Det er festival sæson derfor skal vi se på antikkens vilde græske kvinder, der tog til orgier i skoven.
Kvinderne kaldt mænader, drak, dansede, spillede musik og indfangede vilde dyr, som de eftersigende flåede og åd råt.
Orgierne foregik i skoven, hvor kvinderne dansede med fakler og drak vin.
Mænaderne dyrkede Dionysos, der var vinens og ekstasens gud i Grækenland og gud for det groteske, unormale og omvendte.
Ved Dionysos fester, dionysier, var alt modsat af normalen.
Hans orgier indebar det vilde, den utæmmelige skov, de vilde dyr og kvinder der var ukontrollerede.
Kvinderne kunne i ekstase opleve Dionysos, før de til sidst faldt om på gulvet og besvimede.
Ifølge kilderne oplevede kvinderne, at jorden åbnede sig og flød med mælk og honning, samt at de blev forenet med Dionysos selv.
Kvinderne er ofte fremstillede nøgne eller i dyreskind, og med blomster i håret.
De bærer ofte en thyrosstav, med løv, hvilket viser deres forbindelse til vildskaben og Dionysos.
Tanken var at kvinderne fik del i Dionysos ved at spise ham, I form af de vilde dyr, og drikke hans vin. Lidt ligesom kristne spiser og drikker Jesu legeme og blod ved nadveren.
I antikken var et samfunds civilisation målt på, hvordan kvinderne blev kontrolleret. Samfundene var dybt patriarkalske og kvinder skulle styres, undtagen ved Dionysos festen.
Ved Dionysos festen var kvinderne ukontrollerede og uciviliserede og brød med normerne.
Bagefter vendte kvinderne tilbage til det civiliserede og kontrollerede og ordenen var genoprettet.
Denne afbrudte orden styrkede den ellers almindelige orden, ved at nedbryde og genoprette den.
Da ritualerne var forbeholdt kvinder, ved vi utrolig lidt om dem og kun fra et udefra perspektiv.
De er beskrevet af antikkens mandlige forfattere og formentlig med noget digterisk frihed.
Kilder: Wikimedia Commons, public domain, wikiwand
Comments