Hermafroditis, Museo Capitolini Hermafroditos er søn af Afrodite og guden Hermes. Hans navn er en sammensmeltning af moderen og faderens navne, ligesom hans køn bliver både mand og kvinde. Oprindelig var Hermafroditos en smuk ung mand. Kildenymfen Salmakis var dybt og inderligt forelsket i ham, men han gengældte ikke hendes kærlighed. En dag da Hermafroditos var gået ned til Salmakis kilde for at bade, omfavnede Salmakis ham og bad om at blive ét med ham. Salmakis og Hermafroditos blev forenet i Hermafroditos og blev til en interkønnet guddom. (En interkønnet person kan identificere sig som hankøn, hunkøn eller ingen af delene), både kvinde og mand i ét. Myten er fra den romerske digter Ovid's (43 fvt.- 18 evt.) ”Metamorfoser” Hermaphroditos og Salmakis af François Joseph Navez I virkeligheden, fødes en andel af menneskeheden som interkønnede, med en blanding af kvindelige og mandlige fysiske træk. Der er forskellige afarter og forskellige fysiologiske årsager til dette. I flere dele af verden har man blandt andet derfor, et tredje køn, eller et udefineret køn, til alle dem der ikke ser sig selv i den binære deling af kønnene. I Danmark har man indtil 2015 opereret eller hormonbehandlet interkønnede børn, en praksis man i dag er gået bort fra. I nogle religioner er interkønnede mennesker særligt hellige, da de krydser skellet mellem kønnene og da de kan ses som menneskets oprindelige tvekønnede urform. I anledning af Pride sætter Kvindernes Religionshistorie fokus på de køn og seksualiteter der også er i religionshistorien. #Fredagsgudinder Den sovende Hermafroditos kopi af statue fra Rom, ca. 200 evt. Louvre Yderligere litteratur: Ovids Metamorfoser - Udvalgte fortællinger, Bodil Due Gads Forlag, 2023 https://videnskab.dk/krop-sundhed/dreng-pige-eller-midt-i-mellem-saa-lidt-ved-vi-om-interkoen/ Foto: Hermafroditis, Museo Capitolini. Wikimedia Commons, public domain. Hermaphroditos og Salmakis af François Joseph Navez, 1829.Wikimedia Commons, public domain. Den sovende Hermafroditos kopi af statue fra Rom, ca. 200 evt. Louvre fra to vinkler. Wikimedia Commons, public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Høst, hvede og moderskab er blot nogle af de ting Ceres repræsenterede. Ceres var en stor gudinde i Rom, og hun havde sit eget tempel på Aventinerhøjen, og sin egen offerpræst, flamen. Hun var en af romernes 12 største guddomme og hun var særligt gudinde for kornet og agerbruget. Derfor var Ceres typisk fremstillet stående eller tronende med et neg, en krans af kornaks om hovedet, en fakkel, eller en kurv med korn. Mariano Salvador Maella - Allegory of Summer I funktion af agerbrugsgudinde havde Ceres tolv hjælpeguder der assisterede hende, og som varetog forskellige dele af landbruget. Hun var tidligt forbundet med den frugtbare jords gudinde Tellus eller Terra, og sammen skulle de sikre kornets frugtbarhed. Med tiden skiftede Ceres mytologi karakter, og hun smeltede sammen med grækernes Demeter. Ceres blev fejret ved flere fester i Rom, bl.a. den særlige fejring af Cerealia eller Ludi Cereales (Ceres-legene), der foregik i april, og som blev indført i det 3. århundrede f.v.t. Ved Ambarvalia festivalen, som blev afholdt i maj, blev Ceres igen fejret og her udelukkende af kvinder i hemmelige ritualer. Ceres var gudinde for den brede befolkning, plebejerne, men særligt var hun skytsgudinde for agerbrugerne. Kvinderne af plebejernes stand, dyrkede Ceres, men hvordan er dog uvist, da ritualerne var forbeholdt kvinder og hemmeligholdt for mænd. I 496 f.v.t. blev triaden Ceres, Liber  og Libera  indstiftet i Rom, en triade, der var inspireret af grækernes kult for de græske guder Demeter, Dionysos og Persefone. Ceres mytologi og kult blev med tiden næsten identisk med grækernes Demeter, men med visse forandringer. "Ave natura" romersk procession til Ceres. Cesare Saccaggi, 1910.Pluto tager Proserpina, William Etty 19. Årh. I den græske mytologi beskrives