Inanna, fandenivoldsk og helt sin egen 🔥
Krig, kærlighed, fertilitet, sex og prostitution, hun rummede det hele.
Hun var inspiration til gudinder som Afrodite, Venus, Astarte og mange andre.
(Inannas ottetakkede stjerne, Venusstjernen)
Hun var den første af mange gudinder, der blev associeret med Venusstjernen.
Planeten Venus er i flere religioner associeret med det feminine, det sensuelle og flirtende.
Inanna var dronningen af himlen, der lyste blåt om morgen og om aftenen og hendes symbol var den ottetakkede stjerne.
Hendes far var månen og hendes broder solen.
Men hun var meget mere end det.
Hun var alsidig og hendes mytologi favnede mange facetter.
(Inanna, akkadisk cylindersegl, ca. 2350 fvt.)
Hendes egenskaber var kriger, den unge kvinde, der afprøvede sin seksualitet og den magtfulde gudinde for ølstuer og prostituerede.
Hun var datteren, søsteren og den temperamentsfulde kvinde, men aldrig en modergudinde.
Hendes kult rummede alle former for køn, og seksualiteter.
(Relief, Babylon)
Hun startede som en bygudinde omkring 3000 fvt i byen Uruk, i Sumer. Sumer er i nutidens Irak og her kan dyrkelsen af Inanna spores til ca. 3000 fvt.
Hvordan hun fik alle sine evner forklares i forskellige myter.
Gennem krig, snarrådighed og sex, fik hun udvidet sit territorium.
Det fortælles blandt andet at hun drak de mandlige guddomme fulde og forførte dem, for at de, fulde af beruselse og begær, skulle give hende deres egne områder og evner. Da de vågnede var hun borte og ved konfrontation spillede hun uskyldig og uvidende.
(Ishtar tidlig 2. Ã…rtusind fvt. Louvre.)
Hun blev en større og større gudinde og besad næsten alle magter, kaldt Mé.
I sin senere form af gudinden Ishtar indtog hun Assyrien, Babylonien og i forskellige former hele Nærorienten.
Inannas eneste manglende embede var døden og dødsriget, det var derimod hendes søster Ereshkigals.
Det hører vi meget mere om i morgen.
God fredag 🌞
Foto:
Inanna, vase, Louvre Museum.
Comments