Søg på dette website

Kopi af Kybele, statue fra Athen, 5 årh. f.v.t. The MET. Public domain I anledning af mors dag skal vi se på gudinden Kybele, kendt som Den Store Moder, Magna Mater. Hun var en magtfuld gudinde fra Frygien, nutidens Tyrkiet, og var oprindeligt dyrket i form af en sort sten, muligvis en meteorit. Hendes præsteskab, galli, var mænd, der kastrerede sig selv og iklædte sig kjoler. Kybele var gudinde for bjergene, for vilde dyr, og som andre gudinder særligt løverne, som hun ofte er afbilledet med. Ifølge mytologien havde Kybele en ung elsker og tilbeder kaldet Attis. Der er forskellige myter om Kybele og Attis, men ofte ender myterne med at Attis kastrerer sig selv og dør. Det fortælles bl.a., at Attis havde svoret Den Store Moder evig kyskhed, men at han brød sit løfte og mistede sin forstand. I vildskab løb han op i bjergene, hvor han kastrerede sig selv og døde. Kybeles sorg var dog så stor, at Attis vendte tilbage til livet igen. Attis, Museo Chiaramonti, Vatikanmuseet. Public domain Døden og genoplivelsen af elskeren Attis var også symbolsk for årets gang og viste Den Store Moders sorg over tabet af sin elsker, i efteråret og vinteren, men også hendes glæde ved genoplivelsen af ham, i foråret og sommeren. Kybeles kult var særpræget og blodig, og hendes præster efterlevende myterne om Attis. Præsterne piskede og kastrerede sig selv i blodige ritualer. De var eunukker og opfattet som værende imellem køn eller uden køn, og kunne kaldes ”halv-mænd” eller ”hun-han.” Kulten for Kybele bredte sig til den hellenistiske verden og i foråret 204 f.v.t., under den 2. Puniske krig, hentede romerne gudinden, i form af den sorte sten, og hendes præsteskab til Rom. Dette var på foranledning af råd fra oraklet i Delfi. Straks vendte krigslykken for romerne og en igangværende hungersnød endte. Dette anså romerne som et bevis på Kybele havde hjulpet dem, og i 191 f.v.t. fik hun sit eget tempel på Palatinerhøjen i Rom. Kybele og hendes kults introduktion i Rom, "Introduzione del Culto di Cibele a Roma" Andrea Mantegna,1505, The National Gallery, London, public domain Kybeles præster og deres flydende køn var i stor modstrid med det patriarkalske Romerrige og derfor var det forbudt for romere at kastrere sig og forbudt at blive optaget i præsteskabet eller kulten. Præsterne levede derfor isoleret ved templet, da en usikker kønsidentitet ikke var acceptabel. Kybeles virke og kultens vigtighed blev der dog ikke sat spørgsmålstegn ved. Kybele blev beskytter af Rom og af romerne. Hvert år blev der til ære for Kybele holdt en stor fest, ludi Megalenses. Kybeles kult blev statsgodkendt af kejser Claudius (41-54 fvt.) og de store fester blev offentligt tilgængelige. Fra den 4. til 10. April, fejrede man Kybele og her lavede hendes præster farverige og larmende optog foran gudindens statue. Præsterne piskede og kastrerede sig selv og gudinden, i form af den sorte sten, blev renset ved en bæk fra floden Tiberen. Senere udviklede Kulten sig til en mysterie- og frelses religion i det romerske rige. Kybeles kult blev udbredt i store dele af det romerske rige og nåede endda Hadrians Mur i England. Her har man blandt andet fundet et alter til Kybele og ikke mindst en galli præst iklædt hvid kjole. Fotos: Marble statuette of Kybele. Romersk. Rogers Fund, 1922. Public domain. Attis performing a dance of the Cybele cult, inv. 1656, Roman - Museo Chiaramonti - Vatican Museums. Public domain. The Introduction of the Cult of Cybele at Rome. Andrea Mantegna.1505-6. Public domain. Litteratur: Cavanagh, Christopher (2024). The Galli Priests of Cybele. London: Bloomsbury. Diosono, Francesca (2022). Cybele and Attis from the Phrygian Crags to the City: History, Places and Forms of the Cult of Magna Mater in Rome. Berlin: De Gruyter. Lane, Eugene N. (red.) (2015). Cybele, Attis and Related Cults: Essays in Memory of M.J. Vermaseren. Leiden: Brill. Lätzer-Lasar, Asuman (2024). “The Heterarchy of the Roman Galli: Womanhood as Tool for Creating Religious Authority.” Religion and Gender 14(1–2): 81–108. Bonnet, Corinne; Bricault, Laurent (2016). When the Gods Travel: Religions in the Ancient Mediterranean. Leiden: Brill. Alvar, Jaime (2008). Romanising Oriental Gods: Myth, Salvation and Ethics in the Cults of Cybele, Isis and Mithras. Leiden: Brill. Latham, Jacob (2012). “Fabulous Clap-Trap: Roman Masculinity and the Cult of Magna Mater.” Journal of Religion 92(1): 84–122. Roller, Lynn E. (1999). In Search of God the Mother: The Cult of Anatolian Cybele. Berkeley: University of California Press. Lancellotti, Maria Grazia (2002). Attis: Between Myth and History. Leiden: Brill. Beard, Mary; North, John; Price, Simon (1998). Religions of Rome, Vol. 1–2. Cambridge: Cambridge University Press. Ved fejl eller mangler tag endelig kontakt

