Rusland og de slaviske lande har alle fortællinger om Baba Yaga, men hvemer hun?
Baba Yaga var formentlig oprindelig en gudinde fra den før-kristne tro, der med kristendommens indtog blev en del af folketroen og folkefortællingerne som en heks.
Baba Yaga nævnes første gang i 1755 i en bog om Rusisk grammatik. Her nævnes flere slaviske guddomme og sammenlignes med de romerske guddomme, som de minder mest om. Baba Yaga nævnes også her, men hun har ikke nogen romersk guddom at sammenlignes med. Baba Yaga var særlig og hun passede ikke ind i skabelonen for guddomme, men var uafhængig.
Da de slaviske lande var skriftløse frem til kristendommens indtog ved vi ikke meget om den før kristne religion ig heller ikke om BabaYaga. Det er dog foreslået at Baba Yaga har været en gudinde, der var associeret med døden, skovene og de vilde vandløb.
Skove og vandløb var livgivende, men også glubske og farlige, ligesom Baba Yaga.
I folkefortællingerne er Baba Yaga ofte en ond gammel heks, der boede i skovene og som stjal og åd børn, men hun kunne også være en venlig ældre dame der hjalp.
Baba Yaga er uforudsigelig og fungerede som en trickster, der satte gang i fortællingens handling, på godt og ondt.
Baba Yaga boede i et hus der vandrede rundt i skovene på lange tynde kyllingeben.
Baba Yaga selv fløj i en morter og til tider kunne hun have to søstre eller døtre.
Hun beskrives ofte som hæslig, med en lang næse og en frastødende krop.
Hendes navn er omdiskuteret, men kan betyde Bedstemor Heks.
I dag er Baba Yaga dyrket som et billede på kvindelighed, en gudinde der krævede respekt og som kunne være både hjælpsom og drabelig.
Hun lever udenfor samfundets normer og er uafhængig, selvstændig og handlekraftig.
Baba Yaga har i moderne tid været inspiration til flere karakterer i moderne kunst. I Danmark kendes hun bl.a. fra Jacob Martin Striids børnebøger.
Baba Yaga er denne uges #fredagsgudinder
Foto:
Istock, Ivan Bilibin, public domain, Getty Image, Creative Commons, Alamy
Comentarios