Ved vintersolhverv fejrede romerne en fest, der formentlig stadig har spor i den jul, der fejres i Vesten i dag.
Menneskets historie er fyldt med fejringer og markeringer af solhverv, og her er endnu en, romernes saturnalier.
Festen var for guden Saturnus og festlighederne begyndte den 17. November og strakte sig til den 23. December.
Man fejrede at den sidste sƄning var sket og forestillede sig, at man var tilbage i den mytiske urtid, hvor guden Saturnus regerede.
Saturnus var en agerbrugsgud, der ifĆølge mytologien havde regeret Rom i en fjern og mytisk guldalder.
Saturnurnus var en gud der kan ses som en romerske udgave af den grƦske Kronos. I modsƦtning til Kronos, var Saturnus dog en agerbrugsgud, som man hyldede.
Saturnus var gift med gudinden Opis, der er latin for overflod, og som ofte er fremstillet med et overflĆødighedshorn.
Festlighederne begyndte med en ofring i Saturnus' tempel pĆ„ Forum Romanum i Rom. DernƦst var der optog og forskellige lĆøjer i gaderne.
Ved festlighederne samledes man efterfĆølgende i hjemmet, tƦndte lys, spillede spil og gav smĆ„ gaver til hinanden.
Ved festlighederne var der yderligere det aspekt at herre og slave byttede roller, tĆøj og opgaver.
Derfor var det slaverne der blev opvartet af Herren.
I den senantikke kristendom fejrede manĀ saturnalierne under navnet brumalia.
Festen blev spredt ud i det romerske rige og er formentlig nƄet England, og kan have prƦget den vestlige udgave af jul, med gavegivning.
Yderligere litteratur:
Antik Mytologi, Christian Gorm Tortzen
Den store danske
Foto:
Saturnalia, Antoine-FranƧois Callet 1793
Saturn templet, Forum Romanum
Saturnus, relief fra 2 Ć„rh. Evt.
Saturnus freske fra Pompeji.
Opis, Giovanni Jacopo Caraglio, Thorvaldsens Museum.
Commentaires