Jane Seymour (1508-1537), var Henrik VIII's tredje hustru. Indenfor 24 timer efter halshugningen af Henriks anden hustru Anne Boleyn, blev Henrik trolovet på ny med Jane. 11 dage efter blev de viet og Jane blev den nye dronning af England. Jane Seymour af Hans Holbein den yngre, ca. 1536. Jane beskrives overordnet som modsat Anne Boleyn. Janes valgsprog var meget sigende ”bundet til at adlyde og tjene”, hvilket også karakteriserede hendes stil som dronning. Hvor Anne talte højt, ytrede sine meninger og blandede sig i Henriks ledelse af riget, så var Jane en mere passende dronning. Hun var rolig, blandede sig ikke, men støttede blot sin mand. Både Anne og Katharina var lærde og bekendte med udlandets tanker og strømninger og havde markante holdninger. Jane var en helt igennem engelsk adelig kvinde og det blev hendes varemærke. For det engelske folk blev Jane fremstillet som jomfruen der trådte i stedet for Anne, der var stemplet som en hore, en religiøs rebel og en uværdig dronning. Jane Seymour var ikke lige så fornem som sine forgængere, men stadig fra en yderst ambitiøs familie. Hendes brødre var venner med kongen og Jane var på hoffet som hofdame for først dronning Katharina og senere Anne Boleyn. Da Henrik stadig var gift med Anne Boleyn var der rygter om at han var begejstret for Jane. Anne var rasende over det, da hun ville ikke dele sin mand, og Anne vidste jo hvor en flirt kunne føre hen. Portæt af Jane Seymour fra 1800-tallet. Jane siges at have været mild og god, men hun var dog alligevel kynisk nok, eller ambitiøs nok, til at kunne finde sin bryllupskjole og planlægge trolovelse med Henrik under retssagen og halshugningen af Anne Boleyn. I det øjeblik henrettelsen af Anne var udført tog Henrik hen til Jane og de blev trolovet. Hendes mildhed bundede formentlig mere i at hun ikke blandede sig i religiøse og politiske ærinder. Blot én gang sagde Jane sin mening og det var da Henrik lukkede klostrene og flere protesterede. Jane var primært konservativ i sin tro og ønskede formentlig at man beholdt katolicismen i sin oprindelige form. Jane blev dog med det samme sat på plads af Henrik og hun sagde ikke fra over for ham igen. Jane satte sig for at samle Henriks familie og hun forsøgte at forene Henrik med hans datter Mary. Prins Edvard i 1538. Hans Holbein den yngre. Jane havde kendt og støttet Katharina og havde et ønske om at hjælpe Mary. Mary blev Janes faste støtte og ven, de var tæt på hinanden i alder og delte religiøs overbevisning. Det tog lidt tid før Jane blev gravid, til Henriks irritation og frustration. Til sidst lykkedes det dog og Jane fødte i 1937 den længe ventede søn og mandlige arving, Edvard VI. Der var stor jubel hos Henrik og England fejrede. Fødslen endte dog med at koste Jane livet da hun 12 dage efter gik bort midt i det engelske folks glædesrus. Årsagen til dødsfaldet er omdiskuteret, men det var ikke unormalt at dø efter en fødsel på denne tid. Fødslen havde været hård og varet længe. Dårlig hygiejne, komplikationer, m.m. kunne bl.a. give såkaldt barselsfeber og slutteligt koste livet for den barslende kvinde. Jane Seymour illustreret af Josefine Kofoed @queensinink Stemningen i England skiftede til sorg og Henrik beskrives som ulykkelig og deprimeret. I offentligheden blev Jane fremstillet som den hustru Henrik elskede mest og han fik hende malet ind på portrætter post humt, efter hendes død, i stedet for hans nye hustruer. Jane fik som den eneste af Henriks hustruer en dronningeværdig begravelse og blev begravet ved siden af ham i St. George Chapel. Ud fra vores tilgængelige kilder hersker der dog tvivl, om hvorvidt Jane virkelig var denne yndlings hustru, eller om det ikke snarere var propaganda opbygget af Henrik og hans hof. Kopi af vægmaleri bestilt af Henrik VIII i 1537. Viser forrest Henrik VIII og Jane Seymour bagerst Henriks far Henrik VII, hans mor Elizabeth af York. I midten er en indskrift der hædrer Henrik VII og Henrik VIIIs evner som konger. Ser man nærmere på hvad Henrik foretog sig i sin sorg og depression, så var der ikke store ændringer i han færden. Han fortsatte sit royale, festlige liv og gemyt. Ved at fremføre Jane som den ideelle hustru, som fejlfri og som moderen til arvingen, legitimerede Henrik sin og sin slægts ret til tronen. Yderligere hjalp dette billede af den store kærlighed på Henriks offentlige image. Henriks kærlighedsliv blev nu fremstillet som om han var den gode konge, kongen der blev korrumperet af sine forrige hustruer, og nu var den sørgende enkemand, da den sande dronning, hans yndlingshustru gik bort. Henriks liv gik videre og han nåede at få yderligere 3 hustruer som vi snart skal møde. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Portætter af Henrik VIII's seks hustruer. Public domain. Fotos: Jane Seymour af Hans Holbein den yngre, ca. 1536. Public Domain. Portæt af Jane Seymour fra 1800-tallet. Public Domain. Prins Edvard af Hans Holbein den yngre, 1538. Public Domain. Jane Seymour illustreret af Josefine Kofoed @queensinink. Tilladelse af Josefine Kofoed til brug af foto. Kopi af vægmaleri bestilt af Henrik VIII i 1537. Kopi af George Vertue (1684-1756) efter original af Hans Holbein den yngre. Findes på Royal Collection Trust. Public domain. Malerier af Henrik VIIIs seks hustruer. I rækkefølge malet af: Michel Sittow, ukendt kunstner, Hans Holbein den yngre x3, anonym kunstner. Alle billeder er public domain. Litteratur: Jane Seymour, Elizabeth Norton, Amberley Publishing, 2010 The Oxford Companion to British History, Jane Seymour, John Cannon Lex Den Store Danske A World History of Christianity, Hastings Tag endelig kontakt ved fejl og mangler.

