Pressen var til stede, da Rigmor Larsen i 1916 som den første kvinde tog sin afsluttende eksamen i teologi. Eksamensspørgsmålet var ”Begrebet askese”. Til Folkets Avis sagde hun efterfølgende: ”Jeg var forfærdelig bange til Eksamen, ikke fordi den er særlig svær, men fordi der netop blev lagt saa meget mærke til mig, fordi jeg var den første kvindelige Teolog.” Da kvinder i 1875 fik adgang til at studere på universitetet gjaldt det alle fag på nær teologistudiet. Først i 1904 blev adgangen åbnet også til dette fag, selv om der reelt var meget sparsomme erhvervsmuligheder. At blive præst var udelukket og de første kvindelige teologer blev, hvis de overhovedet brugte deres uddannelse, ansat som fx religionslærere i folkeskolen eller i de private pigeskoler. Det gjaldt også for Rigmor Larsen, som i 1917 blev ansat i Københavns skolevæsen. Frem til 1947, hvor lovgivningen blev ændret, så kvinder kunne blive præster, blev der uddannet meget få kvindelige teologer. Først i 1970’erne voksede antallet af nyuddannede kvindelige teologer til omkring 25 % for så i 1990’erne at udgøre over 50 %. Du kan finde flere tal på kvindelige teologer fra 1920-2014 i publikationen ”Kvinder og mænd i 100 år - fra ligeret mod ligestilling”, som blev udgivet af Danmarks Statistik i 2015. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=22699&sid=kvind Dette er en del af samarbejdet mellem Kvindernes Religionshistorie og Kønsforskning Det Kongelige Biblioteks, samarbejde om 75 året for kvindelige præster i Danmark. Fotos: Den første kvindelige teolog ved Eksamensbordet, 1916. Public domain.

I kvindernes påskeberetning er det påskedag. Det er i dag at kvinderne vender tilbage til den gravlagte Jesus. Maria Magdalena af Giovanni Girolamo Savoldo 1535-1540 Præcis hvor mange og hvilke kvinder det er varierer i evangelierne, men i alle tilfælde er Maria Magdalene fremtrædende. Det er Maria Magdalene der finder Jesus genopstanden, men de præcise omstændigheder er altså forskellige i de fire evangelier. Maria Magdalene er omdiskuteret i religionshistorien. Hun er i den tidlige kirkehistorie blevet stemplet som prostitueret og angrende synder, hvilket ikke fremgår af skrifterne. Hun er ved hjælp af Dan Browns forfatterskab blevet set som Jesus hustru, men heller ikke dette er der belæg for. Penitent Magdalene af El Greco 1570. Maria Magdalenes betydning kan blandt andet ses ved at hun er den mest fremtrædende kvinde i evangelierne. Hun nævnes først, bortset fra én gang, hvor Jesu mor Maria nævnes før hende. Maria Magdalene er omtalt med sit eget navn og ikke omtalt som søster til, hustru af, eller andet tilhørsforhold til en mand, hvilket ellers er tilfældet med kvinderne. Der er mange udlægninger af begivenhederne og mange evangelier, der ikke kom med I den endelige bibel. Disse skrifter kaldes apokryfe, hvilket vil sige hemmelige eller skjulte. I 1948 fandt man et apokryft evangelium i Maria Magdalenes navn. Her er Maria den nærmeste discipel til Jesus og hun er en konkurrent til apostlen Peter. Maria Magdalene har haft en stor betydning og hendes rolle er uhyre interessant og det kommer vi til at se meget mere på. Rigtig god påske. Foto: Maria Magdalena af Giovanni Girolamo Savoldo 1535-1540. Public domain. Penitent Magdalene by El Greco 1570. Public domain. Litteratur: De skjulte ledere, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal Maria Evangeliet, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal Biblenonline

Det er sabbat, lørdag, i påskeberetningen og kvinderne i Jesu følge holder sabbatten i hævd. Sabbat er hebraisk og betyder ”ophør” eller ”hvile”. Denne dag er den jødiske hviledag og denne holder kvinderne i Jesu følge hellig, da Jesus og hans tilhængere var jøder. De tre kvinder i Jesus grav af Irma Martin 1843 ”Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud.” (Lukasevangeliet kapitel 23 vers 55) Sabbattens helligholdelse skyldes den første skabelsesberetning i Det Gamle Testamente. Her skaber Gud verden på seks dage og hviler på den syvende. I den jødiske kalender er lørdag den sidste dag i ugen og søndag er den første dag i ugen. ”Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.  På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.  Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det var himlens og jordens skabelseshistorie.” (1. Mosebog kap 2) Aflejringen af Raphael 1507 Ifølge de ti bud skal man hvile den syvende dag ligesom Gud gjorde det og dette blev helligholdt i det jødiske samfund på Jesus tid. I 321 gjorde Konstantin 1. søndag til hviledag i Romerriget, da det var denne dag Jesus genopstod. Den helligste dag blev hermed i kristendommen søndag, og senere i 600-tallet ændrede profeten Muhammed igen den helligste dag i islam til at være fredag. Følg med i morgen hvor vi finder kvinderne og snart ser vi meget mere til Maria Magdalene og Maria Jesu mor Foto: Aflejringen af Raphael 1507. Public domain De tre kvinder i Jesus grav af Irma Martin 1843. Public domain. Litteratur: Mägtiga Marior, Sisse Marie Kromann i: Historiskan https://denstoredanske.lex.dk/sabbat Gammeltestamentlige religion, Hans Jørgen Lundager Kirkehistorie, Martin Schwartz Lausten Biblenonline Tag endelig kontakt ved fejl eller mangler

Skøge, femme fatale, feminist og religiøs reformist. Portræt af Anne Boleyn Anne Boleyns (ca. 1507-1536) historie er vidt berømt, men der er givet mange forskellige versioner af hvem Anne Boleyn var.   Historierne om Anne rummer det hele, spænding, begær, drab og kærlighed. Det lykkedes Anne at få Henrik VIII til at annullere sit ægteskab fra dronning Katharina af Aragonien og dermed bryde med katolicismen og paven i Rom. Anne blev Henriks anden kone, var dronning i 3 år og endte med at blive halshugget for utroskab og blodskam. Anne Boleyn var datter af fornem familie og blev hofdame for Henrik VIII's søster Mary og fulgte med hende til Frankrig. Anne var flere år i det franske hof og lærte det franske sprog, musik og flere andre egenskaber. Da Anne returnerede til det engelske hof, var hun vidende, dannet og besad alle de nye og Henrik VIII mødte Anne Boleyn for første gang. Maleri fra 1835. Daniel Maclise. Public domain moderne tanker, også indenfor religionens verden. Henrik VIII blev betaget af hende og selvom han allerede havde haft Anne's søster Mary som elskerinde, ville han nu have Anne. Anne afviste dog Henrik ved flere lejligheder og Henriks jagt gik ind. I breve til Anne, der i dag opbevares i Vatikanet, kan vi se at Henrik krænger sit hjerte og sit begær ud til hende. Vi kan ud fra Henriks breve se at Anne afslår og nægter at blive hans elskerinde. Hun vil ikke være sammen med ham før han gifter sig med hende og gør hende til dronning. Brev til Anne Boleyn fra Henrik VIII, september 1527. Biblioteca Apostolica Vaticana, Vat. Lat. 3731A, fol. 15r. Public domain Henrik var på daværende tidspunkt stadig gift med Katharina af Aragonien, der ikke længere var fødedygtig. Flere af Henrik og Katharinas børn var døde ved fødslen eller kort efter. Kun datteren Mary overlede, men Henrik havde brug for en mandlig arving for at legitimere sin egen og sin slægts ret til den engelske trone. Den unge Anne kunne stadig give ham denne arving og det tiltrak ham om muligt endnu mere end Anne selv. Emanuel Gottlieb Leutze, The Courtship of Anne Boleyn, 1846. Smithsonian American Art Museum. Public domain I syv år fortsatte Henriks jagt og begær efter Anne. 7 år hvor Anne tjente som hofdame for Henriks hustru Katharina som han allerede var gift med. Spænding ved hoffet beskrives som sprængfarlig. Længe forsøgte Henrik at finde udveje ud af ægteskabet med Katharine og han nærlæste Biblen og flere tekster, der ellers var dømt kætterske af katolicismen. Anne viste ham flere nye vinkler på troen og blandt andet viste hun ham, at der intet stod om paven I Biblen. Derimod var størstedelen af den katolske tro bygget på en senere traditioner og en lang kirkehistorie. Anne Boleyn illustreret af Josefine Kofoed @queensinink Henrik forsøgte igen at få ægteskabet til Katherina annulleret og forbilve på god fod med paven, men uden held. Både Anne og Henrik var overordnet katolske, men havde reformatoriske undertoner. Det vigtigste for dem var dog at kongen skulle være udvalgt af Gud og ikke af paven, hvilket gav kongen den absolutte magt og dermed også til at annullere ægteskabet. Til sidst annullerede Henrik selv ægteskabet med Katharina og dermed brød han med paven og satte sig selv som det religiøse overhoved i England. Han sendte Katharina bort og giftede sig med Anne Boleyn i 1933. Vielse af Henrik VIII og Anne Boleyn. Public domain. I en storslået kroning 1. Juni 1933 blev Anne dronning. Her forsøgte Henrik at vende det engelske folk bort fra Katharina og i stedet tage Anne som deres dronning. Det lykkedes dog ikke. Katharina var en højt respekteret og agtet dronning og Annes rygte som hore, forføreske og meget andet, var svært at hviske bort. Anne blev hurtigt gravid og fødte Elisabeth I den 7. September 1533. Begge forældre var skuffede over at barnet var en pige, men glade for at de havde fået et sundt og levende barn. Dette tydede på at de ville kunne få flere levedygtige børn og vigtigst en søn. Anne levede under et enormt pres for at få en søn. Et pres som hun ikke kunne indfrie uden at hendes krop var med hende. Efter fødslen af Elizabeth skal Anne igen have været gravid, men der var hverken fødsel eller dødfødsel og flere mener at det må have været en indbildt graviditet. Elizabeth, c.1546. William Scrots (active 1537-53), Royal Collection Trust / © Her Majesty Queen Elizabeth II 2017 Anne var en anderledes dronning end Katharina.  