Han kunne gøre kvinder gravide og få sæler til at formere sig, men han kunne også straffe med dårlig fangst og ufrugtbarhed. Der findes mange myter om månemanden og i mange lokale variationer. Den mest udbredte var oprindelsesmyten om solens og månen, hvor Månemanden jagtede sin lysende varme søster over himmelbuen. Månemanden, eller Aningaaq der betyder ”en piges store storebror” er sammen med Havets Moder, Grønlands største Inua. Inua var en ånd eller sjæl, der boede i naturfænomener, som en evig energi. Månemanden var inua for mange områder og særligt den mandlige evne, til at gøre kvinder gravide. Han boede i sit hus på månen, hvorfra han sendte børn ned til kvinderne på jorden. Han styrede også sælernes kønsmodning og var selv en stor fanger, der besøgte Jorden med sin hundeslæde. Månemandens gang på himlen styrede vandstanden og om det var højvande eller lavvande. Angakkuq, af Louis Le Breton (1818–1866) offentligt domæne Han var også en straffende guddom der kunne tilbageholde fangstdyrene ved tabubrud. Tabuerne var mange for menneskene i fangersamfundene og tabubrud satte sig i Månemandens hus som urenheder. Den grønlandske shaman, Angakok, kunne gennem rituelt trance, eller sjæleflugt, besøge månemanden og rense hans hus på månen, for urenhederne. Månemanden havde en utrolig stor magt, men han kunne heldigvis formildnes af den grønlandske shaman angakok. De mange tabuer var en del af det kønsopdelte fangersamfund, hvor kvinder skulle blive mødte og syersker og mænd skulle være fangere. Inuiternes religion var animistisk og man levede i dyb respekt for naturen og havde flere ritualer og tabuer forbundet med fangst og jagt. Mændene skulle følge fangstritualerne og udvise respekt for deres bytte. Kvinderne var underlagt taburegler særligt under menstruation og fødsel og kunne ad denne vej støtte op om et godt fangstbytte. Mytologi og ritualer giver unikke indblik i samfund og kønsforståelser i forskellige kulturer og religioner. Yderligere litteratur: Grønlandske myter og sagn. Lex. Den store danske. https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=193

Bastet eller Bast, var gudinde I det Gamle Egypten. Fertilitet, seksualitet, musik og glæde var blot noget af det, hun repræsenterede. Hun var oprindelig en løve og krigs gudinde, men blev siden typisk fremstillet som en kat, eller med kvindekrop og kattehoved. Hun blev gudinde for fest, musik, dans og glæde. Hun er særligt relateret til det ægyptiske instrument Sistrum. Hun var også gudinde for fertilitet, fødsel, graviditet og familie. Ønskede man at blive gravid, kunne man bære en halskæde med Bastet og gerne med killinger. Særligt var hun repræsentant for erotisk kærlighed og kvindelig seksualitet. Kattens smidige og yndefulde krop var et symbol for kvindelig seksualitet og skønhed. Desuden var kattens egenrådighed og selvstændighed passende på kvinden. Bastet beskyttede også farao og flere kongelige indskrifter hylder katten. Bastet blev særligt stor i byen Bubastit. Ifølge den græske historiker Herodot afholdtes der i Bubastit store fester for Bastet. Her blev der drukket store mængder vin, spillet musik og danset. Katte statuer, katte mumier og kvindestatuer med kattehoved, blev begravet til ære for Bastet. Katten var i Ægypten et helligt dyr. Ved døden blev kattene mumificerede og begravede. Særligt i den sene tid blev adskillige katte ofret, men også statuer af katte blev ofret. At katte var så værdifulde skyldes blandt andet at de holdt skadedyr væk fra huset og høsten. Kattene blev husdyr i takt med at agerbrug blev levevej frem for nomadelivet. Omkring 2000-1500 fvt. Blev huskatte almene i Egypten. Huskattene kom først til Europa med romerne. Kattene var ofte knyttet til gudinder og var deres dyr. Katten blev dog siden dæmoniseret og set som ulykkesgivende, forbundet med hekse og ond magi. Kattene er her dog stadig og de er et yndet husdyr den dag i dag #fredagsgudinder

Solen er på sit højeste i disse dage og derfor skal vi møde vikingernes gudinde Sol. Sol kører over himlen i sin hestetrukne vogn og jages af den glubske ulv Skoll. I sin vogn har gudinden selve solen, der ved skabelsen blev skabt af en gnist fra ildverden Muspelheim. Ved Ragnarok, verdens ende, bliver solen slugt af ulven. Måne og Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate, (1909) af J. C. Dollman . Offentligt domæne. Ifølge Snorre Snurlusson, en kristen islænding i 1200-tallet, er Sol er pige, datter af Mundilfare og søster til drengen Måne. De to søskendes navne fik de af deres far, da har var så stolt af sine to smukke børn. Dette overmod brød guderne sig ikke om, da der allerede var en sol og måne. Som straf for Mundilfares overmod satte guderne de to søskende, Sol og Måne på himlen, for at køre hver deres vogn, og trække selve solen og månen over himmelhvælvingen. Sols vogn trækker nu den rigtige sol i en vogn spændt for af de to heste Arvaker og Alsvinn. Sol og hendes vogn jages af ulven Skoll, der vil æde solen. Ligeledes