Skøge, femme fatale, feminist og religiøs reformist. Portræt af Anne Boleyn Anne Boleyns (ca. 1507-1536) historie er vidt berømt, men der er givet mange forskellige versioner af hvem Anne Boleyn var. Historierne om Anne rummer det hele, spænding, begær, drab og kærlighed. Det lykkedes Anne at få Henrik VIII til at annullere sit ægteskab fra dronning Katharina af Aragonien og dermed bryde med katolicismen og paven i Rom. Anne blev Henriks anden kone, var dronning i 3 år og endte med at blive halshugget for utroskab og blodskam. Anne Boleyn var datter af fornem familie og blev hofdame for Henrik VIII's søster Mary og fulgte med hende til Frankrig. Anne var flere år i det franske hof og lærte det franske sprog, musik og flere andre egenskaber. Da Anne returnerede til det engelske hof, var hun vidende, dannet og besad alle de nye og Henrik VIII møder Anne Boleyn for første gang. moderne tanker, også indenfor religionens verden. Henrik VIII blev betaget af hende og selvom han allerede havde haft Anne's søster Mary som elskerinde, ville han nu have Anne. Anne afviste dog Henrik ved flere lejligheder og Henriks jagt gik ind. I breve til Anne, der i dag opbevares i Vatikanet, kan vi se at Henrik krænger sit hjerte og sit begær ud til hende. Vi kan ud fra Henriks breve se at Anne afslår og nægter at blive hans elskerinde. Hun vil ikke være sammen med ham før han gifter sig med hende og gør hende til dronning. Brev til Anne Boleyn fra Henrik VIII, september 1527. Henrik var på daværende tidspunkt stadig gift med Katharina af Aragonien, der ikke længere var fødedygtig. Flere af Henrik og Katharinas børn var døde ved fødslen eller kort efter. Kun datteren Mary overlede, men Henrik havde brug for en mandlig arving for at legitimere sin egen og sin slægts ret til den engelske trone. Den unge Anne kunne stadig give ham denne arving og det tiltrak ham om muligt endnu mere end Anne selv. The Courtship of Anne Boleyn af Emanuel Gottlieb Leutze, 1846. I syv år fortsatte Henriks jagt og begær efter Anne. 7 år hvor Anne tjente som hofdame for Henriks hustru Katharina som han allerede var gift med. Spænding ved hoffet beskrives som sprængfarlig. Længe forsøgte Henrik at finde udveje ud af ægteskabet med Katharine og han nærlæste Biblen og flere tekster, der ellers var dømt kætterske af katolicismen. Anne viste ham flere nye vinkler på troen og blandt andet viste hun ham, at der intet stod om paven I Biblen. Derimod var størstedelen af den katolske tro bygget på en senere traditioner og en lang kirkehistorie. Anne Boleyn illustreret af Josefine Kofoed @queensinink Henrik forsøgte igen at få ægteskabet til Katherina annulleret og forbilve på god fod med paven, men uden held. Både Anne og Henrik var overordnet katolske, men havde reformatoriske undertoner. Det vigtigste for dem var dog at kongen skulle være udvalgt af Gud og ikke af paven, hvilket gav kongen den absolutte magt og dermed også til at annullere ægteskabet. Til sidst annullerede Henrik selv ægteskabet med Katharina og dermed brød han med paven og satte sig selv som det religiøse overhoved i England. Han sendte Katharina bort og giftede sig med Anne Boleyn i 1933. I en storslået kroning 1. Juni 1933 blev Anne dronning. Her forsøgte Henrik at vende det engelske folk bort fra Katharina og i stedet tage Anne som deres dronning. Det lykkedes dog ikke. Vielse af Henrik VIII og Anne Boleyn. Katharina var en højt respekteret og agtet dronning og Annes rygte som hore, forføreske og meget andet, var svært at hviske bort. Anne blev hurtigt gravid og fødte Elisabeth I den 7. September 1533. Begge forældre var skuffede over at barnet var en pige, men glade for at de havde fået et sundt og levende barn. Dette tydede på at de ville kunne få flere levedygtige børn og vigtigst en søn. Anne levede under et enormt pres for at få en søn. Et pres som hun ikke kunne indfrie uden at hendes krop var med hende. Efter fødslen af Elizabeth skal Anne igen have været gravid, men der var hverken fødsel eller dødfødsel og flere mener at det må have været en indbildt graviditet. Elizabeth I when a Princess formentlig af William Scrots, c.1546. Anne var en anderledes dronning end Katharina. Hun havde meninger, talte højt og underholdt ved selskaber. Alle de ting der havde vakt kongens kærlighed, interesse og begær, irriterede ham nu. Som dronning skulle hun var en passiv støtte og en god repræsentant. Henrik og Annes forhold begyndte at krakkelere og særligt Henriks begejstring for Annes hofdamer ville hun ikke acceptere. Hun ville ikke tillade elskerinder, hvilket ellers var kotume for dronninger. Henrik og Anne forsøgte at få Katharina og Mary til at anerkende Anne som dronning og Annes børn som foran Mary i arvefølgen. Begge nægtede dog. Anne sikrede sig yderligere at Mary ikke kaldte sig prinsesse og ikke havde royale privilegier. Katharina blev syg og hendes sygdom samt Henriks fald fra sin hest ved en rideulykke, gjorde ham opmærksom på sin egen dødelighed. Katharina døde kort efter og samme dag aborterede Anne med en 15 uger gammel søn. Dette var for meget for Henrik der trak sig fra Anne. Anne i de sidste dage inden henrettelsen. Maleri af Edouard Cibot, 1835. Anne blev dømt for forbrydelser som højforræderi, utroskab og blodskam. Hun nægtede alle anklager, men den 3. maj 1536 blev Anne ført til Tower i London. Den 19. maj samme år blev hun halshugget. Indenfor 24 timer efter Annes henrettelse forlovede Henrik sig med Annes hofdame Jane Seymor. Jane seymor blev Henriks 3. hustru og hende ser vi på i næste opslag. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Fotos: Portræt af Anne Boleyn af ukendt kunstner, 1584-1603. Public domain. Henry VIII's first interview with Anne Boleyn af Daniel Maclise, 1835. Public domain. Brev til Anne Boleyn fra Henrik VIII, september 1527. Biblioteca Apostolica Vaticana, Vat. Lat. 3731A, fol. 15r. Public domain. The Courtship of Anne Boleyn af Emanuel Gottlieb Leutze, 1846. Findes på Smithsonian American Art Museum. Public domain. Anne Boleyn illustreret af Josefine Kofoed @queensinink. Tilladelse af Josefine Kofoed til brug af foto. Vielse af Henrik VIII og Anne Boleyn. Illustreret i Cassell's illustrated history of England af John Cassell, 1865. Public domain. Elizabeth I when a Princess formentlig af William Scrots, c.1546. Public domain. Anne Boleyn in the Tower of London af Édouard Cibot, 1835. Public domain. Litteratur: Joanna Denny (2004): Anne Boleyn: A new life of England's tragic queen Professor E.W. Ives (2004): The Life and Death of Anne Boleyn Lex Den Store Danske A World History of Christianity, Hastings Yderligere se linktree Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Hendes navn betyder blomsterpige og hun var gudinde for maj måned og for alt der blomstrede frem. Flora, ca. 79 fvt. Romersk vægmaleri fra en villa i Stabiae i Syditalien. Foto: ArchaiOptix, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons Hun var en af de ældste gudinder og havde sin egen præstestab Flamen Florialis. Flora havde fra 238 fvt. sit eget tempel på en af Roms høje, Quirinalhøjen. Hun havde en stor festival kaldt Floralia, der blev fejret den 28/4- 3/5. Denne fest indebar dyrekampe, danse og Flora legene, Ludi Florae. I underholdningen indgik nøgne prostituerede, der enten dansede eller kæmpede med gladiatorer. I festlighederne blev også harer, hjorte og andre dyr, der repræsenterer frugtbarhed sluppet fri. Festivalen var for almindelige frie borgere, og ikke kun det fineste borgerskab, hvilket ellers ofte var tilfældet. Digteren Ovid (43 f.v.t.-17 e.v.t.) forklarede festlighedernes mytiske baggrund i værket Fasti., hvor han gennemgik den romerske kalender. Floras Triumf af Tiepolo, ca. 1743 e.v.t. Public domain. Han forklarer at Flora oprindelig var en nymfe ved navn Chloris, som blev taget af nordvestenvinden Zephyrus. Han giftede sig med hende og dermed transformerede hun sig til Flora, blomster og forårsgudinden. Flora var et yndet motiv i renæssancens kunst og hun fremstilles ofte som en ung kvinde med blomster om sig. Flora er gudinden bag betegnelsen flora, om blomster, modsat fauna, dyreriget. Chloris tages af Nordvestenvinden Zephyrus. Primavera af Sandro Botticelli, 1477. Public Domain.

Portræt af Henrik VIII I anledning af kroningen af kong Charles af England den 6. Maj 2023, kan du få et indblik i en helt særlig periode i Englands historie og i kvindernes religionshistorie. Henrik VIII 1491-1547, var gift ikke mindre end 6 gange, han henrettede 2 hustruer og brød med paven i Rom. Henriks store ønske var at sikre arvefølgen ved at få en mandlig arving til den engelske trone. Hans slægt "Tudor" var stadig ny på den engelske trone, og det var afgørende, at han fik en søn for at sikre slægtens fremtidige ret til tronen. Dette ønske førte ham og hans rige igennem adskillige prøvelser og en balancegang imellem katolicisme og protestantisme, med det resultatet at der blev skabt en helt ny form for kirke, Church of England. Elizabeth I, 'The Darnley Potrait' af Johannes Corvus. Denne kirke er i høj grad præget af kvinderne i Henrik VIII's liv, hans hustruer og særligt hans datter, Elizabeth I, der endte med at blive en af Englands største regenter. Den uventede konge og den ideelle dronning Henrik VIII skulle egentlig ikke have været konge, men da hans ældre bror Arthur af Wales, Englands kronprins, døde i 1501, blev Henrik som 17 årig tronfølger i hans sted. Henrik giftede sig med Arthurs enke, den katolske Katharina af Aragonien. Katharina var den ideelle dronning. Hun var datter af kongen af Aragonien og beslægtet med flere kongelige familier heriblandt den Engelske. Hun var vidende, dannet og graciøs. Fra barnsben var hun opdraget til at blive dronning og uddannet i sprog, filosofi og teologi, mm. Både Henrik og Katharina var teologisk uddannede og trofaste Muligvis Katharina af Aragonien som 11 årig af Juan de Flandes. katolikker, og Katharina fulgte et stramt program af bøn, messe og bod. Hun var