Skøge, femme fatale, feminist og religiøs reformist. Portræt af Anne Boleyn Anne Boleyns (ca. 1507-1536) historie er vidt berømt, men der er givet mange forskellige versioner af hvem Anne Boleyn var.   Historierne om Anne rummer det hele, spænding, begær, drab og kærlighed. Det lykkedes Anne at få Henrik VIII til at annullere sit ægteskab fra dronning Katharina af Aragonien og dermed bryde med katolicismen og paven i Rom. Anne blev Henriks 2. Kone, var dronning i 3 år og endte med at blive halshugget for utroskab og blodskam. Anne Boleyn var datter af fornem familie og blev hofdame for Henrik VIII's søster Mary og fulgte med hende til Frankrig. Anne var flere år i det franske hof og lærte det franske sprog, musik og flere andre egenskaber. Da Anne returnerede til det engelske hof, var hun vidende, dannet og besad alle de nye og Henrik VIII mødte Anne Boleyn for første gang. Maleri fra 1835. Daniel Maclise. Public domain moderne tanker, også indenfor religionens verden. Henrik VIII blev betaget af hende og selvom han allerede havde haft Anne's søster Mary som elskerinde, ville han nu have Anne. Anne afviste dog Henrik ved flere lejligheder og Henriks jagt gik ind. I breve til Anne, der i dag opbevares i Vatikanet, kan vi se at Henrik krænger sit hjerte og sit begær ud til hende. Vi kan ud fra Henriks breve se at Anne afslår og nægter at blive hans elskerinde. Hun vil ikke være sammen med ham før han gifter sig med hende og gør hende til dronning. Brev til Anne Boleyn fra Henrik VIII, september 1527. Biblioteca Apostolica Vaticana, Vat. Lat. 3731A, fol. 15r. Public domain Henrik var på daværende tidspunkt stadig gift med Katharina af Aragonien, der ikke længere var fødedygtig. Flere af Henrik og Katharinas børn var døde ved fødslen eller kort efter. Kun datteren Mary overlede, men Henrik havde brug for en mandlig arving for at legitimere sin egen og sin slægts ret til den engelske trone. Den unge Anne kunne stadig give ham denne arving og det tiltrak ham om muligt endnu mere end Anne selv. Emanuel Gottlieb Leutze, The Courtship of Anne Boleyn, 1846. Smithsonian American Art Museum. Public domain I syv år fortsatte Henriks jagt og begær efter Anne. 7 år hvor Anne tjente som hofdame for Henriks hustru Katharina som han allerede var gift med. Spænding ved hoffet beskrives som sprængfarlig. Længe forsøgte Henrik at finde udveje ud af ægteskabet med Katharine og han nærlæste Biblen og flere tekster, der ellers var dømt kætterske af katolicismen. Anne viste ham flere nye vinkler på troen og blandt andet viste hun ham, at der intet stod om paven I Biblen. Derimod var størstedelen af den katolske tro bygget på en senere traditioner og en lang kirkehistorie. Henrik forsøgte igen at få ægteskabet til Katherina annulleret og forbilve på god fod med paven, men uden held. Både Anne og Henrik var overordnet katolske, men havde reformatoriske undertoner. Det vigtigste for dem var dog at kongen skulle være udvalgt af Gud og ikke af paven, hvilket gav kongen den absolutte magt og dermed også til at annullere ægteskabet. Til sidst annullerede Henrik selv ægteskabet med Katharina og dermed brød han med paven og satte sig selv som det religiøse overhoved i England. Han sendte Katharina bort og giftede sig med Anne Boylen i 1933. Vielse af Henrik VIII og Anne Boleyn. Public domain. I en storslået kroning 1. Juni 1933 blev Anne dronning. Her forsøgte Henrik at vende det engelske folk bort fra Katharina og i stedet tage Anne som deres dronning. Det lykkedes dog ikke. Katharina var en højt respekteret og agtet dronning og Annes rygte som hore, forføreske og meget andet, var svært at hviske bort. Anne blev hurtigt gravid og fødte Elisabeth I den 7. September 1533. Elizabeth, c.1546. William Scrots (active 1537-53), Royal Collection Trust / © Her Majesty Queen Elizabeth II 2017 Begge forældre var skuffede over at barnet var en pige, men glade for at de havde fået et sundt og levende barn. Dette tydede på at de ville kunne få flere levedygtige børn og vigtigst en søn. Anne levede under et enormt pres for at få en søn. Et pres som hun ikke kunne indfrie uden at hendes krop var med hende. Efter fødslen af Elizabeth skal Anne igen have været gravid, men der var hverken fødsel eller dødfødsel og flere mener at det må have været en indbildt graviditet. Anne var en anderledes dronning end Katharina.  Hun havde meninger, talte højt og underholdt ved selskaber. Alle de ting der havde vakt kongens kærlighed, interesse og begær, irriterede ham nu. Som dronning skulle hun var en passiv støtte og en god repræsentant. Henrik og Annes forhold begyndte at krakkelere og særligt Henriks begejstring for Annes hofdamer ville hun ikke acceptere. Hun ville ikke tillade elskerinder, hvilket ellers var kotume for dronninger. Henrik og Anne forsøgte at få Katharina og Mary til at anerkende Anne som dronning og Annes børn som foran Mary i arvefølgen. Begge nægtede dog. Anne sikrede sig yderligere at Mary ikke kaldte sig prinsesse og ikke havde royale privilegier. Katharina blev syg og hendes sygdom samt Henriks fald fra sin hest ved en rideulykke, gjorde ham opmærksom på sin egen dødelighed. Katharina døde kort efter og samme dag aborterede Anne med en 15 uger gammel søn. Dette var for meget for Henrik der trak sig fra Anne. Anne i de sidste dage inden henrettelsen. Maleri fra 1835 af Edouard Cibot. Public domain. Anne blev dømt for forbrydelser som højforræderi, utroskab og blodskam. Hun nægtede alle anklager, men den 3. Maj 1536 blev Anne ført til Tower i London. Den 19. Maj samme år blev hun halshugget. Indenfor 24 timer efter Annes henrettelse forlovede Henrik sig med Annes hofdame Jane Seymor. Jane seymor blev Henriks 3. hustru og hende ser vi på i næste opslag.   Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Litteratur: Joanna Denny (2004): Anne Boleyn: A new life of England's tragic queen Professor E.W. Ives (2004): The Life and Death of Anne Boleyn Lex Den Store Danske A World History of Christianity, Hastings Yderligere se linktree Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Hun var Henrik VIII's femte hustru, men hvem var Catherine Howard? Catherine er i historien blevet husket som alt fra en forførerisk hore til et uvidende barn og et uskyldigt offer. Brylluppet mellem Henrik VIII og Catherine Howard stod blot 19 dage efter at hans ægteskab med Anne af Cleves var blevet annulleret. Catherine var hofdame for Anne af Kleves, Henriks fjerde hustru, og Henriks interesse for Catherine har muligvis været en af årsagerne til at han ønskede brylluppet annulleret og ikke kunne fuldbyrde det. Hun var ganske ung da hun blev gift med den aldrende Henrik VIII. Hun var formentlig blot en teenager og ikke mere end imellem 15-21 år og Henrik var 49 år og altså omkring 30 år ældre end hende. Årsagen til spekulationerne om hendes alder, skyldes at hendes fødselsår er ukendt, men forskere har fundet at hun må være født imellem 1518-1524. Selv på denne tid var hun en ung brud, for den aldrende konge, men Henrik var betaget af hendes ungdom, skønhed og overøste hende med gaver og omtalte hende som sin ”rose uden torne” og sin "juvel". Catherine nåede dog kun at være dronning i et år, hvorefter hun blev dømt for blandt andet utroskab og blev henrettet ved halshugning I 1542. Ung kvinde, muligvis Catherine Howard, Hans Holbein den yngre. Public Domain Udlægningen af hendes fortælling har skiftet alt efter hvilken tid hendes historie blev fortalt i. Med nutidens øjne vil hendes fortælling formentlig være om et barn, der var udsat for, hvad der kan tolkes som seksuelt overgreb, af sin ældre musiklærer, dernæst af sin bedstemors sekretær, og som blev presset af sin ambitiøse familie til at blive gift med den 30 år ældre konge Henrik VIII. Der er altid en fare forbundet med at sætte nutidens syn nedover fortiden, men Katherine Howards historie har stadig vakt genklang i vores tid, da den sætter kvindesynet i højsædet. Hvem hun var er svært at sige med de få informationer vi har, men dem vi har er til gengæld spændende, fascinerende og uhyggelige. Barndom Det meste af det vi ved om Catherines barndom og ungdom