Søg på dette website

Kender du Fatimas hånd? Fatimas hånd, Nabeul, Tunesien. Flere har sikkert set den smukke "Fatimas hånd" på udenlandsrejser eller i muslimske hjem, men hvem er denne Fatima, og hvad betyder hendes hånd? Fatima refererer til Fatima bint Muhammed (f. omkring 605) der var datter af profeten Muhammed, sifteren af islam, og hans første hustru, Khadija. Fatimas hånd er en figur, der bruges af mange muslimer som et symbol på Guds beskyttelse. Figuren kendes i alle monoteistiske religioner, men med hver sin kvinde som reference. Fatimas hånd benyttes i islam ofte som en amulet, der kan afværge det onde, og derfor bæres den ofte som et smykke eller hænger i hjemmet. Fatimas hånd benyttes af både sunni- og shiamuslimer, selvom kvinden Fatima, som vi skal se, har en ganske særlig plads blandt shiamuslimer. Fatima, "den lysende" Fatima er en særdeles vigtig figur i islam og et stort forbillede for alle muslimer, både i sunni- og shiaislam. Fatima hyldes derfor med flere flere ærestitler, heriblandt al-Zahra, som betyder ’den skinnende’. Fatima (forrest), bagved ses Muhammed, Aisha, og andre familiemedlemmer. Miniature fra 16. årh. Der findes mange forskelligartede beskrivelser af Fatima og om hendes liv, og hun er ikke en ensidig figur. Det er dog særligt inden for shia-islam, at Fatima har en helt særlig status. Fatima blev nemlig gift med shia-islams ophavsmand, Ali ibn Abi Talib. Ali var Muhammeds fætter og efter ægteskabet med Fatima også Muhammeds svigersøn. Sammen med Ali fik Fatima to døtre og sønnerne Hasan og Hussain, som er afgørende martyrfigurer i shiaislam. I shiaislam er det nemlig igennem Fatima og Alis slægt, at det islamiske lederskab skal føres videre, og dette udgør den grundlæggende forskel mellem sunni- og shiamuslimer. I sunniislam derimod, skal lederen, kaliffen, kunne efterleve profetens levevis, hans sunna, men ikke nødvendigvis være beslægtet med profeten. Fatima, Sorgens Herskerinde Fatima forbindes ofte med sorg og det at miste. Fatima var den eneste af Muhammeds børn, der overlevede ham, og hendes sorgfuldhed over Muhammeds død fremhæves i de muslimske kilder. Fatimas sorg over at miste sine to sønner, Hasan og Hussain, fylder også i fortællingerne. For muslimer har Fatima igennem historien været et trøstende spejl for disse almenmenneskelige følelser og oplevelser; én, som også kan give håb til de, der selv sørger. I shiitisk tradition er Fatima ligefrem beskrevet som ’Sorgens Herskerinde’. Det er en udbredt forståelse blandt shiamuslimer, at Fatima og de andre medlemmer af hendes familie, ligesom Muhammad, støtter den troende i særligt svære situationer og at de kan fungere som formidlere af Guds hjælp og velsignelse. Fatimas mystiske død Fatimas død er en omdiskuteret begivenhed, omgærdet af mystik, sorg og hyldest. Ifølge den shiamuslimske forståelse døde Fatima som martyr i forsøget på at gøre modstand mod de, der ville undertrykke hende og hendes mand, Ali. Shiamuslimer sørger over denne uret, men Fatima mindes også for hendes styrke til at stå op imod sine modstandere. Fatimas død markeres derfor af shiamuslimer verden over. Da hendes dødsdato ikke er kendt, gøres det over flere dage. I den sunnimuslimske forståelse derimod døde Fatima af sorg over at miste sin far, Muhammed. Fatima, Mariam den Store Mariam og Isa, persisk Miniature. Ifølge især shiamuslimske fortællinger, sker der flere overnaturlige ting i Fatimas liv, og flere af dem knytter hende tæt til Mariam, Jesus’ mor, som vi hørte om i et tidligere indlæg. Nogle gange kaldes Fatima ligefrem for ’Mariam den Store’. Fatima var ifølge nogle fortællinger ligesom Mariam fri for at menstruere og blødte ikke, da hun fødte sine børn. Det er i den islamiske forståelse tegn på hendes renhed, og at hun er et menneske af en særlig status. Ligesom det er tilfældet med Mariam, får Fatimas forældre allerede inden Fatimas undfangelse besked om, at Gud vil skænke dem en datter. Faktisk er det den shiamuslimske forståelse, at Fatima er skabt af guddommeligt lys, og at hun ikke er helt som andre mennesker. Ifølge en hadith-beretning, der er anerkendt blandt shiamuslimer, skal Muhammed have sagt følgende: ’Førend himlen og jorden blev skabt, skabtes Fatimas lys’ (Hadith fra Sheik Saduqs samling). Allerede ved Fatimas fødsel var Mariam ifølge traditionen med. Khadija, Fatimas mor, var ikke velanset blandt kvinderne i sin klan pga. sit ægteskab med Muhammed, som prædikede en ny religion. Derfor stiger Mariam samt tre andre mytologiske kvinder, herunder Moses’ kone, ned fra himlen for at hjælpe til med fødslen. Inden de fire kvinder tager afsted igen, hilste den nyfødte Fatima ifølge fortællingerne på dem ved deres navne, ligesom hun bl.a. udtalte den islamiske trosbekendelse og reciterede Koranen. En ganske særlig kvinde. Fatimas eftermæle Kalligrafi med teksten ’Fatima al-Zahra’, Fatima den lysende. Fatimas eftermæle er langt, og hendes betydning stor. Det er værd at nævne fatimiderne. Fatimiderne var et shiamuslimsk dynasti, der regerede i Nordafrika i 900- til 1100-tallet og bl.a. grundlagde Cairo. Det er Fatima, der har lagt navn til dette dynasti, fordi de førte deres slægt tilbage til hende. Det viser hendes betydning og status i islam og i særdeleshed blandt shiamuslimer, som man dårligt kan underkende. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe Ph.D. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie. Fotos benyttet med kredittering: Fatimas hånd, Tunesien. Under Creative Commons Attribution 2.0 Generic license. Kilde: https://www.flickr.com/photos/davidstanleytravel/38803549884/. Fatima (forrest), bagved ses Muhammed, Aisha, og andre familiemedlemmer. Miniature fra 16. årh. (opr. 14. årh.) I Siyer-i Nebi's "Profetens Liv" Det Osmanniske Rige. Chester Beatty Fat Library, Dublin. Public Domain. Galleri: A) Muhammed vier Fatima og Ali. fra Siyer-i Nebi. Chester Beatty Library. Public domain. B) Muhammed, Fatima og Ali. Siyer-i Nebi. Chester Beatty Library. Public domain. C) Muhammed vier Fatima og Ali, persisk manuskrift. 1850, kilde: https://www.agakhanmuseum.org/collection/artifact/the-marriage-of-ali-and-fatimathe-marriage-of-ali-and-fatima og Wikipedia. C. Mariam og Isa. Persisk illustration. Shaykh 'Abbasi. the Walthers Art Museum. Public domain. https://art.thewalters.org/object/W.668.10B/ Kalligrafi med Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license. Kilde: https://www.agakhanmuseum.org/collection/artifact/plaque-akm616 Ved fejl eller manglende kredittering, tag endelig kontakt. Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning

