Fra frugtbarhedsfest og lysfest til Mariæ renselsesdag. Hvad har lysfest og midvinter med Marias renselse og kyndelmisse at gøre? En hel del. I det store Romerrige blev markeringen af at halvdelen af vinteren nu var gået fejret, men i en ny form, som Mariæ renselsesdag. Mariæ renselsesdag er en kirkelig højtid den 2. Februar, som kirken fastlagde, da det passede med, at det var 40 dage efter den dag kirken havde fastslået som Jesu fødsel den 25. December. Datoerne fremgår ikke af skrifterne, men er planlagt af den romerske kirke, så de passer ind i de fejringer, der allerede fandt sted i den romerske kalender. Maria var efter jødisk lov uren, da hun blødte efter fødslen og måtte isoleres og ikke nærme sig helligsteder. (Maria med Jesusbarnet. Ukendt) I følge moseloven er en kvinde der har født en dreng uren i 40 dage, har hun derimod født en pige er renselsestiden dobbelt så lang. Traditionen tro skulle kvinden efter renselsesperioden ofre enten et lam eller en due til Gud, som et soningsoffer, og barnet skulle fremstilles i templet. Først her var kvinden indviet og ren igen. Dette gjaldt også Jesu mor Maria, der ligesom Jesus var jøde og fulgte moseloven. (Simeon ser Jesus som lyset. Rembrandt. Kristendom.dk ) Jesus blev til lyset I flere hedenske traditioner blev tiden omkring den 1. februar markeret ved, at man hyldede lysets tilbagevenden. I kristendommen blev Jesus nu det lys der kom frem. I Lukasevangeliet finder vi fortællingen om Maria, der tager til templet og fremviser Jesus efter sin renselsesperiode. Her møder hun Simeon en mand, der ser Jesus som ”lyset for hedninge” Den katolske kirke overtog hedenske ritualer hvor folk gik i processioner med lys i gaderne, til nu at hylde Jesus og til at være en indvielse af de lys, der skulle benyttes i kirken resten af året. Dagen kaldes på latin missa candelarum 'lysenes messe' og fordansket blev dette til kyndelmisse. I 1770 indførte Struense helligdagsreformen i Danmark og afskaffede flere helligdage, også Mariæ renselsesdag. I danske kirker i dag markeres kyndelmisse med lysgudstjenester. (Struense. Wikimedia) Ideen om at Kyndelmisse, Imbolc eller Lupercalia var gunstig ift. at forudse vejret kendes fra forskellige egne og har haft sin udbredelse helt frem til i dag, hvor der stadig afholdes Kyndelmissegudstjenester, for at fejre, at vinteren går på hæld. I Danmark sagde man bl.a., at hvis det blæste så meget på kyndelmisse, at »18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden«, så ville foråret snart være på vej. Man sagde også at »kjørmes-tø var bedre end 100 læs hø«, hvilket betød at tøvejr på kyndelmisse ville give en god høst. Traditioner og højtider kan ændre sig over tid og få nye betydninger. Glædelig kyndelmisse, imbolc, lysfest. Herunder ses udklip af de omtalte tekststeder fra biblen: 3. Mosebog. Kap 12. Loven om barselkvinders urenhed //Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation. På den ottende dag skal drengens forhud omskæres. I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi. Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage ligesom under sin menstruation. I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme på grund af sin renselsesblødning. Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Han skal ofre det for Herrens ansigt og skaffe hende soning; så er hun ren efter sin blødning. Det var loven om en kvinde, der føder en dreng eller en pige. Men hvis hun ikke har råd til et lam, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer. På den måde skaffer præsten hende soning; så er hun ren. //   Lukasevangeliet kapitel 2 vers 22-40 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren – som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« – og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger. I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud: Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.« Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning. Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham. Yderligere litteratur: Gads Bibelleksikon https://videnskab.dk/kultur-samfund/kyndelmisse-lever-stadig-men-hvad-er-det Kulturhistorier.dk Natmus.dk Religion.dk Biblenonline.dk