det, hvordan Hades, dødsrigets gud, bortfører Demeters datter Persefone, som han voldtager og gifter sig med. Demeter er ulykkelig, og hun søger i dyb sorg efter sin datter, indtil hun til sidst erfarer, at Persefone er hos Hades. Demeter kræver dernæst at Zeus, gudernes konge, giver hende hendes datter tilbage og truer med ellers at lade hele jorden blive gold og ufrugtbar. Zeus sender derfor guden Hermes ned til dødsriget efter Persefone, men for sent. Inden Hermes når frem har Persefone spist én kerne fra et granatæble, som Hades har givet Proserpine bæres væk af Pluto. Maleri af William Etty hende, og hun er nu tvunget til at være i dødsriget som dronning. Løsningen bliver et kompromis mellem guderne hvor Persefone er skiftevis hos sin mor på jorden og dernæst hos sin ægtemand i underverden. Hvert halve år får Demeter sin datter tilbage og hvert halve år er Persefone tilbage hos Hades, som dronning i dødsriget. Dermed forklarer myten om Demeter årets gang og årstidernes skiften. Om foråret og sommeren er Demeter forenet med Persefone og hendes lykke gør, at jorden bliver frugtbar, afgrøderne spirer, og lyset bryder frem. Det er derimod i efteråret, at afskeden med Persephone fylder Demeter med sorg og det dybe savn giver en gold og ufrugtbar jord, samt et dystert mørke. Sorgen varer hele vinteren indtil det længe ventede gensyn med Persefone atter finder sted. Myten beholder sin form i romersk litteratur, men ligesom Demeter bliver til Ceres i den romerske version, bliver Persefone til Proserpina og Hades bliver til Pluto. Ceres var en stor gudinde i hele Romerriget, og hun har siden lagt navn til alverdens ting; morgenmadsprodukter, bryggerier og en dværgplanet. #fredagsgudinder Ceres sår jorden og går bag en plov, der trækkes af heder. Pierre Brebiette, François Langlois ca. 1617–1625, The Metropolitan Museum of Art. Foto: Mariano Salvador Maella - Allegory of Summer. Public domain Proserpine bæres væk af Pluto. Maleri af William Etty. Public domain. "Ave natura" romersk procession til Ceres. Cesare Saccaggi, 1910.Pluto tager Proserpina, William Etty 19. Årh. Public Domain. Ceres sår jorden og går bag en plov, der trækkes af heder. Pierre Brebiette, François Langlois ca. 1617–1625, The Metropolitan Museum of Art. Public Domain Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Rusland og de slaviske lande har alle fortællinger om Baba Yaga, men hvem er hun? Baba Yaga af Ivan Bilibin i Vasilisa the Beautiful , 1900 Baba Yaga var formentlig oprindeligt en gudinde fra den før-kristne tro, der med kristendommens indtog blev en del af folketroen og folkefortællingerne som en heks. Baba Yaga illustreret i Tales of the Russian People  (udgivet af V. A. Gatsuk in Moscow in 1894) Baba Yaga nævnes første gang i 1755 i en bog om Russisk grammatik. Her nævnes flere slaviske guddomme og sammenlignes med de romerske guddomme, som de minder mest om. Baba Yaga nævnes også her, men hun har ikke nogen romersk guddom at sammenlignes med. Baba Yaga var særlig, og hun passede ikke ind i skabelonen for guddomme, men var uafhængig. Da de slaviske lande var skriftløse frem til kristendommens indtog, ved vi ikke meget om den før kristne religion og heller ikke om BabaYaga. Det er dog foreslået, at Baba Yaga har været en gudinde, der blev associeret med døden, skovene og de vilde vandløb. Skove og vandløb var livgivende, men også glubske og farlige, ligesom Baba Yaga. I folkefortællingerne er Baba Yaga ofte en ond gammel heks, der boede i skovene, hvor hun stjal og åd børn, men hun kunne også være en venlig ældre dame der hjalp. Baba Yaga er uforudsigelig og fungerede som en trickster, der satte gang i fortællingens handling, på godt og ondt. Baba Yaga boede i et hus, der vandrede rundt i skovene på lange, tynde kyllingeben. Baba Yaga selv fløj i en morter og nogle gange havde hun to søstre eller to døtre. Hun beskrives ofte som hæslig, med en lang næse og en frastødende krop. Hendes