er fra efterforskningen og forhørene, der foregik inden henrettelsen af hende. Det er retrospektivt og med øje for hendes ægteskab med kongen og de anklager hun var underlagt. Hun var datter af en adelig familie, men ikke en velstående familie og Catherine var det tiende Barn. Catherine var kusine til Henriks anden hustru Anne Boleyn, og grankusine til Henriks tredje hustru Jane Seymor. Den sparsomme rigdom familien havde tilbage, gik i arv til den førstefødte søn. Da Catharina var barn døde hendes mor i 1924. Catherine og nogle af hendes søskende blev derfor senere sendt til hendes fars stedbedstemor Agnes Tilney, hertuginden af Norfolk, for at blive opdraget og dannet. Her var flere adelige unge, der blev udlært til at være dannede unge mennesker, men opsynet med dem var ringe. Agnes Tilney var ofte borte ved hoffet og de unge piger på hendes gods, var ladt meget uden særligt opsyn. Mulugvis, Agnes Tilney. Indgraveret længe efter hendes død. Public Domain Da Catherine var blot en meget ung pige i 1536 havde Catherine en relation til sin musiklærer, Henry Mannox. Omstændighederne af denne relation er meget omdiskuteret, både med hensyn til alderen på begge parter og med hensyn til om der var tale om tvang og overgreb. De to skulle aldrig have haft direkte samleje, men været sammen på diverse seksuelle måder. Mannox alder er omdiskuteret, men man regner med at han var midt i 30’erne da han havde sin relation med den purunge, muligvis blot 12 årige, Catherine.Catherines unge alder taget i betragtning samt den skæve magtbalance i relationen, lærer og elev, er det i hvert fald med nutidens øjne et overgreb. I 1538 afsluttede Catherine relationen og Mannox giftede sig med en anden. Samtidig indledte Catherine et forhold til Frances Dereham, Agnes Tilneys sekretær. Deres forhold var fuldbyrdet seksuelt og hvorvidt de indgik en aftale om ægteskab diskuteres den dag i dag. De skal have tiltalt hinanden ”hustru” og ”mand”, men forholdet endte da Agnes Tilney fik nys om deres relation. Frances blev dernæst sendt til Irland, men han og Catherine indgik muligvis en aftale om at gifte sig, når han vendte tilbage igen. Catherine ved hoffet Catherines familie havde forbindelser og hendes onkel, Hertugen af Norfolk, fik Catherine ind som hofdame for Anne af Kleves, Henrik VIII’s 4. Hustru. Henrik fattede hurtigt interesse for Catherine, da hun var alt det Anne af Kleves ikke var. Hun var tiltrækkende, dannet og underholdende. Maleri af en ung kvinde muligvis Katherine Howard. Hans Holbein den yngre. Public Domain Henrik blev hurtigt betaget af hende og der er teorier om at det muligvis var lige netop målet for Catherines onkel, at få kongen til at vælge Catherine som sin hustru, og dermed give familien mere magt og rigdom. Særligt kunne Catherine påvirke Henrik religiøst. Catherine var katolik og af katolsk familie og dette kunne måske få kongen til gå tilbage til katolicismen. Catherine selv udviste ikke stor interesse for religion og politik, men var begejstret for dans, musik og tøj. Som Henriks betagelse af Catherine voksede, fik hun og hendes familie mere magt, jord og rigdom, som Henrik forærede hende. Anne af Kleves skal også have udtrykt bekymring over Henriks betagelse af hendes unge hofdame. bekymringerne holdt stik og 19 dage efter annulleringen af Henriks ægteskab med Anne af Kleve, blev Catarina og Henrik gift. Brylluppet stod på selvsamme dag som Henriks tidligere rådgiver Cromwell blev henrettet. Cromwell havde stået Henrik nær, men havde lavet flere fejl, blandt andet ved at arrangere Henriks ægteskab med Anne af Kleve. At Henrik giftede sig med Catherine den dag Cromwell blev henrettet viser Henriks hævngerrighed og manglende empati. Catherine blev ikke kronet og fungerede ikke aktivt som dronning på grund af sin unge alder, men dronning var hun, og hende og Henrik fejrede deres ægteskab ved flere lejligheder. Catherine levede et liv med alverdens dyre kjoler, smykker og rigdomme, som Henrik forærede sin unge brud. Catherines valgsprog var ”No other will but his” oversat til ”Ingen anden vilje end hans”, men Catherines interesse for Henrik var formentlig sparsom og mere bundet op på familiens ønsker og hendes glæde ved de rigdomme han forærede hende. Hun ansatte flere af sine venner og familie ved hoffet og nød den ekstravagante livsstil. Det engelske folk hyldede Catherine og glædedes over Henriks nye hustru og udsigten til en ung og forhåbentlig fødedygtig dronning. Henrik selv var ikke længere særligt attraktiv. Han var 30 år ældre end Catherine, hans overvægt var ikke blevet mindre og han havde et stort og betændt sår på sit ben som blev tømt hver dag. dette medførte at hans helbred svigtede og han ikke længere kunne dyrke de aktiviteter han tidligere yndede, såsom jagt, sport og andet fysisk. I Catherine så han muligvis en mulighed for en ny ungdom og en mulighed for at leve mere ubekymret og han gik på slankekur og forsøgte at følge med sin unge viv. Henrik ønskede stadig at få den ekstra mandlige arving til tronen, en reserve. Han havde allerede prinsesse Mary med sin første hustru Katharina af Aragonien, og Elizabeth med sin anden hustru Anne Boleyn. det var dog sønnen Edward med den tredje hustru Jane Seymour, der var vigtig og ham der skulle arve tronen. Skete der noget med Edvard ville tronen være usikker, og derfor behøvede Henrik en søn mere. En ung hustru som Catherine kunne dig give ham flere børn, men det skete ikke. Der er forlydender om en mulig graviditet, men ikke om hverken abort eller fødsel. Flere peger på at Henrik muligvis var impotent og ikke kunne fuldbyrde sit ægteskab til Catherine, ligesom det var tilfældet med Anne af Kleve. Der er flere teorier om at Henrik led af en hjerneskade efter han faldt af hesten ved Jane Seymors død. Dette kunne forklare hans svingende humør og manglende empati. Meget tyder på at Henrik fik en depression, formentlig over visheden om sin egen tilstand, alderdom og utilstrækkelighed overfor sin unge, smukke og virile hustru. Henrik VIII, af Hans Holbein den yngre, National Portrait Gallery, London Catherine må have været bekymret over ikke at være blevet gravid, da hun var bekendt med Henriks hustruers historik. Samtidig skulle Catherine være stedmoder for Henriks børn. Mary, Henriks ældste datter Mary, har været jævnaldrende med Catherine og Mary har formentlig taget afstand fra Catherine, eftersom hun var kusine til Anne Boleyn, den kvinde der var skyld i at Marys mor, Catarina af Aragonien, blev frataget tronen. Elizabeth, Henriks anden datter, var som datter af Anne Boleyn, beslægtet med Catherine og yngre end hende. De to har formentlig stadig ikke haft et særlig nært forhold, men bedre end Mary og Catherines relation. Edward, sønnen, var den absolutte arving og ikke synderligt interesseret i hans fars nye hustru. På denne måde skulle Catherine navigere i en kompleks familie, med forskellige interesser. Catherine skulle også modtage sin tidligere dronning, hvis ægtemand hun overtog, nemlig Anne af Kleves. Anne var stadig en prominent del af hoffet og havde fået titlen ”kongens søster”, ved annulleringen af ægteskabet. Catherine skulle dog have klaret modtagelsen af Anne af Kleve med respekt, diplomati og elegance. Catherine fungerede i det hele taget som en dygtig og præsentabel dronning og Henrik viste hende stolt frem. Catherines fald fra tronen. Catherines fortid indhentede hende dog. Hun gav begge sine tidligere mandlige bekendtskaber en position ved hoffet, men dette skyldtes formentlig et pres fra dem, da de ellers ville fortælle Henrik om deres tidligere forhold. Catherine havde kendskab til Henriks tidligere hustruer skæbne og Har formentlig forsøgt at få mændene til at tie, ved at give dem positioner, status og rigdomme. Rygterne om den unge dronning svirede alligevel ved hoffet. Historier om hvordan hun i sin fortid havde haft intime relationer med andre mænd og fuldbyrdet samleje med i hvert fald én af dem. Det kan virke omsonst at fokusere på Catherines fortid, men det var yderst vigtigt at en kvinde var jomfru inden ægteskabet. Det var derimod ikke vigtigt for manden, og Henrik