Hun havde meninger, talte højt og underholdt ved selskaber. Alle de ting der havde vakt kongens kærlighed, interesse og begær, irriterede ham nu. Som dronning skulle hun var en passiv støtte og en god repræsentant. Henrik og Annes forhold begyndte at krakkelere og særligt Henriks begejstring for Annes hofdamer ville hun ikke acceptere. Hun ville ikke tillade elskerinder, hvilket ellers var kotume for dronninger. Henrik og Anne forsøgte at få Katharina og Mary til at anerkende Anne som dronning og Annes børn som foran Mary i arvefølgen. Begge nægtede dog. Anne sikrede sig yderligere at Mary ikke kaldte sig prinsesse og ikke havde royale privilegier. Katharina blev syg og hendes sygdom samt Henriks fald fra sin hest ved en rideulykke, gjorde ham opmærksom på sin egen dødelighed. Katharina døde kort efter og samme dag aborterede Anne med en 15 uger gammel søn. Dette var for meget for Henrik der trak sig fra Anne. Anne i de sidste dage inden henrettelsen. Maleri fra 1835 af Edouard Cibot. Public domain. Anne blev dømt for forbrydelser som højforræderi, utroskab og blodskam. Hun nægtede alle anklager, men den 3. maj 1536 blev Anne ført til Tower i London. Den 19. maj samme år blev hun halshugget. Indenfor 24 timer efter Annes henrettelse forlovede Henrik sig med Annes hofdame Jane Seymor. Jane seymor blev Henriks 3. hustru og hende ser vi på i næste opslag.   Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Fotos: Portræt af Anne Boleyn. Public domain. Henrik VIII mødte Anne Boleyn for første gang. Maleri fra 1835. Daniel Maclise. Public domain. Brev til Anne Boleyn fra Henrik VIII, september 1527. Biblioteca Apostolica Vaticana, Vat. Lat. 3731A, fol. 15r. Public domain. Emanuel Gottlieb Leutze, The Courtship of Anne Boleyn, 1846. Smithsonian American Art Museum. Public domain. Anne Boleyn illustreret af Josefine Kofoed @queensinink. Tilladelse af Josefine Kofoed til brug af foto. Vielse af Henrik VIII og Anne Boleyn. Public domain.  Elizabeth, c.1546. William Scrots (active 1537-53), Royal Collection Trust / © Her Majesty Queen Elizabeth II 2017 Anne i de sidste dage inden henrettelsen. Maleri fra 1835 af Edouard Cibot. Public domain. Litteratur: Joanna Denny (2004): Anne Boleyn: A new life of England's tragic queen Professor E.W. Ives (2004): The Life and Death of Anne Boleyn Lex Den Store Danske A World History of Christianity, Hastings Yderligere se linktree Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Jane Seymour (1508-1537), var Henrik VIII's tredje hustru. Indenfor 24 timer efter halshugningen af Henriks anden hustru Anne Boleyn, blev Henrik trolovet på ny med Jane. 11 dage efter blev de viet og Jane blev den nye dronning af England. Jane Seymour, Hans Holbein den yngre. Public Domain Jane beskrives overordnet som modsat Anne Boleyn. Janes valgsprog var meget sigende ”bundet til at adlyde og tjene”, hvilket også karakteriserede hendes stil som dronning. Hvor Anne talte højt, ytrede sine meninger og blandede sig i Henriks ledelse af riget, så var Jane en mere passende dronning. Hun var rolig, blandede sig ikke, men støttede blot sin mand. Både Anne og Katharina var lærde og bekendte med udlandets tanker og strømninger og havde markante holdninger. Jane var en helt igennem engelsk adelig kvinde og det blev hendes varemærke. For det engelske folk blev Jane fremstillet som jomfruen der trådte i stedet for Anne, der var stemplet som en hore, en religiøs rebel og en uværdig dronning. Jane Seymour var ikke lige så fornem som sine forgængere, men stadig fra en yderst ambitiøs familie. Hendes brødre var venner med kongen og Jane var på hoffet som hofdame for først dronning Katharina og senere Anne Boleyn. Da Henrik stadig var gift med Anne Boleyn var der rygter om at han var begejstret for Jane. Anne var rasende over det, da hun ville ikke dele sin mand, og Anne vidste jo hvor en flirt kunne føre hen. Portæt af Jane Seymour fra 1800-tallet. Public Domain. Jane siges at have været mild og god, men hun var dog alligevel kynisk nok, eller ambitiøs nok, til at kunne finde sin bryllupskjole og planlægge trolovelse med Henrik under retssagen og halshugningen af Anne Boleyn. I det øjeblik henrettelsen af Anne var udført tog Henrik hen til Jane og de blev trolovet. Hendes mildhed bundede formentlig mere i at hun ikke blandede sig i religiøse og politiske ærinder. Blot én gang sagde Jane sin mening og det var da Henrik lukkede klostrene og flere protesterede. Jane var primært konservativ i sin tro og ønskede formentlig at man beholdt katolicismen i sin oprindelige form. Jane blev dog med det samme sat på plads af Henrik og hun sagde ikke fra over for ham igen. Jane satte sig for at samle Henriks familie og hun forsøgte at forene Henrik med hans datter Mary. Prins Edvard i 1538.  Hans Holbein den yngre. Public Domain. Jane havde kendt og støttet Katharina og havde et ønske om at hjælpe Mary. Mary blev Janes faste støtte og ven, de var tæt på hinanden i alder og delte religiøs overbevisning. Det tog lidt tid før Jane blev gravid, til Henriks irritation og frustration. Til sidst lykkedes det dog og Jane fødte i 1937 den længe ventede søn og mandlige arving, Edvard VI. Der var stor jubel hos Henrik og England fejrede. Fødslen endte dog med at koste Jane livet da hun 12 dage efter gik bort midt i det engelske folks glædesrus. Årsagen til dødsfaldet er omdiskuteret, men det var ikke unormalt at dø efter en fødsel på denne tid. Fødslen havde været hård og varet længe. Dårlig hygiejne, komplikationer, m.m. kunne bl.a. give såkaldt barselsfeber og slutteligt koste livet for den barslende kvinde. Jane Seymour illustreret af Josefine Kofoed @queensinink Stemningen i England skiftede til sorg og Henrik beskrives som ulykkelig og deprimeret. I offentligheden blev Jane fremstillet som den hustru Henrik elskede mest og han fik hende malet ind på portrætter post humt, efter hendes død, i stedet for hans nye hustruer. Jane fik som den eneste af Henriks hustruer en dronningeværdig begravelse og blev begravet ved siden af ham i St. George Chapel. Ud fra vores tilgængelige kilder hersker der dog tvivl, om hvorvidt Jane virkelig var denne yndlings hustru, eller om det ikke snarere var propaganda opbygget af Henrik og hans hof. Kopi af vægmaleri bestilt af Henrik VIII i 1537. Viser forrest Henrik VIII og Jane Seymour bagerst Henriks far Henrik VII, hans mor Elizabeth af York. I midten er en indskrift der hædrer Henrik VII og Henrik VIIIs evner som konger. Kopi af George Vertue (1684-1756) Royal Collection Trust. Ser man nærmere på hvad Henrik foretog sig i sin sorg og depression, så var der ikke store ændringer i han færden. Han fortsatte sit royale, festlige liv og gemyt. Ved at fremføre Jane som den ideelle hustru, som fejlfri og som moderen til arvingen, legitimerede Henrik sin og sin slægts ret til tronen. Yderligere hjalp dette billede af den store kærlighed på Henriks offentlige image. Henriks kærlighedsliv blev nu fremstillet som om han var den gode konge, kongen der blev korrumperet af sine forrige hustruer, og nu var den sørgende enkemand, da den sande dronning, hans yndlingshustru gik bort. Henriks liv gik videre og han nåede at få yderligere 3 hustruer som vi snart skal møde. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie.   Portætter af Henrik VIII's seks hustruer. Public domain. Fotos: Jane Seymour, Hans Holbein den yngre. Public Domain Portæt af Jane Seymour fra 1800-tallet. Public Domain. Prins Edvard i 1538.  Hans Holbein den yngre. Public Domain. Jane Seymour illustreret af Josefine Kofoed @queensinink. Tilladelse af Josefine Kofoed til brug af foto. Kopi af vægmaleri bestilt af Henrik VIII i 1537. Kopi af George Vertue (1684-1756) Royal Collection Trust. Public domain. Portætter af Henrik VIII's seks hustruer. Public domain. Litteratur: Jane Seymour, Elizabeth Norton, Amberley Publishing, 2010 The Oxford Companion to British History, Jane Seymour, John Cannon Lex Den Store Danske A World History of Christianity, Hastings Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Anne af Kleve (1515-1557) var den fjerde Hustru til Henrik VIII og nok også den heldigste af Henrik VIIIs seks hustruer. Anne af Kleve. Af Holbein den yngre. Public Domain Hun var ikke heldig på grund af at brudeparret havde det godt, men snarere fordi Henrik ikke var tilfreds med hende. Henrik mente at Anne af Kleve var en stor skuffelse, særligt hendes udseende, og brylluppet blev annulleret efter blot 5 måneder. Det er primært sådan historien husker Anne af Kleve, som utiltalende og fravalgt, men der er meget mere ved Anne af Kleve. Faktisk medførte annulleringen af ægteskabet at Anne fik en skilsmisseordning med en stor formue, en høj status ved det engelske hof, og at hun slap ud af et forhold til Henrik VIII med livet i behold. Henriks fjerde ægteskab Efter Henriks tredje hustru Jane Seymors død, Oliver Cromwell. Maleri, færdiggjort efter Samuel Copper 1657. Public domain skulle Henrik have en ny hustru og også gerne en søn mere, som ”reserve.” Henrik var dog ikke på udkig efter en hustru, da han ønskede forelskelse og begær, og ikke et politisk arrangeret fornufts ægteskab. Men han havde brug for en hustru, samt en søn mere, og det blev Thomas Cromwell ( 1485-28.7.1540) , der skulle arrangere det. Cromwell var adelsmand og Henriks nærmeste rådgiver. Henriks relationer i Europa var kritiske efter hans brud med paven. Derfor skulle et ægteskab gerne skabe nye alliancer. Cromwell og Henrik fik hofmaleren Holbein den yngre, til at male flere kvinder fra fornemme familie i Europa, som Henrik kunne vælge ud fra. Efter Henriks kærligheds historik var han dog ikke i så høj kurs på ægteskabsmarkedet, trods sin magt og vælde. Han havde Hertuginde Christine af Lothringen, født prinsesse af Danmark. Malet af Hans Holbein