Aisha. Historia Ilustrada y Descriptiva de sus Provincias. 1869. Public domain. Aisha bint Abi Bakr (614-678) er en af de mest kendte og mest omdiskuterede kvinder i islam. Hun indgik ægteskab med profeten Muhammed, da hun stadig var et barn, og dette har medført, at hendes alder har været i fokus fremfor hendes fascinerende historie og bedrifter. Aisha var dog meget meget mere end en ung pige i et politisk spil. Aisha kom til at spille en central rolle i udviklingen af islam, og hun er et stort forbillede for mange nutidige muslimer. Livet med Muhammed Aisha overlevede Muhammad, der døde i juni år 632. Der findes flere fortællinger om, at han døde med hovedet i Aishas skød. Beskrivelsen af Aishas alder ved ægteskab, fuldbyrdelsen heraf og deres relation varierer, men der findes mange fortællinger om Aisha og Muhammeds gengældte kærlighed og venskab. Livet med Muhammed Muhammed og Aisha sammen med en datter af en stammeleder. Miniature. Public domain. Aisha overlevede Muhammad, der døde i Juni år 836. Der findes flere fortællinger om, at han døde med hovedet i hendes skød. Beskrivelsen af Aishas alder ved ægteskab, fuldbyrdelse og deres relation varierer, men der findes mange fortællinger om Aisha og Muhammeds gengældte kærlighed og venskab. Efter Muhammads død giftede Aisha sig ikke igen, men hendes indflydelse er uomtvistelig. Aisha som leder Vi ved, at Aisha fik en vigtig plads hos den nye gruppe af muslimer, og at hun indtog flere forskellige roller. I tiden lige efter Muhammads død fungerede Aisha som bønneleder (imam) i Muhammads hus-moské. Hun beskrives også som en lærd person, der var vidende inden for både medicin, digtning og islamisk retsvidenskab. Aisha var med til at skabe standarderne for mange etiske aspekter af islamisk praksis og ret, der følges den dag i dag. Aisha fungerede som lærer for både kvinder og mænd. Både mænd og kvinder spurgte Aisha til råds, fordi hun havde været så tæt på Muhammad. Derfor findes der også omkring 200 beretninger (hadith), som tilskrives hende. Sådanne beretninger er meget centrale i islam. Fra Al-Bukhari’s al-Jami‘ al-Sahih, 14.-15. årh. Egypten. kilde: https://www.khalilicollections.org/collections/islamic-art/khalili-collection-islamic-art-section-of-al-bukharis-al-jami-al-sahih-mss311/ Hvad er hadith? Hadith er beretninger om det, Muhammad gjorde og sagde. Man siger, at de fortæller om Muhammads sædvane, på arabisk sunnah. Disse beretninger er blevet fortalt af folk omkring Muhammad, og en hadith indledes altid med en note om, hvem der har fortalt den. Man kalder det en beretter-kæde, på arabisk isnad. Man vurderer bl.a. en hadiths troværdighed ud fra, dens kæde af berettere. Hadither fortalt af Aisha har høj troværdighed og vægt, fordi hun var så tæt på Muhammad. Hadither betragtes som de næst-vigtigste kilder i islam efter Koranen. Hadith består af en hel masse forskellige små beretninger, som nogle århundreder efter Muhammads død blev samlet i bøger. Her kan man se adskillelsen mellem sunni og shia islam, som bruger forskellige hadith-samlinger. Ali og Aisha under Kamelslaget. Fra 1498. Iran. Public domain. De troendes moder Aisha beskrives som ’de troendes moder’, og ifølge den islamiske tradition har Muhammad sagt, at den troende skal tage halvdelen af sin religion fra Aisha. Aisha er kendt og husket for sin store fromhed, og det beskrives, at hun som et tegn herpå praktiserede lange perioder med faste og bøn, også uden for ramadan. Krigeren Aisha Aisha er også kendt for den rolle, hun spillede i det såkaldte Kamelslag. Den første kalif, leder, efter Muhammeds død blev Aishas far Abu Bakr. Nogle år efter Muhammads død i 632 opstod interne uroligheder og krige i den muslimske gruppe. Krigeren Aisha Aisha i slag mod Ali. Ottomansk manuskript. 1571. Public domain. Aisha er også kendt for den rolle, hun spillede i det såkaldte Kamelslag. Den første kalif, leder, efter Muhammeds død blev Aishas far Abu Bakr. Nogle år efter Muhammads død i 632 opstod interne uroligheder og krige i den muslimske gruppe. Flere krige medførte, at en nye kalif, Ali, blev indsat. Ali var Muahhamads fætter og gift med Muhammads datter Fatima. Aisha var utilfreds Alis nye position og ville ikke anerkende Ali som kalif. Derfor førte hun an i kampen mod Ali, som hun dog tabte. Hun red på en kamel, som fik hugget benene af under slaget; deraf navnet Kamelslaget. Aisha levede resten af sit liv i eksil i byen Medina. Sunni og shia Denne interne splid i islam blev med tiden til en reel splittelse i to grupper. Den ene gruppe "shiat Ali", Alis parti, fulgte Ali. Det er den gruppe, der kaldes shiamuslimer. Den anden gruppe, sunni, følger den, der bedst kan efterleve Muhammeds sædvane, hans sunna, og kaldes derfor sunnimuslimer. Størstedelen af verdens muslimer er sunnimuslimer. Aisha er en central figur for sunnimuslimer, mens shiamuslimer ikke ser hende som et forbillede, netop fordi hun var politisk aktiv i kampen mod Ali. Aisha fanges af Ali. History of the world. 1882. Public domain. I næste uge skal vi høre om Fatima, som spiller en særligt vigtig rolle inden for shiaislam. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe ph.d. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie. Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning Ved fejl i fotokreditering, tag endelig kontakt så det kan blive rettet.

