top of page

Menstruation og religion

  • kvindernesreligion
  • 12. aug. 2023
  • 1 min læsning

Opdateret: 28. feb.

I medierne i dag fortælles der om en 16-årig pige, der er død i en menstruationshytte i Nepal.

Menstruationshytterne "chaupadi" isolerer menstruerende kvinder, fordi de anses for urene og farlige.

Hytterne er et udbredt fænomen. De er i dårlig stand, har ikke vinduer og ikke beskyttelse imod slanger og andre dyr.

Hytterne har været forbudt i Nepal siden 2005, men brugen af dem foregår dog stadig. Siden Cornona pandemien har fokus på hytterne været borte og der har ikke været opsyn eller omtale af dem.

Det er ikke kun i Nepal, at det er et problem, men i rigtig mange religioner er menstruation anset for farligt, urent og omgærdet af tabu.

Kvinder med menstruation anses for urene, de udelukkes fra helligesteder, de må ikke udføre dagligdags gøremål og meget andet.

I Indien går kvinder ud af skoler og underlægges strenge tabuer, og der florere myter om menstruationens farlige karakter.

Pigerne kan ikke få hygiejneprodukter, men bruger aske fra bålet, aviser og bananblade, mv. som beskyttelse. Dette kan give betændelse, sygdomme og i sidste ende være livsfarligt for kvinderne.

Kvinderne har heller ikke viden om menstruation, de bliver selv bange og de tabuer, der omgærder menstruationen går videre fra generation til generation.

Alt dette medfører at kvinder udstødes og det kan i værste fald koste dem livet.

Jeg holder foredrag og skriver om dette underbelyste emne, og jeg sætter pris på, at det bliver belyst. Gid det ikke behøvede at koste endnu en ung piges dødsfald.

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Se med på DR

Hvem var Eva? Det er titlen på et afsnit af "Gudstjenesten" på DR som jeg deltager i. I dette afsnit taler jeg med Kathrine Muff om,...

 
 
 

Comments


bottom of page