den Yngre i 1538. Portrættet er i National Gallery i London. Public domain. annulleret et ægteskab, fået halshugget sin anden hustru og hans sidste hustru var død ved fødslen af hans søn. Den danske Christine af Danmark (1521-1590), datter af Kong Christian II, skal blandt andet have afvist Henriks interesse for hende. Anne af Kleve Valget faldt på Anne af Kleve. Kleve lå i nutidens Tyskland og var et mindre hertugdømme, der ligesom England havde brudt med paven og nu stod i et religiøst limbo, hvor de var katolske, men havde alliancer med protestantiske riger og regenter. Anne af Kleve var datter af Hertugen af Kleve og derfor en perfekt politisk forbindelse. Hun var også en af de forbindelser, der stadig var interesseret i at ægte Henrik på trods af historiken. Anne af Kleve blev udvalgt blandt andre kvinder for sin skønhed og familiens magt og alliancer. På denne måde var Henrik VIII’s valg af hustru, for første gang et klassisk og politisk ægteskab for en konge på denne tid. Anne af Kleve. Af Holbein den yngre. Public Domain Vi har stadig maleriet som hofmaleren Holbein den yngre malede af Anne af Kleve og det viser os den unge Anne. Anne af Kleve er i typiske fornemme tyske gevandter og bestemt ikke så utiltalende, som hun er husket for i den senere historie. Det er uvist om hun er forskønnet af maleren for at fremme interessen hos kongen, men uanset hvad blev Henrik betaget af hendes portræt, men skuffet ved synet af hende I virkeligheden. Der har været et stort fokus på Annes udseende i historien, da vi kender til Henriks forstødelse af hende og hans omtale af hende som "the Flanderen Mare", hvilket er en meget stor og tung hest fra Flandern. Der er dog sjældent fokus på Henrik selv. Henrik var ikke længere den unge, atletiske mand han var tidligere. Efter Henrik først var faldet af sin hest og dernæst havde mistet Jane Seymours, var han blevet en stor mand rent fysisk. Han vægt var øget gevaldigt og han var ikke længere helt ung. Dette nævnes dog sjældent. Fokus er primært på hans hustruer, deres dannelse og særligt deres fysiske fremtoning. Ægteskabet Henrik VIII, 1540. Hans Holbein den yngre. Palazzo Barberini, Rom. Public domain. Anne blev som 24 årig sendt på den lange rejse til England for at blive gift med Henrik VIII. Henrik, der var romantikker, ville dog lave en romantisk gestus. Sammen med fem af sine mænd overraskede han Anne på hendes rejse igennem England, da hun holdt hviledag I Rockchester Castle. Han mødte hende med et kram og en nytårsgave og Anne, der formentlig ikke vidste hvem han var, og ikke forstod engelsk, reagerede høfligt, men ikke så begejstret og romantisk, som Henrik havde håbet på. Henrik skal efterfølgende have råbt til Cromwell ”I Like Her Not", men da ægteskabskontrakten var underskrevet var der ikke meget at gøre. Få dage efter, den 6. Januar 1540, blev Anne og Henrik gift, selvom Henrik allerede havde udtrykt sin utilfredshed med sin brud. Henrik kunne ikke fuldbyrde ægteskabet og de to havde aldrig samleje på trods af at de delte seng. Han mente at hun var utiltrækkende, og direkte frastødende. Flere har dog spekuleret i om Henrik mon led af impotens. Henrik udtrykte gentagne gange at han var yderst skuffet over Annes udseende og optræden, og han ville ud af ægteskabet så hurtigt som muligt. Anne var meget anderledes end Henriks andre kvinder. Hun havde levet et trygt og isoleret liv med sin mor og søskende i Kleve. Hun var ikke uddannet, kunne ikke danse, synge eller underholde, som Henriks forrige hustruer og elskerinder. Hun talte også kun tysk og skulle have en tolk med, ved alle samtaler. Derudover var Anne moderigtig i Tyskland, men ikke i England, hvor den franske mode var det dominerende. Henrik var skuffet over Annes færden og synes bestemt ikke at hendes skønhed levede op til maleriet af hende. Henrik var formentlig i bund og grund dybt skuffet, da han troede at han skulle blive stormende forelsket i Anne, men ikke kunne. Anne af Kleve. 1540. Bartholomäus Bruyn den ældre. Wikimedia Commons. Anne var dog kendt som både køn, venlig og vellidt. Hun var en yndet kvinde og hun dannede flere stærke relationer, bl.a. til Henriks døtre Mary og Elizabeth. Hun var høflig, hun ville gerne gøre Henrik glad, men det lykkes ikke og ægteskabet endte efter blot 6 måneder. Annuleringen Henrik ønskede at komme ud af ægteskabet uanset hvad og det fortalte han til Cromwell. Cromwell ønskede dog at ægteskabet skulle fortsætte af rent politiske årsager, og fordi det var Cromwell selv, der havde sat ægteskabet i stand. Henrik ville finde en udvej og han gik Annes fortid igennem og argumenterede for, at Anne havde været lovet bort i sin barndom, og at denne aftale ikke var blevet brudt. Barndomstrolovelser var dog almindelige på denne tid og ellers ikke en hindring, men Henrik fandt her sin udvej. Hele annulleringen foregik igennem tolke og andre personer end Henrik og Anne selv. Han fik sine folk til at ordne det og brugte i stedet tiden på Annes hofdame Katherine Howard, som havde vækket hans interesse. Anne forholdt sig stille og man kan forestille sig at hun må have været bange, da hun har kendte til både Katharina af Aragonien og Anne Boleyns tidligere grumme skæbner. Anne er pragmatisk og hun gjorde som kongen ønskede og sendte ham endda vielsesringen retur. Henrik og Anne blev gift i januar 1540 og brylluppet blev allerede annulleret i juni samme år. Anne gjorde klogt i at forholde sig passivt og føje Henriks vilje, og som belønning fik hun en favorabel skilsmisse. Henrik var allerede videre og Katherine Howard, der var Annes hofdame, ønskede Henrik nu at ægte og gøre til dronning. Blot én måned efter annulleringen af ægteskabet med Anne, blev Henrik gift med Katherine Howard og hun blev den femte dronning. Katherine Howard, Wenzel Hollar. Public domain. Anne og selvstændigheden De fleste historier om Anne af Kleve slutter her og det er kun de seks måneder som hustru, der erindres. Der er dog meget mere ved Anne, der også bør huskes. Anne forblev i England, da hendes forældre var gået bort og hun ikke ønskede at vende tilbage til Kleve i vanære. I hendes skilsmisseordning, var det heller ikke tilladt for hende, at forlade landet, da Henrik ville sikre sig at hun ikke påstod, at hun var dronning. Hendes skilsmisse var yderst favorabel for Anne. Hun fik slotte, penge, og et liv uden forpligtelser. Hun behøvede ikke længere være gift med en utilregnelig konge, og Henrik var så lettet og glad for annulleringen og Annes reaktion, at han gav hende titlen som "kongens søster." Det var en fornem titel der satte hende lige under Henriks døtre. Anne var dermed stadig en del af hoffet og hun havde en høj status og var afholdt. Anne forblev i tæt kontakt med Henrik og hans døtre Mary og Elizabeth, og også efter Henriks død var hendes relation til døtrene tæt. Efter annulleringen kunne Anne nyde et selvstændigt liv, som de færreste kvinder på denne tid var forundt. Hun kunne nyde livet med sine rigdomme, slotte, og sin frihed. Hun kunne dog ikke gifte sig igen, men forblev enlig til sin død. Anne af Kleve illustreret af Josefine Kofoed @queensinink Annes eftermæle Anne er husket som utiltrækkende, som den fravalgte og afsatte hustru, men hun var i virkeligheden formentlig den heldigste af Henrik VIIIs seks hustruer. Hun blev aldrig kronet dronning, men hun slap ud af ægteskabet med rigdom, status og ikke mindst med livet I behold. Cromwell blev senere dømt til døden og det er ofte blevet sat i forbindelse med hans rolle ved ægteskabet til Anne af Kleve. Henrettelsen af Cromwell var dog senere og højst sandsynligt ikke på grund af Anne of Kleves. Anne var aktiv ved hoffet resten af sit liv og var anset som et medlem af den kongelige engelske familie. Som den eneste af Henriks hustruer levede Anne af Kleve længere end Henrik VIII. Anne fik en god skilsmisse ordning og hun beholdt en god og varm kontakt med Henriks datter Mary og særligt Elizabeth, den senere Elizabeth I, helt frem til sin død. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Fotos: Anne af Kleve. Af Holbein den yngre. Public Domain Oliver Cromwell. Maleri, færdiggjort efter Samuel Copper 1657. Public domain Hertuginde Christine af Lothringen, født prinsesse af Danmark. Malet af Hans Holbein den Yngre i 1538. Portrættet er i National Gallery i London. Public domain. Anne af Kleve. Af Holbein den yngre. Public Domain Henrik VIII, 1540. Hans Holbein den yngre. Palazzo Barberini, Rom. Public domain. Anne af Kleve. 