Khadija (556-619) var profeten Muhammeds første hustru, hun var selvstændig erhvervsdrivende, og så var hun verdens første muslim. Khadija bint Khuwaylid, ukendt. Fra Wikipedia. Public domain. Khadija bint Khuwaylid var en velhavende enke og handelskvinde i Mekka på den arabiske halvø. Kadijha ansatte Muhammad til at føre opsyn med sin karavane, og senere friede hun til den yngre Muhammed, fordi hun efter sigende blev betaget af hans godhed og troværdighed. Da de giftede sig, var hun omkring 40 år, og han var omkring 25. Khadija var vigtig for Muhammad i de år, hvor han begyndte at forkynde budskabet om den nye religion, der senere skulle blive til islam. Khadijas rigdom betød, at Muhammed ikke behøvede at arbejde, men kunne trække sig mere tilbage til det religiøse. ’Han [dvs. Gud] fandt dig forarmet og gjorde dig rig.’ (Vers 8 fra sura 39 henviser efter sigende til Khadijas underhold af Muhammad) At Kadijha blev den første muslim skyldes, at hun var den første, der troede Muhammed, da han fortalte om sin første åbenbaring. Da Muhammed ifølge den islamiske forståelse begyndte at få åbenbaringer fra Gud gennem englen Gabriel – de åbenbaringer, der blev til Koranen – var Khadija en vigtig støtte for ham. Hun hjalp ham med at forstå, at åbenbaringerne kom fra den jødisk-kristne Gud, og at han var en ny profet. Generelt beskrives Khadija derfor i den islamiske tradition som den første muslim, efter Muhammed selv, naturligvis. Det har nok haft stor betydning for, at Muhammed kunne sprede sit budskab, at en højt respekteret kvinde som hende tog islam til sig. Khadija var en meget betydningsfuld handelskvinde. Hendes karavane beskrives som den største i hendes stamme, og hun var i øvrigt kendt for sin godhed og barmhjertighed. Blandt hendes tilnavne er ’Khadija den store’, men også ’De forældreløses moder’, fordi hun delte af sin velstand til velgørenhed. Kadijha og profeten. Miniature manuskript. Public domain. Indtil sin død som 65-årig forblev Khadija Muhammeds eneste hustru. Khadija døde i ramadan måned 10 år, efter Muhammed blev profet. Det følgende år bliver kaldt ’sorgens år’, bl.a. pga. Khadijas død. Ifølge den islamiske tradition skal Muhammeds hustruer også blive hans hustruer i Paradis. Denne tradition kendes fra hadith-litteraturen. Hadith-litteraturen er ikke anset for guddommelige tekster som koranen, men det er spredte beskrivelser af Muhammeds "sunna", hans levevis og udsagn. Flere fortællinger siger, at Khadija får et palads i Paradis, hvilket understreger hendes betydelige position. For eksempel lyder en hadith-beretning fra Aisha, Muhammeds anden hustru, sådan her: ’Ingen anden kvinde gjorde mig så jaloux som Khadija, for Guds sendebud [Muhammad] talte så ofte om hende. Han giftede sig med mig tre år efter hendes død, og hans Herre (eller Gabriel) bød ham at give hende de gode nyheder om, at hun i Paradis skulle få et palads af perler’. (Aisha i Hadith beretning) Dødens engel beder om lov til at tage Kadhija. Miniature fra manuskript fra 18. årh. manuskript. Topkapi Museum Tyrkiet. Public domain. Flere af Muhammeds hustruer har været med til at påvirke religionens udvikling, normer, værdier og retningslinjer. De spiller en særlig rolle som forbilleder, og Khadija indtager en helt særlig plads. Khadija er en af de klart mest betydningsfulde kvinder i islams historie, og i legenderne om Muhammad og i den mere folkelige religiøse kultur spiller Khadija en stor rolle. Kadijha sammenlignes af og til med Mariam, som vi hørte om i sidste uge, og i næste uge skal vi møde en anden ganske særlig kvinde, nemlig Aisha. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe post. doc. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie, stifter af Kvindernes Religionshistorie. Litteratur: Hadith-beretning (frit oversat til dansk af Maria Lyngsøe) fra The Translation of the Meanings of Sahih Al-Bukhari. Vol. V. Arabic-English af Dr. Muhammad Muhsin Khan.

