde fået et sundt og levende barn. Dette tydede på at de ville kunne få flere levedygtige børn og vigtigst en søn.
Anne levede under et enormt pres for at få en søn. Et pres som hun ikke kunne indfrie uden at hendes krop var med hende. Efter fødslen af Elizabeth skal Anne igen have været gravid, men der var hverken fødsel eller dødfødsel og flere mener at det må have været en indbildt graviditet.
Anne var en anderledes dronning end Katharina. Hun havde meninger, talte højt og underholdt ved selskaber. Alle de ting der havde vakt kongens kærlighed, interesse og begær, irriterede ham nu. Som dronning skulle hun var en passiv støtte og en god repræsentant.
Henrik og Annes forhold begyndte at krakkelere og særligt Henriks begejstring for Annes hofdamer ville hun ikke acceptere. Hun ville ikke tillade elskerinder, hvilket ellers var kotume for dronninger.
Henrik og Anne forsøgte at få Katharina og Mary til at anerkende Anne som dronning og Annes børn som foran Mary i arvefølgen. Begge nægtede dog. Anne sikrede sig yderligere at Mary ikke kaldte sig prinsesse og ikke havde royale privilegier.
Katharina blev syg og hendes sygdom samt
Henriks fald fra sin hest ved en rideulykke, gjorde ham opmærksom på sin egen dødelighed. Katharina døde kort efter og samme dag aborterede Anne med en 15 uger gammel søn.
Dette var for meget for Henrik der trak sig fra Anne.
Anne blev dømt for forbrydelser som højforræderi, utroskab og blodskam.
Hun nægtede alle anklager, men den 3. Maj 1536 blev Anne ført til Tower i London. Den 19. Maj samme år blev hun halshugget.
Indenfor 24 timer efter Annes henrettelse forlovede Henrik sig med Annes hofdame Jane Seymor.
Jane seymor blev Henriks 3. hustru og hende ser vi på i næste opslag.
Litteratur:
Joanna Denny (2004): Anne Boleyn: A new life of England's tragic queen
Professor E.W. Ives (2004): The Life and Death of Anne Boleyn
Lex Den Store Danske
A World History of Christianity, Hastings
Yderligere se linktree
Comments