Uge sex, den skamfulde menstruation. Myter, stigmatisering og ingen adgang til hygiejniske produkter gør livet svært for menstruerende kvinder og kan i sidste ende koste dem livet. Kom med til Indien og Nepal, hvor menstruerende kvinder er anset for urene og blot et fingerstrejf fra hende gør mad dårlig, vand forurenet og en ko ufrugtbar. I grene af hinduismen anses menstruationsblodet for urent, farligt og associeret med onde ånder og skam. Derfor isoleres kvinderne under deres menstruation. At en mand vil blive blind, hvis han ser menstruationsblodet og en kvinde vil blive ufrugtbar, hvis en slange eller en hund ser blodet, er nogle af de myter, der er spredt i samfundet. Af samme grund er mange kvinder i Indien og Nepal i dag underlagt stigmatisering under menstruation. De er isoleret, må ikke røres og ikke røre ved noget. Det religiøse liv er de absolut udelukket fra og de må end ikke gå ind  i templer, ikke deltage i religiøse ceremonier eller fester. Denne stigmatisering og mytedannelse medfører, at en del af pigerne går ud af skolen ved deres første menstruation, eller holdes hjemme under menstruation. Nepalesisk menstruationshytte, hvor en ung pige omkom af ukendt årsag. Thewateraid Menstruation er et tabu og mange kvinder ved intet om menstruation før de en dag får det. Selv her ved de ikke meget om hvad Menstruation er og får det ikke forklaret. Grundet det store tabu har kvinder ikke adgang til menstruationsbind og tamponer. Har de adgang, så har mange kvinder ofte ikke råd til at købe det. Derfor er det kun 12 % af Indiens kvinder der benytter hygiejniske former for menstruations-beskyttelse. De fleste benytter i stedet gamle tekstiler, aske og blade som beskyttelse. Dette kan give svære underlivsinfektioner, som ubehandlet kan være livstruende. I Nepal har man deciderede menstruationshytter, hvor kvinder placeres under deres menstruation, da de er farlige og kan forurene deres omgivelser. Selvom hytterne er ulovlige i dag, findes de stadig og det er ikke ukendt at kvinderne omkommer i de usle forhold. Menstruationshytte Nepal, The Guardian ( I dag kæmper mange lokale og udenlandske organisationer for at skabe viden og afmystificering om menstruation og skabe adgang til hygiejniske menstruationsprodukter. Organisation i Bombay har skabt moderne menstruationshytter til kvinder for at forbedre vilkårene. Npr Det er uge sex og derfor sætter grundskoler i Danmark fokus på seksualundervisning. Religion danner basisstrukturerne for mange af de normer og fortællinger der florere i verdens samfund og ved at gå tilbage til roden af disse fortællinger, kan vi hjælpe med at skabe vished og nedbryde fordomme og myter. Kvindernes Religionshistorie sætter fokus på de kvinder og gudinder der er gået tabt i historien, men også på nogle af de myter og den stigmatisering, der sker på basis af religiøse forestillinger og myter om seksualitet. Du kan bl.a. booke foredraget "De Urene Kvinder, blod, sved og tårer" her på hjemmesiden. Yderligere læsning: Marianne Qvortrup Fibiger, kvinders urenhed ved fødsel og menstruation. Mikael Aktor, Respect Pollution, Urenhed og renselse i Hinduismens rituelle personhieraki. Academia.eu https://www.aktionboernehjaelp.dk/naar-menstruation-oeger-ulighed-og-undertrykkelse/?v=dd65ef9a5579 https://sexogsamfund.dk/ https://www.npr.org/sections/goatsandsoda/2019/05/13/721450261/why-its-so-hard-to-stop-women-from-sleeping-in-a-menstrual-shed

I dag er det 1 år siden jeg grundlagde Kvindernes Religionshistorie Lad os være ærlige, jeg er vild med det! Min begejstring for fortidens kvinder og gudinder har altid været stor, men med denne profil har jeg mulighed for at dele det med andre. Med jer! Som religionshistoriker har jeg i mange år mødt så mange udgaver af kvindelighed og kvindesyn, og så mange forståelser af køn. I 1 år har jeg har delt lidt af dem og der kommer meget mere. Det vrimler med gudinder og kvinder, der på hver deres måde udfordrer vores tid kvindesyn og kønsforståelse. Hvad har religion så med det at gøre? Faktisk det hele. Mennesket har altid været religiøst, det har bare ikke været bevidst. Adskillelsen af religion fra alt det andet i livet er relativt sen. Før det var troen på noget andet, noget guddommeligt, en del af at leve. Religion var i alt og religion forklarede alt. Vi får ikke hele historien i religiøse skrifter. Størstedelen af religiøse skrifter er skrevet af magtfulde mænd om magtfulde mænd og det er derfor primært deres historie vi får. Sammensætter vi skrifterne med arkæologiske fund, får vi en anden fortælling, hvor helt almindelige mennesker levede helt almindelige liv. Mennesker I alle nuancer af køn, seksualitet og etnicitet. Det er deres historie jeg vil fortælle og deres religiøse forestillinger, som jeg vil bringe frem. Religionshistorie er en videnskab, der giver værktøjerne til at forstå bare lidt af, hvordan mennesker har indrettet og forstået verden igennem tiden. Ved at sætte fokus på kvindesynet og kønsforståelsen på tværs af tid, sted og religion, kan vi forstå lidt mere af vores fortid, men også vores nutid. Tak for at tage del i Kvindernes Religionshistorie!

