Hajj - den store pilgrimsfærd
- kvindernesreligion
- for 3 dage siden
- 4 min læsning
Opdateret: for 1 dag siden
Den 25. maj begynder dette års hajj.
Hajj er en skelsættende periode for mange muslimer i hele verden. Hele forløbet er bundet op på en lang række ritualer og mytiske fortællinger, som du kan læse mere om her.
Hajj er den store muslimske pilgrimsfærd, hvor muslimer verden over drager til byen Mekka i Saudi-Arabien. I 2026 forventes over 1,5 mio. muslimer at valfarte til Mekka fra hele verden for at indgå i den store pilgrimsfærd i og omkring byen Mekka. Hvornår hajj finder sted flytter sig hvert år, da den muslimske kalender er en månekalender og anderledes end den der benyttes blandt andet i Danmark. Hajj ligger i løbet af de to første uger af måneden dhu al-hijja, og varer 5 dage (d. 8.-12. i dhu al-hijja) Hajj slutter med den store fejring eid al-adha, også kaldet ’den store eid’.
Ibrahim og en perlerække af ritualer
Hajj er en lang række ritualer der skal gøres på bestemte steder i byerne Mekka, Arafat og Mina. Alle ritualerne er knyttet til mytiske karakterer og fortællinger. For eksempel går pilgrimmene syv gange rundt om Ka’baen, der på arabisk betyder "terningen". Ka'baen er ifølge islamisk tradition bygget af stamfaren Ibrahim og betragtes som det helligste sted for muslimer. Ibrahim er den samme karakter som den jødisk-kristne Abraham. Ka'baen er det religiøse centrum i islam, det sted man er tættest på Allah, hvilket er arabisk for “Gud". Ka'baen er i dag placeret inde i moskeen Masjid al-Haram, og herinde foregår flere ritualer under hajj og flere af ritualerne relaterer til fortællingerne om Ibrahim.
På førstedagen går man for eksempel syv gange rundt om Ka'baen, før man gennemspiller Hajars (samme figur som den kristne-jødiske Hagar) søgen efter vand i ørkenen. Her løber man syv gange mellem højene Safa og Marwa og drikker vand af Zamzam-kilden. Zamzam-kilden er ifølge islamisk forståelse den selv samme kilde, som Allah gav Hajar og Ismail i ørkenen.
På andendagen samles man på Arafat-sletten, hvor profeten Muhammed skal have holdt sin afskedstale for sit folk. Her vil mange muslimer føle et nærvær med Allah og bede om tilgivelse og føle sig renset.
Dagen efter stenes Satan i form af flere søjler, derIrepræsenterer Satan. Ritualet symboliserer Ibrahims accept af Allahs bud om at ofre sin søn Ismail.
Hajj kulminerer i eid al-adha, hvor man traditionelt slagter og spiser får. Dette ritual føres også tilbage til historien om, at Ibrahim, der blev testet i sin hengivenhed til Allah og skulle ofre sin søn Ismail. Ibrahim blev afbrudt af en engel, Ismail blev reddet, og i stedet skulle Ibrahim ofre et får til Allah. I den jødiske og kristne tro findes myten også, men der er flere forskelle, for eksempel er det sønnen Isak og ikke Ismail, der skal ofres. Den del af det slagtede får, som pilgrimmene ikke selv spiser, gives til fattigere folk.
Pilgrimsfærden afsluttes gerne med at genbesøge Ka'baen og løbe syv gange rundt om den.
Rundt om i verden er eid al-adha en fest dag, og mange donerer nødhjælp i forbindelse med eid al-adha. Udover dette samles familier, børnene får gaver, og man spiser gerne kød på samme vis som pilgrimmene i Mekka.
For alle eller for de få
Hajj er ikke bare en pilgrimsfærd, men det er en af islams fem søjler. De fem søjler er handlinger, der betragtes som obligatoriske for muslimer. Det er derfor den generelle opfattelse, at enhver muslim, som har ressourcer og helbred til det, skal udføre hajj mindst en gang i løbet af sit liv.
Engang var hajj i højere grad en handling for en elite, men efterhånden som velstanden stiger verden over, drager flere muslimer på hajj, og det er også blevet en stor kommerciel industri. Det er dog stadig langt fra alle muslimer, der får mulighed for at tage på hajj. I Danmark som i mange andre lande tilbyder rejsebureauer eller islamiske foreninger hjælp til at planlægge turen, lidt som en slags pakke-rejse.
En ny titel, et nyt stadie
Pilgrimme er klædt i hvide farver, og typisk forstås dette som en understregning af ligheden mellem alle pilgrimme, uanset deres status, nationalitet, alder osv. Disse klæder kaldes ihram, hvilket betyder 'helligelse, indvielse'. Der er også en lang række restriktioner for, hvad man må og ikke må under hajj. For eksempel mener mange, at man ikke må bruge parfume eller klippe negle.
Når nogen har gennemført hajj, er det kutyme, at de får titlen hajji (for mænd) eller hajja (for kvinder). Med den titel tydeliggøres det, at det er noget særligt at gennemføre hajj. Hajj kan ses som et overgangsritual, der fører et menneske fra et stadie til et andet, og ved afslutningen får man titlen, man kan tage med videre i livet.
For de fleste muslimer er hajj en unik og livsændrende oplevelse. Idealet for hajj beskrives ofte som spirituel fordybelse, hvor hverdagens bekymringer og hierarkier mellem mennesker lægges bort, til gengæld for et fællesskab om at hengive sig til Allah.
En kontroversiel pilgrimsfærd
Der kan under hajj, som i andre dele af livet, være forskel på praksis og idealer, og nogle muslimer er for eksempel kritiske over for de meget ekstravagante hajj-rejser. Der har også været rapporteret problemer med det, der ellers betragtes som meget forkert og u-islamisk adfærd, nemlig seksualiserede krænkelser mod kvinder under hajj. Alt dette har været en del af mange diskussioner om hajj, men det har bestemt ikke afholdt verdens mange muslimer for at valfarte til Mekka under hajj. Mange beskriver hajj som deres livs oplevelse, som en åndelig og fysisk prøvelse, der har bragt dem tættere på Allah.
Denne artikel er et samarbejde mellem Maria Lindebæk Lyngsøe Schmidt, ph.d. i religionshistorie, post.doc. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand.mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.
Kommentarer