Glædelig Kampdag! Den 8. marts blev skabt i Danmark i 1910. Kvindernes Kongres. Foran Forsamlingsbygningen på Jagtvej. Affotograferet avisfoto. Kilde: Arbejdermuseet. Her gæstede den tyske kommunist Clara Zetkin, Den Internationale Kvindekonference, i Folkets Hus på Jagtvej 69. Dette hus blev det senere berømte "Ungdomshus". Det var dette sted der blev omdrejningspunktet for indstiftelsen af kvindernes internationale kampdag. Clara Zetkin 1857-193. Kilde: Arbejdermuseet Clara Zetkin foreslog en årlig Kvindernes Dag og forslaget blev vedtaget med klapsalver. Det var dog først i 1921, at datoen 8. marts blev vedtaget som denne dag. Fra omkring år 1900 spirede det med hårdtarbejdende kvinder som krævede ligeløn, valgret og bedre vilkår for arbejderklassen – særligt med fokus på kvinder og børn. Portræt af Olivia Nielsen, 1890’erne. Kilde: Arbejdermuseet En af disse kvinder var Olivia Nielsen (1852-1910.) Olivia var en driftig kvinde, og hendes CV vil nok få de fleste til at kigge en ekstra gang: Hun var forkvinde for Kvindeligt Arbejderforbund KAF - senere KAD. Hun var socialdemokrat og et af de første kvindelige medlemmer af Borgerrepræsentationen, samt formand for KAD’s arbejdsløshedskasse. Hun var yderligere mor til 7 børn. D. 8. marts 1915 fik Olivia taleret i festsalen i Arbejdernes Hus i Rømersgade, det der i dag er Arbejdermuseet. Hidtil havde kvinder ikke haft adgang til festsalen. Portræt af Emmeline Pankhurst, 1858-1928. Af Adam Cuerden. Public domain. I England, hvor arbejderbevægelsen længe havde haft fodfæste, var kvindesagsforkæmperne ligeledes på banen i sagen om valgret. WSPU-lederne Annie Kenney (til venstre) og Christabel Pankhurst i 1908. Af ukendt kunstner. Public domain. De kaldte sig WSPU - Women's Social and Political Union - eller Suffragetterne. Suffragetterne kom af latin "suffragium", der betød "stemmeret." De engelske kvinder var ført an af Emmeline Pankhurst og de gik mere drastisk til værks. De lavede sultestrejker, hærværk og snedige happenings, hvor kvinder gemte sig i talerstolene, for at springe frem med deres budskaber under politiske taler. Deres slogan var da også "deeds not words." I Danmark fik kvinder fuld stemmeret i 1915. Alt sammen takket være enkeltpersoner med en ukuelig vilje og tro på mænd og kvinders ligeværd. Kvinders valgret 1915. Det Kongelige Bibliotek. Public domain. Skulle du få lyst til at synge på kvindernes internationale kampdag, så er her et passende forslag: Sangen hedder "Sister Suffragette" fra filmen Mary Poppins (SE TEKST HERUNDER) Julie Andrews som Mary Poppins i Disney's version af Pamela Lyndon Travers værker. Trailer screenshot. Public domain. Mary Poppins er eventyret om den seje barnepige hos Familien Banks. Bøgerne om Mary Poppins er skrevet af den australsk-engelske forfatter Pamela Lyndon Travers (1899-1996). Da Disney i 1964 udgav musical filmen "Mary Poppins," var Mrs. Banks blevet Suffragette. Familien Banks havde netop brug for en barnepige, fordi Mrs. Banks var ude at kæmpe for kvinders valgret. Familien var af overklassen med et stort hus og Mr. Banks var bankmand. Mrs. Banks kæmpede med kvinder fra alle sociale lag for kvinders valgret. Selvom forfatteren Pamela Lyndon Travers ikke var tilfreds med Disneys musical, kan vi stadig nyde sangen om søstersind og sammenhold hos Suffragetterne. Glædelig Kvindernes Kampdag! Sister Suffragette We're clearly soldiers in petticoats And dauntless crusaders for woman's votes Though we adore men individually We agree that as a group they're rather stupid! Cast off the shackles of yesterday! Shoulder to shoulder into the fray! Our daughters' daughters will adore us And they'll sing in grateful chorus "Well done, Sister Suffragette!" From Kensington to Billingsgate One hears the restless cries! From ev'ry corner of the land: "Womankind, arise!" Political equality and equal rights with men! Take heart! For Missus Pankhurst has been clapped in irons again! No more the meek and mild subservients we! We're fighting for our rights, militantly! Never you fear! So, cast off the shackles of yesterday! Shoulder to shoulder into the fray! Our daughters' daughters will adore us And they'll sing in grateful chorus "Well done! Well done! Well done Sister Suffragette!" Artikel skrevet af Elisabeth Melgaard Pedersen og Sisse Marie Kromann. Fotos: Kvindernes Kongres. Foran Forsamlingsbygningen på Jagtvej. Affotograferet avisfoto. Kilde: Arbejdermuseet. Clara Zetkin 1857-193. Kilde: Arbejdermuseet Portræt af Olivia Nielsen, 1890’erne. Kilde: Arbejdermuseet Portræt af Emmeline Pankhurst, 1858-1928. Af Adam Cuerden. Public domain. WSPU-lederne Annie Kenney (til venstre) og Christabel Pankhurst i 1908. Ad ukendt kunstner. Public domain. Kvinders valgret 1915. Det Kongelige Bibliotek. Public domain. Julie Andrews som Mary Poppins i Disney's version af Pamela Lyndon Travers værker. Trailer screenshot. Public domain. Kilder: Arbejdermuseet, Danmarkshistorien.dk Det Kongelige Bibliotek, lex.dk, m.fl. Arbejdermuseet. “8. marts – Kvindernes internationale kampdag.” Arbejdermuseet, København. Arbejdermuseet. “Historien om 8. marts.” Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Arbejdermuseet: 8. marts – Kvindernes internationale kampdag., m.fl. Sørensen, Astrid Elkjær. “Kvindernes Internationale Kampdag.” Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Zetkin, Clara (1910). Protokoller fra den Internationale Socialistiske Kvindekonference i København. Dahlerup, Drude. Kvindernes internationale kampdag, Danmarks Nationalleksikon. LyricFind Sangskrivere: Richard M. Sherman / Robert B. Sherman