Akhnaton nedlagde kulten for de egyptiske guder og tillod kun dyrkelse af solen. Akhnaton 1379-1362 f.v.t. var en kontroversiel farao i Egypten. Eftertiden omtalte ham som kætterkongen og forsøgte at slette ham fra historien. Vi kender ham dog bl.a. igennem hans søn Tutankhamons berømte grav. Atondyrkelsen Akhnaton krævede at egypterne kun tilbad den kongelige familie og solen, solskiven Aton. Akhnaton ændrede alt til at hylde denne Aton. Selv hed Akhnaton oprindelig Amenhotep VI, men han skiftede navn til Akhnaton, der betyder ’den der kun tjener Aton.' Akhnaton flyttede også hovedbyen fra Theben, til en ny by, som han lod bygge. Byen kaldte han Solskivens Horisont, Akhetaten. Området kaldes I dag Armana og perioden hvor byen fungerede kalder vi for Armana-perioden. I Armana  har man fundet et imponerende bibliotek med kileskrift tavler, der har åbnet for ny viden om en forlængst svunden tid. Familien Akhetanton blev gift med flere, men hans yndlingshustru var Nefertiti. Nefertiti var en dronning, hvis skønhed er legendarisk den dag I dag. Nefertiti var ikke mor til Tutankamon og fødte ikke sønner, kun døtre. (Buste af Nefertiti, Neues Museum Berlin) Tutankamons mor var Akhnatons søster, Tutankamon selv blev konge efter sin far og ændrede hurtigt kulten tilbage til dyrkelsen af de mange guder og gudinder. Tutankamon selv døde ung og led i sit korte liv af forskellige sygdomme, grundet den indavl der foregik blandt de kongelige. Tutankamons grav blev fundet intakt, og er i dag vidt berømt. I dag åbner en storslået udstilling på Glyptoteket i København. Udstillingen er en unik mulighed for et indblik i Akhnatons by Armana.   Vi kommer til at se meget mere på dette enestående kapitel i religionshistorien. Foto: Relief af Nefertiti, kongens hustru, der ofrer til Aten (Solskiven). ÆIN 1812. Glyptoteket Relief af Akhenatens hustru Kiya, senere omarbejdet til at forestille kongens datter Meritaten. ÆIN 1776. Glyptoteket Litteratur: Fokus på Armana, Lise Manniche Ægyptens Religiøse litteratur, Jørgen Podemann Sørensen

Slå katten af tønden. Kattene var kvindens og gudindens dyr. På tværs af tid, sted og religion kan vi se at kvindelighed og gudinder er associeret med kattedyr. Kattedyrenes betydning skifter dog karakter og de bliver i stedet et billede på det lumske, farlige og mørke. De bliver heksenes dyr. Løver, tigre, huskatte, alle slags kattedyr var tidligere et udtryk for den feminine elegance og den kvindelige stolthed og selvstændighed. Kattedyrenes elegante og stolte væsen var set som et lighedspunkt med det kvindelige. Gudinderne var derfor ofte vist som selv værende et kattedyr, stående på en løve, eller ledsaget af katte. Hekate, Bastet, Ishtar, Freja, Durga, Afrodite, Kybele, Sakhmet og mange andre. (Ishtar, Durga, Sakhmet, "Modergudinden", Bastet, Freja) I takt med, at man borttager det kvindelige aspekt af det guddommelige og den kvindelige indflydelse i det religiøse liv, bliver katten et lumsk og snedigt væsen. Dette var ikke det eneste træk der tidligere havde kendetegnet gudinderne og de religiøse kvinder, men et af de tydeligste. Kattedyrene, stavene, de store gryder, alle træk der kendetegner shamaner, vølver og andre kvinder, der besad religiøs indflydelse. Det blev i stedet til træk, der tilhørte heksen, troldkvinden, den farlige kvinde. I folketroen er frygten for særligt den store kat udbredt og forskellige ulykkesvarsler er forbundet med denne kat. I dag er det fastelavn en katolsk tradition, det markerer at 40 dages faste begynder. Det er spændende at tænke over at det er katten, der skal slås af tønden, som det ildevarslende og ulykkesbringende. God fastelavn.