navn er omdiskuteret, men kan betyde Bedstemor Heks. I dag er Baba Yaga dyrket som et billede på kvindelighed, en gudinde der krævede respekt og som kunne være både hjælpsom og drabelig. Hun lever udenfor samfundets normer og er uafhængig, selvstændig og handlekraftig. Baba Yaga har i moderne tid været inspiration til flere karakterer i moderne kunst. I Danmark kendes hun bl.a. fra Jacob Martin Striids børnebøger. Baba Yaga er denne uges #fredagsgudinder Ivan Bilibin, Baba Yaga, illustration fra 1911 i "The tale of the three tsar's wonders and of Ivashka, the priest's son" (A. S. Roslavlev) Foto: Baba Yaga af Ivan Bilibin i Vasilisa the Beautiful , 1900. Public domain. Baba Yaga illustreret i Tales of the Russian People  (udgivet af V. A. Gatsuk in Moscow in 1894). Public domain. Ivan Bilibin, Baba Yaga, illustration fra 1911 i "The tale of the three tsar's wonders and of Ivashka, the priest's son" (A. S. Roslavlev). Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

I den nordiske mytologi er ravnen Hugin selveste Odins ravn, men i dag er det også navnet på Andreas Mogensens mission. Huginn Missionens logo, Foto: Collectspace. Hugin er et passende navn til en mission, der skal flyve ud i rummet og vende tilbage til os igen med viden og erfaring. På samme vis blev ravnen Hugin, sammen med ravnen Munin, sendt ud som observatør og sendebud for gudernes konge Odin. Hugin er oldnordisk og betyder ”Sindet” og Munin, betyder ”erindringen”, og tilsammen udgjorde de to ravne en del af Odins komplekse karakter. Odin var visdommens gud, og han besad en evig søgen efter viden. Odin, Huginn og Munin, illustreret Islandsk håndskrift. Public domain Odin sendte hver morgen Hugin og Munin ud for at observere alle verdner og hver aften vendte de tilbage og berettede om alt hvad de havde set. Odins yderligere stræben efter visdom og klogskab er beskrevet i mange myter. Odin sad selv på tronen Lidskjalv, hvorfra han kunne se alle verdner. Odin ofrede sit ene øje i Mimers brønd, og han ofrede sig selv til træet Yggdrasil, for at få runernes magi. Odin fik ligeledes stjålet skjaldemjøden, således, at han kunne mestre skjaldenes evner. Odin på Lidskjalv med ulvene Gere og Freke, samt ravnene Huginn og Munin. Odin kunne udøve sejd, en form for shamanisme, der gav mulighed for at krydse åndelige verdner, liv og død og endda køn. Sejd var en praksis der ellers var forbeholdt vølver, primært kvinder, og set som umandig, kaldt "ergi". Men det stoppede ikke Odin i sin søgen efter viden. Fortællingerne om Odin og Hugin er fra sene kilder, som de islandske Edda'er fra 1000-12000-tallet, men i talrige arkæologiske fund møder vi en mand med blot ét øje og to ravne. Han bliver i forskningen tolket som Odin, og dermed udfordrer et særligt fund vores opfattelse af kongeguden Odin, nemlig "Odin fra Lejre." Odin fra Lejre, udstillet på Lejre Museum. Foto: Lejre Museum. Med på Huginn missionen har Andreas Mogensen flere kopier af vigtige arkæologiske fund og heriblandt også "Odin fra Lejre." Odin fra Lejre er en fascinerende lille figur, der blev fundet i 2009 i Lejre. Den forestiller en person, på en trone, med to ravne, klædt i, hvad der kan have været anset for kvindetøj. Siden 2009 har Odin fra Lejre været omdrejningspunktet i diskussioner om, hvem figuren på tronen med ravnene forestiller. Det diskuteres stadig. Det er Andreas Mogensen der har valgt navnet på missionen og hans bagage afspejler, ligesom navnet på missionen, hans fascination af den nordiske mytologi og ikke mindst Odin. Andreas Mogensen har på sin farefulde færd udvalgt flere genstande, der repræsenterer Danmark, og altså også en kopi af "Odin fra lejre" I dag sendes Hugin derfor igen ud for at observere Andreas Mogensen, foto: Collectspace verdner og sammen med Andreas Mogensen følger ”Odin fra Lejre” i sin søgen efter visdom. Kilde: Videnskab.dk, Lejre Museum, Nationalmuseet, Collectspace, Wikimedia Commons, Public Domain.

