Ved vintersolhverv fejrede romerne en fest, der formentlig stadig har påvirket den jul, der fejres i Vesten i dag. Menneskets historie er fyldt med fejringer og markeringer af solhverv, og her er endnu en, romernes saturnalier. Festen var for guden Saturnus og festlighederne begyndte den 17. November og strakte sig til den 23. December. Man fejrede at den sidste såning var sket og forestillede sig, at man var tilbage i den mytiske urtid, hvor guden Saturnus regerede. Saturnus var en agerbrugsgud, der ifølge mytologien havde regeret Rom i en fjern og mytisk guldalder. Saturnurnus var en gud der kan ses som en romerske udgave af den græske Kronos. I modsætning til Kronos, var Saturnus dog en agerbrugsgud, som man hyldede. Saturnus var gift med gudinden Opis, der er latin for overflod, og som ofte er fremstillet med et overflødighedshorn. Festlighederne begyndte med en ofring i Saturnus' tempel på Forum Romanum i Rom. Dernæst var der optog og forskellige løjer i gaderne. Ved festlighederne samledes man efterfølgende i hjemmet, tændte lys, spillede spil og gav små gaver til hinanden. Ved festlighederne var der yderligere det aspekt at herre og slave byttede roller, tøj og opgaver. Derfor var det slaverne der blev opvartet af Herren. I den senantikke kristendom fejrede man  saturnalierne under navnet brumalia. Festen blev spredt ud i det romerske rige og er formentlig nået England, og kan have præget den vestlige udgave af jul med gavegivning. Yderligere litteratur: Antik Mytologi, Christian Gorm Tortzen Den store danske Foto: Saturnalia, Antoine-François Callet 1793 Saturn templet, Forum Romanum Saturnus, relief fra 2 årh. Evt. Saturnus freske fra Pompeji.

Slattenlangpat eller Slattenpatten er kendt fra sjællandske folkesagn. Hendes navn skal ikke ses som en fornærmelse, tværtimod. Den lange og slaskede barm symboliserer et langt og frugtbart liv med mange børn, der er blevet ammet og givet liv. Hun var formentlig et symbol på åer, vandløb og kilders ustyrlige fremspring af jordoverfladen. Slattenlangpat var yderst mobil og kunne I løb slynge sin lange barm over skuldrene, sådan at de ikke tyngede. Dette var også praktisk, hvis hun bar et sultent barn på ryggen. Som vandgudinde eller ellekone, kunne de lange bryster også være praktiske, da Slattenlangpat kunne lægge sig på en sten og amme sine fiske børn i vandet. Slattenlangpat var primært associeret med Suså, men ifølge sagnene var hun også set andre steder, for eksempel i Storebælt. Sagnene fortæller hvordan de nordiske guders konge Odin, hver aften jagtede og dræbte Slattenlangpat og red bort med hende. Hun genopstod dog hver morgen igen og Odins jagt kunne fortsætte. Med kristendommens indtog fortsatte sagnet, men nu med kong Volmer, et andet navn for Valdemar Atterdag, som jægeren af Slattenlangpat. Hun blev en del af den kristne folketro og ses for eksempel som bærer af præstestolen i Vejlø kirke. Nu er Slattenlangpat muligvis fundet på Bornholm ved en mark i Vestermarie. Her er der et sted kaldt Guldhullet, hvilket formentlig tidligere har været fyldt med vand og fungeret som en form for rituel brønd. I brønden er flere mulige Slattenlangpat figurer fundet i form af guldgubber fra så tidligt som 500-tallet. Guldgubberne er små papirtynde guld og sølvstykker. Slattenlangpat kan altså derfor formentlig spores tilbage til hedensk tid. Sammen med Slattenlangpat er der også flere eksempler på trolde gudgubber i Guldhullet. En af Danmarks førende arkæologer Flemming Kraul fra Nationalmuseet, har foreslået at Guldhullet var et offersted, hvor man gav troldene til troldejægeren Thor og Slattenlangpat til Odin,  sådan at de to ikke behøvede at jage rundt efter dem. Intet er sikkert ud over at fundene er dybt fascinerende og viser et kvindesyn med kompleks symbolik. Foto : Slattenpatten, bærende præstestolen i Vejlø kirke, af Abel Schrøder den Yngre. Ca. 1668. Hideko Bondesen Guldgubber Slattenlangpat. Foto: René Laursen, Bornholms Museum Guldhullet  (Foto: Bornholms Museum) Litteratur Skalk 4, 2018, Vandgudinden Slattenlangpat, Flemming Kraul.

