top of page

Hermafroditos, en interkønnet guddom

  • kvindernesreligion
  • 18. aug. 2023
  • 2 min læsning

Opdateret: 30. sep.

Hermafroditis, Museo Capitolini
Hermafroditis, Museo Capitolini

Hermafroditos er søn af Afrodite og guden Hermes.

Hans navn er en sammensmeltning af moderen og faderens navne, ligesom hans køn bliver både mand og kvinde.

Oprindelig var Hermafroditos en smuk ung mand.

Kildenymfen Salmakis var dybt og inderligt forelsket i ham, men han gengældte ikke hendes kærlighed.

En dag da Hermafroditos var gået ned til Salmakis kilde for at bade, omfavnede Salmakis ham og bad om at blive ét med ham. Salmakis og Hermafroditos blev forenet i Hermafroditos og blev til en interkønnet guddom. (En interkønnet person kan identificere sig som hankøn, hunkøn eller ingen af delene), både kvinde og mand i ét.

Myten er fra den romerske digter Ovid's (43 fvt.- 18 evt.) ”Metamorfoser”

Hermaphroditos og Salmakis af François Joseph Navez
Hermaphroditos og Salmakis af François Joseph Navez

I virkeligheden, fødes en andel af menneskeheden som interkønnede, med en blanding af kvindelige og mandlige fysiske træk. Der er forskellige afarter og forskellige fysiologiske årsager til dette. I flere dele af verden har man blandt andet derfor, et tredje køn, eller et udefineret køn, til alle dem der ikke ser sig selv i den binære deling af kønnene.

I Danmark har man indtil 2015 opereret eller hormonbehandlet interkønnede børn, en praksis man i dag er gået bort fra.

I nogle religioner er interkønnede mennesker særligt hellige, da de krydser skellet mellem kønnene og da de kan ses som menneskets oprindelige tvekønnede urform.


I anledning af Pride sætter Kvindernes Religionshistorie fokus på de køn og seksualiteter der også er i religionshistorien.



Den sovende Hermafroditos kopi af statue fra Rom, ca. 200 evt. Louvre
Den sovende Hermafroditos kopi af statue fra Rom, ca. 200 evt. Louvre

Yderligere litteratur:

Ovids Metamorfoser - Udvalgte fortællinger, Bodil Due

Gads Forlag, 2023


ree


Foto:

Hermafroditis, Museo Capitolini. Wikimedia Commons, public domain.

Hermaphroditos og Salmakis af François Joseph Navez, 1829.Wikimedia Commons, public domain.

Den sovende Hermafroditos kopi af statue fra Rom, ca. 200 evt. Louvre fra to vinkler. Wikimedia Commons, public domain.


Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Kommentarer


bottom of page