Nøgne mænd, smurt i olie og sand, kæmpede om æren i antikkens græske olympiade. Disse nøgne mænd kæmpede til ære for guden Zeus Olympos. Zeus Olympos var en lokal guddom, der voksede sig større og større, og til sidst var udbredt i hele det antikke græske område. Kunstnerisk illustration af Antikkens Olympia. Public domain. Zeus Olympos lægger stadig navn til Grækenlands højeste bjerg Olympen, der var anset for gudernes bolig. På Olympen lå også Zeus Olympos tempel og til ære for ham afholdt man Olympiade hvert 4. År. Den første registrerede Olympiade er fra omkring 677 f.v.t., men de fleste mener at olympiader har foregået endnu før dette. Olympiaden var en religiøs fest for den mægtige gud patriark Zeus Olympos. Kvinder havde ingen adgang, hverken som atleter eller publikum, og det samme gjaldt slaver, samt mænd under en hvis alder og uden formue. Kun græske borgere, alle mænd, kunne deltage. Atleterne var alle nøgne da det eftersigende gav den bedste bevægelighed. For at undgå snavs og kraftige stød ved de ædlere dele, bandt atleterne ofte en lille snor om forhuden. Kroppen skulle kunne ses og dyrkelsen af den stærke, sunde og maskuline krop var stor. En skønhedsonkurenche var sågar en del af antikkens Olympiade. Den ideelle mandekrop blev dyrket og det er også afbilledet gentagende gange i kunsten. Den eneste disciplin, hvor man ikke var nøgen, var i væddeløb med hestevogn. Under Olympiaden herskede ”den olympiske fred”, hvor alle krigshandlinger var forbudt og man helligede sig legene. Man ofrede til Zeus, men tændte ild ved templerne og en del af denne hyldest var de kampe mændende foretog sig i legene. Som præmie, én i hver disciplin, fik vinderen en krans fra Zeus’ hellige vilde oliventræer. Disse kranse blev overrakt ved Zeustemplet på legenes sidste dag. Æren for at vinde var stor og visse atleter kendes den dag i dag, fra skrifter og fra kunsten. Derudover var der også præmier i form af værdier som for eksempel olier, jord eller lignende. Antikkens Grækenland er forbilledet for de moderne olympiske lege i dag. Foto: Zeus Wikimedia Commons Zeus i Olympia. Feidias’ statue i guld og elfenben i Olympias hovedtempel. Statuen var 12 meter høj og dekoreret med malerier og ædelsten. Public domain. Den græske billedhugger Myrons statue ”Diskoskasteren” ses som indbegrebet af antikkens kropskultur og blev direkte brugt som inspiration, da reglerne for diskoskast skulle fastlægges til de første moderne olympiske lege i 1896. Dette foto viser en romersk kopi af statuen. Foto: Akg-Images/Ritzau Scanpix. Olympiske discipliner. Troilosmaleren ca. 470 f.v.t. Nationalmuseet. Bronzeskulptur, der forestiller en græsk kriger, fra omkring 460-450 fvt., via Museo Nazionale della Magna Grecia, Reggio Calabria, Italien. Kunstnerisk illustration af Olympen i antikken. Public domain Kilder : Nationalmuseet, Historica Podcast med Thomas Heine Nielsen, Antikkens Græske guder og helte, Leo Hjortsøe, Politikens håndbøger Politikens Forlag  Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Var den første kristne dansker en kvinde fra Fyn? I Årslev år 300 e.v.t. blev en velhavende kvinde lagt i en grav. Med sig fik hun en ganske særlig kugle. Kuglen giver os måske det tidligste tegn på kristendom i det vi nu kalder Danmark. Krystalkuglen, Natmus.dk, Wikimedia Commons Kuglen er egentlig af krystal, formentlig fra Sortehavsområdet og den har hængt i den fornemme kvindes bælte. ”Du er vor Fader” eller ”du er guden” står der på kuglen, og under den er der et ankerlignende symbol, som var et tidligere kristent symbol end korset.  Årslev. Natmus.dk Ankeret var et yndet motiv blandt de første kristne og symboliserede håbet, forankringen og frelsen i kristendommen. Ankeret var meget udbredt i de kristne katakomber og i den romerske verden. Kuglen har formentlig skullet virke som en magisk amulet, og teksten udgør et såkaldt palindrom, der kan læses både bagfra og forfra. Med græske bogstaver står der på kuglen ABLANAQANALBA , med vores bogstaver ablanathanalba. Denne form for bogstavmagi var særligt udbredt i gnosticismen, en form for mystik, der også eksisterede i grene af kristendommen. Disse bogstaver har skullet beskytte kvinden i graven, men imod hvad er uvist. Jellingestenen, natmus.dk Kvinden der er gravlagt har været kristen længe før Harald Blåtand som, ifølge jellingestenen, kristnede danerne i 965. Kvinden er muligvis fra syd eller Østeuropa, og hun har været velhavende hvis vi ser på de værdier hun har fået med sig. Måske er kvinden blevet gift med en nordboer, som et led i en handel. I 300-tallets yngre romerske jernalder var der gode forbindelser imellem Fyn og den romerske verden. Udover kuglen var der i kvindens grav en træl og formentlig også et spædbarn samt flere værdifulde gravgaver, heriblandt en udenlandsk mønt. Mønten fra Årslevgraven stammer sandsynligvis fra Sortehavsområdet eller det sydlige Rusland og er en efterligning af en romersk mønt. Årslev Skatten, Natmus.dk Den fascinerende kugle kan opleves på Nationalmuseet i København, og netop nu på Moesgaard Museum. Den er et smukt vidnesbyrd om mobiliteten i fortiden og om at tro spredes og udvikles. Kilder: Forskning af Peter Pentz udgivet i Tidsskriftet Sfinx. Urtid, af Jeanette Varberg, Gads Forlag. Nationalmuseet, Fyens Stiftidende, Kristelig Dagblad. Wikimedia Commons, Public Domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