1 myte, 2 kvinder, 3 religioner Ifølge muslimsk, kristen og jødisk tradition var Abraham stamfaderen for deres folk og et forbillede for den ultimative tro. De tre religioner kaldes derfor Abrahamitiske religioner. Dette er fortællingerne om hans to hustruer Sara og Hagar. I alle tre religioner er Abraham en gammel mand, der ikke har fået en arving. Hans hustru Sara er selv gammel og kan ikke længere få børn. Sara vælger derfor at give Abraham sin slavinde, den ægyptiske Hagar, som medhustru. Hagar føder efterfølgende Abraham en søn der kaldes Ismael. Sidenhen giver Gud dog senere hen også Abraham og Sara sønnen Isak, på trods af deres meget høje alder. Isak bliver den der skal blive stamfader til det jødiske folk. Abrahams første hustru Sara bliver jaloux på Hagar og Abrahams førstefødte søn Ismael. Derfor sender Abraham Hagar og Ismael bort. Derefter hører vi ikke mere om hverken Ismael eller Hagar i Biblen. Fortællingen fortsætter med en berømt scene, hvor Gud beder Abraham, om at ofre sin søn Isak til Gud. Dette vil Abraham trosskyldigt gøre, men han stoppes af Guds engel, da dette blot er en prøve af hans tro. I Koranen har Abraham, på arabisk Ibrahim, et helt kapitel, en sura, for sig selv. Her er Hagar, Hajar, dog ikke nævnt ved navn, men anonym. I muslimsk tradition fortælles der dog videre om Hagar, at hun er en prinsesse fra Egypten og at det er Allahs plan at Hagar og Ismael, på arabisk Ismail, skal sendes bort. I ørkenen tørster Ismail og Hagar, og Hagar ønsker at skaffe vand til Ismael. Derfor fremskaffer Allah en kilde til hende, den nuværende Zam-Zam kilde. Efterfølgende finder Abraham frem til Hagar og Ismael, og sammen etablerer de flere muslimske ritualer og bygger den hellige bygning Kaba’en. Dernæst sker den berømte scene med ofringen, men det er blot med Ismael i muslimsk tradition, modsat Isak i jødedommen og kristendommen. Sara er I jødedommen matriarken, Hagar er i Islam matriarken. 1 myte, 2 kvinder, 3 religioner 🌞 Yderligere litteratur: Gads Bibelleksikon,2000,Biblenonline.dk, davidssamling.dk, Koranen Ellen Wulf, Forlaget Vandkusten, 2006.

Den barslende kvinde er uren, i følge Det Gamle Testamente. Især hvis hun har født en pige! Kvinden skal isoleres i 33 dage ved en dreng, og 66 dage ved en pige. Det kræver dobbelt renselse ved en pige. Moderen skal komme med et soningsoffer til Gud, for at blive ren igen. Det er en synd hun har gjort, som hun skal godtgøre for Gud. Disse skrifter er udgangspunktet for jødedommen, kristendommen og Islam. Reglerne gjorde sig også gældende for den jødiske Jomfru Maria og Jesusbarnet. Derfor har den katolske kirke udnævnt, den dag hun måtte komme i templet igen efter hun var renset. Synet på den fødende kvinde prægede også den senere kristendom, hvilket vi skal se meget mere på. Lad os kende kvinders religiøse ophav Læs her 3. Mosebog. Kap 12. Loven om barselkvinders urenhed //Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation. På den ottende dag skal drengens forhud omskæres. I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi. Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage ligesom under sin menstruation. I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme på grund af sin renselsesblødning. Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Han skal ofre det for Herrens ansigt og skaffe hende soning; så er hun ren efter sin blødning. Det var loven om en kvinde, der føder en dreng eller en pige. Men hvis hun ikke har råd til et lam, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer. På den måde skaffer præsten hende soning; så er hun ren. // Foto: Gravid Jomfru Maria, Lambert Jacobsz, Nivågård Malerisamling