jages Måne af ulven Hate. Ved Ragnarok, verdens ende vil det lykkes for ulven Månegarm, at æde både Sol og Måne og verdens ende vil sætte ind. "The Chariot of the Sun" af W. G. Collingwood. Public domain. Sådan fortæller den kristne, islandske stormand Snorre Sturlusson, I sin Edda fra 1200. Snorre bygger på Eddadigtene, der ligeledes fra Island, men fra ca. 1000. Af Eddadigtene er særligt Vølvens Spådom benyttet af Snorre og han uddyber de gamle digte med mere samlede narrativer. Hvor meget i myterne om Sol, der har sin rigtighed fra vikingernes forestillingsverden, er uvist. Snorres Edda er sen og kristen, men alligevel giver myterne om Sol en fortælling, der kan have lighed med arkæologiske fund, heriblandt Solvognen. Den berømte Solvogn, der i dag er et nationalklenodie, og findes på Nationalmuseet i København, blev fundet i 1922 ved Trudholm Mose i Nordvestsjælland. Solvognen er fremstillet i ældre bronzealder, ca. 1400 fvt. og er et af de mest berømte og omdiskuterede fund i Danmark. Vi ved at soldyrkelsen var stor i bronzealderen og vi kan finde forskellige udtryk for soldyrkelsen, blandt andet helleristninger med soltegn, og det senere udskældte svastika, der var et yndet symbol for solen. Svastikaet fik en grusom betydning med nazisternes brug af det i form af hagekorset, under 2. verdenskrig, men det er et gammelt yndet soltegn. I dagens Danmark hylder vi stadig gudinden Sol hver søndag, da ugedagen søndag er opkaldt efter Sol, som solens dag. Måne og Sol, Lorenz Frølich. Public domain. Gudinden Sol er i dag fredagsgudinde. Rigtig god fredag! Foto: Måne og Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate, (1909) af J. C. Dollman .  Wikimedia Commons. The Chariot of the Sun"  af W. G. Collingwood. Public domain. Måne og Sol, Lorenz Frølich. Public domain. Litteratur: Lex.dk, Natmus.dk, Nordisk mytologi leksikon, Nordiske guder og helte, Politikens håndbøger. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Den kvindefjendske folketro - Skt. Skadesaften I 1800- tallets Danmark mente man, at heksene fløj med skaderne til fest hos fanden, onsdagen før skærtorsdag. Troen på heksene var farlig og kostede mange uskyldige livet, hovedsageligt kvinder. Den sidste hekseafbrænding i Danmark skete 1693, men troen på heksene fortsatte. I 1800- tallets bondesamfund var frygten for Hekse blevet så infiltreret i de kristne højtider, at man mente at onsdag fløj heksene til fest, på en kost eller på ryggen af en skade. Heksene vendte dog tilbage og gik dagen efter, altså skærtorsdag, i kirke ligesom alle andre. Her kunne man dog kende heksene, hvis man i sin lomme havde det første æg fra en ung høne, et hønnikeæg. I så fald kunne man se om kvinderne havde en gryde eller en spand på hovedet. Dette beviste at kvinderne havde danset med fanden. Billede: Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering Yderligere litteratur: https://www.berlingske.dk/kultur/paaske-wiki https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/ti-ting-du-ikke-vidste-om-danske-p%C3%A5sketraditioner Heksesabbat af Johann Jakob Wick (1522-1588) udgivet 1570. Offentligt domæne

Sankt Hans bål. Public domain. Sommersolhvervet, er årets længste dag, og den korteste nat. Denne særlige dag har på alle tider og steder været markeret med religiøse fejringer. Solhverv kommer af det oldnordiske sólhvarf, der betyder solvending. Disse dage vender lyset, sådan at dagene ved sommersolhvervet bliver kortere og ved vintersolhvervet bliver længere. På engelsk kaldes det solstice , hvilket betyder den stille sol, da man mente at solen ved solhverv stod stille. Sommersolhvervet er den mest frugtbare, den lyseste og varmeste tid på året og solhvervene viste den prominente stilling som solen havde i mange religioner. Dyrkelsen af sommersolhvervet kan formentlig spores helt tilbage til stenalderen, hvor konstruktioner som Stonehenge, kan vise solens placering ved sit højdepunkt. Det er omdiskuteret, men flere forskere har peget på sammenfaldet med flere konstruktioners arkitektur og solens bane. Solhvervs fejringer Solhvervs fejringer kendes fra store dele af verden og ofte er fejringerne associeret med det frugtbare og det livgivende. På denne tid var frugtbarheden højest og naturen skulle derfor være særligt hellig og kilder, planter og urter, skulle have en særlig virksom kraft. Fra Nordeuropa kender vi blandt andet fejringer fra kelterne, vikingerne og gallerne. Blandt Kelterne fejrede man Litha eller Alban Heruin, hvor man fejrede frugtbarheden med store bål, der skræmte det onde bort og forsøgte at forstærke lysets og solens energi og kraft. Gallerne fejrede deres frugtbarhedsgudinde Epona, gudinden for landbrug og høst. I Nordens vikingetid afholdt man midsommer blót med ofringer til guderne, på samme måde som man gjorde ved vintersolhvervet. Blót var offerfester til ære for de nordiske guder, som vi kender dem fra den nordiske mytologi. Sankt Hans Med kristendommens indtog blev sommersolhvervet i store dele