top of page
kvindernesreligion

Epona, den keltiske heste gudinde 💝

Mød denne uges fredags gudinde, gudinden Epona.


Epona kan betyde Hestedronning eller Store Hoppe og som navnet antyder var Epona gudinde for heste, æsler, muldyr og lignende ridedyr.


Hun var ofte afbilleder sidende på en hest eller imellem to heste.

Hun var også en frugtbarhedsgudinde afbilledet med overflødighedshorn, føl, korn eller lignende frugtbarheds symboler.


Epona var oprindelig en gudinde hos kelterne.

Kelterne er en betegnelse for de folkeslag, der boede i Europa og de britiske øer, heriblandt gallerne, som vel nok er mest berømt for Asterix og Obelix 😉

Inskriptioner omhandlende Epona er typisk fundet omkring Tyskland og Frankrig.


Epona var så speciel at romerne tog hende med sig tilbage til Rom.

Her blev Epona dyrket I Romerriget i 1. til 3. Årh. e.Kr. og blev gudinde for kavaleriet.

Epona omtales i flere værker og er afbilledet i stalde og ved heste rundt om i det romerske rige. Hun fik også sin egen festdag, den 18. December.


Vi ved ikke meget om Eponas dyrkelse eller mytologi hos kelterne, da de ikke selv benyttede skriftlig overlevering.

Vi ved i det hele taget utrolig lidt om disse folk.

Vores viden om kelterne stammer primært fra romerske magtfulde mænd, der beskriver dem, heriblandt selveste Julius Cæsar.

Senere har Irske munke beskrevet gudinder, der kan minde om Epona, men forbindelsen er uklar.


Epona dyrkes den dag I dag af nye hedninge, og Epona har sin egen festdag, Epona-Feast, på øen Mackinac-Island I Michigan.


I populærkulturen er kvinder og heste i film og spil til tider opkaldt efter Epona. Dette ses foreksempel med Eponine i Victor Hugos Les Miserables og i spillet Legends of Zelda, hvor heltens hest er opkaldt efter gudinden.


Rigtig god fredag til jer alle 🥰


Foto:

Epona relief, ca. 200 evt., Historisches Museum Bern.

Kobber statuette af Epona, romersk periode 43-410 evt, British Museum.

Epona på hest, 2. eller 3. Årh. Evt, Luxembourg (Musée national d'art et d'histoire, Luxembourg City)

Salonica, Græsk Makedonien, 4. århundrede e.Kr., Creative Commons.

Epona og hendes heste, fra Köngen, Tyskland, omkring 200 e.Kr.

Epona, Frankrig 3. Årh e.Kr.

Mackinac-Island, wikicommons

Zeldas hest Epona, legend of Zelda, Wikkicommons

Asterix og Obelix, wikicommons


Yderligere litteratur:

Once More the Celtic Horse-G

oddess, Morten Warmind https://www.jstor.org/stable/26383351

Keltiske guder og helte, Morten Warmind, Politiken forlag.


3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page