Gudinden med de mange liv og videnskabens bias. Blottede bryster, slanger i hænderne og en panter på hovedet. Slangegudinden er benyttet igen og igen i debat om ligestilling og feminisme. Hun er dateret til 1600 fvt. og manglede ved fundet armen og hovedet. Slangegudinden var 1 af 2 statuetter af kvinder med blottende bryster og slanger, der blev fundet på Kreta. Disse statuetter vakte stor opsigt, da de blev fundet og har gjort det lige siden. Er de den samme gudinde er det præstinde og viser de et matriarkalsk samfund? Det diskuteres stadig og ændrer sig i takt med at videnskaben og historien ændrer sig. Da man endnu ikke har tydet skriften fra kulturen, kan vi ikke vide meget, men må bygge på arkæologiske fund. Manden bag fundende var den engelske arkæolog Arthur Evans (1851-1941). I 1903 gik han i gang med en årelang udgravning på Kreta. Evans ønskede at finde kong Minos slot fra Homers mytologi. Homer er en græsk forfatter bag myterne Illiiaden og Odyssén. Homer er vidt berømt, men omdiskuteret. Under alle omstændigheder viser værkerne et patriarkalsk samfund. Evans fandt ganske rigtig et slot, men under det fandt han endnu et lag. En tidlig kultur som han kaldte den minoiske kultur, efter kong Minos fra mytologien. Evans søgte et patriarkalsk samfund som han kendte fra mytologien. Det han fandt var snarere et muligt matriarkalsk eller egaliseret samfund. Matriarkalsk er kvindedomineret og egaliseret er ligestillet. Heldigvis gennemgår videnskaben i dag en revurdering og prøver at være så objektiv som muligt ved analyse af forrige kulturer. Vi skal genbesøge vores tidligere videnskab og revurdere forudintagelser. Et patriarkalsk samfund er ikke en selvfølge. Foto: Slangegudinden, Heraklion arkæologiske museum Yderligere litteratur: https://www.jstor.org/stable/1354066 denstoredanske.lex.dk/minoisk kultur denstoredanske.lex.dk/Homer

I kvindernes påskeberetning er det påskedag. Det er i dag at kvinderne vender tilbage til den gravlagte Jesus. Præcis hvor mange og hvilke kvinder det er varierer i evangelierne, men i alle tilfælde er Maria Magdalene fremtrædende. Det er Maria Magdalene der finder Jesus genopstanden, men de præcise omstændigheder er altså forskellige i de fire evangelier. Maria Magdalene er omdiskuteret i religionshistorien. Hun er i den tidlige kirkehistorie blevet stemplet som prostitueret og angrende synder, hvilket ikke fremgår af skrifterne. Hun er ved hjælp af Dan Browns forfatterskab blevet set som Jesus hustru, men heller ikke dette er der belæg for. Maria Magdalenes betydning kan blandt andet ses ved at hun er den mest fremtrædende kvinde i evangelierne. Hun nævnes først, bortset fra én gang, hvor Jesu mor Maria nævnes før hende. Maria Magdalene er omtalt med sit eget navn og ikke omtalt som søster til, hustru af, eller andet tilhørsforhold til en mand, hvilket eller er tilfældet med kvinder. Der er mange udlægninger af begivenhederne og mange evangelier, der ikke kom med I den endelige bibel. Disse skrifter kaldes apokryfe, hvilket vil sige hemmelige eller skjulte. I 1948 fandt man et apokryft evangelium i Maria Magdalenes navn. Her er Maria den nærmeste discipel til Jesus og hun er en konkurrent til apostlen Peter. Maria Magdalene har haft en stor betydning og hendes rolle er uhyre interessant og det kommer vi til at se meget mere på. Rigtig god påske 🌞 Foto: Maria Magdalene og Jesus, Giovanni Paolo Lomazzo, Pinacoteca Civica (1568) Maria Magdalene, El Greco. Wikimedia Commons Litteratur: De skjulte ledere, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal Maria Evangeliet, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal Biblenonline

