Koldings entreprenør enkedronningen

Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511-1571) var lidenskabelig, nøjeregnende og særdeles politisk og økonomisk klog. Hun var med til at gennemføre reformationen i Danmark og gjorde den danske kirke protestantisk.

Dorothea blev født ind i en tysk fyrstefamilie i 1511. Da hun var 14 år, blev hun gift med den 22 årige hertug af Slesvig-Holsten, den senere kong Christian d. 3 (1503-1559) af Danmark.

Dorothea blev dermed først hertuginde af Slesvig-Holsten og siden dronning af Danmark 1537.

Reformationen i Danmark blev gennemført af Christian efter borgerkrigen i 1536, kaldt Grevens Fejde. Både Dorothea og Christian var nemlig tilhængere af den tyske munk Martin Luther (1483-1546) og hans reformation. Reformationen var et brud med den katolske kirke, med paven og med de mange klosterbevægelser. Med reformationen brød flere europæiske lande med en århundrede lang magtfordeling og gav nu magten alene til kongen af riget. Magten lå derfor nu hos Christian 3. og Dorothea.

Dorothea stod trofast og bifaldende ved sin mands side da han indførte protestantismen og gennemførte massive ændringer i det danske kongerige. Han lukkede klostrene, standsede helgendyrkelsen og reformerede kirken i Danmark. Alle rigdomme fra klostrene og kirkerne tilfaldt nu kongen og han stod alene til regnskab overfor Gud.

Disse tegninger er lavet af Kunstskolen Koldings elever til Kvindernes Religionshistorie

 Til Dorothea og Christians kroning holdt Johannes Bugenhagen (1485-1558), den tyske munk Martin Luthers med-reformator, en tale. Han sagde bl.a. til Dorothea, at hun skulle huske at, ”lade nådens sol skinne ikke blot på adelige og store herrer, men også på fattigfolk”. Dette råd huskede hun.

Dorothea gjorde hvad hun kunne for, på retfærdig vis, at sikre befolkningen på tværs af samfundslag. Flere af Dorotheas projekter kom den almene befolkning til gode og Dorothea engagerede sig gerne personligt i retssager for at sikre at retfærdigheden skete fyldest.

Dorothea blev enkedronning i 1559, da Christian d. 3 døde. Dorothea blev givet 3 jyske slotte, Dronningborg Slot, Sønderborg Slot og Koldinghus som livgedning. Livgedning er de boliger og grunde som skal forsørge en enkedronning. Dorothea endte med at slå sig ned i Koldinghus og hun administrerede sine ejendomme med stor kyndighed.

Braun og Hogenbergs prospekt af Kolding fra 1587. Public domain.

 Efter Christian d. 3’s død blev Dorotheas ældste søn, Frederik d. 2 (1534-1588), den nye konge i Danmark. Dorotheas relation til hendes søn var langt fra ideelt, men anspændt og konfliktfyldt. Den Nordiske Syvårskrig mellem Danmark og Sverige varede fra 1563-70 og her kunne Dorothea ikke lade være at blande sig. Dorotheas søn var konge af Danmark og Dorotheas søsters søn var konge af Sverige. Først prøvede Dorothea at tale Frederik d. 2 fra krigen, men det lykkedes ikke. Dorothea tog derfor sagen i egen hånd, og sendte breve til sin søster i Sverige i håb om, at de kunne stoppe krigen sammen. Det lykkedes desværre heller ikke, og Dorothea og Frederiks forhold blev om muligt endnu mere konfliktfyldt. Dorotheas største bekymring under krigen lader til at være de negative konsekvenser, som ramte de almindelige borgere i Danmark og Sverige.

Et år efter krigen var slut døde Dorothea i 1571 på Sønderborg Slot. Hun nåede at udrette meget inden sin død.

I 1569-70 anlagde Dorothea en ny mølle, der lå tættere på Koldinghus og Kolding by. Slotssøen i Kolding kunne udnyttes til møllens drift, og den skaffede mange nye arbejdspladser til Koldings borgere og velstand til byen.

Dorothea fornyede også den gamle latinskole og erstattede dens eftersigende alkoholiserede rektor med en, der kunne varetage stillingen bedre. Dorotheas store retfærdighedssans og tro drev hende i flere tilfælde til at forholde sig til sin omverden og hjælpe hvor hun kunne. Igennem Dorotheas liv huskede hun at, ”lade nådens sol skinne ikke blot på adelige og store herrer, men også på fattigfolk”.

Man kan mene hvad man vil om reformationen i Danmark, men Dorotheas virke, som regent og enkedronning, var både engageret i samfundets mange lag og hendes evner var beundringsværdige. Hun brød på mange måder med et kvindesyn og hun udfordrede datidens forventninger til en enkedronning.

Skrevet af religionsstuderende Alberte Reffstrup i samarbejde med Sisse Marie Kromann skaber af Kvindernes Religionshistorie.

Fotos:

Dronning-Dorothea. Af Jacob Binck. Public domain.

Tegninger lavet af Kunstskolen Koldings elever til Kvindernes Religionshistorie.

Braun og Hogenbergs prospekt af Kolding fra 1587. Public domain.

Kilder:

Dedenroth-Schou, Poul: ”En dronning vender tilbage”, i Museet på Koldinghus (årbog, 1987) s. 46-50

Dronningebog . Jespersen, Mikkel Leth: Dronningen griber magten. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2022).

Historisk Samfund for Sønderjylland., Historisk Samfund for Sønderjylland, Adriansen, I., & Leth Jespersen, M. (2012). Skurke og helte i Sønderjyllands historie. Historisk Samfund for Sønderjylland.

Tanderup, Line Kirstine: Dorothea af Sachsen-Lauenburg, 1511-1571 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 5. maj 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Dorothea_af_Sachsen-Lauenburg,_1511-1571

Aktstykker, vedkommende Kong Christian den Tredies og Dronning Dorotheas Kroning i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn den 12te August 1537, af Johannes Bugenhagen. Efter kongelig allernaadigst Befaling samlede af Frederik Münter ; med Indledning og historiske Oplysninger udgivne af E. C. Werlauff. https://www.kb.dk/e-mat/dod/130021590951-bw.pdf