af verden til Sankt Hans, en fejring af Johannes Døberen. Johannes Døberen var nu lyset, der skulle fejres og som indvarslede Jesus fødsel. Hedenske og kristne ritualer blev sammenblandet og fik nye betydninger, i fejringen af Sankt Hans. Bålet, der blandt keltere og nordboere, skræmte onde ånder væk og hyldede lyset, blev stadig benyttet, men var nu en fejring af Johannes fødselsdag og skulle jage særligt trolddom og hekse bort. Med tiden kom tilføjelsen af kirkens grusomme hekseafbrændinger til, hvilket primært foregik i 1540 til 1693. Forestillinger om frugtbarheden og naturens særlige egenskaber ved sommersolhvervet, var der dog stadig bagved den kristne symbolik. Igennem tiderne og for nogle helt op til i dag, var forestillingen om, at naturen i form af urter og kilder, havde en ekstraordinær virkning ved midsommer. Blandt andet skulle særligt Sankt Hans urten ’sedum telephium’ kunne helbrede og udøve mirakler omkring sommersolhvervet. P. S. Krøyer, Sankt Hans Blus på Skagen Strand, 1906. Skagen Museum. Offentligt domæne. Sommer solhvervet i dag I dag fejres sommersolhverv verden over som Sankt Hans, men blandt ny-hedenske, neo-paganistiske, religioner fejrer man solhvervet. Neo-paganismen tager mange former og for eksempel blandt nye asatroende, afholdes midsommerblót. Blót er ofringer til de nordiske guder, som vi kender fra den nordiske mytologi. Ved stenalder konstruktionen Stonehenge i Syd England markeres dagen af nyhedenske druider, der ønsker at rekonstruere en keltisk religiøs praksis. Neopaganisme Sankt Hans urt, Sedum Telephium. Neopaganister - nye hedenske folk, har forsøgt at genskabe de ældre før-kristne ritualer, men da skriftlige kilder er yderst sparsomme, og fra udenlandske, primært kristne kilder, er det svært. Religionerne får derfor nye nye udtryk. Ofte er det feminine i fokus i neo-paganismen, hvor man dyrker kvindeligheden og frugtbarheden. Wicca religionen er for eksempel moderne hekse, der har inkorporeret dele af det keltiske årshjul, flere hedenske guddomme og andre religiøse elementer i en moderne religion, der særligt hylder kvinder. Den 21. Juni fejrer man i Wicca højtiden Litha, sommersolhvervet. Wicca er skabt i England i 1950’erne og har fået stor udbredelse blandt andet ved hjælp af sociale medier og offentlighedens debatter, om kvinders plads i samfundene, på arbejdsmarkedet og i verdens religioner. I Danmark er fejringen af Sankt Hans et kreativt samlet sæt af traditioner og religiøse elementer over tid og sted og det er fascinerende at følge den fortsatte udvikling i nutidens debat. Følg med her på bloggen når der de næste dage sættes fokus på Sankt Hans, hekseafbrænding og soldyrkelse. Litteratur: Herbener.dk, religion.dk, Lex.dk Kirkehistorie Martin Schwartz Lausten, Forlaget Anis Keltiske guder og helte, Morten Warmind. Politikens håndbøger Foto: P.S. Krøyer, Sankt Hans Blus ved Skagen Strand, Skagen Kunstmuseum. Public domain Sankt Hans urt, Sedum Telephium. Public domain. Sankt Hans bål. Public domain. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Mød denne uges fredags gudinde, gudinden Epona. Epona kan betyde Hestedronning eller Store Hoppe og som navnet antyder var Epona gudinde for heste, æsler, muldyr og lignende ridedyr. Hun var ofte afbilleder sidende på en hest eller imellem to heste. Hun var også en frugtbarhedsgudinde afbilledet med overflødighedshorn, føl, korn eller lignende frugtbarheds symboler. Epona var oprindelig en gudinde hos kelterne. Kelterne er en betegnelse for de folkeslag, der boede i Europa og de britiske øer, heriblandt gallerne, som vel nok er mest berømt for Asterix og Obelix. Inskriptioner omhandlende Epona er typisk fundet omkring Tyskland og Frankrig. Epona var så speciel at romerne tog hende med sig tilbage til Rom. Her blev Epona dyrket I Romerriget i 1. til 3. Årh. e.Kr. og blev gudinde for kavaleriet. Epona omtales i flere værker og er afbilledet i stalde og ved heste rundt om i det romerske rige. Hun fik også sin egen festdag, den 18. December. Relief af Epona. Offentligt domæne. Vi ved ikke meget om Eponas dyrkelse eller mytologi hos kelterne, da de ikke selv benyttede skriftlig overlevering. Vi ved i det hele taget utrolig lidt om disse folk. Vores viden om kelterne stammer primært fra romerske magtfulde mænd, der beskriver dem, heriblandt selveste Julius Cæsar. Senere har Irske munke beskrevet gudinder, der kan minde om Epona, men forbindelsen er uklar. Epona dyrkes den dag I dag af nye hedninge, og Epona har sin egen festdag, Epona-Feast, på øen Mackinac-Island I Michigan. I populærkulturen er kvinder og heste i film og spil til tider opkaldt efter Epona. Dette ses foreksempel med Eponine i Victor Hugos Les Miserables og i spillet Legends of Zelda, hvor heltens hest er opkaldt efter gudinden. Rigtig god fredag til jer alle! Yderligere litteratur: Once More the Celtic Horse-G Goddess, Morten Warmind https://www.jstor.org/stable/26383351 Keltiske guder og helte, Morten Warmind, Politiken forlag.