I Nepal eksisterer en levende gudinde. Hun er en lille pige, der udvælges i 4-5 års alderen og derefter anses som en gudinde indtil hun får sin første menstruationsblødning. Herefter mister hun sin guddommelighed. Årsagen til pigens guddommelighed er at hun er besat af Taleju, en manifestation af den hinduistiske gudinde Durga. Der er flere Kumari i Nepal, men den vigtigste er den royale Kumari, der befinder sig i hovedstaden Katmandu. Kumari betyder prinsesse og Kumarikulten er en hinduistisk-buddhistisk institution, der er enestående for Nepal. Udvælgelsen af pigen sker fra en bestemt buddhistisk gruppe og pigen skal bestå forskellige prøver for at blive Kumari. Hun skal også opfylde flere krav til udseendet, såsom øjenfarve, tænder, nakke og fødder, der skal se ud på en helt bestemt måde. Som gudinde bor pigen med sin familie i et særligt tempel, i Kathmandudalen. Pigen er så hellig, at hun end ikke må berøre jorden og derfor bæres hun rundt. Hun er isoleret og omgivet få udvalgte oppassere. Pigen forlader kun templet ved bestemte højtider hvor hun bæres frem i en stol. Hun viser sig dog dagligt i vinduet og vinker ud til folk, der er samlet på pladsen ved templet. Hun iklædes guld og juveler, sminkes og fremvises som en levende gudinde for folket i Katmandu og ikke mindst for de mange turister. Kumarien er forbundet med monarkiet, da hun, i sin funktion som gudinde, årligt velsigner kongen og Nepal. Pigens humør og handlen siges at påvirke hele riget og kongefamilien på både godt og ondt. Den dag pigen får sin første menstruation, er hun ikke længere gudinde sammen med hendes familie sendes hun bort. Blod er yderst urent og uhelligt i hinduismen og menstruation i særdeleshed. Derfor er blod ved menstruation et tegn på, at gudinden forlader pigens krop. Derpå sendes hun bort og udvælgelsen af en ny gudinde kan gå i gang. I dag er der færre familier, der ønsker at deres døtre skal være Kumari på grund af et øget fokus på kvinders værd og uddannelse. Desuden er der kommet reformer, som sikrer at Kumarien lettere kan indgå i det almindelige samfund, efter hun har mistet sin gudindestatus. #fredagsgudinder Foto: Wikimedia Commons, public domain, Britannica, TripAdvisor Kontakt ved fejl eller manglende kreditering.

Dronning Pu-Abi, public domain Hun vakte stor opsigt, da hun blev fundet, for hvor var hendes mand? Hun var begravet omkring 2400 fvt. med rige gravgaver, tjenere, soldater, forskellige dyr, vogne, guld og ædelstene. Kunne alle disse rigdomme virkelig være til ære for en kvinde? Puabi blev fundet af arkæologen Leonard Wooley, i 1921 og var en del af de såkaldte kongegrave i Ur. Der var omkring 2000 grave i den sumeriske oldtidsby som blev fundet i nutidens Irak, tidligere Sumer. 16 af gravene var så fulde af rigdomme, at Wooley kaldte dem for kongegrave. Leonard Wooley revolutionerede arkæologien ved at udgrave gravene nænsomt, frem for fortidens mere hårdhændede metoder, og derfor har vi i dag veldokumenterede fund, der er udgravet med respekt og forsigtighed. Puabi og hendes folk var iklædt imponerende udsmykninger, der viser at Ur har været et meget velhavende rige. De store rigdomme vidner også om, at man i Ur har handlet med fjerne egne og besiddet store håndværksmæssige egenskaber. Leonard Wooley, 1915, British Museum, Public Domain Af disse kongegrave er det tilsyneladende kun Puabi der har fået menneske ofringer med. Det er omdiskuteret hvorvidt alle disse mange mennesker er fulgt frivilligt med Puabi i døden, eller om det har været under tvang. Leonard Wooley, mente, at alle disse ofre frivilligt havde drukket gift af små bægre, der blev fundet nær de døde i graven. Wooley kaldte stedet for The Great Death Pit og mente, at det havde været en stor ære for disse mennesker at følge med en højtstående i døden. Nyere analyser af nogle af kranierne på ofrene viser dog, at flere har fået et slag i baghovedet, og det kan derfor diskuteres, hvor frivilligt det i så fald har været. Udover adskillige tjenere og