havde da også været gift 4 gange, havde fået flere børn og haft adskillige elskerinder, men det var uden signifikans. Hvad der virkelig satte rygter i gang var at Catherine indledte en affære under sit ægteskab med Henrik VIII. Catherine havde flere møder med Thomas Culpeper, en mand ved hoffet og de to udvekslede breve. Catherine fik hjælp af sin slægtning Jane Boleyn, der iværksatte at Thomas Culpeper kunne besøge Catherines gemakker. Jane Boleyn var hustru til Anne Boleyns bror, Thomas Boleyn, og Jane havde i sin tid angivet Anne og Thomas for at have haft et incestuøst forhold, hvilket medførte at de blev henrettet for blodskam i 1536. Janes motiver for at angive sin mand og hjælpe Catherine med affæren er omdiskuterede. Muligvis deltog Jane Boleyn i affæren for at få Catherine gravid, så de kunne påstå at det var Henrik VIII's barn, og dermed sikre at Catherine og Jane fik en fast plads ved hoffet. Lady Parker, skitse af Hans Holbein den yngre. Muligvis Jane Parker, gift Boleyn. Public Domain Hoffet var dog småt og flere tjenestefolk og hofdamer så Culpepper komme og gå fra dronningens gemakker og rygterne gik. Catherine har formentlig været betaget af Culpepper og i dag har vi stadig et brev som Catherine skrev til ham og afsluttede med ordene "Yours as long as life endures Katheryn." Viden om både Catherines fortid og nutid nåede til sidst Henrik VIII's nærmeste. Thomas Cramner, Public Domain Henrik var knust ved modtagelsen af brevet og ville ikke tro det. Han iværksatte en stor undersøgelse af sagen. Flere blev forhørt og tortureret, heriblandt Catherine, Jane Boleyn, musiklæreren Mannox, Frances Derham og Thomas Culpeper. Catherine tilstod sin relation til den ældre musiklærerer Mannox med ordene ”Ved smiger og overtalelser af Mannox, som kun en ung pige kan, lod jeg ham på diverse tidspunkter udforske og røre hemmelige dele af min krop, hvilket jeg ikke skulle have tilladt ham at gøre...” Mannox var dog en fin mand og ven af hoffet og klarede af uransagelige årsager frisag. Frances Dereham blev torturet under forhørene og han tilstod. Han blev dømt og henrettet, men Dereham gik i døden med påstanden om, at der var en ægteskabsaftale mellem Catherine og ham selv, og at deres samleje forseglede denne kontrakt. Havde der været en ægteskabsaftale ville både Dereham og Catherine være sluppet med den straf at ægteskabet til Henrik var blevet annulleret og de ville være blevet sendt bort fra hoffet og være udstødt. Catherine påstod dog til det sidste at Dereham havde voldtaget hende. Dette fik Dereham til at fortælle om Katherines nye affære med Culpeper og dette blev for meget for Henrik og der var nu tale om højforræderi. Photo credit: Walker Art Gallery Cranmer Endeavouring to Obtain a Confession of Guilt from Catherine Howard William Lindsay Windus (1822–1907) Walker Art Gallery Catherine tilstod sin seksuelle kontakt med Mannox og Derham, men hun tilstod aldrig utroskab med Culpeper. Culpeper blev dømt og henrettet. Henrettelsen af Catherine Catherine selv forblev i husarrest indtil parlamentet, den 21. januar 1542, havde vedtaget en ny lov, der gjorde at forræderi skulle straffes med døden, for en dronning, der undlod at afsløre sin seksuelle historie for kongen, inden 20 dage efter indgåelsen af kongeligt ægteskab. Catherine skal eftersigende have fået blokken, hun skulle henrettes på, ind i sin celle for at øve sig i at lægge hovedet til rette på en præsentabel måde. Catherine beskrives af Cramner, der fortog forhørene, som værende dødsangst, talende usammenhængende og som helt ude af sig selv. Catherine blev aldrig dømt, men frataget alle værdier og blev henrettet ved halshugning den 13. Februar 1542. Afhængig af Catherines fødselsår har hun muligvis været blot 18 år ved hendes død. Mindeplade ved Tower, hvor Catherine Howard blev henrettet ligesom flere andre. Public domain. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Litteratur : Warnicke, R. (2008). Katherine [Catherine] [née Katherine Howard] (1518x24–1542), queen of England and Ireland, fifth consort of Henry VIII. Oxford Dictionary of National Biography . Oxford: Oxford University Press. https://www.hrp.org.uk/hampton-court-palace/history-and-stories/catherine-howard/#gs.yvi3uy A World History of Christianity, Havard. Den Store Danske, Lex.dk Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Hun blev den sjette og sidste af Henrik VIII's hustruer, og hun overlevede. Katherine Parr. Holbein the Younger, .Public domain. Katherine Parr (1512-1548) er husket som en pligtopfyldende, omsorgsfuld og fredelig kvinde, og selvom meget af dette er sandt, så var hun så meget mere end det. Hendes liv var fyldt med intriger, drama og ulykkelig kærlighed, hvilket hun mestrede at begå sig i. Katherine var 30 år, havde været gift to gange, og var brændende forelsket i en anden, da Henrik ønskede at gifte sig med hende. Katherine vidste at man ikke kunne sige nej til kongen og de blev gift i 1542. Katherine var en politisk lærd og intellektuel kvinde og muligvis den bedst uddannede af Henriks hustruer. Hun havde en stor interesse i politik og religion og hun ønskede at reformere kirken i England. Katherine udgav selv tre bøger om netop religion, men det var ikke problemfrit. Katherine forstod dog at navigere i betændte miljøer, og ikke mindst i den spændte religiøse situation i England. Hendes livserfaring og politiske snilde gjorde, at Katherine kunne mestre, og overleve, i et ægteskab med den ustabile og aldrende konge, Henrik VIII. Katherines tro prægede hendes liv og det satte dybe spor i Henriks børn, særligt, den senere Elizabeth I af England og igennem hende, den engelske kirke. Efter Henriks død fik Katherine endelig sin udkårne, men det endte med intriger, der involverede netop Elizabeth I. Katherine endte sit liv i barselssengen efter fødslen af hendes længe ventede og eneste barn, datteren Mary. Katherine blev som den første engelske dronning begravet protestantisk og hendes værker, tanker og tro præger Church of England, den dag i dag. Katherine bliver ofte overset eller negligeret frem for mere berømte hustruer, men Katherine Parr har om nogen fortjent omtale i historiebøgerne og her i Kvindernes Religionshistorie. Henrik VIII Henrik VIII af Hans Holbein the Younger. Public domain. Henrik VIII's liv lakkede mod enden, da han i blev gift med Katherine. Han var 50 år, , hvilket var en høj alder på hans tid og hans livshistorie og kærlighedshistorie havde været dramatisk. Han havde fået gennemtrumfet annulleringer af to ægteskaber, henholdsvis det første med Katharina af Aragonien og det fjerde med Anne af Cleves. Han havde mistet sin tredje hustru Jane Seymour i barselssengen og sidst, men bestemt ikke mindste havde han fået henrettet to hustruer, den anden hustru Anne Boleyn og den femte hustru Katherine Howard. Henrik var depressiv efter at have fået sin femte hustru, Katherine Howard, henrettet for utroskab. Hans usikkerhed og depression var særligt stor på grund af Katherines bedrageri og hemmeligheder omkring forrige seksuelle relationer. I et patriarkalsk samfund var utroskab fra kvindens side, et stort tab af ære for manden, og et tegn på at han ikke havde kunnet kontrollere sin hustru. Skandalen med Katherine Howard viste at kongen ikke kunne styre hende og det var en falliterklæring, der gjorde at Henrik nu levede med både sorg og skam. Det var dog ikke kun mentalt at Henrik led, hans fysiske helbred krakelerede også. Han var en aldrende og svært overvægtig herre, og hans ben havde et sår, der ikke kunne hele. Såret var så betændt, at det dagligt skulle tømmes for snavs og betændelse , hvilket må have været en smertefuld og ildelugtende affære. Yderligere led Henrik højst sandsynligt af impotens og en hjerneskade, efter et fald fra sin hest i 1536. Henrik søgte nu en ny hustru til de sidste år af hans liv og det skulle være en der var lige modsat af hans forrige hustru. Han ønskede ikke en ung og jomfruelig hustru, nu ville han have en pålidelig, omsorgsfuld og intellektuel hustru og det fandt han i Katherine Parr. Henrik fik øje for Katherine Parr i 1542, da hun var ansat