Jane Seymour (1508-1537), var Henrik VIII's 3. Hustru. Indenfor 24 timer efter efter halshugningen af Henriks 2. Hustru Anne Boleyn, blev Henrik trolovet påny med Jane. 11 dage efter blev de viet og Jane blev den nye dronning af England.
Jane beskrives overordnet som modsat Anne Boleyn. Janes valgsprog var meget sigende ”bundet til at adlyde og tjene”, hvilket også karakteriserede hendes stil som dronning.
Hvor Anne talte højt, ytrede sine meninger og blandede sig i Henriks ledelse af riget, så var Jane en mere passende dronning. Hun var rolig, blandede sig ikke, men støttede blot sin mand.
Både Anne og Katharina var lærde og bekendte med udlandets tanker og strømninger og havde markante holdninger. Jane var en helt igennem engelsk adelig kvinde og det blev hendes varemærke.
For det engelske folk blev Jane fremstillet som jomfruen der trådte i stedet for Anne, der var stemplet som en hore, en religiøs rebel og en uværdig dronning.
Jane Seymor var ikke lige så fornem som sine forgængere, men stadig fra en yderst ambitiøs familie. Hendes brødre var venner med kongen og Jane var på hoffet som hofdame for først dronning Katharina og senere Anne Boleyn.
Da Henrik stadig var gift med Anne Boleyn var der rygter om at han var begejstret for Jane. Anne var rasende over det, da hun ville ikke dele sin mand, og Anne vidste jo hvor en flirt kunne føre hen.
Jane siges at have været mild og god, men hun var dog alligevel kynisk nok, eller ambitiøs nok, til at kunne finde sin bryllupskjole og planlægge trolovelse med Henrik under retssagen og halshugningen af Anne Boleyn.
I det øjeblik henrettelsen af Anne var udført tog Henrik hen til Jane og de blev trolovet.
Hendes mildhed bundede formentlig mere i at hun ikke blandede sig i religiøse og politiske ærinder.
Blot én gang sagde Jane sin mening og det var da Henrik lukkede klostrene og flere protesterede. Jane var primært konservativ i sin tro og ønskede formentlig at man beholdt katolicismen i sin oprindelige form. Jane blev dog med det samme sat på plads af Henrik og hun sagde ikke fra over for ham igen.
Jane satte sig for at samle Henriks familie og hun forsøgte at forene Henrik med hans datter Mary. Jane havde kendt og støttet Katharina og havde et ønske om at hjælpe Mary.
Mary blev Janes faste støtte og ven, de var tæt på hinanden i alder og delte religiøs overbevisning.
Det tog lidt tid før Jane blev gravid, til Henriks irritation til Henriks irritation og frustration.
Til sidst lykkedes det dog og Jane fødte i 1937 den længe ventede søn og mandlige arving, Edvard VI. Der var stor jubel hos Henrik og England fejrede.
Fødslen endte dog med at koste Jane livet da hun 12 dage efter gik bort midt i det engelske folks glædesrus. Årsagen til dødsfaldet er omdiskuteret, men det var ikke unormalt at dø efter en fødsel på denne tid. Fødslen havde været hård og varet længe. Dårlig hygiejne, komplikationer, mm. kunne bl.a. give såkaldt barselsfeber og slutteligt koste livet for den barslende kvinde.
Stemningen i England skiftede til sorg og Henrik beskrives som ulykkelig og deprimeret.
I offentligheden blev Jane fremstillet som den hustru Henrik elskede mest og han fik hende malet ind på portrætter post humt, efter hendes død, i stedet for hans nye hustruer. Jane fik som den eneste af Henriks hustruer en dronningeværdig begravelse og blev begravet ved siden af ham i St. George Chapel.
Ud fra vores tilgængelige kilder hersker der dog tvivl om hvorvidt Jane virkelig var denne yndlings hustru eller om det ikke snarere var propaganda opbygget af Henrik og hans hof.
Ser man nærmere på hvad Henrik foretog sig i sin sorg og depression, så var der ikke store ændringer i han færden. Han fortsatte sit royale, festlige liv og gemyt.
Ved at fremføre Jane som den ideelle hustru, som fejlfri og som moderen til arvingen, legitimerede Henrik sin og sin slægts ret til tronen. Yderligere hjalp dette billede af den store kærlighed på Henriks offentligeimage. Henriks kærlighedsliv blev nu fremstillet som om han var den gode konge, kongen der blev korrumperet af sine forrige hustruer, og nu var den sørgende enkemand, da den sande dronning, hans yndlingshustru gik bort.
Henriks liv gik videre og han nåede at få yderligere 3 hustruer som vi snart skal møde.
Litteratur:
Jane Seymour, Elizabeth Norton, Amberley Publishing, 2010
The Oxford Companion to British History, Jane Seymour, John Cannon
Lex Den Store Danske
A World History of Christianity, Hastings
Comentarios