Gudinden på bålet
- kvindernesreligion
- for 5 timer siden
- 3 min læsning
Foråret kommer først når den slaviske vintergudinde brændes. Hun brændes hvert år i skikkelse af en strådukke. I flammerne ofres hun til sig selv. Når hun er væk starter foråret, og når vinteren begynder kommer hun igen.
Strådukken er gudinden for vinter og døds symbolske skikkelse, og i flammerne bliver strådukken ofret til gudinden selv. De varme flammer forvandler strådukken til aske. Asken indeholder særligt frugtbare og fertile egenskaber, og den strøs ud over de nærtliggende marker. Denne særlige aske sikrer dyrenes og jordens frugtbarhed. Andre lokale variationer kaster strådukken i floden, hvor hun og hendes særlige egenskaber optages i naturen. Dette sker hver gang, vinteren går på hæld.
Gudindens skæbne er i begge tilfælde, om hun brændes eller druknes, at tage afsked med vinteren og blive ofret til sig selv, så naturens cyklus kan fortsætte.
Denne gudinde har mange navne, alt efter hvilket land hun er i. Hun er bl.a. kendt som Morana, Marzanna og Mara. Hendes navn associeres med de russiske ord; "mor" der betyder "pest" og "mrak" der betyder "mørke" , samt "moroz" der betyder "frost". Alle disse ord har en umiddelbar negativ klang, men hun en af de vigtigste gudinder i det førkristne slaviske panteon.
Den førkristne slaviske folketro var præget af en cyklisk tidsforståelse. For at noget kunne blomstre, måtte noget andet visne, og for at foråret kunne begynde, måtte Morana brændes. Hun var forudsætningen for forår, liv, lys og varme. Dagene inden hendes ofring blev hun og solen æret. Man spiste bl.a. runde fladbrød, der symboliserede den varme gyldne sol.
I år 988 menes kristendommen at være kommet til Kijevriget. Kijevriget lå geografisk på dele af det, der i dag er Ukraine, Belarus og Rusland. Geografisk var det det største rige i Europa, indtil det i 1200-tallet faldt fra hinanden. Kijevrigets størrelse gjorde den kristne mission svær. Derfor var det bl.a. først i 1600-tallet, at størstedelen af østslaverne var kristnede.
Det russiske ord "dvojeverije" betyder "dobbelt tro", og beskriver det dobbelte trossystem, der opstod i denne periode. Den nye kristendom og den allerede eksisterende tro skabte et dobbelt trossystem. Forårsritualet der ofrede Morana til sig selv, blev ikke glemt, men skiftede form og betydning. Det førkristen ritual blev en del af en kristen ortodoks tradition. I stedet for et overgangsritual opstod en tradition, hvor man i en uge forberedte sig på den 40 dag lange ortodokse faste. Strådukken blev stadig brændt, men ændrede betydning og navn til Maslenitsa. Det blev også navnet på ugen, der forberedte fasten.
Navnet "Maslenitsa" kommer af det russiske ord "maslo", der betyder "smør" eller "olie". De runde fladbrød man spiste før kristendommen, blev forvandlet til pandekager, der ligesom fladbrød er varme, runde og symboliserer solen. I fasten var det bl.a. forbudt at spise æg, mælk og smør, som alle er ingredienser i pandekager. Nogle steder er pandekagerne i dag en central del af Maslenitsa-ugen.
Maslenitsa fejres stadig i flere af de slaviske lande, herunder Ukraine, Belarus og Rusland. Traditionerne har ændret sig flere gange i løbet af historien.
I dag er Maslenitsa mest af alt et karneval med lækker mad og sjove aktiviteter. Men Morana/Mara/Marzanna/Maslenitsa m.m. brændes stadig på bålet til sidst i ugen. Andre holder fast i den slaviske folketro, og fejrer overgangsritualet med en cyklisk tanke om, at Morana ofres for, at foråret kan indtræde og vende tilbage med vinteren, når det igen er tid.
Fotos:
Drowning of Marzanna 1938 af Edmund Bartłomiejczyk. Public domain.
Farvel til vinteren. Maslenitsa i Jekaterinburg. Taganskaja Sloboda. Public domain.
Maslenitsa af Boris Kustodijev 1916
Kilder:
Monaghan, Patricia. 2009. "The Slavic Peoples." i Encyclopedia of Goddesses and Heroines. Greenwood.
Sharon Hudgins. 2012. ”Buttering up the sun: Russian Maslenitsa from Pagan Practice to Contemporary Celebration” i Celebration: Proceedings of the Oxford Symposium on Food and Cookery 2011, edited by Mark McWilliams. Procpect Books.
Hvithamar, Annika: slavisk religion i Lex på lex.dk. Hentet 26. februar 2026 fra
Medojed. 2011. ”Мара-Марена и Масленица.”. Livejournal, 6. marts.
Domik-schastya. 2021. ”Суть Масленицы: битва двух богинь”, 12. marts.
Jepsen, Harald Hartvig og Poulsen-Hansen, Lars Peder. 2025. ”Ukraines historie”. Lex, sidst ændret 6. november 2025.
DJangi, Parissa. 2026. ”The butter-soaked holiday that says goodbye to winter”. National Geographic, 20. februar.
Hilton Saggau, Emil: religion i Ukraine i Lex på lex.dk. Hentet 9. marts 2026 fra
Lind, John Howard: Ruslands historie indtil 1689 i Lex på lex.dk. Hentet 9. marts 2026 fra
Kommentarer