et yderst godt parti for den unge og uventede konge. Da Henrik VIII blev kronet i 1509, giftede han sig derfor med Katharina, der var 6 år ældre end ham. I 24 år var de to gift, og Katharina indtog rollen som dronning med elegance og intelligens. Katharina styrede også egenhændigt landet som regent, da Henrik drog i krig i Frankrig. Højgravid og i rustning forsvarede hun England imod skotterne og sendte den skotske konges blodige jakke til Henrik som bevis på Englands sejr. Hun fungerede som den første kvindelige ambassadør, da hun var ambassadør for Spanien i England. Katharina så igennem fingre med Henriks elskerinder og udskejelser, satte sin pligt som dronning over alt andet og var elsket af folket. Katharina med kæleabe af Lucas Horenbout Hendes eneste uopfyldte pligt var, at hun ikke fik en levende søn. Hun fik flere dødfødte børn med Henrik, men det eneste overlevende barn var datteren Mary. Katharina ønskede, at Mary skulle kunne få den samme adgang til uddannelse og viden som hende selv, og kæmpede til det sidste for sin datter. Til sidst kunne Katharina ikke få flere børn, og Henriks tålmodighed var brugt op. Det var en stor sorg for Katharina og en skandale for riget. Bruddet med paven i Rom Henrik mente, at den manglende mandlige arving kunne være Guds straf for, at han havde overtaget sin broders enke. Han havde samtidig forelsket sig i Katharinas hofdame, Anne Mary I, Katharinas eneste overlevende barn. Boleyn, der nægtede at være hans elskerinde, men kun ville blive hans lovformelige hustru og dronning. En skilsmisse var umulig som troende katolik og som katolsk konge underlagt pavens autoritet. England var på det tidspunkt katolsk og havde paven i Rom som religiøst overhoved. I Europa buldrede reformationen frem. Protestantismen, fremført af Martin Luther, brød med pavens autoritet og kirkens traditioner, og ville i stedet fokusere på Biblens ord. Henrik havde tidligere nedkæmpet protestantismen og havde derfor fået tildelt titlen "Defensor Fidei", der betyder "Troens Forsvare" af paven. Anne Boleyn var bekendt med de mere reformatoriske tanker, og hun og Henrik søgte derfor i Biblen for at finde en argumentation for at annullere ægteskabet med Katharina. Martin Luther af Lucas Cranach den ældre. Paven afviste at annullere ægteskabet eller at give skilsmisse, men Henrik krævede sin skilsmisseret, og i 1533 lod han sig skille og blev gift med Anne Boleyn. Dette var skelsættende og betød et brud mellem England og paven, samt den katolske verden. Henriks brud med Rom gjorde at regenten, Henrik selv, nu var nærmeste led til Gud og ikke som i katolicismen, underlagt paven. Henrik fik dermed styrket den engelske kongemagt og lavet flere reformer. Han fik bl.a. oversat Biblen til engelsk frem for latin. Katharinas sidste tid Katharina blev vist bort fra hoffet og levede isoleret i Kimbolton Castle til sin død. Katharina bønfalder Henrik om at forblive gift. Maleri af Henry O’Neil. Hun vedblev at kalde sig den eneste dronning af England, og både hun og hendes datter Mary nægtede at anerkende Anne Boleyn som dronning. Katharina så derfor ikke sin datter igen, da Mary og Katharina var forment at kommunikere, så længe de ikke anerkendte Anne Boleyns nye titel og position. Mary og Katharina skrev sammen i smug, og Katharina kæmpede for sin datters ret til uddannelse og værdighed til det sidste. På sit dødsleje skrev Katharina til sin ægtemand og konge: "My most dear lord, King and husband. The hour of my death now drawing on, the tender love I ouge [owe] thou forceth me, my case being such, to commend myselv to thou, and to put thou in remembrance with a few words of the healthe and safeguard of thine allm [soul] which thou ougte to preferce before all worldley matters, and before the care and pampering of thy body, for the which thoust have cast me into many calamities and thineselv into many troubles. For my part, I pardon thou everything, and I desire to devoutly pray God that He will pardon thou also. For the rest, I commend unto thou our doughtere Mary, beseeching thou to be a good father unto her, as I have heretofore desired. I entreat thou also, on behalve of my maides, to give them marriage portions, which is not much, they being but three. For all mine other servants I solicit the wages due them, and a year more, lest they be unprovided for. Lastly, I makest this vouge [vow], that mine eyes desire thou aboufe all things. Katharine the Quene" Katharina vidste at hendes liv rendte ud og den 7. Januar 1536 døde hun. Hun vedblev til det sidste at kalde sig Englands eneste dronning og hun var elsket og værdsat af det engelske folk. Dødsårsagen er debatteret, da man fandt en sort væske i hendes hjerte, som man i samtiden spekulerede i kunne skyldes forgiftning, men som man siden har konkluderet må være kræft. Anne Boleyn Samme dag som Katharina døde, aborterede Anne Boleyn med en søn. Anne Boleyns liv og skæbne er en fascinerende historie for sig og den vil vi se nærmere på i næste opslag. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Henrik VIII's seks hustruer. Public domain. Fotos: Portrait af Henry VIII af England af Hans Holbein den yngre, ca. 1537. Public domain. Rescan of the Darnley Portrait of Elizabeth I of England. Af ukendt kunstner, 1575. Public domain. Muligvis Katharina af Aragonien som 11 årig af Juan de Flandes, ca. 1496. Public domain. Katharina af Aragonien af Lucas Horenbout, 1525. Public domain. Queen Mary I af Master John, 1544. Public domain. Martin Luther af Lucas Cranach den ældre, 1529. Public domain. The Trial of Katherine of Aragon af Henry Nelson O'Neil. 1850. Public domain. Malerier af Henrik VIIIs seks hustruer. I rækkefølge malet af: Michel Sittow, ukendt kunstner, Hans Holbein den yngre x3, anonym kunstner. Public domain. Litteratur: Schutte, Valerie. “Beyond Patronage: Richard Jonas’s The Byrth of Mankynde as Counsel to Queen Katherine Howard.” Forgotten Queens in Medieval and Early Modern Europe, edited by Valerie Schutte and Estelle Paranque, 1st ed., Routledge, 2019 Peter Moor. 2026. "Historical Miscellany #15 – Catherine of Aragon’s last letter to Henry VIII (1535)". Hentet d. 20. marts her. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Thekla var kendt som en kvinde, der døbte, forkyndte, og hvis fortælling vandrede rundt i den Thekla, 15. Årh. Princeton University Art Museum kristne verden - helt til Danmark, på alteret i Lisby Kirke fra ca. 1150. Vi finder Tekla i flere skrifter, der ikke kom med i biblen, de såkaldt apokryfe skrifter. Apokryf betyder skjult og henviser til at skrifterne ikke kom med i den endeligt kanoniserede bibel. Blandt apokryferne er Paulusakterne, der fortæller om Paulus og Theklas gerninger. Thekla var i skrifterne en ikke kristen kvinde fra Tyrkiet, der efter at have hørt Paulus prædike, afbrød sin forlovelse for at leve som en kristen, afholdende kvinde. Afholdenhed var afgørende I hendes fortælling og hun brød med en kvindes pligt på denne tid, at gifte sig og føde børn. Det gyldne alter fra Lisbjerg Kirke, ca. 1150. Nu på Nationalmuseet. Grundet sit valg blev hun dømt til døden flere gange, men blev reddet ved Guds hjælp. Ild og vilde dyr kunne ikke røre hende. Thekla fulgte dernæst Paulus og han sendte hende til sidst af sted, med sin velsignelse. Thekla døber i forskellige udgaver af fortællingerne, sig selv og I det længere skrift, Theklas liv, døber hun en hel husstand, både mænd og kvinder og her kaldes hun apostel. Paulusakterne er formentlig nedskrevet i 100-tallet. Allerede i 200-tallet, vendte kirkefaderen Tertullian, i en afhandling om dåb, sig imod Thekla, og det faktum at en kvinde kunne døbe og forkynde. Han omtalte Thekla som ’Den frække kvinde’, og vendte sig direkte imod tanken om at kvinder kan udføre liturgiske handlinger. Tertullian, 155-220 e.v.t. Public domain. Thekla er dog alligevel at finde i de romerske katakomber, i de apokryfe skrifter og på kirker i flere lande, heriblandt altertavlen fra Lisby Kirke, der i dag er på Nationalmuseet. Hun er én blandt flere kvinder, heriblandt den irske helgeninde Brigid. Flere teori om Theklas udbredelse munder ud i at det kan være mundtligt overleverede fortællinger og måske særligt fortalt af kvinder, som kvindernes apostel og deres kristne forbillede. Fotos: German, Reliquary of Saint Thekla, late 15th–early 16th century. Wood with polychromy; 51.3 x 35 x 21.6 cm. Gift of Alastair B. Martin, Class of 1938 (y1954-127) Det gyldne alter fra Lisbjerg Kirke Af Lennart Larsen/Nationalmuseet. CC BY SA 4.0 Tertullian, 155-220 e.v.t. Public domain. Litteratur: Religion in Ephesos Reconsidert, Renatta Johanne Pillinger, Brill, 2020 De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022 Se også https://linktr.ee/kvindernesre for yderligere links og litteratur

De 4 evangelier, der er med i Det Nye Testamente, fortæller at Jesus gjorde op med det kvindesyn, der herskede i antikkens græsk-romerske verden og i det jødiske trossamfund. Dette gjaldt både kvinderne i hans følge og kvinderne han mødte, talte med og helbredte. Jesus har været en mellemøstlig mand i nutidens Palæstina, der var underlagt Romeriget. I det Romerske Rige og i det jødiske trossamfund, havde kvinder ikke rettigheder og var ikke anset som selvstændige juridiske individer. Kvinder i klassisk Stloa, klædedragt. ca. 60 fvt. Freske fra Pompei. Wikipedia Samfundet var patriarkalsk og bygget op om familien, med en fader, pater familias, som den absolutte leder. Hustru, børn og tyende, havde ingen medbestemmelse. Kvinder kunne, hvis de ikke blev sat ud som spæde, blive gift bort som 12-årige og skulle leve i hjemmet, passe familien, føde børn og amme. I de hedenske græsk-romerske templer var der dog præstinder, der kunne leve et liv udenfor for den gængse tilværelse som kvinde. I jødedom var kvinder udelukkede fra den religiøse sfære. Jødiske præster var alle mænd, og kun de havde adgang til det inderste i templet. Hvis kvinder deltog i en synagoge, sad de