i Henriks datter, Marys hof. Katherine var både omsorgsfuld, stabil og intellektuel, og så havde hun vist, at hun vidste, hvordan man var en god hustru. Katherine havde været gift to gange før og hun havde været en eksemplarisk hustru. Henrik har formentlig ikke været særlig attraktiv for Katherine, men da hans temperament og kærlighedshistorik var kendt, vidste hun at det ikke var klogt at afvise kongen. Katherine kendte om nogen til hans historik, for hun havde hele sit liv været ved hoffet og oplevet hans tidligere ægteskaber og ikke mindst de kontroversielle afslutninger på dem. Katherine var ved Henriks tilnærmelser allerede brændende forelsket i en anden, men det var ingen hindring og de blev gift den 12 juli 1543. Katherine tog som dronning valgsproget ”To Be Useful in All I Do” altså ”at være til nytte i alt jeg gør” og hun fungerede som en pligtopfyldende hustru og dronning. Katherine før Henrik   Dronning Catherine i Katherine Parr, af Master John, ca. 1545, © National Portrait Gallery, London. Public domain. Katherine var vant til at gebærde sig ved Henriks hof og hun var bogstavlig talt født ind i det. Katherines far Thomas Parr, var skatteinspektør og sherif i Northamtonshire og hendes mor, Maud Green, var hofdame for Henriks første hustru dronning Katharina af Aragonien. Faktisk var Maud hos dronningen, mens hun var højgravid med Katharine. Eftersigende blev dronning Katharina af Aragonien gudmor for den nyfødte Katherine Parr, og det var årsagen til at Katherine fik Katharinas navn. Katherine voksede op og blev allerede i 1529, som helt ung, gift med Edward Borough. Burrough var en reformbevidst ung mand på den religiøse front og Katherine blev meget inspireret af hans indstilling til et mere protestantisk, evangelistisk og personligt forhold til tro. Borough døde pludseligt i 1532 og Katherine blev efterladt som en ung enke uden formue. Hun måtte nu sikre sig økonomisk og Katherine giftede sig derfor i 1534 med John Neville. Neville var en baron, der var dobbelt så gammel som Katherine og allerede havde to børn fra et tidligere ægteskab. Ved ægteskabet med Neville sikrede Katherine sig selv økonomisk, men på den religiøse front, blev hun nu mødt af en ægtemand med en langt mere konservativ og katolsk forståelse af religion og tro. Katherine var yderst diplomatisk og mestrede at gemme sine egne holdninger bort og støtte sin ægtemand. Katherine tog sig også af Nevilles børn og behandlede dem som sine egne og var en hengiven stedmoder. I 1536 startede ”The pilgrimage of Grace”, et oprør imod Henrik VIII’s reformer af kirken. Som et led i bruddet med katolicismen og paven i Rom, nedlagde Henrik klostrene, hvilket vækkede oprøret fra det engelske folk. Katherines ægtmand deltog i oprøret og imens var Katherine og hendes to stedbørn i fangenskab. Katherine støttede sine stedbørn igennem krisen og agerede diplomatisk i et betændt religiøst miljø, også omkring sin egen ægtemand. I 1543 døde Neville og Katherine var endnu engang blevet enke, men nu med en formue. Katherine blev herefter hofdame for Henrik VIII og Katharina af Aragoniens datter, Mary. Det var her Henrik fik et godt øje til Katharina. Katherine og Henrik Katherine, der var vant til at færdes ved hoffet, forstod, hvordan man skulle opføre sig, og at det var uklogt at afvise kongen. Katherine giftede sig derfor med den aldrende og svækkede Henrik, selvom hun var brændende forsket i en anden. Hendes udkårne var ingen anden end Henriks tredje hustru Jane Seymours bror, Thomas Seymour. Katherine og Thomas måtte dog glemme hinanden og holde afstand for nu, da en jaloux og mistænksom konge var livsfarligt for dem begge. Henrik vidste besked om Katherines kærlighed til Thomas Seymour, og han kendte til hendes fortid. Modsat Henriks forrige hustru Katherine Howard, så var Katherine Parr ikke ung og hun påstod ikke jomfruelighed eller uskyld. I Katherine Parr så Henrik den ro, stabilitet og det intellektuelle modspil, som han ønskede hos en livsledsager i sin sidste tid. Han havde formentlig på dette tidspunkt opgivet håbet om at få endnu en søn, en reserve til tronen, hvis der skulle ske sønnen Edvard noget. Der var ikke stor romantisk kærlighed imellem de to, men snarere et mere roligt og intellektuelt forhold. Dronning Katherine Katherine gik ind i ægteskabet som den pligtopfyldende kvinde hun var og hun var en god hustru og dronning. Katherine beviste sit værd som dronning og hun fik mere og mere indflydelse og råderet. I 1544 lod Henrik endda Katherine være regent imens drog afsted i krig, hvilket var en tillidserklæring til Katherine som person og til hendes evner som dronning. Fra juli til september 1544 var Katherine dermed regent af England. Katherine drog også selv med Henrik til et slag, hvor hun iført rustning ledsagede kongen. Katherine, forfatter, reformator og tæt på arresteret Katherine elskede at læse, skrive og at samtale om politik og særligt religion. Religionen var splittet i England og Henriks forrige hustruer havde haft forskellige tanker om religion, hvilket havde påvirket hans tilgang til emnet, Kirken og troen var et betændt emne, der kunne udløse alverdens ulykker for Katherine og det engelske folk, men Katherine var ved sine meningers mod. Hun ville reformere kirken og hun mente at biblen skulle være oversat til engelsk, sådan at alle kunne læse skrifterne og ikke kun de få lærde. Prayers or Meditations, af Katherine Parr. Her Elizabeth I's, egen udgave, med Katherine Parr's monogram på forsiden. British Library. Wikimedia Commons Katherine afholdt bibelmøder med flere kvinder ved hoffet, hvor de læste og diskuterede biblen. Det havde tidligere ikke været muligt, men nu var biblen tilgængelig på engelsk og ved Katherines møder kunne man selv tolke det kristne budskab. Det var revolutionerende. Katherine blev den første kvinde i England til at udgive bøger på engelsk i sit eget navn, og alle bøgerne omhandlede religion. Hun udgav i alt tre bøger, den første "Psalms and Prayers" udgav hun anonymt, men den anden " Prayers or Meditations" udgav hun i eget navn i 1544. Dette værk blev udgivet med Henriks velsignelse, men det bragte stor opstand. Katherines påvirkning på kongen og hendes udgivelse af radikale religiøse tanker, gjorde konservative dele af England rasende. Konservative mænd omkring Henrik, fik ham til at udstede en arrestordre på Katherine i 1546. Da Henrik var en ældre, syg mand, var han nem at påvirke og langt hen ad vejen kunne han styres af andre. Katherine blev heldigvis advaret og det lykkedes hende at nå hen til Henrik inden hun blev arresteret. Katherine forsikrede Henrik om sin kærlighed og underdanighed til ham, og at han var den mægtige konge, mens hun blot var hans trofaste og lydige hustru. Da arrestanterne ankom afviste Henrik dem og Katherine var reddet. Hun vidste dog at hun måtte holde lav profil herefter og f ørst efter Henriks død i 1548, udgav Katherine sin sidste bog "Lamentations of a Sinner. " Udover de tre værker hun udgav, har man flere bibeltekster og lignende, oversat og skrevet af Katherine selv. Katherine som stedmoder Da Katherine var gift med Neville tog hun hans to børn til sig, og det samme ønskede hun med Henriks børn. Henrik havde dårlig kontakt med sine tre børn, Mary som han havde med sin første hustru Katharina, Elizabeth som han havde med sin anden hustru Anne Boleyn, og arveprinsen Edvard, som han havde med den tredje hustru Jane Seymour. Hvorvidt der har været særlige bagtanker i Katherines store engagement i børnene, er omdiskuteret. Det vil have været favorabelt for Katherine, at være på god med børnene, særligt arveprinsen, den dag Henrik gik bort, ligesom børnene var en måde at påvirke Englands politik i fremtiden. Katherine tog børnene til sig og forsøgte at samle familien, selv Elizabeth, der ellers var anset for bastard, efter Henrik havde fået moderen, Anne Bolyen, henrettet. Katherine forsøgte at påvirke deres uddannelse, udvælge litteratur og undervisere, og prægede i høj grad særligt Elizabeths uddannelse. Katherine vægtede viden højt og hun mente at både mænd og kvinder skulle skoles og læse de kristne