Liv og Livtraser, Lorentz Frölich, Wikimedia Commons Efter Ragnarok kommer Liv Liv er den eneste menneskekvinde der overlever verdens undergang, Ragnarok, i den nordiske mytologi. Liv gemmer sig med sin mand Livtraser under den lange fimbulvinter og ragnarok. Ved Ragnarok dør de store guder og verden går under. En ny verden stiger dog op, hvor de unge guder finder hen, og hvor Liv og Livtraser kan grundlægge de nye menneskeslægter. Liv eller Lif, betyder simpelthen "liv” og Livtraser eller Liftraser, betyder ”den livskraftige.” Ragnarok,public domain ”Liv og Livtraser ligger i skjul i Hodmimers holt; morgenduggen er maden de får, de avler verdens ætter.” (VafÞrúðnismál Overs. Jesper Lauridsen. Heimskringla.no ) Sådan beskrives det i den nordiske mytologi i det islandske eddadigtet VafÞrúðnismál, fra ca. 1000 og Snorre Sturlussons Edda fra ca. 1200. Deres gemmested ”Hodmimers holt,” er et omdiskuteret sted. Det kan være et træ, en skov eller selve livstræet Yggdrasil. De er ligesom den nordiske mytologis første menneskepar, Ask og Embla, forbundet med de livgivende træer. Liv og Livtraser lever i deres skjul af morgendug, indtil de på ny kan komme frem og skabe en ny menneskeslægt i den nye verden, Gimle. Gimle betyder formentlig ”ildlæ” og stedet beskyttet imod ildjætten Surts verdensbrand. Gimle beskrives som et sted hvor gode mennesker kan bo og leve lykkeligt efter verdens undergang. Hvor meget af fortællingerne om Liv og Livtraser, om ragnarok og om Gimle, der har kristne påvirkninger er vidt debatteret i religionsforskningen. Liv er denne uges fredagsgudinde #fredagsgudinder Foto: Lorentz Frölich, Liv og Livtraser Ask og Embla, Christian Højgaard. Ragnarok, Christian Højgaard Ragnarok. Litografi av Louis Moe, 1898 Kilder: Wikimedia Commons, Public Domain Litteratur: Nordisk mytologi, Finn Stefansson, 2009 Den Store Danske, Lex.dk Nordiske guder og helte. Politikens håndbøger.

En gammel sumerisk skildring af ægteskabet mellem Inanna og Dumuzid. Public domain Brylluppet et kendt i forskellige udgaver, her kan du få kendskab til det hellige bryllup, på græsk "hieros gamos." Hieros gamos var et rituelt bryllup, der gennemspillede en forening, ofte et samleje, mellem en mandlig og kvindelig aktør. De to aktører skulle repræsentere guder eller sagnhelte, der forenedes for at sikre frugtbarhed i landet. Foreningen i form af samlejet kunne blot være symbolsk eller rent faktisk udført. Brylluppet forenede det himmelske og det jordiske, det mandlige og kvindelige, og det guddommelige og det menneskelige. Ritualet kendes fra store dele af verden på tværs af tid og sted. Helleristning, Sverige. Public domain Det har ofte været en del af et nytårsritual, der skulle starte forårets frugtbarhed. I Sumer, i nutidens Irak ca. 3000 fvt., var det gudinden Inanna, der blev viet til sagnkongen og hyrdeguden Dumuzi. Disse to blev i ritualet spillet af ypperstepræstinden som Inanna, og kongen som Dumuzi. Ritualet illustrere den seksuelle akt, her med Inannas ord: "Han formede mine lænder med sine smukke hænder, hyrden Dumuzi fyldte mit skød med fløde og Guldgubbe af par fra Hagebyhöga mælk, han strøg mine skamhår, han vandede min livmoder. Han lagde sine hænder på min hellige vulva, han jævnede min sorte båd med fløde, han satte liv i min smalle båd med mælk, han kærtegnede mig på min seng." (Gads Religionshistoriske tekster, Bendt Alster, 2006) Den seksuelle akt underspilles ikke i teksterne, men kan være symbolsk. Der er dog fundet adskillige erotiske lertavler fra oldtidens sumer og Mesopotamien. Juno og Jupiter. Public domain. I Rom kendtes hieros gamos ritualet med Juno og Jupiter og i Grækenland med Hera og Zeus. I den nordiske religion er der teorier om et sådan ægteskab imellem frugtbarhedsguden Frej og jættekvinden Gerd, eller Frej og hans søster gudinden Freja. Den kristne tanke om Marias befrugtning har en lignende logik, da den forener det guddommelige og menneskelige, den mandlige Gud, med den menneskelige kvinde Maria. Dette er dog i en yderst, jomfruelig udgave og med et andet syn på både seksualitet og kvindelig frugtbarhed. På tværs af tid, sted og religion kan vi se dette hieros gamos og hvert ritual viser en kønsforståelse og et kvindesyn. Litteratur: Gads Religionshistoriske tekster, Bendt Alster, Gads Forlag, 2006 Gyldendals Den Store Danske, lex.dk   Foto: En gammel sumerisk skildring af ægteskabet mellem Inanna og Dumuzid. Public domain Juno og Jupiter. Public domain. Guldgubbe af par fra Hagebyhöga. Public domain Helleristning, Sverige. Public domain. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Heksen på bålet er altid et yndet debatemne omkring Sankt Hans aften den 23 juni. Sankt hans er en yderst kompleks og sammensat tradition, der sammensmelter hedenske, keltiske, nordiske og kristne traditioner. Heksen kom først på Sankt Hans bålet i 1900-tallet, men vil for mange i dag vække historien om de danske hekseafbrændinger. De fleste ved dog ikke at Christian IV stod bag størstedelen af disse afbrændinger. Hekseafbrænding. Motivet er fra en pamflet fra 1555 fra Harzen, da der ikke eksistere samtidige billeder fra Danmark. Wikimedia Commons De fleste kender Christian IV som den store og stolte konge, bygmesteren af Rundetårn og andre bygninger i Danmark og Norge, men han var også kongen bag størstedelen af Danmarks heksebrændinger og han greb selv aktivt ind i flere tilfælde og fik anklagede dømt, for eksempel i sagen om maren Splid, som vi skal se. Mange forestiller sig at hekseprocesserne hørte til i katolicismens tid, men faktisk steg hekseprocesserne i Danmark efter reformationen i 1536, og de steg intensivt i Christian IV's regeringsperiode 1588-1648. Selvom man igennem tiderne har troet på hekse og trolddom, blev det altså først under Christian IV, at henrettelserne blev intensiveret og han regnes for at stå bag 60% af Danmarks hekseafbrændinger. På 150 år brændte man i Danmark omkring 1000 hekse af, og 90 % var kvinder. Selve betegnelsen 'heks' er møntet på en kvinde, da ordet stammer fra det germanske ord 'hagazussa', af 'haga', der betyder hegn og 'zussa', der betyder kvinde. Det var særligt kvinder, der blev anklaget og henrettet som heks, da man mente at kvinder var mere modtagelige over for djævlen, en overbevisning, der har fulgt kvindekønnet i adskillige århundreder. Kvinderne var typisk enker, eller på anden vis uden mandlige slægtninge, og da en kvinde ikke havde juridisk myndighed, kunne hun ikke forsvare sig. Læs videre og se hvordan reformationen i 1536, og den berømte konge Christian IV's lov 'forordning om trolddom', endte med at koste adskillige uskyldige kvinder, og mænd, livet, i et mørkt kapitel af Danmarkshistorien og af kvindernes religionshistorie. Christian IV, regerede fra 1588-1648 Heksens sorte og hvide magi Frem til reformationen var Danmark en del af den katolske kirke, og her var al såkaldt magi, set som djævlens værk, men man så lettere på udøvelsen af det, både fra folkets og kirkens side. I det danske folk var der generelt et skel imellem "hvid" og "sort" magi. Betegnelserne hvid og sort magi er moderne og dækker over et skel imellem god og ond magi. Sort magi, var noget der skadede andre, hvorimod hvid magi ikke gjorde skade, men var mere uskyldigt. Hvid magi var ritualer som flertallet i Danmark mente kunne påvirke naturens gang, for eksempel kunne man lave "signen", "manen" og "målen" eller "vise igen. ”At ”signe” og ”mane” kunne bruges imod forskellige former for sygdomme, og at "vise igen" var at man, ved brug af forskellige besværgelser og udstyr, kunne "se", hvor stjålne eller bortkomne genstande nu befandt sig. Amuletter, planter og trylleformler var ofte i brug ved disse små ritualer. Flere ritualer kunne man selv udføre, men kloge folk, primært kvinder, var specialister i denne form for magi. Det var almindeligt at man opsøgte disse specialister efter behov og der blev fra kirkens side set igennem fingre med det. "Sort magi", det vil sige trolddom der skadede andre, var forbudt ved lov og medførte straffe, men sjældent dødsstraf. Anklager kunne føre til bandlysning fra kirken, men ofte kun indtil udøveren af ritualerne havde gjort bod, ofte betalt, for sine synder og var vendt tilbage til den rette tro, den katolske kristendom. Reformationen I 1500-tallet skyllede reformationen ind over Europa. Reformationen opstod i Tyskland og blev officielt indført i Danmark i 1536. Danmarks reformation blev gennemført efter den tyske munk Martin Luthers (1483-1546) forbillede. Luther selv havde forsøgt at reformere den katolske kirke, men det resulterede i et skelsættende brud mellem katolikker og protestanter. Martin Luther (1483-1546) Wikimedia Commons Luther mente at den katolske kirke var for fjernt fra det, som Luther selv, så som den den rette tro. Særligt var Luther imod den katolske kirkes praksis med 'at betale aflad'. At betale aflad betød, at man kunne købe sig fri af sine synder, ved at betale