Maleri fra Manafi al-Hayawan (De nyttige dyr), der forestiller Adam og Eva. Fra Maragh i det mongolske Iran. New York Public Library. Public domain Når man taler om den første kvinde i verden, tænker de fleste nok på Eva. I Islam går hun under navnet Hawwa – selvom danske muslimer også ofte benytter navnet Eva. Ifølge islamisk religion var Adam og Hawwa de første mennesker i verden, hvilket bekræfter, at Islam, i forhold til skabelsesberetningen, er en videreførsel af kristne og jødiske fortællinger og overleveringer. I Koranen finder vi referencer til adskillige andre myter, som vi kender fra Bibelen. Når man læser i Koranen, er det tydeligt, at de tre monoteistiske religioner – jødedom, kristendom og islam – er tæt forbundne både historisk og i fortællingerne. Hawwa (Eva) er derfor også islams første kvinde, selvom hendes navn ikke bliver nævnt i koranen. I koranen kaldes hun Adams ’hustru’, men i den muslimske tradition fik hun hurtigt navnet Hawwa. Koranens fortælling om Paradisets Have minder meget om den, vi kender fra Det Gamle Testamente, hvor Adam og Eva, mod Guds vilje, spiser af det forbudte træ og bliver udvist. I modsætning til Det Gamle Testamente er det ikke Hawwa, der lokker Adam til at spise af træet. I Koranen er manden og kvinden lige gode om at forbryde sig mod Guds bud. Det bliver af og til fremhævet af muslimske kvinder i dag som et eksempel på ligeværdigheden mellem mand og kvinde i islam. I Koranens sura 7, vers 19-22 er fortællingen om, hvordan Adam og Eva lokkes af Satan til at spise af det forbudte træ i Paradisets Have: ”Adam! Du og din hustru skal leve i Haven. Spis af alt, hvad I vil, men kom ikke dette træ nær, for så bliver I blandt dem, der handler uret!” /Men Satan hviskede til dem og gjorde deres køn, som havde været skjult for dem, synligt for dem. Han sagde: ”Jeres Herre har kun forbudt jer dette træ, for at I ikke skal blive engle eller blandt dem, der lever evigt” / … / Han forlokkede dem gennem deres forblindelse’. Den samme fortælling går igen andre steder i Koranen. Ligesom vi kender det fra de kristne fortællinger, har den islamiske tradition ofte forstået bl.a. kvinders smertefulde fødsler som en straf for at forbryde sig mod Gud i Paradisets Have. I fortællingerne om Eva fylder børnefødsler meget. Hun føder efter sigende helt utroligt mange tvillingepar – i nogle fortællinger over 70 par, hvoraf de fleste dør. Adam og Eva med deres tretten tvillingebørn, miniature i osnmanisk manuskript af Zubdat al-Tawarikh 1583. Public domain Hawwas skabelse har været et stort tema i den islamiske fortolkningstradition, for Koranen beskriver ikke noget om, hvordan hun blev til. Ideen om, at Hawwa blev skabt af Adams ribben er herskende, og den er også i historiens løb blevet brugt til at argumentere for kvinders underlegenhed. Andre, både historiske og moderne tolkninger, lægger vægt på, at Gud i Koranen beskriver menneskeheden som skabt af én sjæl, og at mænd og kvinder har brug for hinanden. som eksempler kan nævnes koranens sura 4, vers 1. Her beskrives det, at Gud ’skabte [mennesker] af ét væsen, af dette skabte dets mage, og fra disse to lod mange mænd og kvinder udbrede sig!’ Sura 4 fortsætter med at fremhæve betydningen af pleje af slægtskabsbånd. Ordet, der benyttes er det samme ord, som betyder livmoder, og det er tæt forbundet med ordet for barmhjertighed. ’Den barmhjertige’ er et af de væsentligste navne for Gud, og det bliver gentaget gang på gang i Koranen. I dette vers skabes der således en sproglige forbindelse mellem den kvindelige, beskyttende livmoder og Guds beskyttelse og barmhjertighed. Det aspekt bliver i nogle fortolkninger fremhævet. Livmoderen i mere konkret forstand beskrives også andre steder i Koranen. I sura 39, vers 6, hører vi fx følgende: ’Han skabte jer i jeres moders liv den ene gang efter den anden, i tre slags mørke’. Hawwa er den første af 5 kvinder fra den muslimske mytologi og historie, som vil blive beskrevet i temaet 5 uger, 5 kvinder. Dette er et samarbejde mellem Sisse Marie Kromann og Maria Lindebæk Schmidt Lyngsøe. Fotos: Islamisk maleri, der forestiller ʾĀdam og Hawā i Garden Eden, omgivet af engle. 1580. Public domain. Engle, der ærer Adam, persisk miniature, ca. 1560. Af ’Majalis al-’Ushshaq’, Iran (Shiraz). British library, Public Domain. Adam og Eva med deres tretten tvillingebørn, miniature fra Zubdat al-Tawarikh. 1583, osmanisk manuskript af Zubdat al-Tawarikh. Public domain Folio from a Falnama (bog om varsler); verso: Uddrivelse af Adam og Eva; Public domain Safavid-dynasti, 1500 – tallet. Public domain. Islamisk repræsentation af Adam og Eva jager fra Jordens paradis af ærkeenglen Gabriel. Miniature fra manuskriptet ’Zubdat al Tawarikh’ (Creme of Stories) af historikeren Seyyyid Loqman Ashuri 1538. Tyrkisk og islamisk kunstmuseum Istanbul. Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering Kilder: Alle koran-citater er fra: Koranen, Ellen Wulffs oversættelse (2009), Forlaget Vandkunsten. Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning

Hestia var en mild og fredelig gudinde. Hun repræsenterede, kyskhed, husorden og hjemmets dyder. Mest af alt var hun dog gudinde for ildstedet. Statue af Hestia I antikkens Grækenland havde hvert hjem et ildsted, en arne, som var husets centrum. Dette sted var dedikeret til Hestia. Ved ildstedet blev måltider tilberedt, og der blev stillet et lille offer til Hestia som tak ved hvert måltid. Skulle man indgå i hjemmet skulle man indvies hos Hestia. Derfor blev nyfødte familiemedlemmer ført rundt om ildstedet, ligesom nye slaver eller ægtefæller blev indviet på samme måde. Flere byer havde også et ildsted der brændte hele tiden og repræsenterede byens og statens ild. Denne ild blev på lignende vis forbundet med Hestia og på samme måde mente man, at alle templers ild var en del af hende. Hestias mytologi kendes ikke særlig godt, måske fordi det særligt er de mere