skrifter og hun ville præge børnene med reformerende og protestantiske tanker og skrifter. Mary, Henriks datter med hans hustru Katharina af Aragonien, var dybt katolsk og her havde Katherine ikke meget held med sin påvirkning. Edward, Henriks søn, var sværere at nå for Katharina, da han, som den kommende regent, var mandsopdækket af en række mænd, der havde hver deres interesse i den unge dreng. Elizabeth der var mere sårbar og udsat, fik en nær relation til Katherine og Elizabeth flyttede også ind hos Katherine efter Henrik VIII's død. Katherines reformerende og protestantiske tanker og skrifter satte et stort og dybt præg på Elizabeths tolkning af religion og spillede i høj grad ind i grundlæggelsen af den kirke som Elizabeth skabte, da hun var regent af England. Henriks død Henrik var svag, usammenhængende og let påvirkelig op til sin død. Omkring var der en sværm af mæænd, der ønskede at påvirke kongen og ikke mindst hans testamente inden han gik bort. Katherine blev holdt fra Henrik i det sidste stykke tid af hans liv, formentlig på grund af frygt for hendes påvirkning på ham. Efter den næsten gennemførte arrest af Katherine holdt hun lav profil, men mange har spekuleret i, om testamentet var blevet anderledes, hvis hun havde været hos kongen, inden han gik bort. Der var behov for en regent, men da Henriks to døtre var kvinder og sønnen Edvard endnu var for lille, var der behov for en fungerende regent. Det havde været en mulighed at udpege Elizabeth som Queen Regent, der dermed varetog embedet for Edvard. hun havde trods alt varetaget posten, da Henrik var i krig, og hun havde bevist sit værd som både dronning og person. Det blev dog ikke sådan og i testamentet blev Katherine til Queen Consort og i stedet blev en samling af hoffets fornemste mænd, værger for den unge kong Edvard. Elizabeth som ca. 13 årig. Ukendt kunstner. Wikimedia Commons Katherine efter Henrik Katherine var nu enke og en af landets mest velhavende kvinder. Katherine kunne nu endelig blive gift med sit livs kærlighed, Thomas Seymour. De to havde været forelsket før Katherines ægteskab med Henrik, men holdt afstand. Thomas havde siden friet til Elizabeth, Henriks datter, da han ønskede at stige i rækkerne, men han havde fået afslag. Katherine spurgte den unge konge Edvard om tilladelse til at gifte sig og det blev godkendt. få måneder efter Henriks død, i april 1547 giftede Katherine og Thomas sig I hemmelighed. Katherine havde endelig fået sin udkårne, men han var ikke den hun havde troet, og hendes lykkelige tid varede kort. Katherine havde fået forældremyndighed over steddatteren Elizabeth på 14 år og hun boede nu hos Katherine og Thomas. Thomas kunne dog ikke holde sig fra den unge prinsesse og gjorde ved flere lejligheder forsøg på at få en intim relation til Elizabeth. Det er diskuteret om han udnyttede hende seksuelt, men hans tilnærmelser var i hvert fald til offentligt skue og det var smertefuldt og ydmygende for Katherine. Til sidst rejste Elizabeth bort, men om det var efter eget eller efter Katherines ønske er usikkert. Thomas Seymour (1508-1549) National Portrait Gallery Katherine var imidlertid blevet gravid med Thomas Seymour og skulle endelig have sit eget barn. Det var ellers antaget at hun ikke kunne få børn efter tre ægteskaber uden graviditeter, men endelig var det lykkedes. I september 1548 fødte Katherine datteren Mary Seymour. Desværre blev Katherine syg efter fødslen af det der betegnes som barselsfeber. Barselsfeber er en betegnelse der dækker over infektioner, der skyldes dårlig hygiejne under fødsler og som giver kvinden feber og til sidst koster livet. Mange kvinder døde af dette på denne tid, da man ikke havde kendskab til betydningen af hygiejne og ikke mindst konsekvenserne ved, at man ikke vaskede eller rengjorde sine hænder og de anvendte remedier. Katherine døde efter få dage efter og efterlod alt hvad hun ejede til Thomas. Katherine blev som den første dronning begravet protestantisk og hendes tro var på den måde skelsættende selv i døden. Catherine Parrs marmorgrav, St. Marys kapel i Sudeley-slottet. Wikimedia commons. Thomas var nu en af Englands rigeste mænd og han havde et brændende ønske om at få mere magt. Datteren viste han ikke interesse, men hun blev sat i pleje hos familie. Nu ville Thomas igen forsøge at få fat på Elizabeth, men hun ignorerede ham. Han forsøgte nu på anden vis at tilrane sig magt og vælde også fra den unge kong Edvards som han var onkel til. I 1549 blev Thomas dømt skyldig i treogtredive anklager om forræderi og han blev henrettet. Datten Mary Seymour er den dag i dag en gåde. Hun var mere eller mindre uønsket og blev sendt rundt til forskellige slægtninge. Efter hun blev to år forsvinder hun ud af journalerne, og det er blevet antaget at hun døde af en af de mange børnesygdomme. Der er dog også andre teorier om hvad der skete med hende, men det er endnu uvist. Katherine Parrs liv endte tragisk, men hendes tanker, skrifter og hendes historie præger stadig historien den dag i dag. Hun var ikke blot Henrik VIII's sidste hustru, men en kvinde der i den grad har en plads i Kvindernes Religionshistorie. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Litteratur: Katherine Parr, Complete Works and Correspondence. Af Jane Mueller. Chicago University Press. 2011. Catherine the Queen, the remarkeble life of Katherine Parr, The last wife of Henry VIII, Linda Potter, St. Martins Press, New York, 2010 Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Portræt af Henrik IIIV I anledning af kroningen af kong Charles af England den 6. Maj 2023, kan du få et indblik i en helt særlig periode I Englands historie og i kvindernes religionshistorie. Henrik VIII 1491-1547, var gift ikke mindre end 6 gange, han henrettede 2 hustruer og brød med paven i Rom. Henriks store ønske var at sikre arvefølgen ved at få en mandlig arving til den engelske trone. Han slægt Tudor, var stadig ny på den engelske trone og det var afgørende at han fik en søn for at sikre slægtens fremtidige ret til tronen. Dette ønske førte ham og hans rige igennem adskillige prøvelser og en balancegang imellem katolicisme og protestantisme, med det resultatet at der blev skabt en helt ny form for kirke, Church of England. Elizabeth I, The Darnley Potrait, Johannes Corvus, 1575, Public Domain. Denne kirke er i høj grad præget af kvinderne i Henrik VIII's liv, hans hustruer og særligt hans datter, Elizabeth I, der endte med at blive en af Englands største regenter. Den uventede konge og den ideelle dronning Henrik VIII skulle egentlig ikke have været konge, men da hans ældre bror Arthur af Wales, Englands kronprins, døde i 1501, blev Henrik som 17 årig tronfølger i hans sted. Henrik giftede sig med Arthurs enke, den katolske Katharina af Aragonien. Katharina var den ideelle dronning. Hun var datter af kongen af Aragonien og beslægtet med flere kongelige familier heriblandt det Engelske. Hun var vidende, dannet og graciøs. Fra barnsben var hun opdraget til at blive dronning og uddannet i sprog, filosofi og teologi, mm. Både Henrik og Katharina var teologisk uddannede og trofaste Muligvis Katharina af Aragonien, som 11 årig, Public domain katolikker og Katharina fulgte et stramt program af bøn, messe og bod. Hun var et yderst godt parti for den unge og uventede konge. Da Henrik VIII blev kronet i 1509 giftede han sig derfor med Katharina, der var 6 år ældre end ham. I 24 år var de to gift og Katharina indtog rollen som dronning med elegance og intelligens. Katharina styrede også egenhændigt landet som regent, da Henrik drog i krig i Frankrig. Højgravid og i rustning forsvarede hun England imod skotterne og sendte den skotske konges blodige jakke til Henrik som bevis på Englands sejr. Hun fungerede som den første kvindelige ambassadør, da hun var ambassadør for Spanien i England. Katharina så igennem fingre med Henriks elskerinder og udskejelser og satte sin pligt som dronning over alt andet og var elsket af folket. Katharina med kæleabe .Lucas Horenbout. public domain Hendes eneste uopfyldte pligt, var at hun ikke fik en levende søn. Hun fik flere dødfødte børn med