til kirken og dermed undgå skærsilden og helvede. Luther ønskede at skære al den kirkelige tradition bort og vende tilbage til Biblen. Man skulle kun fokusere på Biblen, og dermed skulle pavens og kirkens traditioner afskaffes. Ifølge Luther kunne menneskets frelse kun opnås igennem den enkelte persons egen personlige og rette tro, og ikke gennem ritualer, som aflad eller lignende. Reformationen medførte store omvæltninger i Europa og også i Danmark. Synet på den enkeltes tro og forhold til Gud, ændrede sig markant, det samme gjorde synet på trolddom. Protestantismens tro Den nye protestantiske kirke mente at djævlen var i aktivt tilstede i verden og forsøgte at narre mennesket. Djævlen var sendt af Gud for at lokke og narre mennesket og derved kunne man skille de rettroende, der ikke lod sig lokke, fra dem, der ikke var rettroende og altså lod sig lokke. Kvinder var lettere at lokke, hvilket man fandt begrundet i det Gamle Testamente, hvor Eva lod sig narre af slangen i Edens Have. Kvinden skulle styres for at kunne udvikle sit potentiale og blive den rettroende kvinde, den ideelle Jomfru Maria. Djævlens påvirkning og manipulation af mennesket bevirkede at disse ikke-rettroende mennesker kunne udøve magi. I slutningen af 1500- tallet tog hekseafbrændingerne fat, men her var det kun imod såkaldt ’sort magi', det ændrede sig med Christian IV. Christian IV Maren Splids henrettelse. ukendt kunstner Wikimedia Commons. Den 12. oktober 1617 udsendte Christian IV en lov, en ’forordning’, som var rettet imod trolddom. Loven gjorde, som noget nyt, både "sort" og "hvid" magi ulovligt. Nu var magiske ritualer bevis på en pagt med djævlen , uanset om magien var god eller ond, hvid eller sort. De efterfølgende 6-7 år eksploderede antallet af hekseforfølgelser i Danmark og cirka 60 pct. af alle danske sager foregik i denne korte periode. Frem til 1693, hvor den sidste heks blev brændt anslår man, at ca. 1000 primært kvinder, blev brændt på bålet. Flere gange var Christian IV selv aktiv i jagten på hekse, for eksempel i sagen om Maren Splid fra Ribe. I 1630’erne blev Maren anklaget for at være heks. Maren skulle have 'forgjort' en skrædder, hvilket vil sige, at hun skulle have påført ham en trolddom, der gjorde ham syg, sådan at han ikke kunne passe sin forretning. Maren Splid blev først frifundet, men Christian IV Insisterede på at få Maren Splids sag taget op igen. Denne gang blev hun dømt, og i 1641 blev hun brændt levende på bålet. Maren splid var en velstående borger og hendes mand forsvarede hende, men lige lidt hjalp det. Mindeplade for Maren Splid, i Ribe. Ribe Museum Årsagen: Hvorfor Christian IV gik så aktivt ind i hekseforfølgelserne er der flere forklaringer på. Christian IV havde et brændende ønske om, at være en god protestantisk og gudfrygtig konge. Christian selv, var overbevist om, at der eksisterede hekse og han havde erfaret det fra barnsben. Da Christian var 12 år gammel, blev hans søsters bryllup med den skotske prins, næsten aflyst, på grund af stormvejr og oprørt hav, der gjorde sejladsen umulig. Som årsag til uvejret gennemgik man i København en heksejagt. Omkring 13 kvinder blev henrettet for, ved trolddom, at have forsaget uvejret og næsten at have forpurret brylluppet. Christian IV var af den overbevisning at han havde ansvaret for Danmark og det danske folk, og det var derfor hans pligt, at sikre landet imod ondskab, trolddom og hekse. Bønderne selv var uvidende syndere og kongen skulle gøre dem rettroende, og afstraffe de vantro. Derudover var der en generel overbevisning om at dommedag var nær. Pest og ulykker hærgede i Danmark, og i Tyskland udbrød der i 1618, den såkaldte 30-års-krig. Man afventede nu dommedag, hvor Gud i sin vrede ville udslette alt liv på jorden. Guds vrede overfor menneskeheden som helhed, anhang af, hvor mange syndere, der eksisterede i verden ved denne dommedag. Derfor var det et mål, at finde heksene, der havde indgået en pagt med djævlen. Disse hekse skulle tilstå alle deres synder og straffes for dem, sådan at Gud blev formildnet. Dette kan være årsager der forklarer Christian IV's handlinger og store interesse i hekse og trolddom. Christian IV, Karel van Mander III. SMK. Public domain. Afslutningen på hekseafbrændingerne Med tiden endte hekseprocesserne, men folketroen på hekse fortsatte. I 1693 blev den sidste troldkvinde henrettet i Danmark, og i de få efterfølgende sager blev anklagerne afvist som falske. Troldoms og heksetroen fortsatte