for sig selv, og skulle tie. Under menstruation var kvinder urene og skulle ikke nærmes, berøres eller tales til. Det er dette samfunds- og kvindesyn, som Jesus har levet i. Jesus og den samaritanske kvinde ved brønden. Katakomberne i Rom. Ca. 4. årh. Public domain. Jesu gør i evangelierne op med flere af disse normer, for eksempel da han berører en blødende kvinde, taler med en udstødt samaritansk kvinde, har kvinder i sit følge og taler kvindernes sag. Samtalen med den samaritanske kvinde er den længste samtale Jesus har i evangelierne. Samtalen findes i Johannes Evangeliet kap 4 Den samaritanske kvinde er udstødt da hun kommer fra Samaria, da hun har haft fem mænd og da hun er sammen med en mand udenfor ægteskabet. Alligevel taler Jesus med hende, han taler længe og han drikker af hendes vand. Dette er skelsættende på mange måder i samtiden. Der er dog langt flere kvinder, og også ledende religiøse kvinder i kristendommens historie, som ikke er med i den endelige Bibel. Kvinder begræder Jesus, en af "Marias syv smerter". Maleri af Albrecht Dürer, ca. 1495. Public domain. Biblen blev først kanoniseret da kristendommen blev statsreligion og skulle tilpasses det patriarkalske Romerrige I 300-tallet. Kristendommen blev en del af det samfund, som Jesus gjorde op med og det påvirkede både kristendommens skrifter, men også kvindesynet og kvindernes virke I samfundet. Litteratur: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joh/4 De skjulte ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022. Mary and the Early Christian Women: Hidden Leadership. Ally Kateuz, 2019 Kvindeteologi og Arven efter Eva, Lone Fatum, afdeling for Bibel Eksegese, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

Et af hovedargumenterne imod kvindelige præster er udvalgte skriftsteder fra Paulus breve. Forskning påpeger dog, at flere af brevene, samt passager i andre breve, heriblandt flere kvindenedsættende, kan være senere tilføjelser. Et berømt eksempel er i 1. Korintherbrev, hvor Paulus skriver at kvinder skal tie stille i menighederne. Apostlen Paulus af Rembrandt, 1633. I samme brev står der dog også, at kvinder skal have deres hoved tildækket NÅR de profeterer i menigheden. Dette vil altså sige at kvinderne faktisk profeterede i menighederne og altså ikke forblev tavse og passive. Rækken af modstridende passager er muligvis tilføjet af forfatterne af de såkaldte Pastoralbreve, heriblandt 1. og 2. Timotheusbrev og Titusbrevet. Disse pastoralbreve og tilføjelserne til de andre breve, indgår i Det Nye Testamente, og påstår at være skrevet af Paulus, men de er i videnskaben, anset for uægte. Pastoralbrevene og tilføjelserne til Paulus ægte breve, er mere kvindefjendske og muligvis sat ind, for at tækkes det patriarkalske samfund i det romerske rige i 300-tallet. Paulus breve er allerede fra ca. 50 evt. og vidner om kristendommens tidlige husmenigheder. De er fra ca. 50 og er lejlighedsbreve, der instruerer de tidlige husmenigheder, der står med aktuelle problemstillinger, som han skal råde dem i. 13 breve tilskrives ham, men heraf er flere altså anset for uægte. Paulus var selv tidligere jødisk rabiner, og kristen forfølger, men blev ifølge skrifterne omvendt af synet af den genopstandne Jesus. Paulus blev apostel og udbredte kristendommen til hedningene og altså ikke kun til jøder, som Jesus og hans disciple havde gjort. I Paulus breve møder vi mange kvinder, og vi hører at kvinderne profeterer, styrer husmenigheder, taler i menighederne og sendes ud som apostle. Fotos: Saint Paul Writing His Episles af Valentin de Boulogne, 1618-1620. Public domain. Apostlen Paulus af Rembrandt, ca. 1633. Public domain. Litteratur: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE4461404/Kvinder-skal-ikke-tie-iforsamlinger/#:~:text=Det%20sted%2C%20som,de%20kom%20hjem. De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022

Sådan stod der bl.a. i de mandlige præsters protest mod kvindelige præster i dagene op til vedtagelsen af loven, der gav kvinder adgang til prædikestolen. Loven blev vedtaget alligevel og året efter, d. 28. april, blev de første kvindelige præster ordineret. Det er nu 75 år siden. For at markere 75-jubilæet er instagram profilerne @kvindernesreligionshistorie og @koensforskning_detkglbibliotek gået sammen om at lave en række historier om emnet. De deles selvfølgelig også her. Du vil fx kunne læse historier om kvinders glemte og skjulte roller i den tidlige kristendom, som udfordrer de gængse forestillinger om en udelukkende maskulin tradition. Fx historier om kvindelige apostle og gemte skrifter, som er forsvundet ud af kirkehistorien. Du vil også få historier om de danske kvinders vej til teologistudiet og forskellen på almindelige danskeres og kirkens syn på kvindelige præster i månederne op til vedtagelsen af loven. Og svaret på hvordan det gik til, at det fortsat den dag i dag er lovligt at kønsdiskriminere ved ansættelse af præster. Vi glæder os til at dele vores historier med dig!