1540. Bartholomäus Bruyn den ældre. Wikimedia Commons. Katarina Howard, Wenzel Hollar. Public domain. Anne af Kleve illustreret af Josefine Kofoed @queensinink. Tilladelse af Josefine Kofoed til brug af foto. Litteratur: Anne of Cleves, Elizabeth Norton, Amberley Publishing, 2010 The Marrying Anne of Cleves, the royal protocol in early Modern England. Retha M. Warnicke, Arizona State University, 2000. Anne of Cleves: Henry VIII's Unwanted Wife, Sarah-Beth Watkin, Winchester: Chronos Books, 2018 Den Store Danske, Anne af Kleve Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Hun var Henrik VIII's femte hustru, men hvem var Catherine Howard? Catherine Howard illustreret af Josefine Kofoed @queensinink Catherine er i historien blevet husket som alt fra en forførerisk hore til et uvidende barn og et uskyldigt offer. Brylluppet mellem Henrik VIII og Catherine Howard stod blot 19 dage efter at hans ægteskab med Anne af Kleve var blevet annulleret. Catherine var hofdame for Anne af Kleve, Henriks fjerde hustru, og Henriks interesse for Catherine har muligvis været en af årsagerne til at han ønskede brylluppet annulleret og ikke kunne fuldbyrde det. Hun var ganske ung da hun blev gift med den aldrende Henrik VIII. Hun var formentlig blot en teenager og ikke mere end mellem 15-21 år. Henrik var 49 år og altså omkring 30 år ældre end hende. Årsagen til spekulationerne om hendes alder, skyldes at hendes fødselsår er ukendt, men forskere har fundet at hun må være født imellem 1518-1524. Selv på denne tid var hun en ung brud, for den aldrende konge, men Henrik var betaget af hendes ungdom, skønhed og overøste hende med gaver og omtalte hende som sin ”rose uden torne” og sin "juvel". Catherine nåede dog kun at være dronning i et år, hvorefter hun blev dømt for blandt andet utroskab og blev henrettet ved halshugning I 1542. Ung kvinde, muligvis Catherine Howard, Hans Holbein den yngre. Public Domain Udlægningen af hendes fortælling har skiftet alt efter hvilken tid hendes historie blev fortalt i. Med nutidens øjne vil hendes fortælling formentlig være om et barn, der var udsat for, hvad der kan tolkes som seksuelt overgreb, af sin ældre musiklærer, dernæst af sin bedstemors sekretær, og som blev presset af sin ambitiøse familie til at blive gift med den 30 år ældre konge Henrik VIII. Der er altid en fare forbundet med at sætte nutidens syn nedover fortiden, men Catherine Howards historie har stadig vakt genklang i vores tid, da den sætter kvindesynet i højsædet. Hvem hun var er svært at sige med de få informationer vi har, men dem vi har er til gengæld spændende, fascinerende og uhyggelige. Barndom Det meste af det vi ved om Catherines barndom og ungdom er fra efterforskningen og forhørene, der foregik inden henrettelsen af hende. Det er retrospektivt og med øje for hendes ægteskab med kongen og de anklager hun var underlagt. Hun var datter af en adelig familie, men ikke en velstående familie og Catherine var det tiende Barn. Catherine var kusine til Henriks anden hustru Anne Boleyn, og grankusine til Henriks tredje hustru Jane Seymor. Den sparsomme rigdom familien havde tilbage, gik i arv til den førstefødte søn. Da Catharina var barn døde hendes mor i 1924. Catherine og nogle af hendes søskende blev derfor senere sendt til hendes fars stedbedstemor Agnes Tilney, hertuginden af Norfolk, for at blive opdraget og dannet. Her var flere adelige unge, der blev udlært til at være dannede unge mennesker, men opsynet med dem var ringe. Agnes Tilney var ofte borte ved hoffet og de unge piger på hendes gods, var ladt meget uden særligt opsyn. Mulugvis, Agnes Tilney. Indgraveret længe efter hendes død. Public Domain Da Catherine var blot en meget ung pige i 1536 havde Catherine en relation til sin musiklærer, Henry Mannox. Omstændighederne af denne relation er meget omdiskuteret, både med hensyn til alderen på begge parter og med hensyn til om der var tale om tvang og overgreb. De to skulle aldrig have haft direkte samleje, men været sammen på diverse seksuelle måder. Mannox alder er omdiskuteret, men man regner med at han var midt i 30’erne da han havde sin relation med den purunge, muligvis blot 12 årige, Catherine.Catherines unge alder taget i betragtning samt den skæve magtbalance i relationen, lærer og elev, er det i hvert fald med nutidens øjne et overgreb. I 1538 afsluttede Catherine relationen og Mannox giftede sig med en anden. Samtidig indledte Catherine et forhold til Frances Dereham, Agnes Tilneys sekretær. Deres forhold var fuldbyrdet seksuelt og hvorvidt de indgik en aftale om ægteskab diskuteres den dag i dag. De skal have tiltalt hinanden ”hustru” og ”mand”, men forholdet endte da Agnes Tilney fik nys om deres relation. Frances blev dernæst sendt til Irland, men han og Catherine indgik muligvis en aftale om at gifte sig, når han vendte tilbage igen. Catherine ved hoffet Catherines familie havde forbindelser og hendes onkel, Hertugen af Norfolk, fik Catherine ind som hofdame for Anne af Kleves, Henrik VIII’s 4. Hustru. Henrik fattede hurtigt interesse for Catherine, da hun var alt det Anne af Kleve ikke var. Hun var tiltrækkende, dannet og underholdende. Maleri af en ung kvinde muligvis Katherine Howard. Hans Holbein den yngre. Public Domain Henrik blev hurtigt betaget af hende og der er teorier om at det muligvis var lige netop målet for Catherines onkel, at få kongen til at vælge Catherine som sin hustru, og dermed give familien mere magt og rigdom. Særligt kunne Catherine påvirke Henrik religiøst. Catherine var katolik og af katolsk familie og dette kunne måske få kongen til gå tilbage til katolicismen. Catherine selv udviste ikke stor interesse for religion og politik, men var begejstret for dans, musik og tøj. Som Henriks betagelse af Catherine voksede, fik hun og hendes familie mere magt, jord og rigdom, som Henrik forærede hende. Anne af Kleve skal også have udtrykt bekymring over Henriks betagelse af hendes unge hofdame. Bekymringerne holdt stik og 19 dage efter annulleringen af Henriks ægteskab med Anne af Kleve, blev Catherine og Henrik gift. Brylluppet stod på selvsamme dag som Henriks tidligere rådgiver Cromwell blev henrettet. Cromwell havde stået Henrik nær, men havde lavet flere fejl, blandt andet ved at arrangere Henriks ægteskab med Anne af Kleve. At Henrik giftede sig med Catherine den dag Cromwell blev henrettet viser Henriks hævngerrighed og manglende empati. Catherine blev ikke kronet og fungerede ikke aktivt som dronning på grund af sin unge alder, men dronning var hun, og hende og Henrik fejrede deres ægteskab ved flere lejligheder. Catherine levede et liv med alverdens dyre kjoler, smykker og rigdomme, som Henrik forærede sin unge brud. Catherines valgsprog var ”No other will but his” oversat til ”Ingen anden vilje end hans”, men Catherines interesse for Henrik var formentlig sparsom og mere bundet op på familiens ønsker og hendes glæde ved de rigdomme han forærede hende. Hun ansatte flere af sine venner og familie ved hoffet og nød den ekstravagante livsstil. Det engelske folk hyldede Catherine og glædedes over Henriks nye hustru og udsigten til en ung og forhåbentlig fødedygtig dronning. Ukendt kvinde indgraveret som Catherine Howard. Public domain. Henrik selv var ikke længere særligt attraktiv. Han var 30 år ældre end Catherine, hans overvægt var ikke blevet mindre og han havde et stort og betændt sår på sit ben som blev tømt hver dag. dette medførte at hans helbred svigtede og han ikke længere kunne dyrke de aktiviteter han tidligere yndede, såsom jagt, sport og andet fysisk. I Catherine så han muligvis en mulighed for en ny ungdom og en mulighed for at leve mere ubekymret og han gik på slankekur og forsøgte at følge med sin unge viv. Henrik ønskede stadig at få den ekstra mandlige arving til tronen, en reserve. Han havde allerede prinsesse Mary med sin første hustru Katharina af Aragonien, og Elizabeth med sin anden hustru Anne Boleyn. det var dog sønnen Edward med den tredje hustru Jane Seymour, der var vigtig og ham der skulle arve tronen. Skete der noget med Edvard ville tronen være usikker, og derfor behøvede Henrik en søn mere. En ung hustru som Catherine kunne dig give ham flere børn, men det skete ikke. Der er forlydender om en mulig graviditet, men ikke om hverken abort eller fødsel. Flere peger på at Henrik muligvis var impotent og ikke kunne fuldbyrde sit ægteskab til Catherine, ligesom det var tilfældet med Anne af Kleve. Der er flere teorier om at Henrik led af en hjerneskade efter han faldt af hesten ved Jane Seymors død. Dette kunne forklare hans svingende humør og manglende empati. Meget tyder på at Henrik fik en depression, formentlig over visheden om sin egen tilstand, alderdom og utilstrækkelighed overfor sin unge, smukke og virile hustru. Henrik VIII, af Hans Holbein den yngre, National Portrait Gallery, London Catherine må have været bekymret over ikke at være blevet gravid, da hun var bekendt med Henriks hustruers historik. Samtidig skulle Catherine være stedmoder for Henriks børn. Mary, Henriks ældste datter Mary, har været jævnaldrende med Catherine og Mary har formentlig taget afstand fra Catherine, eftersom hun var kusine til Anne Boleyn, den kvinde der var skyld i at Marys mor, Catarina af Aragonien, blev frataget tronen. Elizabeth, Henriks anden datter, var som datter af Anne Boleyn, beslægtet med Catherine og yngre end hende. De to har formentlig stadig ikke haft et særlig nært forhold, men bedre end Mary og Catherines relation. Edward, sønnen, var den absolutte arving og ikke synderligt interesseret i hans fars nye hustru. På denne måde skulle Catherine navigere i en kompleks familie, med forskellige interesser. Catherine skulle også modtage sin tidligere dronning, hvis ægtemand hun overtog, nemlig Anne af Kleve. Anne var stadig en prominent del af hoffet og havde fået titlen ”kongens søster”, ved annulleringen af ægteskabet. Catherine skulle dog have klaret modtagelsen af Anne af Kleve med respekt, diplomati og elegance. Catherine fungerede i det hele taget som en dygtig og præsentabel dronning og Henrik viste hende stolt frem. Catherines fald fra tronen. Catherines fortid indhentede hende dog. Hun gav begge sine tidligere mandlige bekendtskaber en position ved hoffet, men dette skyldtes formentlig et pres fra dem, da de ellers ville fortælle Henrik om deres tidligere forhold. Catherine havde kendskab til Henriks tidligere hustruer skæbne og Har formentlig forsøgt at få mændene til at tie, ved at give dem positioner, status og rigdomme. Rygterne om den unge dronning svirede alligevel ved hoffet. Historier om hvordan hun i sin fortid havde haft intime relationer med andre mænd og fuldbyrdet samleje med i hvert fald én af dem. Det kan virke omsonst at fokusere på Catherines fortid, men det var yderst vigtigt at en kvinde var jomfru inden ægteskabet. Det var derimod ikke vigtigt for manden, og Henrik havde da også været gift 4 gange, havde fået flere børn og haft adskillige