top of page
kvindernesreligion

Changing Woman, gudinden for kvindens livscyklus 🔄


Hun repræsenterede årstidernes skiften, kvindens cyklus og forandring gennem livet.


Foråret var hendes barndom og spæde ungdom, sommeren det frugtbare moderskab og efteråret den midaldrende kvinde.  

Ved vinteren var kvinden aldrende og døende, men det var ikke afslutningen.


Tiden var ikke opfattet som lineær, men gentog sig selv hvert år i en cyklisk proces.

Hvert forår blev Changing Woman igen en ung kvinde og hver vinter blev hun en aldrende døende kvinde.

Sådan gentog Changing Womans liv og årets cyklus sig i en evig proces.


Changing Woman, kvinden der ændrer sig, var en gudinde kendt fra flere indianske stammer.

En af stammerne er Apache i sydvest USA.


Apache udgaven a Changing Womans mytologi beskriver den første menstruation og befrugtning.


Changing woman skylles op på land fra urhavet, der dækker jorden.

Hun bygger en tipi og da hun ligger i den, rammer solens hendes skød og hun bløder for første gang.


Solen har befrugtet hende og hun føder to sønner.

Disse sønner bliver de to helte, der overvinder de kaosmagter, der hersker over jorden.


Ved en ung Apache kvindes første menstruation vil hun gennemgå et fascinerende overgangsritual.

Overværet af flere hundrede gæster vil den unge kvinde identificere sig med Changing Woman.


Den unge kvinde danser og synger med ansigtet vendt mod solen, som en hyldest for den første befrugtning af Changing Woman.


Den unge kvinde vil være smurt med ler og farvet af majs pollen.

Leret for at vise ligheden med det ler, Changing Woman havde på sig, da hun skyllede op af urhavet.

Majspollen som symbol på frugtbarhed, liv og den proces den første befrugtning satte i gang.


Den unge pige vil i ritualet bede om at få samme skabende evner som gudinden, så hun kan fortsætte den skabelse, der i urtiden blev begyndt af Changing Woman.


Rigtig god dag



Foto:

Apache kvinde under ritualet. Haunted Garden Book

Changing Woman, af dreammagic

Apache kvinde med barn. Edward Curtis 1906


Yderligere litteratur:

Gads Religionshistoriske tekster

Verdens religioner,

Skriftløse Folks Religioner, Jørgen Podemann Sørensen


33 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page