soldater, var der musikinstrumenter, vogne, dyr, smykker, guld, Lapiz Lazuli, og flere andre fascinerende genstande. Puabi har været en kvinde af høj status, og det er endda blevet foreslået, at hun kunne være anset for at være en gudinde, siden hun har fået så prægtige gaver med i døden. Rekonstruktion af grav, Forestier, 1928, Wikimedia Commons Puabi selv lå blandt sine tjenerinder i et mindre aflukke og ved siden af hende fandt man et cylindersegl. Cylindersegl var en form for signatur som kunne bæres som smykke om halsen, og benyttes ved handel eller som legimitation. Når et cylindersegl rulles over vådt ler, vil det givne motiv på cylinderen efterlade et aftryk i leret, og når leret tørrer, vil underskriften forblive som dokumentation. På Puabis cylindersegl ses et selskab, med en fornem kvinde og her står hendes navn og titlen "eresh," hvilket betyder præstinde eller dronning. dette er skrevet med kileskrift, et kompliceret skriftsprog, der formentlig er verdens første skriftsprog. Der er ikke angivet en mand på cylinderen, og hun er ikke anført som nogens hustru, hvilket ellers var normalen. Puabis Cylindersegl, British Museum. Public Domain. Puabis grav er storslået og spændende og så giver den et indblik i en tid, hvor en kvinde muligvis kunne opnå en høj status i sin egen ret. Fundet af hendes grav blev berømt, men overskygget af det samtidige fund af den ægyptiske farao Tutankamon. Man har siden fundet af Puabi søgt efter den mand, som gravgaverne måtte være til, men måske skulle det hele hylde en kvinde, Puabi. Foto: Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Libertas, romersk sølvmønt 54 fvt. Classical Numismatic Group Hun repræsenterede frihed, lighed og broderskab, og hun var arbejdernes gudinde. Du finder hende flere steder på Arbejdermuseet og i særudstillingen Kvindeliv, men hvem er hun? Friheden fører folket på barrikaderne, Eugène Delacroix, Louvre. Marianne har et langt liv og trækker tråde tilbage til Romerriget, den franske revolution, dannelsen af USA og til den danske arbejderbevægelse. I Romerriget blev friheden personificeret i gudinden Libertas. Libertas betyder frihed og hun symboliserede både rigets og den personlige frihed. Under den Franske revolution fra 1789, blev Libertas adopteret af de franske oprørere. Libertas fik det mere franske navn Marianne og blev udover frihed også personificeringen af den franske republik. Marianne statue, Place de la République, Paris. Public Domain Marianne var typisk fremstillet som en smuk, ung og stolt kvinde. Hun kunne bære en frygisk hue, kaldt Jacobinerhuen. Jacobinerhuen siges at have været båret af frigivne romerske slaver, som et tegn på deres frihed. Marianne har ofte et blottet bryst og en fakkel i hånden. Faklen var symbol på oplysningen, der var essentiel i Europas oplysningstid i 1700-tallet. Frankrig forærede i 1876 en moderne udgave af Marianne til USA, den berømte frihedsgudinde. Frihedsgudinden, hvis navn faktisk er "Liberty Enlightening the World", står ved indsejlingen til Manhattan og hylder den amerikanske uafhængighedserklæring. Frihedsgudinden på Liberty Island, ved indsejlingen til Manhattan. FDM Travel Marianne blev symbolet på Frankrigs og USA's samfundssyn præget af frihed, lighed og broderskab. Marianne symboliserede det samme i Danmarks arbejderbevægelse. I USA, Frankrig og Danmark var oplysningstiden en dyrkelse af den antikke græsk-romerske verden og den klassicistiske kunst. Marianne var et klassicistisk symbol, i en moderne verden, med antikken som forbillede. Mariannefigur fra Folkefesten 5 juni, 1915. Eget foto taget på udstillingen Kvindeliv. Men hvad betød frihed, lighed og broderskab for kvinderne? Det kan du se mere om på udstillingen Kvindeliv og følge med i på Kvindernes Religionshistorie. #Fredagsgudinder Dette er et samarbejde imellem udstillingen Kvindeliv ved Arbejdermuseet og Kvindernes Religionshistorie. Foto: Fane ABA145. Arbejdermuseet Marianne statue, Place de la République, Paris. Public Domain Libertas, romersk sølvmønt 54 fvt. Classical Numismatic Group Friheden fører folket på barrikaderne, Eugène Delacroix, Louvre. Marianne buste. Creative Commons Frihedsgudinden. FDM Travel Eget foto: Marianne figur Kontakt ved fejl eller manglende kreditering Kilde: Under de røde faner, en historie om arbejderbevægelsen, af Henning Grelle. Udgivet i anledning af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkivs 75 års jubilæum 12. juni 1984. Arbejdermuseet.dk Den Store Danske, Gyldendal Lex.dk Udstillingen Kvindeliv ved Arbejdermuseet Guder og Gudinder I Oldtidens Rom, Pia Moltsen, Matuta Forlag, 2021