elskerinder, men det var uden signifikans. Hvad der virkelig satte rygter i gang var at Catherine indledte en affære under sit ægteskab med Henrik VIII. Catherine havde flere møder med Thomas Culpeper, en mand ved hoffet og de to udvekslede breve. Catherine fik hjælp af sin slægtning Jane Boleyn, der iværksatte at Thomas Culpeper kunne besøge Catherines gemakker. Jane Boleyn var hustru til Anne Boleyns bror, Thomas Boleyn, og Jane havde i sin tid angivet Anne og Thomas for at have haft et incestuøst forhold, hvilket medførte at de blev henrettet for blodskam i 1536. Janes motiver for at angive sin mand og hjælpe Catherine med affæren er omdiskuterede. Muligvis deltog Jane Boleyn i affæren for at få Catherine gravid, så de kunne påstå at det var Henrik VIII's barn, og dermed sikre at Catherine og Jane fik en fast plads ved hoffet. Lady Parker, skitse af Hans Holbein den yngre. Muligvis Jane Parker, gift Boleyn. Public Domain Hoffet var dog småt og flere tjenestefolk og hofdamer så Culpepper komme og gå fra dronningens gemakker og rygterne gik. Catherine har formentlig været betaget af Culpepper og i dag har vi stadig et brev som Catherine skrev til ham og afsluttede med ordene "Yours as long as life endures Katheryn." Viden om både Catherines fortid og nutid nåede til sidst Henrik VIII's nærmeste. Thomas Cramner, Public Domain Henrik var knust ved modtagelsen af brevet og ville ikke tro det. Han iværksatte en stor undersøgelse af sagen. Flere blev forhørt og tortureret, heriblandt Catherine, Jane Boleyn, musiklæreren Mannox, Frances Derham og Thomas Culpeper. Catherine tilstod sin relation til den ældre musiklærerer Mannox med ordene ”Ved smiger og overtalelser af Mannox, som kun en ung pige kan, lod jeg ham på diverse tidspunkter udforske og røre hemmelige dele af min krop, hvilket jeg ikke skulle have tilladt ham at gøre...” Mannox var dog en fin mand og ven af hoffet og klarede af uransagelige årsager frisag. Frances Dereham blev torturet under forhørene og han tilstod. Han blev dømt og henrettet, men Dereham gik i døden med påstanden om, at der var en ægteskabsaftale mellem Catherine og ham selv, og at deres samleje forseglede denne kontrakt. Havde der været en ægteskabsaftale ville både Dereham og Catherine være sluppet med den straf at ægteskabet til Henrik var blevet annulleret og de ville være blevet sendt bort fra hoffet og være udstødt. Catherine påstod dog til det sidste at Dereham havde voldtaget hende. Dette fik Dereham til at fortælle om Katherines nye affære med Culpeper og dette blev for meget for Henrik og der var nu tale om højforræderi. Photo credit: Walker Art Gallery Cranmer Endeavouring to Obtain a Confession of Guilt from Catherine Howard William Lindsay Windus (1822–1907) Walker Art Gallery Catherine tilstod sin seksuelle kontakt med Mannox og Derham, men hun tilstod aldrig utroskab med Culpeper. Culpeper blev dømt og henrettet. Henrettelsen af Catherine Catherine selv forblev i husarrest indtil parlamentet, den 21. januar 1542, havde vedtaget en ny lov, der gjorde at forræderi skulle straffes med døden, for en dronning, der undlod at afsløre sin seksuelle historie for kongen, inden 20 dage efter indgåelsen af kongeligt ægteskab. Catherine skal eftersigende have fået blokken, hun skulle henrettes på, ind i sin celle for at øve sig i at lægge hovedet til rette på en præsentabel måde. Catherine beskrives af Cramner, der fortog forhørene, som værende dødsangst, talende usammenhængende og som helt ude af sig selv. Catherine blev aldrig dømt, men frataget alle værdier og blev henrettet ved halshugning den 13. Februar 1542. Afhængig af Catherines fødselsår har hun muligvis været blot 18 år ved hendes død. Mindeplade ved Tower, hvor Catherine Howard blev henrettet ligesom flere andre. Public domain. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Fotos: Catherine Howard illustreret af Josefine Kofoed @queensinink. Tilladelse af Josefine Kofoed til brug af foto. Ung kvinde, muligvis Catherine Howard, Hans Holbein den yngre. Public Domain Mulugvis, Agnes Tilney. Indgraveret længe efter hendes død. Public Domain Maleri af en ung kvinde muligvis Katherine Howard. Hans Holbein den yngre. Public Domain Ukendt kvinde indgraveret som Catherine Howard. Public domain. Henrik VIII, af Hans Holbein den yngre, National Portrait Gallery, London Lady Parker, skitse af Hans Holbein den yngre. Muligvis Jane Parker, gift Boleyn. Public Domain Thomas Cramner, Public Domain Photo credit: Walker Art Gallery Cranmer Endeavouring to Obtain a Confession of Guilt from Catherine Howard William Lindsay Windus (1822–1907) Walker Art Gallery Mindeplade ved Tower, hvor Catherine Howard blev henrettet ligesom flere andre. Public domain. Litteratur : Warnicke, R. (2008). Katherine [Catherine] [née Katherine Howard] (1518x24–1542), queen of England and Ireland, fifth consort of Henry VIII. Oxford Dictionary of National Biography . Oxford: Oxford University Press. https://www.hrp.org.uk/hampton-court-palace/history-and-stories/catherine-howard/#gs.yvi3uy A World History of Christianity, Havard. Den Store Danske, Lex.dk Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Hun blev den sjette og sidste af Henrik VIII's hustruer, og hun overlevede. Katherine Parr. Holbein the Younger, .Public domain. Katherine Parr (1512-1548) er husket som en pligtopfyldende, omsorgsfuld og fredelig kvinde, og selvom meget af dette er sandt, så var hun så meget mere end det. Hendes liv var fyldt med intriger, drama og ulykkelig kærlighed, hvilket hun mestrede at begå sig i. Katherine var 30 år, havde været gift to gange, og var brændende forelsket i en anden, da Henrik ønskede at gifte sig med hende. Katherine vidste at man ikke kunne sige nej til kongen og de blev gift i 1543. Katherine var en politisk lærd og intellektuel kvinde og muligvis den bedst uddannede af Henriks hustruer. Hun havde en stor interesse i politik og religion og hun ønskede at reformere kirken i England. Katherine udgav selv tre bøger om netop religion, men det var ikke problemfrit. Katherine forstod dog at navigere i betændte miljøer, og ikke mindst i den spændte religiøse situation i England. Hendes livserfaring og politiske snilde gjorde, at Katherine kunne mestre, og overleve, i et ægteskab med den ustabile og aldrende konge, Henrik VIII. Katherines tro prægede hendes liv og det satte dybe spor i Henriks børn, særligt, den senere Elizabeth I af England og igennem hende, den engelske kirke. Efter Henriks død fik Katherine endelig sin udkårne, men det endte med intriger, der involverede netop Elizabeth I. Katherine endte sit liv i barselssengen efter fødslen af hendes længe ventede og eneste barn, datteren Mary. Katherine blev som den første engelske dronning begravet protestantisk og hendes værker, tanker og tro præger Church of England, den dag i dag. Katherine bliver ofte overset eller negligeret frem for mere berømte hustruer, men Katherine Parr har om nogen fortjent omtale i historiebøgerne og her i Kvindernes Religionshistorie. Henrik VIII Henrik VIII af Hans Holbein the Younger. Public domain. Henrik VIII's liv lakkede mod enden, da han i 1543 blev gift med Katherine. Han var 50 år, hvilket var en høj alder på hans tid, og hans livshistorie og kærlighedshistorie havde været dramatisk. Han havde fået gennemtrumfet annulleringer af to ægteskaber, henholdsvis det første med Katharina af Aragonien og det fjerde med Anne af Kleve. Han havde mistet sin tredje hustru Jane Seymour i barselssengen og sidst, men bestemt ikke mindste havde han fået henrettet to hustruer, den anden hustru Anne Boleyn og den femte hustru Katherine Howard. Henrik var depressiv efter at have fået sin femte hustru, Katherine Howard, henrettet for utroskab. Hans usikkerhed og depression var særligt stor på grund af Katherines bedrageri og hemmeligheder omkring forrige seksuelle relationer. I et patriarkalsk samfund var utroskab fra kvindens side, et stort tab af ære for manden, og et tegn på at han ikke havde kunnet kontrollere sin hustru. Skandalen med Katherine Howard viste at kongen ikke kunne styre hende og det var en falliterklæring, der gjorde at Henrik nu levede med både sorg og skam. Det var dog ikke kun mentalt at Henrik led, hans fysiske helbred krakelerede også. Han var en aldrende og svært overvægtig herre, og hans ben havde et sår, der ikke kunne hele. Såret var så betændt, at det dagligt skulle tømmes for snavs og betændelse , hvilket må have været en smertefuld og ildelugtende affære. Yderligere led Henrik højst sandsynligt af impotens og en hjerneskade, efter et fald fra sin hest i 1536. Henrik søgte nu en ny hustru til de sidste år af hans liv og det skulle være en der var lige modsat af hans forrige hustru. Han ønskede ikke en ung og jomfruelig hustru, nu ville han have en pålidelig, omsorgsfuld og intellektuel hustru og det fandt han i Katherine Parr. Henrik fik øje for Katherine Parr i 1542, da hun var ansat i Henriks datter, Marys hof. Katherine var både omsorgsfuld, stabil og intellektuel, og så havde hun vist, at hun vidste, hvordan man var en god hustru. Katherine havde været gift to gange før og hun havde været en eksemplarisk hustru. Henrik har formentlig ikke været særlig attraktiv for Katherine, men da hans temperament og kærlighedshistorik var kendt, vidste hun at det ikke var klogt at afvise kongen. Katherine kendte om nogen til hans historik, for hun havde hele sit liv været ved hoffet og oplevet hans tidligere ægteskaber og ikke mindst de kontroversielle afslutninger på dem. Katherine var ved Henriks tilnærmelser allerede brændende forelsket i en anden, men det var ingen hindring og de blev gift den 12 juli 1543. Katherine tog som dronning valgsproget ”To Be Useful in All I