Inanna, fandenivoldsk og helt sin egen. Krig, kærlighed, fertilitet, sex og prostitution, hun rummede det hele. Hun var inspiration til gudinder som Afrodite, Venus, Astarte og mange andre. (Inannas ottetakkede stjerne, Venusstjernen) Hun var den første af mange gudinder, der blev associeret med Venusstjernen. Planeten Venus er i flere religioner associeret med det feminine, det sensuelle og flirtende. Inanna var dronningen af himlen, der lyste blåt om morgen og om aftenen og hendes symbol var den ottetakkede stjerne. Hendes far var månen og hendes broder solen. Men hun var meget mere end det. Hun var alsidig og hendes mytologi favnede mange facetter. (Inanna, akkadisk cylindersegl, ca. 2350 fvt.) Hendes egenskaber var kriger, den unge kvinde, der afprøvede sin seksualitet og den magtfulde gudinde for ølstuer og prostituerede. Hun var datteren, søsteren og den temperamentsfulde kvinde, men aldrig en modergudinde. Hendes kult rummede alle former for køn, og seksualiteter. (Relief, Babylon) Hun startede som en bygudinde omkring 3000 fvt i byen Uruk, i Sumer. Sumer var det der i dag er nutidens Irak, og her kan dyrkelsen af Inanna spores tilbage til ca. 3000 fvt. Hvordan hun fik alle sine evner forklares i forskellige myter. Gennem krig, snarrådighed og sex, fik hun udvidet sit territorium. Det fortælles blandt andet, at hun drak de mandlige guddomme fulde og forførte dem, for at de, fulde af beruselse og begær, skulle give hende deres områder og evner. Da de vågnede, var hun borte og ved konfrontation spillede hun uskyldig og uvidende. (Ishtar tidlig 2. Årtusind fvt. Louvre.) Hun blev en større og større gudinde og besad næsten alle magter, kaldt Mé. I sin senere form af gudinden Ishtar indtog hun Assyrien, Babylonien og i forskellige former hele Nærorienten. Inannas eneste manglende embede var døden og dødsriget, det var derimod hendes søster Ereshkigals. Det hører vi meget mere om i morgen. God fredag! #fredagsgudinder Foto: Inanna, vase, Louvre Museum.

Forleden holdt jeg foredrag om blandt andet disse kvinder for et skønt publikum. Foredragsrækken om "Religionernes Kvinder " er skudt i gang og nogle af Mesopotamiens og Egyptens kvinder kom frem i lyset. Nu følger keltere, vikinger, jødedom, kristendom, Islam og buddhisme, med mine dygtige kollegaer hos Folkeuniversitetet i København. Tusind tak for en skøn oplevelse til jer der deltog! De bedste hilsner Sisse Foto: Nefertari og Isis, QV66. Hatshepsut, Met Museum. Puabi, Met Museum. Enheduanna, disc of Enheduanna. Met Museum. Cleopatra VII, Altes Museum Berlin Nefertiti Buste, Berlin.