Eostre har formentlig aldrig været dyrket, men alligevel er hun i dag dyrket i nyhedenske religioner, som forårets gudinde. Den 20. og 21. marts er forårsjævndøgnet, og flere relaterer dette til gudinden Eostre eller Ostara. Denne gudinde er dog lidt af et mysterium, og her kan du få et indblik i udviklingen af en gudinde. Beda og Eostre Vi kender kun gudinden Eostre fra den angelsaksiske benediktinermunk Beda Venerabilis (672-735) Venerabilis betyder "den ærværdige" og han er i dag helgen for historikere og arkæologer i den katolske kirke. Beda nævner kort Eostre i sit værk " De temporum ratione", men om hun faktisk har været dyrket er omdiskuteret . Beda forsøger i værket at forklare den hedenske kalender og de hedenske navne på månederne. Han angiver navnet på måneden Eosturmonath, en måned svarende til april, som en måned, hvor hedningene fejrede gudinden Eostre. Dette skulle være før kristendommens indtog og før Bedas egen levetid. Vi hører ikke mere om gudinden, og der er ikke andre kilder, der omtaler hende eller hendes kult. (Beda, ukendt kunstner. Kilde: Wikiwand.) Beda er en af de tidligste kilder vi har til nutidens England og angelsaxerne og han står ret alene med flere påstande. Beda blev siden helgenkåret og hans værker kanoniserede, men Eostres fortælling var bestemt ikke færdig. Grimm og Ostara I Tyskland i 1835 greb en af Brødrene Grimm fat i Bedas fortælling om Eostre. (Jacob Grimm, ukendt. Kilde Wikipedia) I sit værk "German Mythologie" mener Jacob Grimm at Bedas omtalte gudinde Eostre, må have været en lokal udgave af en gudinde dyrket i flere germanske stammer, også i Tyskland. I England hed påsken "easter" efter Eostre og i Tyskland hed påske Ostern, hvilket kunne referere til gudinden ifølge Grimm. Jacob Grimm, som var lingvist, videreudviklede sin teori til at Eostre, på oldtysk, måtte være lig med Ostara. Han erkendte dog selv, at der intet bevis var på dette og at Ostara og Eostre ikke kendes fra andre kilder end Beda. Grimms teori kan anfægtes på flere punkter og blandt andet kan ordene for påske, det engelske "easter" og det tyske "ostern", begge refere til øst. Grimms teori vandt alligevel indpas og Eostre og Ostara udviklede sig fortsat og fik påskens harer, æg og fugle inkorporeret. (Ostara (1884) af Johannes Gehrts. Kilde: Dansk Canadisk Museum) Gudinden, haren og æggene. Andre folklorister videreudviklede sidenhen Grimms teori om Ostara, til at denne gudinde måtte have været associeret med både harer og æg. Dermed kunne den hedenske påskes anvendelse af disse forklares. Myter om at påskeharen oprindelig var en fugl, der siden blev tryllet om til en hare, men stadig lagde æg, blev udviklet og associeret med Eostre og Ostrata. Gudinden blev yderligere forbundet med forårsjævndøgnet og morgenrøde, ligesom andre gudinder fra blandt andet keltisk, græsk og romersk mytologi. En moderne nyhedensk gudinde. Idag har Ostara og Eostre fået ny betydning i flere nyhedenske og spirituelle grupperinger, såsom Wicca. I disse former for religion er gudinden associeret med forårsjævndøgnet, equinox, og man hylder og ofrer til hende. Beda nævner dog ikke forårsjævndøgnet i sin beretning, og han nævner flere festdage for gudinden og ikke kun én. Alligevel er dyrkelsen af Eostre ved forårsjævndøgnet udbredt i dag. De senere myter er også videreudviklet og fortælles med ny entusiasme. Hvad var Eostre? Hvorvidt gudinden Eostre faktisk har været dyrket er til fortsat diskussion blandt akademikere og hendes sparsomme omtale i kilder, tyder på at, hvis hun har eksisteret, så har hun været en mindre og lokal gudinde som Beda har kendt til. Yderligere læsning: https://www.academia.edu/738468/The_Goddess_Eostre_Bede_s_Text_and_Contemporary_Pagan_Tradition_s_ Wigington, Patti. "Eostre - Spring Goddess or NeoPagan Fancy?" Learn Religions, Sep. 8, 2021, https://denstoredanske.lex.dk/Beda https://denstoredanske.lex.dk/j%C3%A6vnd%C3%B8gn Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Hylden folder sine hvide blomster ud, og fortællingerne om gudinden i træet kan begynde. Hylden har altid været omgærdet af mystik og indgår i den nordiske mytologi og folketro. I hyldetræet boede gudinden Freja, nordens store gudinde, der rummede alverdens egenskaber, heriblandt visdom, begær og frugtbarhed. Freja og halssmykket, malet ca. 1913 af J. Doyle Pen. public domain Unge kvinder skulle passe på med at nærme sig hyldetræet med deres udkårne, særligt skulle de undgå at sætte sig under træet. Træet kunne øse begær og frugtbarhed over de unge mennesker, og det kunne overmande kvinderne, hvormed deres kyskhed kom i fare. Freja blev med tiden til Hyldemor, en kvindelig ånd der beboede hyldetræet, som stadig var omgærdet med stor respekt. Man skulle værne om hylden, og det var ikke tilladt at beskære den