Do” altså ”at være til nytte i alt jeg gør” og hun fungerede som en pligtopfyldende hustru og dronning. Katherine før Henrik   Dronning Catherine i Katherine Parr, af Master John, ca. 1545, © National Portrait Gallery, London. Public domain. Katherine var vant til at gebærde sig ved Henriks hof og hun var bogstavlig talt født ind i det. Katherines far Thomas Parr, var skatteinspektør og sherif i Northamtonshire og hendes mor, Maud Green, var hofdame for Henriks første hustru dronning Katharina af Aragonien. Faktisk var Maud hos dronningen, mens hun var højgravid med Katharine. Eftersigende blev dronning Katharina af Aragonien gudmor for den nyfødte Katherine Parr, og det var årsagen til at Katherine fik Katharinas navn. Katherine voksede op og blev allerede i 1529, som helt ung, gift med Edward Borough. Burrough var en reformbevidst ung mand på den religiøse front og Katherine blev meget inspireret af hans indstilling til et mere protestantisk, evangelistisk og personligt forhold til tro. Borough døde pludseligt i 1532 og Katherine blev efterladt som en ung enke uden formue. Hun måtte nu sikre sig økonomisk og Katherine giftede sig derfor i 1534 med John Neville. Neville var en baron, der var dobbelt så gammel som Katherine og allerede havde to børn fra et tidligere ægteskab. Ved ægteskabet med Neville sikrede Katherine sig selv økonomisk, men på den religiøse front, blev hun nu mødt af en ægtemand med en langt mere konservativ og katolsk forståelse af religion og tro. Katherine var yderst diplomatisk og mestrede at gemme sine egne holdninger bort og støtte sin ægtemand. Katherine tog sig også af Nevilles børn og behandlede dem som sine egne og var en hengiven stedmoder. I 1536 startede ”The pilgrimage of Grace”, et oprør imod Henrik VIII’s reformer af kirken. Som et led i bruddet med katolicismen og paven i Rom, nedlagde Henrik klostrene, hvilket vækkede oprøret fra det engelske folk. Katherines ægtmand deltog i oprøret og imens var Katherine og hendes to stedbørn i fangenskab. Katherine støttede sine stedbørn igennem krisen og agerede diplomatisk i et betændt religiøst miljø, også omkring sin egen ægtemand. I 1543 døde Neville og Katherine var endnu engang blevet enke, men nu med en formue. Katherine blev herefter hofdame for Henrik VIII og Katharina af Aragoniens datter, Mary. Det var her Henrik fik et godt øje til Katharina. Katherine og Henrik Katherine Parr illustreret af Josefine Kofoed @queensinink Katherine, der var vant til at færdes ved hoffet, forstod, hvordan man skulle opføre sig, og at det var uklogt at afvise kongen. Katherine giftede sig derfor med den aldrende og svækkede Henrik, selvom hun var brændende forsket i en anden. Hendes udkårne var ingen anden end Henriks tredje hustru Jane Seymours bror, Thomas Seymour. Katherine og Thomas måtte dog glemme hinanden og holde afstand for nu, da en jaloux og mistænksom konge var livsfarlig for dem begge. Henrik vidste besked om Katherines kærlighed til Thomas Seymour, og han kendte til hendes fortid. Modsat Henriks forrige hustru Katherine Howard, så var Katherine Parr ikke ung og hun påstod ikke jomfruelighed eller uskyld. I Katherine Parr så Henrik den ro, stabilitet og det intellektuelle modspil, som han ønskede hos en livsledsager i sin sidste tid. Han havde formentlig på dette tidspunkt opgivet håbet om at få endnu en søn, en reserve til tronen, hvis der skulle ske sønnen Edvard noget. Der var ikke stor romantisk kærlighed imellem de to, men snarere et mere roligt og intellektuelt forhold. Dronning Katherine Katherine gik ind i ægteskabet som den pligtopfyldende kvinde hun var og hun var en god hustru og dronning. Katherine beviste sit værd som dronning og hun fik mere og mere indflydelse og råderet. I 1544 lod Henrik endda Katherine være regent mens han drog afsted i krig, hvilket var en tillidserklæring til Katherine som person og til hendes evner som dronning. Fra juli til september 1544 var Katherine dermed regent af England. Katherine drog også selv med Henrik til et slag, hvor hun iført rustning ledsagede kongen. Katherine, forfatter, reformator og tæt på arresteret Katherine elskede at læse, skrive og at samtale om politik og særligt religion. Religionen var splittet i England og Henriks forrige hustruer havde haft forskellige tanker om religion, hvilket havde påvirket hans tilgang til emnet, Kirken og troen var et betændt emne, der kunne udløse alverdens ulykker for Katherine og det engelske folk, men Katherine var ved sine meningers mod. Hun ville reformere kirken og hun mente at biblen skulle være oversat til engelsk, sådan at alle kunne læse skrifterne og ikke kun de få lærde. Prayers or Meditations, af Katherine Parr. Her Elizabeth I's, egen udgave, med Katherine Parr's monogram på forsiden. British Library. Wikimedia Commons Katherine afholdt bibelmøder med flere kvinder ved hoffet, hvor de læste og diskuterede biblen. Det havde tidligere ikke været muligt, men nu var biblen tilgængelig på engelsk og ved Katherines møder kunne man selv tolke det kristne budskab. Det var revolutionerende. Katherine blev den første kvinde i England til at udgive bøger på engelsk i sit eget navn, og alle bøgerne omhandlede religion. Hun udgav i alt tre bøger, den første "Psalms and Prayers" udgav hun anonymt, men den anden " Prayers or Meditations" udgav hun i eget navn i 1544. Dette værk blev udgivet med Henriks velsignelse, men det bragte stor opstand. Katherines påvirkning på kongen og hendes udgivelse af radikale religiøse tanker, gjorde konservative dele af England rasende. Konservative mænd omkring Henrik, fik ham til at udstede en arrestordre på Katherine i 1546. Da Henrik var en ældre, syg mand, var han nem at påvirke og langt hen ad vejen kunne han styres af andre. Katherine blev heldigvis advaret og det lykkedes hende at nå hen til Henrik inden hun blev arresteret. Katherine forsikrede Henrik om sin kærlighed og underdanighed til ham, og at han var den mægtige konge, mens hun blot var hans trofaste og lydige hustru. Da arrestanterne ankom afviste Henrik dem og Katherine var reddet. Hun vidste dog at hun måtte holde lav profil herefter og f ørst efter Henriks død i 1548, udgav Katherine sin sidste bog "Lamentations of a Sinner. " Udover de tre værker hun udgav, har man flere bibeltekster og lignende, oversat og skrevet af Katherine selv. Katherine som stedmoder Da Katherine var gift med Neville tog hun hans to børn til sig, og det samme ønskede hun med Henriks børn. Henrik havde dårlig kontakt med sine tre børn, Mary som han havde med sin første hustru Katharina, Elizabeth som han havde med sin anden hustru Anne Boleyn, og arveprinsen Edvard, som han havde med den tredje hustru Jane Seymour. Hvorvidt der har været særlige bagtanker i Katherines store engagement i børnene, er omdiskuteret. Det vil have været favorabelt for Katherine, at være på god med børnene, særligt arveprinsen, den dag Henrik gik bort, ligesom børnene var en måde at påvirke Englands politik i fremtiden. Katherine tog børnene til sig og forsøgte at samle familien, selv Elizabeth, der ellers var anset for bastard, efter Henrik havde fået moderen, Anne Bolyen, henrettet. Katherine forsøgte at påvirke deres uddannelse, udvælge litteratur og undervisere, og prægede i høj grad særligt Elizabeths uddannelse. Katherine vægtede viden højt og hun mente at både mænd og kvinder skulle skoles og læse de kristne skrifter og hun ville præge børnene med reformerende og protestantiske tanker og skrifter. Mary, Henriks datter med hans hustru Katharina af Aragonien, var dybt katolsk og her havde Katherine ikke meget held med sin påvirkning. Edward, Henriks søn, var sværere at nå for Katharina, da han, som den kommende regent, var mandsopdækket af en række mænd, der havde hver deres interesse i den unge dreng. Elizabeth der var mere sårbar og udsat, fik en nær relation til Katherine og Elizabeth flyttede også ind hos Katherine efter Henrik VIII's død. Katherines reformerende og protestantiske tanker og skrifter satte et stort og dybt præg på Elizabeths tolkning af religion og spillede i høj grad ind i grundlæggelsen af den kirke som Elizabeth skabte, da hun var regent af England. Henriks død Henrik var svag, usammenhængende og let påvirkelig op til sin død. Omkring var der en sværm af mæænd, der ønskede at påvirke kongen og ikke mindst hans testamente inden han gik bort. Katherine blev holdt fra Henrik i det sidste stykke tid af hans liv, formentlig på grund af frygt for hendes påvirkning på ham. Efter den næsten gennemførte arrest af Katherine holdt hun lav profil, men mange har spekuleret i, om testamentet var blevet anderledes, hvis hun havde været hos kongen, inden han gik bort. Der var behov for en regent, men da Henriks to døtre var kvinder og sønnen Edvard endnu var for lille, var der behov for en fungerende regent. Det havde været en mulighed at udpege Elizabeth som Queen Regent, der dermed varetog embedet for Edvard. hun havde trods alt varetaget posten, da Henrik var i krig, og hun havde bevist sit værd som både dronning og person. Det blev dog ikke sådan og i testamentet blev Katherine til Queen Consort og i stedet blev en samling af hoffets fornemste mænd, værger for den unge kong Edvard. Elizabeth som ca. 13 årig. Ukendt kunstner. Wikimedia Commons Katherine efter Henrik Katherine var nu enke og en af landets mest velhavende kvinder. Katherine kunne nu endelig blive gift med sit livs kærlighed, Thomas Seymour. De to havde været forelsket før Katherines ægteskab med Henrik, men holdt afstand. Thomas havde siden friet til Elizabeth, Henriks datter, da han ønskede at stige i rækkerne, men han havde fået afslag. Katherine spurgte den unge konge Edvard om tilladelse til at gifte sig og det blev