Det er Mariæ bebudelsesdag den 25. marts, en dag dedikeret til den jomfruelige Marias bebudelse om at hun var gravid.
Ingen datoer blev dog angivet i skrifterne for hverken undfangelsen eller fødslen af Jesus.
Da den kristne kirke skulle implementeres i Romerriget fra 300- tallet, gik den store udregning i gang. Ved kirkemøder indrettede man kalenderåret sådan, at man kunne ensrette troen i hele riget og erstatte hedenske højtider og gudsdyrkelse.
(Mariæ bebudelse, kalkmaleri, Tingsted Kirke)
I følge Lukas og Matthæus Evangeliet var Maria jomfru da Jesus blev undfanget og hun bar Guds søn. I Lukas Evangeliet, modtager hun budskabet fra ærkeenglen Gabriel, men der fremgår ingen tidsangivelse, ej heller årstid.
Kirken valgte at sætte fødslen af Jesus den 25. december, hvilket passede med vintersolhvervet, der var markeret ved flere festligheder i mange lokale religioner i Romerriget.
Regnede man så 9 måneder bagud fra den 25. december, så blev Marias start på graviditeten den 25. marts. Den 25. Marts blev derfor kaldt Mariæ bebudelsesdag, hvor man fejrede at Maria som jomfru blev gravid med Guds søn, Jesus. Omkring den 25. marts er det forårsjævndøgn og i flere religioner har denne tid været markeret ved religiøse begivenheder.
Planlægningen stoppede bestemt ikke her.
I Lukas Evangeliets kapitel om bebudelsen nævnes også Johannes Døberens mor, Elisabeth, der i følge dette skrift er beslægtet med Maria.
Elisabeth er ved Guds indgriben, trods sin høje alder, gravid med Johannes, og hun er et halvt år længere fremme end Maria. Derfor udregnede man at det ville være passende at sætte Johannes Døberens fødselsdag til at være den 23. juni, hvilket faldt sammen med midsommer. Midsommer var ligeledes helligt i mange religioner og den dag i dag kalder vi i Danmark midsommer for Sankt Hans, efter Johannes Døberen.
(Maria besøger Elisabeth. Kalkmaleri, Tingsted Kirke)
Mariæ bebudelsesdag har siden rykket sig et par gange, da den kunne falde sammen med "den stille uge", hvor kristne mindedes Jesu korsfæstelse, men stadig til at være omkring forårsjævndøgnet.
Med reformationen i 1500-tallet blev helgendyrkelsen nedlagt i Danmark, men den danske kirke bevarede stadig Mariæ bebudelsesdag som helligdag. Ved en helligdagsreform i 1770 blev dagen flyttet til søndagen før palmesøndag.
De seneste år er der kommet en fornyet interesse for Maria i folkekirken og flere kirker holder tematiske gudstjenester til Mariæ bebudelsesdag.
Maria er denne uges fredagsgudinde, da hun er det tætteste vi kommer på en gudinde i den kristne tro.
Læs beskrivelsen af bebudelsen fra Lukas Evangeliet (kap. 1, vers 26-38)
Bebudelsen af Jesu fødsel
Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!«
Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«
Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.«
Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.
Foto:
Giovanni Antonio Pellegrini (1725-1727). Foto: Renta Sedmkov - Fotolia
Yderligere litteratur:
Kirkehistorie, Martin Schwartz Lausten.
Yorumlar