Den 14. december 1874, sendte socialdemokratiske kvinder, i Den Frie Kvindelige Forening, et sølvbæger til en fængslet mand. Louis Pio (1841-1894) ”Modtag et minde på din fødselsdag, du ædle kæmper for den gode sag” Manden i fængslet var Louis Pio (1841-1894) og årsagen var hans 33-års fødselsdag og hans kamp for kvinder. Louis Pio var en af hovedmændene bag den tidlige danske arbejderbevægelse og Pio stiftede Den Internationale Arbejderforening, det senere Socialdemokratiet. Som forbillede for organiseringen af arbejderne havde Louis Pio den franske revolution og Frimurerlogen. Pios var derfor valgt som stormester, ligesom frimurerlogens leder. Årsagen til at Louis Pio blev fængslet af den danske stat, var at man ønskede at standse en organiseret arbejderbevægelse. En agitator på Nørre Fælled. Maleri af Erik Henningsen, 1899. Arbejderbevægelsen var som resten af samfundet på Louis Pios tid patriarkalsk, men Louis Pio ønskede bedre forhold for kvinder og børn. Dette skyldtes at kvinder og børn blev benyttet som billig arbejdskraft til hårdt og nedslidende arbejde. Derfor ville Pio afskaffe børnearbejde og mindske kvindearbejde. At Pio kæmpede for børns og kvinders rettigheder er ofte overset, men fremstår tydeligt ved nærmere eftersyn. Pio blev dog set som en helt og en martyr blandt arbejderne. Store dele af arbejderbevægelsen havde religiøse forbilleder og på sølvbægeret som kvinderne sendte til Pio, ses engle og Pio selv omtales som en frelsende og selvopofrende leder. Sølvbægeret I tre år sad Louis Pio i fængsel og det havde nær kostet ham livet grundet usle forhold. Pios kamp for arbejdere, kvinder og børn, fortsatte ved løsladelsen i 1875, men i 1877 blev Pio betalt for at forlade Danmark og tage til Amerika. Pios martyrstatus faldt til jorden og han blev stemplet som forræder. Pio havde længe et blakket ry, men hans datter Sylvia, fik renset hans navn. Sylvia giftede sig med adelsmanden Hans Knuth og flyttede til Danmark. På trods af skilsmisse og et turbulent liv, førte Sylvia en ivrig kamp for at få sin far retmæssigt ind i historiebøgerne. Sylvia satte igen fokus på kvindekampen og hendes historie er om muligt endnu mere fascinerende end hendes fars. Sylvia Mizpah Pio Pios sølvbæger dukkede op blandt flere andre genstande, da Arbejdermuseet endelig fik adgang til Louis Pio og Sylvia Pios arvegods. Du kan opleve sølvbægeret på Arbejdermuseets udstilling "Kvindeliv." Denne artikel er skrevet af Sisse Marie kromann, som en del af samarbjedet mellem Arbejdermuseets særudstilling Kvindeliv og Kvindernes Religionshistorie. Kvindeliv x Kvindernes Religionshistorie Foto: Sølvbægeret, slaget på fælleden, Arbejdermuseet Louis Pio. Det Kongelige Bibliotek Sylvia Pio, Arbejdermuseet Kilder: Arbejdermuseet, Det kongelige Bibliotek, Lex, Danmarks Nationalleksikon. Artikle af Kruckow, Marianne: Sylvia Pio i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

At Maria ikke var undfanget ved seksuelt samkvem finder vi en udlægning af i Jacobs Forevangelium. Jacobs Forevangelium er et skrift fra 150-200 evt. og det er et såkaldt apokryft skrift. Apokryf betyder skjult og henviser til at det ikke kom med i den kristne bibel. Jacobs Forevangelium fortæller om Marias forældre Anna og Joakim, der begge er gamle og som til deres store sorg er uden børn. Miraklet sker dog da Joakim en dag er borte. Her besøges Anna af en engel, der bebuder, at hun skal føde et barn og Anna lover i taknemmelighed, at dette barn skal gives til Gud. ”Så sandt Herren lever, føder jeg et barn, hvad enten det er en dreng eller en pige, vil jeg skænke det det til Herren min Gud, og det skal tjene ham alle sit livs dage” (Jakobs Forevangelium kap 4,1-2). Joakim får på sin færd bud fra englen og haster hjem til sin gravide hustru. Fødslen af Maria er et mirakel og allerede 6 måneder gammel kan Maria gå. Herefter lader Anna hende ikke betræde jorden, men lader hende opvarte hjemme, i en helligdom, af hebraiske jomfruer. Da Maria bliver 3 år bringes hun til templet og hun danser af fryd på trappen. Herefter lever hun i templet og får sin mad fra en engel. Som 12 årig må Maria forlade templet, da hun menstruerer og menstruerende kvinder ikke må være i templet. Maria er klar til at blive gift bort og derfor hidkaldes enkemændene i landet. Deres hyrdestave lægges på jorden og ud af enkemanden Josefs stav flyver en due, der sætter sig på hans hoved. Det er nu klart at Josef skal giftes med Maria. Josef beklager sig over at han er for hammel og allerede har sønner fra forrige ægteskab. Josef må dog tage Maria med hjem, men han forlader hende i huset, for at besigtige sin tømrevirksomhed. Maria sættes som jomfru til at sy et nyt tempel forhæng og her besøger Guds engel hende og bebuder hendes graviditet. ✒️ Marias mor, Anna og Maria har derved begge undfanget deres børn uden at være besmittede. Her ser vi et grundlæggende kvindesyn og syn på seksualitet. Jacobs Forevangelium fik sit navn, da udgiverne anså det for, at være en forløber for de andre evangelier. Ifølge skriftet skulle det være skrevet af Jesus bror Jakob, hvilket dog er udelukket grundet manglende kendskab til livet i Palæstina. Skriftet var kendt i sin tid, men blev i Vestkirken dømt kættersk, i Østkirken blev det dog anerkendt. I Vestkirken blev Marias ubesmittede undfangelse ikke indført før i 1854. I dag fejrer den katolske kirke den 8. December, Marias ubesmittede undfangelse, Immaculatta conceptio. I december måned er fredagsgudinden Maria, kvinden der blev gudinde. #fredagsgudinder Yderligere litteratur: Kristi fødsel, Ole davidsen Den Store Danske Gads Bibelleksikon Maleri: ”Annas bebudelse” og ”fødslen af Maria.” Begge af Giotti i Cappella Degli Scrovegni Boeslunde alteret fra 1457. Nationalmuseet. Wikicommons