godkendt. få måneder efter Henriks død, i april 1547 giftede Katherine og Thomas sig I hemmelighed. Katherine havde endelig fået sin udkårne, men han var ikke den hun havde troet, og hendes lykkelige tid varede kort. Katherine havde fået forældremyndighed over steddatteren Elizabeth på 14 år og hun boede nu hos Katherine og Thomas. Thomas kunne dog ikke holde sig fra den unge prinsesse og gjorde ved flere lejligheder forsøg på at få en intim relation til Elizabeth. Det er diskuteret om han udnyttede hende seksuelt, men hans tilnærmelser var i hvert fald til offentligt skue og det var smertefuldt og ydmygende for Katherine. Til sidst rejste Elizabeth bort, men om det var efter eget eller efter Katherines ønske er usikkert. Thomas Seymour (1508-1549) National Portrait Gallery Katherine var imidlertid blevet gravid med Thomas Seymour og skulle endelig have sit eget barn. Det var ellers antaget at hun ikke kunne få børn efter tre ægteskaber uden graviditeter, men endelig var det lykkedes. I september 1548 fødte Katherine datteren Mary Seymour. Desværre blev Katherine syg efter fødslen af det der betegnes som barselsfeber. Barselsfeber er en betegnelse der dækker over infektioner, der skyldes dårlig hygiejne under fødsler og som giver kvinden feber og til sidst koster livet. Mange kvinder døde af dette på denne tid, da man ikke havde kendskab til betydningen af hygiejne og ikke mindst konsekvenserne ved, at man ikke vaskede eller rengjorde sine hænder og de anvendte remedier. Katherine døde efter få dage efter og efterlod alt hvad hun ejede til Thomas. Katherine blev som den første dronning begravet protestantisk og hendes tro var på den måde skelsættende selv i døden. Catherine Parrs marmorgrav, St. Marys kapel i Sudeley-slottet. Wikimedia commons. Thomas var nu en af Englands rigeste mænd og han havde et brændende ønske om at få mere magt. Datteren viste han ikke interesse, men hun blev sat i pleje hos familie. Nu ville Thomas igen forsøge at få fat på Elizabeth, men hun ignorerede ham. Han forsøgte nu på anden vis at tilrane sig magt og vælde også fra den unge kong Edvards som han var onkel til. I 1549 blev Thomas dømt skyldig i treogtredive anklager om forræderi og han blev henrettet. Datten Mary Seymour er den dag i dag en gåde. Hun var mere eller mindre uønsket og blev sendt rundt til forskellige slægtninge. Efter hun blev to år forsvinder hun ud af journalerne, og det er blevet antaget at hun døde af en af de mange børnesygdomme. Der er dog også andre teorier om hvad der skete med hende, men det er endnu uvist. Katherine Parrs liv endte tragisk, men hendes tanker, skrifter og hendes historie præger stadig historien den dag i dag. Hun var ikke blot Henrik VIII's sidste hustru, men en kvinde der i den grad har en plads i Kvindernes Religionshistorie. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Fotos: Katherine Parr. Holbein the Younger, .Public domain. Henrik VIII af Hans Holbein the Younger. Public domain. Dronning Catherine i Katherine Parr, af Master John, ca. 1545, © National Portrait Gallery, London. Public domain. Katherine Parr illustreret af Josefine Kofoed @queensinink. Tilladelse af Josefine Kofoed til brug af foto. Prayers or Meditations, af Katherine Parr. Her Elizabeth I's, egen udgave, med Katherine Parr's monogram på forsiden. British Library. Wikimedia Commons. Public domain. Elizabeth som ca. 13 årig. Ukendt kunstner. Wikimedia Commons. Public domain. Thomas Seymour (1508-1549) National Portrait Gallery . Public domain. Catherine Parrs marmorgrav, St. Marys kapel i Sudeley-slottet. Wikimedia commons. Public domain. Litteratur: Katherine Parr, Complete Works and Correspondence. Af Jane Mueller. Chicago University Press. 2011. Catherine the Queen, the remarkeble life of Katherine Parr, The last wife of Henry VIII, Linda Potter, St. Martins Press, New York, 2010 Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Muligvis portræt af 11-årige Katharina af Aragonien Hun blev ufrivilligt husket som den fraskilte dronning, men hun var langt mere end det.  Hun var en lærd, ærefuld og magtfuld dame, der nød stor respekt hvor hun kom.  Som datter af kongen af Aragonien og som del af flere kongelige familier, blev hun uddannet i sprog, filosofi og teologi.  Hun var en yderst katolsk kvinde, der fulgte et stramt program af bøn, messe og bod. Hun var uddannet og opdraget til at blive dronning og blev gift med Arthur af Wales, Englands kronprins i 1501. Arthur døde hurtigt efter og lillebroren Henrik blev derfor tronfølger.  Da Henrik VIII blev kronet i 1509 giftede han sig med Katharina, der var 6 år ældre.  I 24 år var de to gift og Katharina indtog rollen som dronning med elegance og intelligens.  Katharina styrede landet som regent, da Henrik drog i krig i Frankrig. Katharina med kæleabe Katharina illustreret af Josefine Kofoed @queensinink Højgravid og i rustning forsvarede hun England imod skotterne og sendte den skotske konges blodige jakke til Henrik som bevis på Englands sejr. Katharina kæmpede for kvinders rettigheder til uddannelse og hun var den første kvindelige ambassadør, da hun var ambassadør for Spanien i England.  Hun så igennem fingre med Henriks elskerinder og udskejelser og satte sin pligt som dronning over alt andet. Hendes eneste uopfyldte pligt, var at hun ikke fik en levende søn.  Hun fik flere dødfødte børn med Henrik, men det eneste overlevende barn var datteren Mary. Til sidst kunne hun ikke få flere børn. Det var en sorg for Katharina og en skandale for riget. Mary I, af John Master Henrik mente at den manglende mandlige arving kunne være Guds straf for at have overtaget sin broders enke.  Han søgte i Biblen for at finde argumentation for at annullere ægteskabet.  Samtidig havde han forelsket sig i Anne Boleyn, og søgte  paven om skilsmisse.  Henrik brød med kirken og Katharina blev flyttet bort. Hun så ikke sin datter igen, da hverken Katharina eller Mary ville anerkende en ny dronning.  De skrev dog sammen i smug til hendes død. Den 7. Januar 1536 døde Katharina og hun vedblev til det sidste at kalde sig Englands eneste dronning. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Katharina bønfalder Henrik om at forblive gift. Maleri afHenrik O’Neill Katharinas signatur Kilder: Forgotten Queens in Medieval and Early Modern Europe. Routhledge 2019 Jespersen, Knud J.V.: Katarina af Aragonien i Lex på lex.dk . https://lex.dk/Katarina_af_Aragonien Foto: Katharina af Aragonien, Jan Rave. Public domain Muligvis portræt af 11 årig Katharina, public domain Katharina med kæleabe, Lucas Horenbout, Public Domain.  Katharina bønfalder Henrik om at forblive gift. Henrik O’Neill. Public domain.  Mary I, af John Master, Public Domain.  Katharinas signatur. Public domain. Katharina illustreret af Josefine Kofoed, @queensinink. Tilladelse af Josefine Kofoed til brug af fotoet. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Det er Mariæ bebudelsesdag den 25. marts, en dag dedikeret til den jomfruelige Marias bebudelse om at hun var gravid. Ingen datoer blev dog angivet i skrifterne for hverken undfangelsen eller fødslen af Jesus. Da den kristne kirke skulle implementeres i Romerriget fra 300-tallet, gik den store udregning i gang. Ved kirkemøder indrettede man kalenderåret sådan, at man kunne ensrette troen i hele riget og erstatte hedenske højtider og gudsdyrkelse. I følge Lukas og Matthæus Evangeliet var Maria jomfru da Jesus blev undfanget og hun bar Guds søn. I Lukas Evangeliet, modtager hun budskabet fra ærkeenglen Gabriel, men der fremgår ingen tidsangivelse, ej heller årstid. Kirken valgte at sætte fødslen af Jesus den 25. december, hvilket passede med vintersolhvervet, der var markeret ved flere festligheder i mange lokale religioner i Romerriget. Regnede man så 9 måneder bagud fra den 25. december, så blev Marias start på graviditeten den 25. marts. Den 25. Marts blev derfor kaldt Mariæ bebudelsesdag, hvor man fejrede at Maria som jomfru blev gravid med Guds søn, Jesus. Omkring den 25. marts er det forårsjævndøgn og i flere religioner har denne tid været markeret ved religiøse begivenheder. Planlægningen stoppede bestemt ikke her. I Lukas Evangeliets kapitel om bebudelsen nævnes også Johannes Døberens mor, Elisabeth, der i følge dette skrift er beslægtet med Maria. Elisabeth er ved Guds indgriben, trods sin høje alder, gravid med Johannes, og hun er et halvt år længere fremme end Maria. Derfor udregnede man at det ville være passende at sætte Johannes Døberens fødselsdag til at være den 23. juni, hvilket faldt sammen med midsommer. Midsommer var ligeledes helligt i mange religioner og den dag i dag kalder vi i Danmark midsommer for Sankt Hans, efter Johannes Døberen. Mariæ bebudelsesdag har siden rykket sig et par gange, da den kunne falde sammen med "den stille uge", hvor kristne mindedes Jesu korsfæstelse, men stadig til at være omkring forårsjævndøgnet. Med reformationen i 1500-tallet blev helgendyrkelsen nedlagt i Danmark, men den danske kirke bevarede stadig Mariæ bebudelsesdag som helligdag. Ved en helligdagsreform i 1770 blev dagen flyttet til søndagen før palmesøndag. De seneste år er der kommet en fornyet interesse for Maria i folkekirken og flere kirker holder tematiske gudstjenester til Mariæ bebudelsesdag. Maria er denne uges fredagsgudinde, da hun er det tætteste vi kommer på en gudinde i den kristne tro. #fredagsgudinder Læs beskrivelsen af bebudelsen fra Lukas Evangeliet (kap. 1, vers 26-38) Bebudelsen af Jesu fødsel Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende. Yderligere litteratur: Kirkehistorie, Martin Schwartz Lausten. Folkekirken.dk Katolsk.dk religion.dk biblenonline.dk tingstedkirke.dk/kalkmalerier Tag endelig kontakt ved fejl eller mangler.