I kvindernes påskeberetning er det påskedag. Det er i dag at kvinderne vender tilbage til den gravlagte Jesus. Maria Magdalena af Giovanni Girolamo Savoldo, 1535-1540. Præcis hvor mange og hvilke kvinder det er varierer i evangelierne, men i alle tilfælde er Maria Magdalene fremtrædende. Det er Maria Magdalene der finder Jesus genopstanden, men de præcise omstændigheder er altså forskellige i de fire evangelier. Maria Magdalene er omdiskuteret i religionshistorien. Hun er i den tidlige kirkehistorie blevet stemplet som prostitueret og angrende synder, hvilket ikke fremgår af skrifterne. Hun er ved hjælp af Dan Browns forfatterskab blevet set som Jesus hustru, men heller ikke dette er der belæg for. Den angrende Maria Magdalene af El Greco, 1570 Maria Magdalenes betydning kan blandt andet ses ved at hun er den mest fremtrædende kvinde i evangelierne. Hun nævnes først, bortset fra én gang, hvor Jesu mor Maria nævnes før hende. Maria Magdalene er omtalt med sit eget navn og ikke omtalt som søster til, hustru af, eller andet tilhørsforhold til en mand, hvilket ellers er tilfældet med kvinderne. Der er mange udlægninger af begivenhederne og mange evangelier, der ikke kom med I den endelige bibel. Disse skrifter kaldes apokryfe, hvilket vil sige hemmelige eller skjulte. I 1948 fandt man et apokryft evangelium i Maria Magdalenes navn. Her er Maria den nærmeste discipel til Jesus og hun er en konkurrent til apostlen Peter. Maria Magdalene har haft en stor betydning og hendes rolle er uhyre interessant og det kommer vi til at se meget mere på. Rigtig god påske. Fotos: Maria Magdalena af Giovanni Girolamo Savoldo, 1535-1540. Public domain. Den angrende Maria Magdalene af El Greco, 1570. Public domain. Litteratur: De skjulte ledere, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal Maria Evangeliet, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal Biblenonline

Det er sabbat, lørdag, i påskeberetningen, og kvinderne i Jesu følge holder sabbatten i hævd. Sabbat er hebraisk og betyder ”ophør” eller ”hvile”. Denne dag er den jødiske hviledag og denne holder kvinderne i Jesu følge hellig, da Jesus og hans tilhængere var jøder. De tre kvinder i Jesus grav af Irma Martin, 1843. ”Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud.” (Lukasevangeliet kapitel 23 vers 55) Sabbattens helligholdelse skyldes den første skabelsesberetning i Det Gamle Testamente. Her skaber Gud verden på seks dage og hviler på den syvende. I den jødiske kalender er lørdag den sidste dag i ugen og søndag er den første dag i ugen. ”Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det var himlens og jordens skabelseshistorie.” (1. Mosebog kap 2) Aflejringen af Raphael, 1507. Ifølge de ti bud skal man hvile den syvende dag ligesom Gud gjorde det og dette blev helligholdt i det jødiske samfund på Jesus tid. I 321 gjorde Konstantin 1. søndag til hviledag i Romerriget, da det var denne dag Jesus genopstod. Den helligste dag blev hermed i kristendommen søndag, og senere i 600-tallet ændrede profeten Muhammed igen den helligste dag i islam til at være fredag. Følg med i morgen hvor vi finder kvinderne og snart ser vi meget mere til Maria Magdalene og Maria Jesu mor Fotos: De tre kvinder i Jesus grav af Irma Martin, 1843. Public domain. Aflejringen af Raphael, 1507. Public domain. Litteratur: Mägtiga Marior, Sisse Marie Kromann i: Historiskan https://denstoredanske.lex.dk/sabbat Gammeltestamentlige religion, Hans Jørgen Lundager Kirkehistorie, Martin Schwartz Lausten Biblenonline Tag endelig kontakt ved fejl eller mangler.

Hun var en skræmmende kvinde med slanger som hår og et blik, der forvandlede mennesker til sten. Det var hendes straf for at blive voldtaget. Medusa som Mosaik gulv, 1-2. Årh, Docletians bade, Rom. Foto af Carole Raddato. Licens: CC BY-SA 2.0. Foto er beskåret. Ifølge den romerske forfatter Ovid (43 fvt - 17evt.), var grunden til at Medusa endte som det skræmmende uhyre, at hun var blevet voldtaget af havets gud Neptun. Medusa havde været en smuk kvinde, der passede Minervas tempel. Minerva var krigsgud og jomfruelig, en romersk udgave af grækernes Athene. Havguden Neptun ville have den smukke Medusa og derfor voldtog han hende i Minervas tempel. Minerva blev rasende over krænkelsen af hendes tempel og bebrejdede derfor Medusa, ikke Neptun. Buste af Medusa af Gian Lorenzo Bernini, ca. 1630. Perseus dræber Medusa med Pegasos og Athena, 6. århundrede f.v.t. Foto af Amandajm, CC BY-SA 2.5. Minerva straffede Medusa ved at forvandlede hende til det monster, der kendes I dag i kunst og myter, men straffen endte dog ikke her. Perseus, der var gudinden Minervas yndling, skulle på Minervas ordre halshugge Medusa. Ved at narre Medusa til at kigge i et spejl blev hun til sten ved synet af sit eget spejlbillede. Dernæst huggede Perseus hovedet af Medusa og det afhuggede hoved fik Minerva. Minerva satte hovedet på sit skjold og var dermed uovervindelig, da hendes fjender blev til sten ved synet af Medusa. Medusa hoveder blev et symbol som folk i Rom satte på deres huse, for at affærdige onde kræfter. Igennem tiden har Medusas fortælling fascineret kunstnere og adskillige kunstneriske udgaver af Medusa findes i dag. Perseus holder Medusas hoved, statue af Antonio Canova, ca. 1800. Findes på Vatikanmuseerne. Myten har flere lag og mange forskellige tolkninger over tid er budt. Der er dog et tydeligt billede af det romerske patriarkalske samfund. Manden var i centrum og kvinden var hans ejendom. Synet på kvinden som mandens ret og synet på kvinden som skyldig i voldtægt, kan desværre stadig forekomme i vore dage. Derfor er Medusa fredagsgudinde. #fredagsgudinder Fotos: Medusa som Mosaik gulv, 1-2. Årh, Docletians bade, Rom. Foto af Carole Raddato. Licens: CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons. Foto er beskåret. Buste af Medusa af Gian Lorenzo Bernini, ca. 1630. Museo Capitolini. Public domain. Perseus dræber Medusa med Pegasos og Athena, 6. århundrede f.v.t. Foto af Amandajm, CC BY-SA 2.5, via Wikimedia Commons. Perseus holder Medusas hoved, statue af Antonio Canova, ca. 1800. Findes på Vatikanmuseerne. Public domain. Yderligere litteratur: Oversættelse: Otto Steen Due, Ovids Metamorfoser, Gyldendal 2020 Christian Gorm Tortzen, Antik Mytologi, Hans Reitzels Forlag, 2009