Kætterkongen, familien og solskiven
Opdateret: 17. sep.
Akhnaton nedlagde kulten for de egyptiske guder og tillod kun dyrkelse af solen.
Akhnaton 1379-1362 f.v.t. var en kontroversiel farao i Egypten.
Eftertiden omtalte ham som kætterkongen og forsøgte at slette ham fra historien. Vi kender ham dog bl.a. igennem hans søn Tutankhamons berømte grav.
Atondyrkelsen
Akhnaton krævede at egypterne kun tilbad den kongelige familie og solen, solskiven Aton.
Akhnaton ændrede alt til at hylde denne Aton.
Selv hed Akhnaton oprindelig Amenhotep VI, men han skiftede navn til Akhnaton, der betyder ’den der kun tjener Aton.'
Akhnaton flyttede også hovedbyen fra Theben, til en ny by, som han lod bygge. Byen kaldte han Solskivens Horisont, Akhetaten.
Området kaldes I dag Armana og perioden hvor byen fungerede kalder vi for Armana-perioden.
I Armana har man fundet et imponerende bibliotek med kileskrift tavler, der har åbnet for ny viden om en forlængst svunden tid.
Familien
Akhetanton blev gift med flere, men hans yndlingshustru var Nefertiti.
Nefertiti var en dronning, hvis skønhed er legendarisk den dag I dag. Nefertiti var ikke mor til Tutankamon og fødte ikke sønner, kun døtre.
Tutankamons mor var Akhnatons søster,
Tutankamon selv blev konge efter sin far og ændrede hurtigt kulten tilbage til dyrkelsen af de mange guder og gudinder.
Tutankamon selv døde ung og led i sit korte liv af forskellige sygdomme, grundet den indavl der foregik blandt de kongelige.
Tutankamons grav blev fundet intakt, og er i dag vidt berømt.
I dag åbner en storslået udstilling på Glyptoteket i København.
Udstillingen er en unik mulighed for et indblik i Akhnatons by Armana.
Vi kommer til at se meget mere på dette enestående kapitel i religionshistorien.
Fotos:
Buste af Nefertiti, kongens hustru. ÆIN 1812. Glyptoteket, udlånt fra Neues Museum, Berlin. Billede af Philip Pikart, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.
Plakat fra Glyptoteket.
Litteratur:
Fokus på Armana, Lise Manniche
Ægyptens Religiøse litteratur, Jørgen Podemann Sørensen
Kommentarer