Hathor, livets herskerinde Hun var Egyptens gudinde for dans, glæde, kærlighed, moderskab og seksualitet. Hun var kvindernes gudinde og gudinde for mødre, hustruer, døtre og dronninger. Hun kunne kaldes "livets herskerinde” og var en af de gudinder, der blev dyrket i længst tid og flest former. Hathor blev ofte fremstillet på måder som relaterede sig til en ko. (Hathor som ko, Deir el Bahari) Koen symboliserede evnen til at avle, frugtbarheden og kvindeligheden. Hun var portrætteret som en ko, en kvinde med et kohoved eller som en kvinde med kohorn og en sol i mellem hornene. Ofte bar Hathor på en sistrum, en musikalsk rangle, der blev benyttet i ritualer. Hathors tempelsøjler var ofte hendes ansigt i en trekantform, med koører. (Hathor søjle, Met Museum) Det er blevet foreslået at Hathors trekantede hovedform skulle symbolisere livmoderen. Deciderede fødehuse blev bygget for at hylde Hathors fødsel af guden Ihy. (Hathor ammer Ihy, Denderra) Igennem tiden og forskellige steder havde hun skiftende relationer med de andre guder. Hendes navn betyder ”Horus hus." Horus, guden for farao, kunne hun være gift med eller moder til. Hathor havde hovedkultsted i Denderra, og kunne ved en storslået bådprocession blive sejlet til Idfu, hvor Horus boede. Her kunne hun blive i 14 dage, hvorefter hun sejlede hjem igen. Et ejendommeligt ritual , der forbandt de to guddomme. Ligeledes kunne Hathors relation til soguden Ra skifte. Hun kunne være hans mor, datter, eller hustru. Hun kunne også være hans øje og blive rasende, hvilket bevirkede at hun indtog form af løvegudinden Sakhmet. (Sakhmet og Hathor) Med tiden smeltede hun sammen med gudinden Isis, der blev dyrket langt op I Romerrigets historie, blandt andet med Hathors ikoniske kohorn og solskive. Nyd hende (Hathor, Luxor Museum)

En markant kvinde til kvindernes internationale kampdag Hun var en dreven politiker, der blev Egyptens farao. Hun er berømt for sin skønhed, men Nefertiti var meget mere end det. Hun har dog ikke fået den omtale hun fortjener i historien. Nefertiti var farao Akhnatons yndlings hustru. Navnet Nefertiti betyder ”den smukke er ankommet”, og hendes skønhed er berømt den dag i dag, takket være den berømte buste af hende. Det har været gådefuldt hvad der skete med Nefertiti efter Akhnatons død og flere teorier har været i spil. Ny forskning viser nu at Nefertiti formentlig først blev Akhnatons medregnet og siden regerede som farao I sin egen ret, i 4 år efter hans død. Akhetaton nedlagde i 14. Århundrede fvt. dyrkelsen af alle guderne i Egypten, til fordel for blot én gud, solsikken Aton. Dette er muligvis verdens første monoteisme, troen på én gud. Akhetaton gjorde sådan at kun han selv kunne tilbede Aton og dette er ofte afbilledet i relieffer. Ved at se på relieffer af Nefertiti og Akhenaton kan man se, hvordan Nefertiti vokser i størrelse og indflydelse. Fra at være yderst lille ved siden af sin mand, bliver hun med sin høje krone på hans højde, og til sidst er hun lige så høj som ham og sidder sammen med ham. Vi kan også se Nefertiti indtage en faraos rolle på relieffer, for eksempel tilbeder hun Aton alene, eller hun slår en fjende ned. Efter Nefertitis død blev Akhnatons søn med en anden hustru farao, den berømte Tutankamon.Tutankamon blev gift med sin halvsøster Ankhesenamon, en af Nefertitis 6 døtre. Man har nu fundet Nefertitis katuch, hendes signatur, på det inderste af Tutankamons berømte dødsmaske.  Fundamentet har derfor muligvis som udgangspunkt været skabt til Nefertiti. Nefertiti er en fascinerende kvinde, ikke blot på grund af hendes skønhed, men så meget andet. Glædelig kvindernes internationale kampdag! Yderligere litteratur: Joyce Tyldesly, Nefertiti, Egypts sun queen https://www.britishmuseum.org/collection/term/BIOG54760 FFoto Buste af Nefertiti, Ägyptische Museum, Berlin Nefertiti tilbeder Aton, Ashmoleon Museum, Oxford Akhenaton, Nefertiti og døtre under Atons stråler Statue af Nefertiti Tutankamons maske, Cairo Museum