Henrik, men det eneste overlevende barn var datteren Mary. Katharina ønskede at Mary skulle kunne få den samme adgang til uddannelse og viden som hende selv og kæmpede til det sidste for sin datter. Til sidst kunne Katharina ikke få flere børn og Henriks tålmodighed var brugt op. Det var en stor sorg for Katharina og en skandale for riget. Bruddet med paven i Rom Henrik mente at den manglende mandlige arving kunne være Guds straf for at han havde overtaget sin broders enke. Han havde samtidig forelsket sig i Katharinas hofdame Anne Mary I, Katharinas eneste overlevende barn. Public domain. Boleyn, der nægtede at være hans elskerinde, men kun ville blive hans lovformelige hustru og dronning. En skilsmisse var umulig som troende katolik, og som katolsk konge underlagt pavens autoritet. England var på det tidspunkt katolsk og havde paven i Rom som det religiøse overhoved. I Europa buldrede Reformationen frem og protestantismen, fremført af Martin Luther, brød med pavens autoritet og kirkens traditioner, og ville i stedet fokusere på Biblens ord. Henrik havde tidligere nedkæmpet protestantismen og havde derfor fået tildelt titlen Defensor Fidei 'Troens forsvarer af paven. Anne Boleyn var bekendt med de mere reformatoriske tanker og hun og kongen søgte derfor i Biblen for at finde en argumentation for at annullere ægteskabet med Katharina. Martin Luther. Public Domain. Paven afviste at annullere ægteskabet eller at give skilsmisse, men Henrik krævede sin skilsmisseret og i 1533 lod han sig skille og blev han gift med Anne Boleyn. Dette var skelsættende og betød et brud mellem England og paven, samt den katolske verden. Henriks brud med Rom gjorde at regenten, Henrik selv, nu var nærmeste led til Gud og ikke som i katolicismen, underlagt paven. Henrik fik dermed styrket den engelske kongemagt og lavet flere reformer, og han fik oversat Biblen til Engelsk frem for latin. Katharinas sidste tid Katharina blev vist bort fra hoffet og levede isoleret i Kimbolton Castle til sin død. Katharina bønfalder Henrik om at forblive gift. Maleri afHenrik O’Neill. Public domain. Hun vedblev at kalde sig den eneste dronning af England, og både hun og hendes datter Mary, nægtede at anerkende Anne Boleyn som dronning. Katharina så derfor ikke sin datter igen, da Mary og Katharina var forment at kommunikere så længe de ikke anerkendte Anne Boleyns nye titel og position. Mary og Katharina skrev sammen i smug og Katharina kæmpede for sin datters ret til uddannelse og værdighed til det sidste. På sit dødsleje skrev Katharina til sin ægtemand og konge: "My most dear lord, King and husband, The hour of my death now drawing on, the tender love I ouge [owe] thou forceth me, my case being such, to commend myselv to thou, and to put thou in remembrance with a few words of the healthe and safeguard of thine allm [soul] which thou ougte to preferce before all worldley matters, and before the care and pampering of thy body, for the which thoust have cast me into many calamities and thineselv into many troubles. For my part, I pardon thou everything, and I desire to devoutly pray God that He will pardon thou also. For the rest, I commend unto thou our doughtere Mary, beseeching thou to be a good father unto her, as I have heretofore desired. I entreat thou also, on behalve of my maides, to give them marriage portions, which is not much, they being but three. For all mine other servants I solicit the wages due them, and a year more, lest they be unprovided for. Lastly, I makest this vouge [vow], that mine eyes desire thou aboufe all things. Katharine the Quene" Katharina vidste at hendes liv rendte ud og den 7. Januar 1536 døde hun. Hun vedblev til det sidste at kalde sig Englands eneste dronning og hun var elsket og værdsat af det engelske folk. Dødsårsagen er debatteret, da man fandt en sort væske i hendes hjerte, som man i samtiden spekulerede i kunne skyldes forgiftning, men som man siden har konkluderet må være kræft. Anne Boleyn Samme dag som Katharina døde, aborterede Anne Boleyn med en søn. Anne Boleyns liv og skæbne er en fascinerende historie for sig og den vil vi se nærmere på i næste opslag. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Henrik VIII's seks hustruer. Public domain. Litteratur: Forgotten Queens in Medieval and Early Modern Europe. Routhledge 2019 Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Muligvis portræt af 11-årige Katharina af Aragonien Hun blev ufrivilligt husket som den fraskilte dronning, men hun var langt mere end det.  Hun var en lærd, ærefuld og magtfuld dame, der nød stor respekt hvor hun kom.  Som datter af kongen af Aragonien og som del af flere kongelige familier, blev hun uddannet i sprog, filosofi og teologi.  Hun var en yderst katolsk kvinde, der fulgte et stramt program af bøn, messe og bod. Hun var uddannet og opdraget til at blive dronning og blev gift med Arthur af Wales, Englands kronprins i 1501. Arthur døde hurtigt efter og lillebroren Henrik blev derfor tronfølger.  Da Henrik VIII blev kronet i 1509 giftede han sig med Katharina, der var 6 år ældre.  I 24 år var de to gift og Katharina indtog rollen som dronning med elegance og intelligens.  Katharina styrede landet som regent, da Henrik drog i krig i Frankrig.  Katharina med kæleabe Højgravid og i rustning forsvarede hun England imod skotterne og sendte den skotske konges blodige jakke til Henrik som bevis på Englands sejr. Katharina kæmpede for kvinders rettigheder til uddannelse og hun var den første kvindelige ambassadør, da hun var ambassadør for Spanien i England.  Hun så igennem fingre med Henriks elskerinder og udskejelser og satte sin pligt som dronning over alt andet. Hendes eneste uopfyldte pligt, var at hun ikke fik en levende søn.  Hun fik flere dødfødte børn med Henrik, men det eneste overlevende barn var datteren Mary. Til sidst kunne hun ikke få flere børn. Det var en sorg for Katharina og en skandale for riget. Mary I, af John Master Henrik mente at den manglende mandlige arving kunne være Guds straf for at have overtaget sin broders enke.  Han søgte i Biblen for at finde argumentation for at annullere ægteskabet.  Samtidig havde han forelsket sig i Anne Boleyn, og søgte  paven om skilsmisse.  Henrik brød med kirken og Katharina blev flyttet bort. Hun så ikke sin datter igen, da hverken Katharina eller Mary ville anerkende en ny dronning.  De skrev dog sammen i smug til hendes død. Den 7. Januar 1536 døde Katharina og hun vedblev til det sidste at kalde sig Englands eneste dronning. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Katharina bønfalder Henrik om at forblive gift. Maleri afHenrik O’Neill Katharinas signatur Kilder: Forgotten Queens in Medieval and Early Modern Europe. Routhledge 2019 Jespersen, Knud J.V.: Katarina af Aragonien i Lex på lex.dk . https://lex.dk/Katarina_af_Aragonien Foto: Katharina af Aragonien, Jan Rave. Public domain Muligvis portræt af 11 årig Katharina, public domain Katharina med kæleabe, Lucas Horenbout, Public Domain.  Katharina bønfalder Henrik om at forblive gift. Henrik O’Neill. Public domain.  Mary I, af John Master, Public Domain.  Katharinas signatur. Public domain. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Hun er den dybe latter der kommer helt nede fra maven, og hun er ofte fremstillet som et ansigt på en mave med en blottet vulva som hage. Baubo med lyre, fra tempel i Priene Hun er en græsk, ældre og seksuelt frisindet gudinde og repræsentant for den kvindelige humor. Hun er en næsten ukendt gudinde, men i den græske mytologi har Baubo en helt afgørende rolle i myten om Demeter. Demeter var en mægtig agerbrugsgudinde og hendes datter, den unge Kore, blev taget fra hende af dødsguden Hades. I dyb sorg gik Demeter rundt og ledte efter sin datter og først ved mødet med Baubo kunne Demeter le. Måden hvorpå Baubo fik Demeter til at grine, var ved at løfte op i sit skørt og blotte sin vagina. Derefter fik Demeter styrken til at kræve sin datter tilbage fra Hades. De præcise omstændigheder varierer, men Baubo, også kaldt Iambe hos Homer, bliver den sjove kvinde, der vender Demeters sorg til handling og styrke. Derfor kan Baubo ses som en trickster gudinde, der skaber en nødvendig udvikling i myten. Det kan virke grotesk i dag, at det skulle skabe forandring at blotte sit køn, men det har formentlig været en del af et religiøst ritual i Demeter kulten. Selve akten kendes fra flere myter verden over, ”Ana-suromai”, eller ”anasyrma”, er en der løfter sit skørt og dermed bringer trøst, glæde eller frugtbarhed i forskellige myter. Baubo, fra tempel i Priene Baubo figurer var udbredte og figurerne findes flere steder i den græske verden i flere varianter hvor hun fremviser sit køn. Baubo var gudinden for glæde , latter, graviditet, det kvindelige køn og kvindens seksualitet. Hun var kvindernes gudinde, og hun kunne bringe latter, styrke og glæde, når sorgen var størst. Desværre ved vi ikke meget om Baubo og vores viden er primært givet af magtfulde mænd, der selv var ekskluderet fra Baubos kult. Hos de kristne kirkefædre blev Baubo set som en vulgær, hedensk dæmon og hun blev næsten glemt. I dag er hun et feministisk ikon. #fredagsgudinder Kilder: Oxford Classical Dictionary, Den Store Danske, Encyclopedia.com Foto: Baubo terracotta figurine af Priene type, Public domain, Wikimedia Commons. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

I medierne i dag fortælles der om en 16-årig pige, der er død i en menstruationshytte i Nepal. Menstruationshytterne "chaupadi" isolerer menstruerende kvinder, fordi de anses for urene og farlige. Hytterne er et udbredt fænomen. De er i dårlig stand, har ikke vinduer og ikke beskyttelse imod slanger og andre dyr. Hytterne har været forbudt i Nepal siden 2005, men brugen af dem foregår dog stadig. Siden Cornona pandemien har fokus på hytterne været borte og der har ikke været opsyn eller omtale af dem. Det er ikke kun i Nepal, at det er et problem, men i rigtig mange religioner er menstruation anset for farligt, urent og omgærdet af tabu. Kvinder med menstruation anses for urene, de udelukkes fra helligesteder, de må ikke udføre dagligdags gøremål og meget andet. I Indien går kvinder ud af skoler og underlægges strenge tabuer, og der florere myter om menstruationens farlige karakter. Pigerne kan ikke få hygiejneprodukter, men bruger aske fra bålet, aviser og bananblade, mv. som beskyttelse. Dette kan give betændelse, sygdomme og i sidste ende være livsfarligt for kvinderne. Kvinderne har heller ikke viden om menstruation, de bliver selv bange og de tabuer, der omgærder menstruationen går videre fra generation til generation. Alt dette medfører at kvinder udstødes og det kan i værste fald koste dem livet. Jeg holder foredrag og skriver om dette underbelyste emne, og jeg sætter pris på, at det bliver belyst. Gid det ikke behøvede at koste endnu en ung piges dødsfald.

Mød den lesbiske digter Sappho (ca 610- 570 fvt.) Hun levede på øen Lesbos, og hun er årsag til betegnelsen lesbisk. Sapphos digte er smukke hyldestdigte og kærlighedsdigte til kvinder. Hun har længe været næsten glemt, men hun var en af de største digtere i antikken. Hun var udnævnt som 1 af de 9 største i sin samtid, hvor de andre 8 var mænd. Meget af Sapphos arbejde er desværre gået tabt, men i antikken har man kendt til 9 bøger fra hendes hånd. Sappho, John William Godward, 1904. Flere af de store græske værker omtaler og citerer Sappho og det meste af det vi ved om hende, stammer derfor fra andre. Hun skabte en skole for unge piger, som hun underviste og hun var en betydningsfuld kvinde i sin samtid. Hun var et stort idol for mange, både kvinder og mænd, og i dag findes hun frem igen, også for sin seksualitet. Sappho skal efter sigende have haft tre elskerinder, men da alt dette er senere informationer, er det uvist hvad der er sandt. Sappho var gift med en mand og havde en datter, og hendes seksualitet har derfor været til stor debat i tidens løb. Hendes digte viser et begær og en kærlighed til andre kvinder, som ellers sjældent kommer frem i historieskrivningen. I anledning af Pride sætter Kvindernes Religionshistorie fokus på de mange køn og seksualiteter i religionshistorien. Sappho og Erinna i en have i Myteliene, Simeon Solomon, 1864. Yderligere litteratur: Sapfo, Mette Moestrup og Mette Christensen, 2021, Denstoredanske.lex.dk Foto: Sappho, John William Godward. Public domain, Wikimedia Commons. Sappho og Erinna i en have i Myteliene, Simeon Solomon. Public domain, Wikimedia Commons Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Hermafroditis, Museo Capitolini Hermafroditos er søn af Afrodite og guden Hermes. Hans navn er en sammensmeltning af moderen og faderens navne, ligesom hans køn bliver både mand og kvinde. Oprindelig var Hermafroditos en smuk ung mand. Kildenymfen Salmakis var dybt og inderligt forelsket i ham, men han gengældte ikke hendes kærlighed. En dag da Hermafroditos var gået ned til Salmakis kilde for at bade, omfavnede Salmakis ham og bad om at blive ét med ham. Salmakis og Hermafroditos blev forenet i Hermafroditos og blev til en interkønnet guddom. (En interkønnet person kan identificere sig som hankøn, hunkøn eller ingen af delene), både kvinde og mand i ét. Myten er fra den romerske digter Ovid's (43 fvt.- 18 evt.) ”Metamorfoser” Hermaphroditos og Salmakis af François Joseph Navez I virkeligheden, fødes en andel af menneskeheden som interkønnede, med en blanding af kvindelige og mandlige fysiske træk. Der er forskellige afarter og forskellige fysiologiske årsager til dette. I flere dele af verden har man blandt andet derfor, et tredje køn, eller et udefineret køn, til alle dem der ikke ser sig selv i den binære deling af kønnene. I Danmark har man indtil 2015 opereret eller hormonbehandlet interkønnede børn, en praksis man i dag er gået bort fra. I nogle religioner er interkønnede mennesker særligt hellige, da de krydser skellet mellem kønnene og da de kan ses som menneskets oprindelige tvekønnede urform. I anledning af Pride sætter Kvindernes Religionshistorie fokus på de køn og seksualiteter der også er i religionshistorien. #Fredagsgudinder Den sovende Hermafroditos kopi af statue fra Rom, ca. 200 evt. Louvre Yderligere litteratur: Ovids Metamorfoser - Udvalgte fortællinger, Bodil Due Gads Forlag, 2023 https://videnskab.dk/krop-sundhed/dreng-pige-eller-midt-i-mellem-saa-lidt-ved-vi-om-interkoen/ Foto: Hermafroditis, Museo Capitolini. Wikimedia Commons, public domain. Hermaphroditos og Salmakis af François Joseph Navez, 1829.Wikimedia Commons, public domain. Den sovende Hermafroditos kopi af statue fra Rom, ca. 200 evt. Louvre fra to vinkler. Wikimedia Commons, public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Høst, hvede og moderskab er blot nogle af de ting Ceres repræsenterede. Ceres var en stor gudinde i Rom, og hun havde sit eget tempel på Aventinerhøjen, og sin egen offerpræst, flamen. Hun var en af romernes 12 største guddomme og hun var særligt gudinde for kornet og agerbruget. Derfor var Ceres typisk fremstillet stående eller tronende med et neg, en krans af kornaks om hovedet, en fakkel, eller en kurv med korn. Mariano Salvador Maella - Allegory of Summer I funktion af agerbrugsgudinde havde Ceres tolv hjælpeguder der assisterede hende, og som varetog forskellige dele af landbruget. Hun var tidligt forbundet med den frugtbare jords gudinde Tellus eller Terra, og sammen skulle de sikre kornets frugtbarhed. Med tiden skiftede Ceres mytologi karakter, og hun smeltede sammen med grækernes Demeter. Ceres blev fejret ved flere fester i Rom, bl.a. den særlige fejring af Cerealia eller Ludi Cereales (Ceres-legene), der foregik i april, og som blev indført i det 3. århundrede f.v.t. Ved Ambarvalia festivalen, som blev afholdt i maj, blev Ceres igen fejret og her udelukkende af kvinder i hemmelige ritualer. Ceres var gudinde for den brede befolkning, plebejerne, men særligt var hun skytsgudinde for agerbrugerne. Kvinderne af plebejernes stand, dyrkede Ceres, men hvordan er dog uvist, da ritualerne var forbeholdt kvinder og hemmeligholdt for mænd. I 496 f.v.t. blev triaden Ceres, Liber  og Libera  indstiftet i Rom, en triade, der var inspireret af grækernes kult for de græske guder Demeter, Dionysos og Persefone. Ceres