uden først, dels at bede Hyldemor om lov, og dels takke for høsten. Fældede man hylden skulle der plantes en ny hyld med ordene ”Hyldemor, Hyldemor om forlov- må jeg bede om en bid af din skov”. Gjorde man det ikke ville uheldet ramme. Hyldemor og træet hang sammen, hun var træets ånd og skadede man træet, så skadede man hende. Gudinden Freja står under et æbletræ omgivet af sine katte. Wagners Freia er en blanding af den nordiske Freyja og Iðunn. Illustration af Arthur Rachel am (1867 – 1939) til Richard Wagners Das Rheingold. Wikimedia Commons Fældede man hylden skulle der plantes en ny hyld med ordene ”Hyldemor, Hyldemor om forlov- må jeg bede om en bid af din skov”. Lignende tanke kendes fra græsk mytologis dryader, der var navnløse skovnymfer, som levede i træer og delte træernes skæbne. Træers hellighed kendes fra flere religioner. Træets høje og stolte positur, samt dets form kan ses som en verdensakse - axis mundi. Denne verdensakse skaber forbindelse mellem himmel og jord, samt forskellige verdener og væsener. Et kendt eksempel er Nordens Ask: Yggdrasil, verdentræet. der forbandt verden ifølge den nordiske mytologi. Hylden var hellig i Norden, og at have den nær sit hjem bragte held. Hyldemor sikrede nemlig, at de mennesker, der boede tæt på hendes træ havde det godt. Det smukke træ virker helbredende og forebyggende på flere onder. Alt på planten kan benyttes, såsom grene, blade, blomster, bær, mm. Denne plante kan virke på alt fra hudproblemer, sår, solskoldninger og hjerte-kar-sygdomme, ja selv virke forbyggende på former for kræft. Hyldens helbredende evner var ikke kun kendt i Norden, den blev også benyttet i Romerriget, hvor man blandt andet udvandt sirup af den. I dag kender mange Hyldemor fra H. C. Andersens eventyr af samme navn. Eventyret fortæller om folketroens Hyldemor og gengiver flere af de forestillinger der kredsede om det smukke træ. ”Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt” Som H.C. Andersen så smukt beskrev det: ”Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt” Hyldemor, hyldetræets gudinde er denne uges Fredagsgudinde Illustration af H.C. Andersens eventyr “Hyldemor” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Yderligere Fotos: Dryade maleri. Wikimedia Commons. Yggdrasil af Oluf Olufsen Bagge (1847) Illustration af H.C. Andersens eventyr “Hyldemor” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Henrik Arnold Hamilkar Sørensen illlustration til HC Andersen: ”Hyldemor” SMK Hans Tegner: Hyldemoer. HC Andersen information. Skulpturen “Hyldemor” fra 1989 er udført af billedhuggeren Hanne Varming født 1939. Wikimedia Commons, public domain, creative commons. Kilder: Jyllands Posten.dk . Fyens.dk, lex.dk . Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Hestia var en mild og fredelig gudinde. Hun repræsenterede, kyskhed, husorden og hjemmets dyder. Mest af alt var hun dog gudinde for ildstedet. I antikkens Grækenland havde hvert hjem et ildsted, en arne, som var husets centrum. Dette sted var dedikeret til Hestia. Ved ildstedet blev måltider tilberedt, og der blev stillet et lille offer til Hestia som tak ved hvert måltid. Skulle man indgå i hjemmet skulle man indvies hos Hestia. Derfor blev nyfødte familiemedlemmer ført rundt om ildstedet, ligesom nye slaver eller ægtefæller blev indviet på samme måde. Flere byer havde også et ildsted der brændte hele tiden og repræsenterede byens og statens ild. Denne ild blev på lignende vis forbundet med Hestia og på samme måde mente man, at alle templers ild var en del af hende. Hestias mytologi kendes ikke særlig godt, måske fordi det særligt er de mere krigeriske guddomme vi hører om hos grækernes mandlige forfattere. Hestia nævnes dog som en af de første guder og den ældste datter af titanerne Kronos og Rea. Hun er dermed søster til de Olympiske guder som Zeus, Hera, osv. Hestia beskrives som kysk og det fortælles blandt andet, at hun afslår frierier fra sine to brødre Poseidon og Apollon, da hun ønsker at forblive jomfru. Hestias kyskhed afspejles også i hendes påklædning, der dækker over hendes kvindelighed fra top til tå. Hestia omtales i den Homeriske Afrodite hymne således: "Inde i midten af huset hun troner og vælger det bedste. Rundt i hvert eneste tempel hun hædres og æres blandt guder, og hos hver eneste dødelig mindes hun frem for de andre" Romernes udgave af Hestia var Gudinden Vesta, en om muligt endnu mægtigere gudinde. Foto: Foto af Hestia-statue: Ancient Roman statues in the Torlonia Collection af Sailko. Hestia - Greek goddess of the hearth and the domesticity. Wood engraving, published in 1878. Wikimedia Commons Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering. #Fredagsgudinde