Maderakka og hendes 3 døtre
- kvindernesreligion
- 9. jun. 2023
- 2 min læsning
Opdateret: for 2 dage siden
Samiske kvinder, fødsler og børn er beskyttet af Maderakka.
Maderakka eller Máttaráhkká, ”oldemor,” er samernes gudinde, der skabte menneskene i urtiden. Sammen med sine 3 døtre bistår hun kvinden i hendes skabelse af et barn.

Maderakka modtager barnets ånd fra en mandlig gud, hvorefter hun skabte en krop til barnet.
Maderakka fik hjælp fra sine 3 døtre.
Den første datter Sarakka, ”spindekvinden", ville placere barnet i livmoderen. Hun var gudinde for kvindelig fertilitet og menstruation.
Datteren Uksakka, ”kvinden ved døren”, var hjemmets gudinde.
Alle børn var først piger, men Uksaka formede barnet i livmoderen og gav barnet sit endelige køn.
Hun hjalp også kvinden og barnet under selve fødslen.
Den tredje datter Juksakka, ”Akka med buen,” passede på
barnet efter fødslen og særligt i den

spæde start og når barnet lærte at gå.
Disse gudinder og særligt Maderakka
Beskyttede hele kvindens liv og børnene.
Maderakka stod for klanen og ofte var arv i slægten ført af kvindens slægtslinje, matrilineær.
Den samiske kultur blev i lange perioder udsat for massiv kristen mission, blandt andet fra Danmark. Metoderne var blandt andet tvangsdåb, hårde straffe ved anden religiøs praksis end kristen, og konfiskering af religiøse genstande. Vi ved derfor ikke meget om samernes religion, men har
beskrivelser fra de danske og svenske missionere i 1600 og 1700-tallet og flere konfiskerede instrumenter, heriblandt shaman-trommer. Kilderne er dog yderst mangelfulde og beskrivelserne fordømmende. Heldigvis kan kilderne suppleres med arkæologiske fund.

Meget ændrede sig med missionen, men i dag er Samisk kultur etableret og stolt.
Gudinden Maderakka og hendes døtre bliver i dag dyrket blandt samiske kvinder, der identificerer sig med de stærke samiske gudinder.
Akka betegner også den dag i dag en ”oldemor" en "bedstemor ” eller en ”klog kvinde”
Samisk kultur er fascinerende og fortjener at blive taget frem.
God fredag med Maderakka og hendes døtre
#fredagsgudinder

Foto: Maderakka symbol. Public domain
Tromme. Public domain
Illustration af trommemønstre. Public domain
Flag. Public domain
Alle Wikimedia Commons
Litteratur: Heimskringla.no, Natmus.dk, Acaademia.eu, religion.dk, politikken.dk
Lapperne og den lappiske Mission,
Hans Skanke, De Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner
ca. 1730, Uddrag af Epitomes Historiæ Missionis Lapponicæ
Pars Prima: Anlangende de Nordiske Lappers Hedendom og Superstitioner, heimakringla.no








Kommentarer