mytologi og kult blev med tiden næsten identisk med grækernes Demeter, men med visse forandringer. "Ave natura" romersk procession til Ceres. Cesare Saccaggi, 1910.Pluto tager Proserpina, William Etty 19. Årh. I den græske mytologi beskrives det, hvordan Hades, dødsrigets gud, bortfører Demeters datter Persefone, som han voldtager og gifter sig med. Demeter er ulykkelig, og hun søger i dyb sorg efter sin datter, indtil hun til sidst erfarer, at Persefone er hos Hades. Demeter kræver dernæst at Zeus, gudernes konge, giver hende hendes datter tilbage og truer med ellers at lade hele jorden blive gold og ufrugtbar. Zeus sender derfor guden Hermes ned til dødsriget efter Persefone, men for sent. Inden Hermes når frem har Persefone spist én kerne fra et granatæble, som Hades har givet Proserpine bæres væk af Pluto. Maleri af William Etty hende, og hun er nu tvunget til at være i dødsriget som dronning. Løsningen bliver et kompromis mellem guderne hvor Persefone er skiftevis hos sin mor på jorden og dernæst hos sin ægtemand i underverden. Hvert halve år får Demeter sin datter tilbage og hvert halve år er Persefone tilbage hos Hades, som dronning i dødsriget. Dermed forklarer myten om Demeter årets gang og årstidernes skiften. Om foråret og sommeren er Demeter forenet med Persefone og hendes lykke gør, at jorden bliver frugtbar, afgrøderne spirer, og lyset bryder frem. Det er derimod i efteråret, at afskeden med Persephone fylder Demeter med sorg og det dybe savn giver en gold og ufrugtbar jord, samt et dystert mørke. Sorgen varer hele vinteren indtil det længe ventede gensyn med Persefone atter finder sted. Myten beholder sin form i romersk litteratur, men ligesom Demeter bliver til Ceres i den romerske version, bliver Persefone til Proserpina og Hades bliver til Pluto. Ceres var en stor gudinde i hele Romerriget, og hun har siden lagt navn til alverdens ting; morgenmadsprodukter, bryggerier og en dværgplanet. #fredagsgudinder Ceres sår jorden og går bag en plov, der trækkes af heder. Pierre Brebiette, François Langlois ca. 1617–1625, The Metropolitan Museum of Art. Foto: Mariano Salvador Maella - Allegory of Summer. Public domain Proserpine bæres væk af Pluto. Maleri af William Etty. Public domain. "Ave natura" romersk procession til Ceres. Cesare Saccaggi, 1910.Pluto tager Proserpina, William Etty 19. Årh. Public Domain. Ceres sår jorden og går bag en plov, der trækkes af heder. Pierre Brebiette, François Langlois ca. 1617–1625, The Metropolitan Museum of Art. Public Domain Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Rusland og de slaviske lande har alle fortællinger om Baba Yaga, men hvem er hun? Baba Yaga af Ivan Bilibin i Vasilisa the Beautiful , 1900 Baba Yaga var formentlig oprindeligt en gudinde fra den før-kristne tro, der med kristendommens indtog blev en del af folketroen og folkefortællingerne som en heks. Baba Yaga illustreret i Tales of the Russian People  (udgivet af V. A. Gatsuk in Moscow in 1894) Baba Yaga nævnes første gang i 1755 i en bog om Russisk grammatik. Her nævnes flere slaviske guddomme og sammenlignes med de romerske guddomme, som de minder mest om. Baba Yaga nævnes også her, men hun har ikke nogen romersk guddom at sammenlignes med. Baba Yaga var særlig, og hun passede ikke ind i skabelonen for guddomme, men var uafhængig. Da de slaviske lande var skriftløse frem til kristendommens indtog, ved vi ikke meget om den før kristne religion og heller ikke om BabaYaga. Det er dog foreslået, at Baba Yaga har været en gudinde, der blev associeret med døden, skovene og de vilde vandløb. Skove og vandløb var livgivende, men også glubske og farlige, ligesom Baba Yaga. I folkefortællingerne er Baba Yaga ofte en ond gammel heks, der boede i skovene, hvor hun stjal og åd børn, men hun kunne også være en venlig ældre dame der hjalp. Baba Yaga er uforudsigelig og fungerede som en trickster, der satte gang i fortællingens handling, på godt og ondt. Baba Yaga boede i et hus, der vandrede rundt i skovene på lange, tynde kyllingeben. Baba Yaga selv fløj i en morter og nogle gange havde hun to søstre eller to døtre. Hun beskrives ofte som hæslig, med en lang næse og en frastødende krop. Hendes navn er omdiskuteret, men kan betyde Bedstemor Heks. I dag er Baba Yaga dyrket som et billede på kvindelighed, en gudinde der krævede respekt og som kunne være både hjælpsom og drabelig. Hun lever udenfor samfundets normer og er uafhængig, selvstændig og handlekraftig. Baba Yaga har i moderne tid været inspiration til flere karakterer i moderne kunst. I Danmark kendes hun bl.a. fra Jacob Martin Striids børnebøger. Baba Yaga er denne uges #fredagsgudinder Ivan Bilibin, Baba Yaga, illustration fra 1911 i "The tale of the three tsar's wonders and of Ivashka, the priest's son" (A. S. Roslavlev) Foto: Baba Yaga af Ivan Bilibin i Vasilisa the Beautiful , 1900. Public domain. Baba Yaga illustreret i Tales of the Russian People  (udgivet af V. A. Gatsuk in Moscow in 1894). Public domain. Ivan Bilibin, Baba Yaga, illustration fra 1911 i "The tale of the three tsar's wonders and of Ivashka, the priest's son" (A. S. Roslavlev). Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

I den nordiske mytologi er ravnen Hugin selveste Odins ravn, men i dag er det også navnet på Andreas Mogensens mission. Huginn Missionens logo, Foto: Collectspace. Hugin er et passende navn til en mission, der skal flyve ud i rummet og vende tilbage til os igen med viden og erfaring. På samme vis blev ravnen Hugin, sammen med ravnen Munin, sendt ud som observatør og sendebud for gudernes konge Odin. Hugin er oldnordisk og betyder ”Sindet” og Munin, betyder ”erindringen”, og tilsammen udgjorde de to ravne en del af Odins komplekse karakter. Odin var visdommens gud, og han besad en evig søgen efter viden. Odin, Huginn og Munin, illustreret Islandsk håndskrift. Public domain Odin sendte hver morgen Hugin og Munin ud for at observere alle verdner og hver aften vendte de tilbage og berettede om alt hvad de havde set. Odins yderligere stræben efter visdom og klogskab er beskrevet i mange myter. Odin sad selv på tronen Lidskjalv, hvorfra han kunne se alle verdner. Odin ofrede sit ene øje i Mimers brønd, og han ofrede sig selv til træet Yggdrasil, for at få runernes magi. Odin fik ligeledes stjålet skjaldemjøden, således, at han kunne mestre skjaldenes evner. Odin på Lidskjalv med ulvene Gere og Freke, samt ravnene Huginn og Munin. Odin kunne udøve sejd, en form for shamanisme, der gav mulighed for at krydse åndelige verdner, liv og død og endda køn. Sejd var en praksis der ellers var forbeholdt vølver, primært kvinder, og set som umandig, kaldt "ergi". Men det stoppede ikke Odin i sin søgen efter viden. Fortællingerne om Odin og Hugin er fra sene kilder, som de islandske Edda'er fra 1000-12000-tallet, men i talrige arkæologiske fund møder vi en mand med blot ét øje og to ravne. Han bliver i forskningen tolket som Odin, og dermed udfordrer et særligt fund vores opfattelse af kongeguden Odin, nemlig "Odin fra Lejre." Odin fra Lejre, udstillet på Lejre Museum. Foto: Lejre Museum. Med på Huginn missionen har Andreas Mogensen flere kopier af vigtige arkæologiske fund og heriblandt også "Odin fra Lejre." Odin fra Lejre er en fascinerende lille figur, der blev fundet i 2009 i Lejre. Den forestiller en person, på en trone, med to ravne, klædt i, hvad der kan have været anset for kvindetøj. Siden 2009 har Odin fra Lejre været omdrejningspunktet i diskussioner om, hvem figuren på tronen med ravnene forestiller. Det diskuteres stadig. Det er Andreas Mogensen der har valgt navnet på missionen og hans bagage afspejler, ligesom navnet på missionen, hans fascination af den nordiske mytologi og ikke mindst Odin. Andreas Mogensen har på sin farefulde færd udvalgt flere genstande, der repræsenterer Danmark, og altså også en kopi af "Odin fra lejre" I dag sendes Hugin derfor igen ud for at observere Andreas Mogensen, foto: Collectspace verdner og sammen med Andreas Mogensen følger ”Odin fra Lejre” i sin søgen efter visdom. Kilde: Videnskab.dk, Lejre Museum, Nationalmuseet, Collectspace, Wikimedia Commons, Public Domain.