dog og vi kan se anklager og mistanker om hekse, helt op i 1900-tallet. I dagens Danmark sætter mange en heks på Sankt Hans bålet, og man kan spørge sig selv, hvilke traditioner, vi som land ønsker at tage med os, i det samlesæt af traditioner som Sankt Hans er. Sankt Hans er en fejring af solhvervet, med et keltisk bål, måske inspireret af Valborgsaften, som med kristendommen, fik påført sig Johannes Døberens fødselsdag, og som først i 1900 tallet fik sat en heks på bålet. Nu debatterer vi i Danmark, hvorvidt heksen skal på eller af bålet, og det er spændende at følge udviklingen i dette rituals forsatte udvikling og liv. Litteratur: Basseret på forskning, artikler og udgivelser af Louise Nyholm Kallestrup, ph.d., lektor, leder af Center for Middelalder- og Renæssancestudier, Syddansk Universitet. Danmarkshistorien.dk, lex.dk, Natmus.dk Fotos: Hekseafbrænding. Motivet er fra en pamflet fra 1555 fra Harzen, da der ikke eksistere samtidige billeder fra Danmark. Wikimedia Commons, public domain. Christian IV portræt. Public domain. Martin Luther (1483-1546) Wikimedia Commons. Public domain Maren Splids henrettelse. ukendt kunstner Wikimedia Commons. Mindeplade for Maren Splid, i Ribe. Ribe Museum Christian IV, Karel van Mander III. SMK. Public domain. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Mænadernes dans af Andries Cornelis Lens Det er festivalsæson og derfor skal vi se på antikkens vilde græske kvinder, der tog til orgier i skoven. Mænade bærer en thyrsus og en leopard med en slange rullet op over hovedet. Public domain. Kvinderne kaldt mænader, drak, dansede, spillede musik og indfangede vilde dyr, som de eftersigende flåede og åd råt. Orgierne foregik i skoven, hvor kvinderne dansede med fakler og drak vin. Mænaderne dyrkede Dionysos, der var vinens og ekstasens gud i Grækenland og gud for det groteske, unormale og omvendte. Ved Dionysosfester, dionysier, var alt modsat af normalen. Hans orgier indebar det vilde, den utæmmelige skov, de vilde dyr og de vilde kvinder. Kvinderne kunne i ekstase opleve Dionysos, før de til sidst faldt om og besvimede. Ifølge kilderne oplevede kvinderne, at jorden åbnede sig og flød med mælk og honning, samt at de blev forenet med Dionysos. Kvinderne er ofte fremstillede nøgne eller i dyreskind, og med blomster i håret. De bærer ofte en thyrosstav, med løv, hvilket symboliserer deres forbindelse til vildskaben og Dionysos. Maenade bærer en hind, fragment af en attisk rød figurkop ca. 480 f.Kr., Louvre Museum. Public domain. Tanken var at kvinderne fik del i Dionysos ved at spise ham, i form af de vilde dyr, og drikke hans vin. Lidt ligesom kristne spiser og drikker Jesu legeme og blod ved nadveren. I antikken var et samfunds civilisation målt på, hvordan kvinderne blev kontrolleret. Samfundene var dybt patriarkalske og kvinder skulle styres, undtagen ved Dionysos festen. Ved Dionysos festen var kvinderne ukontrollerede og uciviliserede og brød med normerne. Bagefter vendte kvinderne tilbage til det civiliserede og kontrollerede og ordenen var genoprettet. Denne afbrudte orden styrkede den ellers almindelige orden, ved at nedbryde og genoprette den. Da ritualerne var forbeholdt kvinder, ved vi utrolig lidt om dem og kun fra et udefra perspektiv. To satyrer og en mænade. Side A fra et gammelt græsk bægerkrater med rød figur fra Apulien, 380-370 f.Kr. Louvre, Paris. Public domain. De er beskrevet af antikkens mandlige forfattere og formentlig med noget digterisk frihed. Fotos: Mænadernes dans af Andries Cornelis Lens. Public domain. Maenade bærer en hind. Public domain. Mænade bærer en thyrsus og en leopard med en slange rullet op over hovedet. Public domain. To satyrer og en mænade. Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Gudinden i Mosen, Udinaturen.dk Hun er en 2,74 meter høj menneskelignende figur, med to ben og et fremhævet køn. Gudinden var lavet af et ungt egetræ, der var afhugget med økse i begge ender og vendt på hovedet, så de opadpegende grene i stedet fremstod som ben. Imellem de to ben var skåret et lille snit, der skulle markere det kvindelige køn. Træet var tilhugget, så det fik rundere hofter og man mener, at hun har været en form for frugtbarhedsgudinde. Omkring år 150-200 fvt. blev denne gudinde tilbedt i en sø, der nu er kendt som Forlev mose, nær Skanderborg. Søen, hvor hun befandt sig, blev udgravet i 1960-1966, og man fandt flere genstande, der viser en kult omkring gudinden. Rundt om i søen var der