Det første Gud skabte var Sophia Før Biblens Gud skabte noget andet skabte han Sophia. Hun stod ved hans side, hun dansede for ham og bragte ham glæde. Hvem er denne Sophia? Vi møder hende i filosofiske og gnotiske skrifter, i det gamle testamente, og i kristendommen. Navnet Sophia er græsk og betyder ”visdom." I antik og hellenistisk filosofi er hun et billede på visdommen, der kunne personificeres i en gudinde. Ordet "filosofi"betyder ”kærlighed til Sophia.” - altså kærlighed til visdom. (Sophia som personificering af visdommen. Bibliotek, Ephesus, Tyrkiet, 2.årh. kilde: Wikiwand.) Hellenismen var en smeltedigel af religiøse og filosofiske tanker og det er muligvis i denne tid, at Sophia har taget sin plads i de jødiske skrifter. Vi møder hende i det Gamle Testamente, hvor Sophia blandt andet optræder i Ordsprogenes bog. Her danser hun før alt andet var skabt, hun bringer Gud glæde og hun hjælper ham med skabelsen af verden. "Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til...." "....da han lagde jordens grundvolde fast, var jeg ved hans side som hans fortrolige; jeg var til glæde for ham dag efter dag, jeg dansede foran ham hele tiden, jeg dansede på hans vide jord og glædede mig over menneskene." (Uddrag fra Ordsprogenes bog kap 8.) Hun omtales som både, hustru, søster, brud, værtinde, mm. Men det er omdiskuteret hvem eller hvad hun er. Er hun Visdommen, et feminint aspekt af Gud, en gudinde? Det er et emne der er til debat blandt forskere i flere videnskabelige discipliner. (Ikon af visdommen Sophia, kirke Tyrkiet 1500-tallet. Kilde wikipedia) I kristendommen gjorde man omtalen af hende i de jødiske skrifter, til et symbol for det ord, logos , der var den guddommelige Kristus og blev manifesteret i Jesus på jorden. I Det Nye Testamente identificeres Sophia altså med den historiske Jesus, der blev korsfæstet. Dette skabte naturligvis forargelse både blandt jøder og grækere, der havde en helt anden opfattelse af Sophia. Apostlen Paulus brev til den kristne menighed i Korinth illustrerer det. ”For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom.” (1.Kor. 1,18-25). At Jesus tog form af den hellige Sofia, den guddommelige visdom, kan blandt andet ses ved ”Hagia Sophia”, den hellige visdom, dedikeret til Kristus. Kirken er i dag en moske i Istanbul, det tidligere kristne Konstantinopel. (Hagia Sophia, Istanbul, bygget 537) I gnostiske skrifter bl.a. fra Nag Hammadi, kan vi se en opfattelse af Sophia som en gudinde. Sophia som visdommens gudinde har spøgt gennem tiderne og også i kirkehistorien er Sophia i flere tilfælde blevet dyrket som en decideret gudinde. I kristendommens historie har en række mystikere, bl.a. Hildegard af Bingen, brugt Sophia som metafor for mødet med det guddommelige i skikkelse af en himmelsk kvinde. Mystikere ønsker at transcendere og nedbryde skel mellem verdener og opnå en forening med det guddommelige, her i form af Sophia. I feministisk kristendom kan Sophia også ses som et kvindeligt alternativ til, eller symbol for, Gud selv. (Moderne udgave af Sophia, ukendt kunstner. Etsy) I den neo-paganistiske religion, Wicca, har Sophia fået ny tilbedelse blandt mange andre tidligere kvindelige gudinder. I denne uge er den fascinerende Sophia fredagsgudinde her på siden. Vi kommer til at se meget mere til Sophia. Du kan bestille foredraget "Sophia, visdommen, gudinden eller den feminine Gud" Kontakt info@kvindernesreligionshistorie.dk Rigtig god dag! Øverste foto: moderne, ukendt kunstner, Sophiaawakens. Yderligere litteratur: Lex Den Store Danske Gads Bibelleksikon Kirkehistorie, Martin Schwartz Lausten. Biblen online