krigeriske guddomme vi hører om hos grækernes mandlige forfattere. Hestia nævnes dog som en af de første guder og den ældste datter af titanerne Kronos og Rea. Hun er dermed søster til de Olympiske guder som Zeus, Hera, osv. Hestia beskrives som kysk og det fortælles blandt andet, at hun afslår frierier fra sine to brødre Poseidon og Apollon, da hun ønsker at forblive jomfru. Hestias kyskhed afspejles også i hendes påklædning, der dækker over hendes kvindelighed fra top til tå. Hestia omtales i den Homeriske Afrodite hymne således: "Inde i midten af huset hun troner og vælger det bedste. Rundt i hvert eneste tempel hun hædres og æres blandt guder, og hos hver eneste dødelig mindes hun frem for de andre" Romernes udgave af Hestia var Gudinden Vesta, en om muligt endnu mægtigere gudinde. Fotos: Foto af Hestia-statue: Romersk kopi af marmor i Museo Torlonia. Public domain. Hestia - Greek goddess of the hearth and domesticity. Wood engraving, published in 1878. Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering. #Fredagsgudinde

Pressen var til stede, da Rigmor Larsen i 1916 som den første kvinde tog sin afsluttende eksamen i teologi. Eksamensspørgsmålet var ”Begrebet askese”. Til Folkets Avis sagde hun efterfølgende: ”Jeg var forfærdelig bange til Eksamen, ikke fordi den er særlig svær, men fordi der netop blev lagt saa meget mærke til mig, fordi jeg var den første kvindelige Teolog.” Da kvinder i 1875 fik adgang til at studere på universitetet gjaldt det alle fag på nær teologistudiet. Først i 1904 blev adgangen åbnet også til dette fag, selv om der reelt var meget sparsomme erhvervsmuligheder. At blive præst var udelukket og de første kvindelige teologer blev, hvis de overhovedet brugte deres uddannelse, ansat som fx religionslærere i folkeskolen eller i de private pigeskoler. Det gjaldt også for Rigmor Larsen, som i 1917 blev ansat i Københavns skolevæsen. Frem til 1947, hvor lovgivningen blev ændret, så kvinder kunne blive præster, blev der uddannet meget få kvindelige teologer. Først i 1970’erne voksede antallet af nyuddannede kvindelige teologer til omkring 25 % for så i 1990’erne at udgøre over 50 %. Du kan finde flere tal på kvindelige teologer fra 1920-2014 i publikationen ”Kvinder og mænd i 100 år - fra ligeret mod ligestilling”, som blev udgivet af Danmarks Statistik i 2015. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=22699&sid=kvind Dette er en del af samarbejdet mellem Kvindernes Religionshistorie og Kønsforskning Det Kongelige Biblioteks, samarbejde om 75 året for kvindelige præster i Danmark. Fotos: Den første kvindelige teolog ved Eksamensbordet, 1916. Public domain.

Ja og nej. Konfirmation er et overgangsritual. Et overgangsritual markerer et menneskes overgang fra et stadie i livet til et andet. Dette kan være ved fødsel, indvielse i religiøst fællesskab, at blive voksen, ægteskab, død, mv. Overgangsriter der markerer overgangen fra barn til voksen, er kendt fra mange religioner på tværs af tid og sted. Den danske konfirmation er blot et af dem og det er relativt nyt. Konfirmation er en bekræftelse af den kristne dåb. I oldkirken blev man først døbt som voksen, efter at man var blevet undervist. Med indførslen af barnedåben blev undervisningen flyttet, men der var stor uenighed blandt kristne om, hvornår dåben og undervisningen skulle være. I Danmark er konfirmationen protestantisk, men den er en afart af den katolske firmelse. Firmelsen blev forbudt i Danmark med reformationen1520-1539, hvor man brød med den katolske kirke. Christian VI udstedte i 1736 konfirmationsforordningen, der indførte konfirmationen og tilmed gjorde den lovpligtig. Målet var at ensrette danskernes tro og gennem et kristent skoleforløb, lærte man den ”rette” kristendom. Afslutningen var en eksamen, som skulle bestås inden man var 19 år. Andet var ulovligt og betød, at man hverken kunne gifte sig eller få sin skudsmålsbog. En skudsmålsbog, er en tilladelse til at arbejde udenfor ens eget sogn. Først i 1845 ændrede grundloven dette, men det er kun 100 år siden at det blev vedtaget, at man kunne afslutte sin skolegang uden at være blevet konfirmeret. Allerede i 1909 forsøgte man at skabe et alternativ til konfirmation, der ikke var religiøst, men det vandt aldrig indpas. I dag forsøger man igen med et ikke religiøst alternativ, såsom humanistisk konfirmation og filosofisk konfirmation. Foto: Elisabeth Jerichau Baumann, En ung konfirmand Skudsmålsbog, dansk Folkemindesamling

I den nordiske mytologi er Hel dronningen over dødsriget. Hun er baggrunden for ordene "helvede" og det engelske ”hell”. Hun er egentlig jætte, men som mange andre jætter, indgår hun i gudernes verden. Hels ansigt er halvt som en smuk kvinde og halvt blåsort, som et forrådnet lig. Dødsriget er goldt og livløst og her vogter Hel over alle dem, der lider strådøden. Strådøden var når man døde af alderdom eller sygdom. Døde man derimod ærefuldt på slagmarken, kom man til Valhalla hos Odin, eller til Freja i Folkvang. Hel er datter af ingen ringere end den snedige jætte Loke og jættekvinden Angrboda. Med Angrboda får Loke udover Hel, Midgårdsormen og Fenrisulven. Alle 3 børn er en trussel mod guderne og vil spille en rolle ved Ragnarok. Gudernes konge Odin byder Lokes 3 børn forskellige pladser i verden: ”Han kastede Hel i Niflheim og gav hende magt over ni verdener, hvori hun skulle fordele alle de folk, som blev sendt til hende — og det er dem, der dør af sygdom og alderdom. Hun ejer dér en stor gård, og hendes indhegning er umådelig høj, og porten er stor. Hendes sal hedder Regnvåd, hendes fad Hunger, hendes kniv Sult, hendes træl Gangslap, hendes trælinde Gangsløv, hendes dørtærskel Uførefalden, hendes leje Sotteseng og hendes sengeforhæng Ulykkesskær. Hun er let genkendelig, for hun er halvt sort og halvt hudfarvet med et særligt bistert og stygt udseende” I myten om Balders død hører vi om, hvordan guden Balder dræbes og guderne sørger. Her er det Hel der skal forhandles med, om hvorvidt han kan gå. End ikke gudernes konge kan bestemme over dødsgudinden. Hel er et eksempel på en kvindelig repræsentant for kaos og dødens uforgængelighed. Som med mange andre religiøse skrifter er de forfattet af kristne mænd og efter religionen ikke længere var fremherskende. Her er det den islandske, kristne stormand Snurre Sturlusson i 1200 evt. Glædelig fredag! #fredagsgudinder Foto: Hermod before Hela af John Charles Dollman, 1909. Public domain. Yderligere litteratur: Snorres Edda, Rolf Stavnem. Nordisk Mytologi Leksikon, Finn Stefansson Citat: Gylfaggining

