Hun har formentlig aldrig været dyrket, men alligevel er hun i dag dyrket i nyhedenske religioner, som forårets gudinde.
Den 20. og 21. Marts er forårsjævndøgnet og flere relaterer dette til gudinden Eostre eller Ostara. Denne gudinde er dog lidt af et mysterium og her kan du få et indblik i udviklingen af en gudinde.
Beda og Eostre
Vi kender kun gudinden Eostre fra den angelsaksiske benediktinermunk Beda Venerabilis (672-735)
Venerabilis betyder "den ærværdige" og han er i dag helgen for historikere og arkæologer I den katolske kirke.
Beda nævner kort Eostre i sit værk "De temporum ratione", men om hun faktisk har været dyrket er omdiskuteret.
Beda forsøger i værket at forklare den hedenske kalender og de hedenske navne på månederne. Han angiver navnet på måneden Eosturmonath, en måned svarende til april, som en måned, hvor hedningene fejrede gudinden Eostre. Dette skulle være før kristendommens indtog og før Bedas egen levetid.
Vi hører ikke mere om gudinden og der er ikke andre kilder, der omtaler hende eller hendes kult.
(Beda, ukendt kunstner. Kilde: Wikiwand.)
Beda er en af de tidligste kilder vi har til nutidens England og angelsaxerne og står ret alene med flere påstande.
Beda blev siden helgenkåret og hans værker kanoniserede, men Eostres fortælling var bestemt ikke færdig.
Grimm og Ostara
I Tyskland i 1835 greb en af Brødrene Grimm, fat i Bedas fortælling om Eostre.
(Jacob Grimm, ukendt. Kilde Wikipedia)
I sit værk "German Mythologie" mener Jacob Grimm at Bedas omtalte gudinde Eostre, må have været en lokal udgave af en gudinde dyrket i flere germanske stammer, også I Tyskland.
I england hed påsken "easter" efter Eostre og i Tyskland hed påske Ostern, hvilket kunne referer til gudinden, mente Grimm. Jacob Grimm var lingvist og videreudviklede sin teori til at Eostre, på old tysk, måtte have været Ostara. Han erkendte dog selv at der intet bevis var på dette og at Ostara og Eostre ikke kendes fra andre kilder end Beda.
Grimms teori kan slås ned på flere punkter og blandt andet kan ordene for påske, det engelske "easter" og det tyske "ostern", begge referer til øst.
Grimms teori vandt alligevel indpas og Eostre og Ostara udviklede sig fortsat og fik påskens harer, æg og fugle indkoorporeret.
(Ostara (1884) af Johannes Gehrts. Kilde: Dansk Canadisk Museum)
Gudinden, haren og æggene.
Andre foklorister videreudviklede sidenhen Grimms teori om Ostara, til at denne gudinde måtte have været associeret med både harer og æg. Dermed kunne den hedenske påskes anvendelse af disse forklares. Myter om at påskeharen oprindelig var en fugl, der siden blev tryllet om til en hare, men stadig lagde æg, blev udviklet og associeret med Eostre og Ostrata. Gudinden blev yderligere forbundet med forårsjævndøgnet og morgenrøde, ligesom andre gudinder fra blandt andet keltisk, græsk og romersk mytologi.
En moderne nyhedensk gudinde.
Idag har Ostara og Eostre fået ny betydning i flere nyhedenske og spirituelle grupperinger, såsom Wicca.
I disse former for religion er gudinden associeret med forårsjævndøgnet, equinox, og hun hyldes og ofres til.
Beda nævner dog i sin beretning ikke forårsjævndøgnet og han omtaler flere festdage for gudinden og ikke kun én, alligevel er dyrkelsen af Eostre ved forårsjævndøgnet udbredt i dag. De senere myter er også viderudviklet og fortælles med ny entusiasme.
Hvad var Eostre?
Hvorvidt gudinden Eostre faktisk har været dyrket er til fortsat diskussion blandt akademikere og hendes sparsomme omtale i kilder, tyder på at, hvis hun har eksisteret, så har hun været en mindre lokal gudinde som Beda har kendt til.
Med disse ord glædeligt forårsjævndøgn ☀️
Yderligere læsning:
Wigington, Patti. "Eostre - Spring Goddess or NeoPagan Fancy?" Learn Religions, Sep. 8, 2021,
Comments