Hajar, muslimers stammoder

Vidste du, at Hajar er en kvinde, der optræder i både jødedom, kristendom og islam, og at hun har stor betydning i alle tre religioner?

I islam betragtes Hajar som 'stammoderen' til muslimer, og fortællingen om hende er en vigtig del af den lange række af ritualer, der indgår i hajj,den muslimske pilgrimsfærd.

Hagar, Sara og Abraham af Mathias Storm 1600-tallet

Fortællingen om Hajar er – som så mange andre fortællinger i islam – inspireret af en jødisk fortælling, der indgår i 1. Mosebog i Bibelen. Hajar optræder i denne fortælling under navnet Hagar og er en egyptisk slave for Sara, Abrahams kone. Abraham opfattes som den jødisk-kristne stamfader, og i islam har han navnet Ibrahim og opfattes ligeledes som muslimers stamfader. Da Sara og Abraham er aldrende og ufrivilligt barnløse, tilbyder Sara sin slave Hagar til Abraham, så han kan gøre hende gravid med et barn, der skal blive Abraham og Saras. På dette tidspunkt har Sara og Abraham endnu ikke i indgået deres pagt med Gud og de har derfor navnene Abram og Saraj.

Abrams kone Saraj fødte ham ingen børn. Men hun havde en egyptisk trælkvinde, der hed Hagar. Og Saraj sagde til Abram: »Herren har hindret mig i at få børn. Gå nu ind til min trælkvinde; måske kan jeg få en søn ved hende.« Og Abram gjorde, som Saraj sagde. Abrams kone Saraj tog så sin trælkvinde, Hagar fra Egypten, og gav hende som kone til sin mand Abram. (1. Mos. kap. 16,1-4.)

Hagar bliver dernæst gravid med Abraham, men da hun opdager sin graviditet, begynder hun at se ned på sin frue Sara. Sara kræver derfor at Abraham sikrer at Hagar behandler hende, som en slavinde skal gøre for sin frue og Abraham lader derfor Sara behandle Hagar dårligt.

Saras hårde behandling får Hagar til at flygte ud i ørkenen, hvor hun møder en engel sendt af Gud. Englen lover hende utallige efterkommer, blandt andet en søn ved navn Ismael, på arabisk Ismail. Det kræver dog, at Hagar vender tilbage til Sara og Abraham og at hun finder sig i Saras hårde behandling. Det gør Hagar og hun føder sønnen Ismael, der bliver Abrahams første søn.

Siden sikrer Gud, at Sara, trods hendes høje alder, bliver gravid. Hun føder sønnen Isak. Gud indgår en pagt med Abraham og Isak, men lover også, at Ismael skal blive en stor mand med mange efterkommere.

Men Sara er jaloux på Ismael og Hagar og vil have Abraham til at jage dem bort. Gud råder Abraham til at gøre, som hun siger.

Men da Sara så den søn, som den egyptiske kvinde Hagar havde født Abraham, lege med Isak, sagde hun til Abraham: »Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn Isak.« Det tog Abraham sig meget nær, fordi det var hans søn. Men Gud sagde til Abraham: »Du skal ikke tage dig det nær for drengens og din trælkvindes skyld. Gør alt, hvad Sara siger til dig, for det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn. Men også trælkvindens søn vil jeg gøre til et folk, fordi han er din søn.«

Sara og Abraham driver derfor Hagar og sønnen Ismael ud i ørkenen med blot noget brød og en lærredssæk med vand. Men ved guddommelig indgriben opstår en brønd i ørkenen, hvorfra Hajar kan give ham vand, så han overlever.

Tidligt næste morgen gav Abraham Hagar noget brød og en lædersæk med vand, satte drengen på hendes skulder og sendte hende væk. Hun tog af sted, men for vild i Be'ershebas ørken. Da vandet i sækken slap op, lagde hun drengen under en busk og gik hen og satte sig i et bueskuds afstand, for hun tænkte: »Jeg vil ikke se drengen dø.« Hun satte sig og brast i gråd. Men Gud hørte drengen, og Guds engel råbte fra himlen til Hagar: »Hvad er der i vejen, Hagar? Du skal ikke være bange, for Gud har hørt drengen dér, hvor han ligger. Gå hen og løft ham op, og pas på ham, for jeg vil gøre ham til et stort folk.« Så åbnede Gud hendes øjne, og hun opdagede en brønd. Hun gik hen og fyldte sækken med vand og gav drengen noget at drikke. Gud var med drengen, og han voksede til og slog sig ned i ørkenen og blev bueskytte. Han boede i Parans ørken, og hans mor tog en kone til ham fra Egypten.

Herefter fortælles der ikke yderligere i Bibelens tekster om Hagar og Ismael.

Hajar og Ismail af George Hitchcock, offentligt tilgængeligt.

Fortællingen her findes altså i Bibelen men ikke i Koranen. Den er dog en del af islamisk tro og tradition. Og Hajar optræder også i andre i islamiske tekster, hvor fortællingen om Hajar delvist gengives og ofte udvikles.

I en af de islamiske fortællinger fordrives Hajar og Ismail til et område, der identificeres som Mekka, den helligste by i islam. Her løber den paniske Hajar mellem to høje for at finde vand til sin søn og ved guddommelig indgriben springer en kilde frem. Denne kilde betragtes som identisk med den Zamzam-kilde, der indgår i den muslimske pilgrimsfærd, hajj. På samme måde menes højene Safa og Marwa at være de bjerge som Hajar løb imellem for at finde vand til den trøstende Ismail. I dag løber muslimske pilgrimme som en del af hajj-ritualet mellem de to bjerge, og Hajar er forbilledet for denne praksis.

”Fortalt til Ibn Abbas: (…) Abraham bragte [Hajar] og hendes søn, som hun stadig gav bryst, til et sted nær Ka’baen under et træ på det sted, hvor zamzam-kilden er (…). På det tidspunkt fandtes der endnu ingen mennesker i Mekka og heller intet vand. (…) Safa-bjerget var det nærmeste bjerg. Hun stillede sig op på det og kiggede grundigt efter, om hun kunne se nogen folk, men hun så ingen. Så løb hun ned fra Safa, og i dalen hev hun op i sin kjole og løb afsted som en person i nød og problemer, indtil hun kom gennem dalen og nåede Marwa-bjerget, hvorfra hun kiggede ud i håbet om at se nogen, men hun så ingen. Hun gentog dette syv gange.” ( uddrag fra en hadith i al-Bukharis samling frit oversat af M. Lyngsøe)

Fortællingen om Hajar viser os, at jødedom, kristendom og iislam i mange tilfælde har samme fælles udgangspunkt. Yderligere er Hajar endnu et eksempel på, at en mytologisk kvinde-figur er betydningsfuld for et ritual, som stadig udføres den dag i dag.

Kvinder spiller centrale og alsidige roller i mange religiøse fortællinger, og de er med til at drive handlinger frem og skabe nye praksisser. Det gælder kvinder i forskellige roller – både den handlekraftige, stålfaste og omsorgsfulde moderfigur Hajar og den mere misundelige Sara.

---

Denne artikel er et samarbejde mellem Maria Lindebæk Lyngsøe Schmidt, ph.d. i religionshistorie, post.doc. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand.mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.