forskellige dynger af offergaver. Lerkar var nedsænket med blandt andet knogler og træ, som var blevet ofret. Knoglerne var blevet sorteret, i henholdsvis kranier, tænder, og andre knogleformer. Desuden fandt arkæologerne også nogle træstykker, der formentlig har haft en religiøs betydning. De var placeret to og to og var helt op til to meter lange. Alt dette blev nedsænket i søen til gudinden. Rekonstruktion, skanderborgleksikon.dk Ofringerne var ledsaget af ritualer, og vi kan se, at der blandt andet er kastet mange hvide sten ud til hende, som må have lyst klart i det mørke vand. Stenene er muligvis blevet kastet som en rituel stening af gudinden, men det er uvist. Man kan i dag se Gudinden fra Forlev Nymølle på Moesgaard Museum. Den hellige dal Arkæologer har udpeget Illerup Ådal, som er nabodalen til Forlev Mose, til en hellig dal. Denne dal har haft religiøs betydning i lange perioder og på forskellige tider. Det stillestående vand, den rindende å og de dybe dale, kan have virket særlig guddommelig. Skellet fra Alken Enge. Skanderborgleksikon.dk Blandt andet er der udgravet store mængder af krigsudstyr, som blev ofret i en sø over fire omgange fra 200 til 500 evt. I alt er 15.000 genstande fundet, hvilket er det største samlede fund af ofrede våben i Danmark. I området er også Alken Enge, hvor skeletter fra en hær af afdøde krigere, er blevet ofret omkring år 0. Guddommene bor i vandet Søer og Moser var i jernalderen set som en form for portal til det guddommelige, muligvis pga. det af det blanke stillestående vand. Flere søer i Danmark har formentlig haft en form for guddom eller gudinde. I en sø på Fyn har man for eksempel fundet en mand lavet af træ. han er 88 cm. lang og med en 28 cm. lang penis. Han viser tegn på mishandling, hvilket muligvis også har været en del af et religiøst ritual. Broddenbjergmanden. Den danske natur er fyldt med religionshistorie. Kilder: Gudinden i mosen, udinaturen.dk Jørgen Lund, ' Forlev Nymølle – En offerplads fra yngre førromersk jernalder' i: Kuml 2002. Kulturstyrelsen.dk skanderborgleksikon.dk/ natmus.dk Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Hun er kendt som ”sorte Venus” og er en ca. 30.000 år gammel venusfigur, og så er hun helt særlig. Venusfiguren fra Dolní Věstonice har som flere andre Venusfigurer, markante og fremhævede kvindelige attributter. Bryster, bagdel og mave er detaljerede og fremhævede, mens resten af kroppen er mindre detaljerede. Hovedet er uden ansigt og helt anonymt. Hendes krop fremstår som en moden kvindes, en kvinde, der har født og ammet flere børn. Dette er en fremstilling af en kvinde, der har givet liv. Venusfiguren er formet af ler og jord, og derefter brændt over ld ved lav varme. Hun er dermed verdens tidligste keramik og det er denne fremstillingsmåde, der har givet hende den sorte farve, og tilnavnet som "Sorte venus." Hun er fundet i det arkæologiske område Dolní Věstonice, i det nuværende Tjekkiet, et område der har bidraget med stor viden, om en fjern tid, kultur og religion. På Venusfigurens hoved er fundet dybe huller, hvor der menes at have siddet fjer, hvilket kan have været en rituel beklædning for en shaman. På siden af hende har man ved en scanning fundet et fingeraftryk, der kan være fra et barn, men man mener ikke, at dette barn kan være skaberen af figuren. I nærheden fandt man et kvindehoved udskåret i elfenben. Hovedet havde en deformitet på den ene side, der havde stor lighed med hovedet på en kvinde, der var begravet i nærheden. Den begravede kvinde har været over 40 år og dermed gammel for denne tid. Hun var begravet på særegen vis, under to mammut skulderblade, med en en rævepels i hånden, en kniv, og så var hun overdrysset med rød okker. Dette kan være tegn på at kvinden har været anset som en form for shaman, i alle tilfælde er det en prægtig begravelse, der viser høj status.. Var den lille sorte Venusfigur mon også en afbildning af denne kvinde, var det en gudinde eller noget helt tredje? Vi ved det ikke. Forskning har peget på, at på dette tidspunkt i historien begyndte folk at have en levetid på ca. 40 år og at de dermed kunne leve til at blive bedsteforældre. Det var sjældent at man nåede så høj en alder, men gjorde man, har man formentlig haft en særlig status. Måske var den ældre kvinde i graven æret for sin høje alder og måske som shaman. Vi ved det ikke, men hun er spektakulær. #fredagsgudinder Fotos: Wikimedia. Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.