I dag fejrer de fleste Luciadag, men de færreste kender fortællingen bag denne Lucia. Sankta Lucia var en helgeninde, der var dyrket i kristendommen allerede fra 600-tallet. Ved kristendommens indtog forsvandt de mange guder og gudinder, der prægede romersk religion til fordel for en fjern og mere uopnåelig Gud. Dermed blev behovet for mere jordiske forbindelser til det guddommelige øget. Helgener og helgeninder indtog på mange måder pladsen for de tidligere guder og gudinder. De blev repræsentanter for forskellige aspekter af menneskenes liv og naturen. Et eksempel på en mere jordisk og kvindelig forbindelse til det guddommelige var Sankta Lucia. Navnet Lucia bygger på det latinske ord for lys, Lux, og det er denne Lucia, der hyldes på Lucianatten den 13. december. Den 13 december lå før kalenderreformen i 1700 ved vintersolhverv, og det var den længste nat på året. Hun var helgeninden, der bragte lyset tilbage. Lucia fejres i dag med Lucia optog, mm., men hendes historie er længe blevet benyttet som et symbol på fromhed og kyskhed. Lucia var set som repræsentant for den gode, ærbare og modige, kristne kvinde. Der er flere fortællinger om Lucia, men i alle skulle have lidt martyrdøden under kristenforfølgelser ved den romerske kejser Diokletians styre (284-305).   Lucia var efter sigende en kvinde født i 235 evt. på den italienske ø Sicillien. Hun var fra byen Siracusa og datter af en velrenommeret rigmandsfamilie. Lucia var fra barnsben lovet bort til en hedensk mand af god familie. Hun stod derfor til at leve et liv som hustru og moder i en velhavende familie. Lucia valgte dog at lade sig døbe og konverterede til kristendommen, frem for at blive i den udbredte romerske religion. Romerrigets religion havde flere guder og man skulle som borger i Romerriget også ofre til kejseren, som en gud. Kristne i Romerriget nægtede dog at ofre til kejseren, da de så det som et brud på troen på deres ene gud. Kristne var derfor opfattet som en trussel for Romerriget og man frygtede, at statens andre guder ville blive jaloux over at de kristne kun tilbedte deres egne ene gud. Derfor blev kristne forfulgt og tvunget til at foretage ofringer til kejseren. Straffen for ikke at ofre var tortur og i sidste instans døden. Derfor skjulte kristne deres tro, eller søgte ned under byerne i katakomberne. Ifølge fortællingerne gik Lucia om natten ned i katakomberne med mad til de kristne, der levede i skjul. For at kunne se i mørket havde hun tændt lys i en krans, som hun bar om hovedet. Fortællingerne om Lucia fortæller yderligere, at Lucias moder blev syg og derfor svor Lucia, at hvis moderen blev helbredt, så vil hun vie sit liv til Kristus og forblive jomfru. Da moderen på mirakuløs vis blev rask, svor Lucia at hun ikke ville giftes med den hedenske mand hun var lovet bort til. Hun forærede sine rigdomme bort og ville forblive kysk. Hendes tidligere forlovede angav Lucia for den brudte forlovelse og for at være kristen. Dette resulterede i, at hun blev dømt til at arbejde som prostitueret på et bordel. Da hun skulle fragtes til bordellet stod hun dog ved Guds hjælp urokkeligt fast. De kunne ikke flytte hende. Lucia gennemgik derfor ifølge fortællingerne flere former for tortur, heriblandt at få stukket øjnene ud. Af denne grund associeres Lucia med øjne, blindhed og øjensygdomme. Heller ikke at brænde hende levende fungerede. Først da bødlen stak et sværd igennem hendes hals døde Lucia. Ifølge en anden fortælling rev Lucia selv sine øjne ud, da en ung mand forelskede sig i dem. På mirakuløs vis fik Lucia dog sit syn igen efterfølgende. Forbindelsen til øjne vises ved at Lucia ofte afbilledes med en skål med øjne i. Fortællingerne har gjort Lucia til helgeninde for lys, for øjne og for byen Siracusa på Sicillien. I den katolske kirke kan man spore dyrkelsen af Lucia fra omkring 600-700 tallet. Dette er altså flere hundrede år efter kristenforfølgelserne. Der var en stor interesse for de kristne martyrer på dette tidspunkt, og derfor blev der skrevet flere beretninger, fortællinger og historier, om disse kristne, der ikke afsvor deres tro. Idealet om kvinden, der afsværger sig alt jordisk for kærligheden til Kristus, er tydelig og det er et ideal, der længe har haft domineret. At der foregik kristenforfølgelser, og at kristne blev dømt med straffe, som at blive prostitueret på et bordel eller med døden er sandt, men hvorvidt der har eksisteret en Lucia som historierne beskriver, er tvivlsomt. Glædelig Luciadag. Foto: Saint Lucy. Public domain Santa Lucia, Jacopo Palma il Giovane, Chiesa dei SS. Geremia e Lucia, Venezia. Public domain Sankta Lucia, malet af Francesco del Cossa (1436 - 1487). Public domain Yderligere litteratur: Jacob Engberg, Persecution of Christianity in the second century, its character and motives, Brill, 2018 https://navn.ku.dk/maanedens_navn/lucia/ Videnskab.dk , natmus.dk

Hun var en ung kvinde, der nægtede at lade sin religions historie gå tabt. Yukie Chiri (1903–1922) levede kun i 19 år, men hendes arbejde har fået stor betydning for bevarelsen af myter hos ainu-folket. Portræt af Yukie Chiri Ainu er et oprindeligt folk fra det nordlige Japan og det sydøstlige Rusland. Ligesom de oprindelige befolkninger fra det sydlige Japan har ainu en lang historie med eget sprog, kultur og religiøse verdensbillede. Ainu-folkets religion bygger på relationen mellem mennesker og kamuy. Kamuy er guddommelige ånder, som gennemstrømmer naturen, dyrene og hverdagslivet. En af de vigtigste former for religiøs overlevering i ainu-kulturen er yukar. Yukar er episke og rytmiske fortællinger, der ofte synges, og hvor kamuy selv taler i første person. Gennem yukar formidles kosmologi, etik og menneskets rolle i verden. Rituel dans Fortællingerne blev mundtligt overleveret fra generation til generation. Traditionelt var det ofte kvinder, der bevarede og fremførte dem. Disse kvinder var bærere af rituel viden og ofte også shamanistiske evner. Imekanu, Kyōsuke Kindaichi og Imenkanus søster Nami Kanai Som ung ainu-kvinde voksede Yukie op i en tid, hvor ainu-kulturen systematisk blev marginaliseret af den japanske stat. Sproget, ritualerne og mytologien var truet. Men Yukie nåede at blive en vigtig beskytter. Yukie boede på Hokkaidō med sin tante, Imekanu, og hendes mor. Imekanu var allerede igang med at nedskrive yukar fra moren i et samarbejde med lingvisten Kyōsuke Kindaichi. Yukie fulgte trop. Forsiden af Ainu shin’yōshū Hun begyndte at indsamle, nedskrive og oversætte yukar med stor respekt for deres poetiske form og religiøse dybde. Resultatet blev “ Ainu shin’yōshū”  (1923), udgivet efter hendes død. Bogen blev det første udgivne værk skrevet af en ainu og på ainu-sproget. I en kolonial kontekst, hvor ainu-kulturen blev betragtet som “fortidslevn”, insisterede Yukie på dens dybde, kompleksitet og åndelige rigdom. Yukie Chiri er et eksempel på, hvordan kvinder har fungeret som religiøse arkiver og brobyggere mellem generationer. Yukie Chiris arbejde foreviger ainu-myterne. Derfor er hun den afsluttende Fredagsgudinde i Japanuar. Japanuar er et tema skabt af Selma Foss Hagerup i samarbejde med Kvindernes Religionshistorie af Sisse Marie Kromann. Fotos: Portræt af Yukie Chiri R ituel dans Imekanu, Kyōsuke Kindaichi og Imekanus søster Forside af Ainu shin’yōshū Alle public domain Kilder: “Divine Acts of Power” af Savannah Rivka Powell, 2019 " The Return of the Ainu " af Sjöberg, Katarina, 1993. “Ainu Spirits Singing” af Sarah M. Strong, 2011. “Songs of Gods, Songs of Humans" af Donald L. Philippi, 1979 "The World View of the Ainu" af Takako Yamada, 2001. Tag endelig kontakt ved fejl eller mangler.