Nøgne mænd, smurt i olie og sand, kæmpede om æren i antikkens græske olympiade. Disse nøgne mænd kæmpede til ære for guden Zeus Olympos. Græsk kunst af nøgne mænd. Ukendt kunstner. Public domain. Kunstnerisk illustration af Antikkens Olympia. Public domain. Zeus Olympos var en lokal guddom, der voksede sig større og større, og til sidst var udbredt i hele det antikke græske område. Zeus Olympos lægger stadig navn til Grækenlands højeste bjerg Olympen, der var anset for gudernes bolig. På Olympen lå også Zeus Olympos tempel og til ære for ham afholdt man Olympiade hvert 4. år. Den første registrerede Olympiade er fra omkring 677 f.v.t., men de fleste mener, at olympiader har foregået endnu før dette. Diskoskasteren, rekonstrueret med torso i Vatikanet, og hoved i Museo Nazionale Romano. Ukendt kunstner. SMK, Public domain. Olympiaden var en religiøs fest for den mægtige gud, patriark Zeus Olympos. Kvinder havde ingen adgang, hverken som atleter eller publikum, og det samme gjaldt slaver, samt mænd under en hvis alder og uden formue. Kun græske borgere, alle mænd, kunne deltage. Zeus i Olympia. Feidias’ statue i guld og elfenben i Olympias hovedtempel. Statuen var 12 meter høj og dekoreret med malerier og ædelsten Atleterne var alle nøgne, da det eftersigende gav den bedste bevægelighed. For at undgå snavs og kraftige stød ved de ædlere dele bandt atleterne ofte en lille snor om forhuden. Kroppen skulle kunne ses og dyrkelsen af den stærke, sunde og maskuline krop var stor. En skønhedskonkurrence var sågar en del af antikkens Olympiade. Den ideelle mandekrop blev dyrket, og det er også afbilledet gentagende gange i kunsten. Den eneste disciplin hvor man ikke var nøgen, var i væddeløb med hestevogn. Under Olympiaden herskede ”den olympiske fred”, hvor alle krigshandlinger var forbudt og man helligede sig legene. Man ofrede til Zeus, men tændte ild ved templerne, og en del af denne hyldest var de kampe mændene foretog sig i legene. Som præmie fik vinderen i hver disciplin en krans fra Zeus’ hellige vilde oliventræer. Disse kranse blev overrakt ved Zeustemplet på legenes sidste dag. Æren for at vinde var stor og visse atleter kendes den dag i dag, fra skrifter og fra kunsten. Derudover var der også præmier i form af værdier som for eksempel olier, jord eller lignende. Antikkens Grækenland er forbilledet for de moderne olympiske lege i dag. Fotos: Græsk kunst af nøgne mænd. Ukendt kunstner. Public domain. Kunstnerisk illustration af Antikkens Olympia. Public domain. Diskoskasteren, rekonstrueret med torso i Vatikanet, og hoved i Museo Nazionale Romano. Ukendt kunstner. SMK, Public domain. Zeus i Olympia. Feidias’ statue i guld og elfenben i Olympias hovedtempel. Statuen var 12 meter høj og dekoreret med malerier og ædelsten. Af Quatremère de Quincy - Kansalliskirjasto, Public Domain. Kilder: Nationalmuseet, Historica Podcast med Thomas Heine Nielsen, Antikkens Græske guder og helte, Leo Hjortsøe, Politikens håndbøger Politikens Forlag. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Hylden folder sine hvide blomster ud, og fortællingerne om gudinden i træet kan begynde. Hylden har altid været omgærdet af mystik og indgår i den nordiske mytologi og folketro. I hyldetræet boede gudinden Freja, nordens store gudinde, der rummede alverdens egenskaber, heriblandt visdom, begær og frugtbarhed. Freja og halssmykket, malet ca. 1913 af J. Doyle Pen. Unge kvinder skulle passe på med at nærme sig hyldetræet med deres udkårne, særligt skulle de undgå at sætte sig under træet. Træet kunne øse begær og frugtbarhed over de unge mennesker, og det kunne overmande kvinderne, hvormed deres kyskhed kom i fare. Freja blev med tiden til Hyldemor, en kvindelig ånd der beboede hyldetræet, som stadig var omgærdet med stor respekt. Man skulle værne om hylden, og det var ikke tilladt at beskære den uden først, dels at bede Hyldemor om lov, og dels takke for høsten. Fældede man hylden skulle der plantes en ny hyld med ordene ”Hyldemor, Hyldemor om forlov- må jeg bede om en bid af din skov”. Gjorde man det ikke ville uheldet ramme. Hyldemor og træet hang sammen, hun var træets ånd og skadede man træet, så skadede man hende. Gudinden Freja står under et æbletræ omgivet af sine katte. Wagners Freia er en blanding af den nordiske Freyja og Iðunn. Illustration af Arthur Rachel am (1867 – 1939) til Richard Wagners Das Rheingold. Fældede man hylden skulle der plantes en ny hyld med ordene ”Hyldemor, Hyldemor om forlov- må jeg bede om en bid af din skov”. Lignende tanke kendes fra græsk mytologis dryader, der var navnløse skovnymfer, som levede i træer og delte træernes skæbne. Træers hellighed kendes fra flere religioner. Træets høje og stolte positur, samt dets form kan ses som en verdensakse - axis mundi. Denne verdensakse skaber forbindelse mellem himmel og jord, samt forskellige verdener og væsener. Et kendt eksempel er Nordens Ask: Yggdrasil, verdentræet. der forbandt verden ifølge den nordiske