Det er Eid al-Adha ”Store Eid”. Det er den største fest i Islam og fejres både af pilgrimmene i Mekka og af muslimer I resten af verden. Det hele har en mytologiske forklaring og markerer en mytisk årsag til skelet mellem Islam, jødedommen og kristendommen. Ved Eid el-Adha fejrer muslimer at Ibrahim var villig til at ofre sin søn Ismail. Denne Ibrahim er Biblens Abraham på arabisk. Myten om Abraham findes i både jødedommen, kristendommen og Islam, med væsentlige forskelle. Abraham er den ultimative patriark og hans absolutte tro og offervillighed er forbilledlig i alle religionerne. Han er udnævnt som stamfader til alle tre religioners folk. I jødedommen og kristendommen via sønnen Isak, og i Islam via sønnen Ismail. En lille detalje med stor betydning! I mytologien om Abraham er der enighed om, at Abraham er en ældre barnløs mand. Han er gift med den ligeledes ældre Sara. På grund af deres barnløshed giver Sara den egyptiske slavinde Hagar til Abraham som medhustru. Med Hagar med får Abraham sønnen Ismael. Nogle år efter lover Gud Abraham, at Sara skal føde ham en søn, og hun får sønnen Isak. I myterne er der enighed om, at Hagar og Ismael sendes bort i ørkenen af Abraham, da Sara er jaloux. Herefter går Islam en anden vej. I Islam følger man Hagar og Ismail ude i ørkenen. De tørster og Hagar løber rundt for at finde vand til sin søn. Hun beder til Allah og han frembringer Zamzam brønden og Hagar og Ismail overlever. Siden vender Abraham tilbage til Hagar og Ismail, der befinder sig i Mekka. Sammen med Ismail bygger Abraham kaba’en. Kaba’en er den terning formede bygning, som er det absolut helligste i Islam. I Islam er det her den berømte scene, hvor Ibrahim får besked på at ofre sin søn til Gud. Ismail er villig til at blive ofret, men da Ibrahim skal til at dræbe Ismail, afbryder Guds engel ham. Det var nemlig blot er en test for at se, om Ibrahim havde den absolutte tro. I stedet får Ibrahim en ged, som han kan ofre til Gud. I jødedommen og kristendommen er myten anderledes. Her vender Abraham ikke tilbage til Hagar og Ismail. Scenen med ofringen er der dog. Det er blot Isak, sønnen med Sara, der skal ofres til Gud og ikke Ismail. Islams myte om Hagar og Ismail er baggrundsmyten for ritualerne i Hajj. At man løber rundt mellem de to høje Marva og Safa illustrerer Hagars søgen efter vand i ørkenen. Når man drikker af Zamzam kilden, som Allah frembragte i myten, er det en gentagelse af Hagar og Ismails fortælling. Ved "store Eid", Eid el-Adha slagter man et offerdyr. Dette er ligesom Ibrahim gjorde i stedet for at ofre sin søn. Ved fejring af Eid el-Adha i dag, skal den ældste og mest betydningsfulde mand i en familie ofre et dyr til Gud. Efter tilberedning skal maden deles således, at alle får mad og del i offeret. Kun en tredjedel går til selve familien - resten til venner og fattige. En myte, forskellige traditioner og et fascinerende ritual. Eid Mubarrak Foto: Abraham ofrer Isak, Rembradt Hagar og ismail. Benjamin West. The Met Hagar i Ismail sendes bort Abraham vil ofre sin søn, men stoppes af englen. Arkivfoto Ibrahim vil ofre Ismail Yderligere litteratur: Gads Religionsleksikon Gyldendals Bibelleksikon Kilder: Thoraen Biblen 1 Mosebog Koranen sura 14