mytologi. Hylden var hellig i Norden, og at have den nær sit hjem bragte held. Hyldemor sikrede nemlig, at de mennesker, der boede tæt på hendes træ havde det godt. Det smukke træ virker helbredende og forebyggende på flere onder. Alt på planten kan benyttes, såsom grene, blade, blomster, bær, mm. Denne plante kan virke på alt fra hudproblemer, sår, solskoldninger og hjerte-kar-sygdomme, ja selv virke forbyggende på former for kræft. Hyldens helbredende evner var ikke kun kendt i Norden, den blev også benyttet i Romerriget, hvor man blandt andet udvandt sirup af den. I dag kender mange Hyldemor fra H. C. Andersens eventyr af samme navn. Eventyret fortæller om folketroens Hyldemor og gengiver flere af de forestillinger der kredsede om det smukke træ. ”Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt” Som H.C. Andersen så smukt beskrev det: ”Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt” Hyldemor, hyldetræets gudinde, er denne uges Fredagsgudinde. Illustration af H.C. Andersens eventyr “Hyldemor” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Fotos: Dryade maleri. Wikimedia Commons. Yggdrasil af Oluf Olufsen Bagge (1847) Illustration af H.C. Andersens eventyr “Hyldemor” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Henrik Arnold Hamilkar Sørensen illlustration til HC Andersen: ”Hyldemor” SMK Hans Tegner: Hyldemoer. HC Andersen information. Skulpturen “Hyldemor” fra 1989 er udført af billedhuggeren Hanne Varming født 1939. Wikimedia Commons, public domain, creative commons. Yderligere litteratur: Jyllands Posten.dk . Fyens.dk, lex.dk. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Eostre har formentlig aldrig været dyrket, men alligevel er hun i dag dyrket i nyhedenske religioner, som forårets gudinde. Den 20. og 21. marts er forårsjævndøgnet, og flere relaterer dette til gudinden Eostre eller Ostara. Denne gudinde er dog lidt af et mysterium, og her kan du få et indblik i udviklingen af gudinden. Beda og Eostre Vi kender kun gudinden Eostre fra den angelsaksiske benediktinermunk Beda Venerabilis (672-735) Venerabilis betyder "den ærværdige", og han er i dag helgen for historikere og arkæologer i den katolske kirke. Beda nævner kort Eostre i sit værk "De temporum ratione", men om hun faktisk har været dyrket er omdiskuteret. Beda forsøger i værket at forklare den hedenske kalender og de hedenske navne på månederne. Han angiver navnet på måneden Eosturmonath, en måned svarende til april, som en måned, hvor hedningene fejrede gudinden Eostre. Dette skulle være før kristendommens indtog og før Bedas egen levetid. Vi hører ikke mere om gudinden, og der er ikke andre kilder, der omtaler hende eller hendes kult. Beda, ukendt kunstner. Beda er en af de tidligste kilder, vi har til nutidens England og angelsakserne, og han står ret alene med flere påstande. Beda blev siden helgenkåret og hans værker kanoniserede, men Eostres fortælling var bestemt ikke færdig. Grimm og Ostara Jacob Grimm af Franz Hanfstaengl I Tyskland i 1835 greb en af Brødrene Grimm fat i Bedas fortælling om Eostre. I sit værk "German Mythologie" mener Jacob Grimm at Bedas omtale af gudinden Eostre, må have været en lokal udgave af en gudinde dyrket i flere germanske stammer, også i Tyskland. I England hed påsken "easter" efter Eostre og i Tyskland hed påske Ostern, hvilket kunne referere til gudinden ifølge Grimm. Jacob Grimm, som var lingvist, videreudviklede sin teori til at Eostre, på oldtysk, måtte være lig med Ostara. Han erkendte dog selv, at der intet bevis var på dette og at Ostara og Eostre ikke kendes fra andre kilder end Beda. Grimms teori kan anfægtes på flere punkter og blandt andet kan ordene for påske, det engelske "easter" og det tyske "ostern", begge refere til øst. Grimms teori vandt alligevel indpas, og Eostre og Ostara udviklede sig fortsat og fik påskens harer, æg og fugle inkorporeret. Jacques Reich i Guerber, H. A. (1909) Gudinden, haren og æggene. Andre folklorister videreudviklede sidenhen Grimms teori om Ostara, til at denne gudinde må have været associeret med både harer og æg. Dermed kunne den hedenske påskes anvendelse af disse forklares. Myter om at påskeharen oprindeligt var en fugl, der siden blev tryllet om til en hare, men stadig lagde æg, blev udviklet og associeret med Eostre og Ostrata. Gudinden blev yderligere forbundet med forårsjævndøgnet og morgenrøde, ligesom andre gudinder fra blandt andet keltisk, græsk og romersk mytologi. En moderne nyhedensk gudinde. I dag har Ostara og Eostre fået ny betydning i flere nyhedenske og spirituelle grupperinger, såsom Wicca. I disse former for religion er gudinden associeret med forårsjævndøgnet, equinox, og man hylder og ofrer til hende. Beda nævner dog ikke forårsjævndøgnet i sin beretning, og han nævner flere festdage for gudinden og ikke kun én. Alligevel er dyrkelsen af Eostre ved forårsjævndøgnet udbredt i dag. De senere myter er også videreudviklet og fortælles med ny entusiasme. Hvad var Eostre? Hvorvidt gudinden Eostre faktisk har været dyrket er til fortsat diskussion blandt akademikere og hendes sparsomme omtale i kilder, tyder på at, hvis hun har eksisteret, så har hun været en mindre og lokal gudinde som Beda har kendt til. Fotos: Beda, ukendt kunstner. Wikipedia. Public domain. Jacob Grimm af Franz Hanfstaengl. Wikimedia commons. Public domain. Jacques Reich - Guerber, H. A. (1909). Wikimedia commons. Public domain. Yderligere læsning: https://www.academia.edu/738468/The_Goddess_Eostre_Bede_s_Text_and_Contemporary_Pagan_Tradition_s_ Wigington, Patti. "Eostre - Spring Goddess or NeoPagan Fancy?" Learn Religions, Sep. 8, 2021, https://denstoredanske.lex.dk/Beda https://denstoredanske.lex.dk/j%C3%A6vnd%C3%B8gn Kontakt gerne ved mangler eller fejl i kreditering.