Kornet står højt og frugtbart på markerne netop nu og derfor er fredagsgudinden i denne uge den græske gudinde Demeter. Demeter var en frugtbarhedsgudinde for agerbrug og korn. Hun nævnes ikke meget, men i Homers Demeter hymne fra ca. 600 fvt. møder vi Demeter og hendes datter Kore. Myten giver forklaringen på kornets begrænsede levetid og på hvorfor Demeters kult foregik i Eleusis. I myten oplever vi Demeters magt og ser, hvad der kan tolkes som en take om, at kvindens frugtbarhed dør ud , hvis hun tages uden samtykke. Her får I en genfortælling af en eventyrlig myte. Demeters datter Kore var en uskyldig ung gudinde, der en dag legede på blomsterengene med nymferne. Hades, dødsrigets Gud, havde udset sig Kore og fik af gudernes konge Zeus tilladelse til at tage hende uden at spørge hverken Kore eller Demeter. Hades lod en påskelilje spire for at lokke Kore til et sted og da Kore rakte ud efter blomsten revnede jorden, og Hades steg op med sin vogn. Hades greb Kore og trak hende med sig ned i dødsriget. Kun månegudinden Hekate og solguden Helios så hvad der skete. Demeter hørte dog Kores angstskrig og ledte overalt efter sin datter. Da gik Hekate, til Demeter og tog hende med til Helios. Helios udpegede Zeus som den skyldige, da han gav Hades lov til at tage Kore. Demeter blev harm og trak sig fra Olympen og guderne. I stedet vandrede Demeter forklædt som en gammel kvinde om på jorden og  til sidst nåede hun til Eleusis. Ved Eleusis satte Demeter sig ved en brønd og talte med kong Keleos' døtre. Døtrene fik ondt af den gamle kvinde, og de tilbød hende at blive amme for den lille prins Demofon hjemme hos dem. Demeter tog imod tilbuddet og gik med dem hjem til deres mor Metarneira. Metaneira, kunne se at Demeter ikke var en almindelig kvinde, men lod Demeter blive amme. Demeter blev således amme for den lille prins Demofon. Demeter blev glad for drengen og salvede ham med ambrosia. Hun lod drengen ligger under ilden i arnestedet for at gøre ham udødelig. Drengen voksede og blev både stor og stærk. Metaneira udspionerede Demeter og så hvordan hun lagde drengen i ilden. Daskreg Metarneira og Demeter afbrød i vrede udødeliggørelsen af drengen. Demeter lovede dog at Demofon skulle leve med hæder. Keleos' døtre, prøvede at formilde Demeter uden held og deres fader påbegyndte et tempel til Demeters ære for at formilde hende. Demeter lod i sin sorg kornet ligge uspiret i jorden, og det medførte stor hungersnød. Guderne på Olympen samledes derfor for at løse problemet. Én efter én måtte guderne gå til Demeter, men hun var ubøjelig. Til sidst sendte Zeus guden Hermes ned til Hades for at hente Kore tilbage. Kore var blevet gift med Hades og blevet underverdenens dronning med navnet Persefone. Hades måtte adlyde Zeus bud, men snød Kore til at spise kernen af et granatæble. Da hun spiste den, var hun i hans magt og nød til at vende tilbage til ham. Hermes tog Kore med til Demeter og der var stor gensynsglæde. Kornet blev atter frodigt og alle fik mad. Zeus måtte dog sende gudinden Rhea ned til Hades for at indgå et kompromis. Løsningen blev således at Kore levede to tredjedele af året på jorden hos sin mor og en tredjedel som dronning Persefone i dødsriget. Dermed forklares kornets frugtbarhed i visse dele af året. Vi skal se meget mere på Demeter, Persefone og mysterierne i Eleusis. Rigtig god fredag!   Yderligere litteratur: Homers Hymne til Demeter. Otto Steen Due. Gyldendal. 2005. Græske guder og helte. Politikkens håndbøger. Leo Hjortshøj (red.) Foto: Demeter 350 fvt. British Museum Persefones tilbagekomst , Frederic Leighton, 1891. Demeter, 4 årh. Fvt, British Museum. Demeter, Triptolemos og Persefone, marmor relief Eleusis, 440-430 fvt. Athens national-arkæologiske museum. Persefones bortførelse. Antiksamlingen i Berlin. Hades bortfører Persefone. Vægmaleri fra ca. 340 fvt. makedonske kongegrave i Aigai (Vergina). Hades Getty Museum, ca. 400 fvt.