Pressen var til stede, da Rigmor Larsen i 1916 som den første kvinde tog sin afsluttende eksamen i teologi. Eksamensspørgsmålet var ”Begrebet askese”. Til Folkets Avis sagde hun efterfølgende: ”Jeg var forfærdelig bange til Eksamen, ikke fordi den er særlig svær, men fordi der netop blev lagt saa meget mærke til mig, fordi jeg var den første kvindelige Teolog.” Da kvinder i 1875 fik adgang til at studere på universitetet gjaldt det alle fag på nær teologistudiet. Først i 1904 blev adgangen åbnet også til dette fag, selv om der reelt var meget sparsomme erhvervsmuligheder. At blive præst var udelukket og de første kvindelige teologer blev, hvis de overhovedet brugte deres uddannelse, ansat som fx religionslærere i folkeskolen eller i de private pigeskoler. Det gjaldt også for Rigmor Larsen, som i 1917 blev ansat i Københavns skolevæsen. Frem til 1947, hvor lovgivningen blev ændret, så kvinder kunne blive præster, blev der uddannet meget få kvindelige teologer. Først i 1970’erne voksede antallet af nyuddannede kvindelige teologer til omkring 25 % for så i 1990’erne at udgøre over 50 %. Du kan finde flere tal på kvindelige teologer fra 1920-2014 i publikationen ”Kvinder og mænd i 100 år - fra ligeret mod ligestilling”, som blev udgivet af Danmarks Statistik i 2015. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=22699&sid=kvind Dette er en del af samarbejdet mellem Kvindernes Religionshistorie og Kønsforskning Det Kongelige Biblioteks, samarbejde om 75 året for kvindelige præster i Danmark.

Sankt Hans er ingen ringere end Johannes, bedre kendt som Johannes døberen. Han og Jesus fødselsdage blev i Romerriget indsat på dage, der allerede var festdage, så de kunne erstatte de hedenske solhverv. Dette er en del af store kristne kalender puslespil, som var en af årsagerne til at kristendommen kunne blive så stor, på relativ kort tid. Da man i Romerriget I 300-tallet skulle sætte kristendommen som statsreligion, inrettede man kalenderåret sådan at man beholdt festdage i riget, men gav dem en ny kristen betydning. Grunden til at Johannes fejres ved det oprindeligt hedenske sommersolhverv, midsommer, er såmænd en lille fortælling i Lukas evangeliet, hvor Johannes blev født 6 måneder før Jesus. Hverken Johannes eller Jesus fødselsdag angives dog ikke, ej heller årstiden. Den 25. December som Jesus fødselsdag blev først udbredt omkring år 400 evt, da kristendommen blev statsreligion i det romerske rige. Her lagde man Jesus fødsel samtidig med den romerske Saturnalia, midvinterfest, samt fejringen af guden Sol Invictus. Sol Invictus, den uovervindelige sol, havde sin festdag den 25. December, den dag man siden gav til Jesus fødselsdag. Saturnalia og Sol Invictus var begge fejringer der markerede årets mørkeste tid, vintersolhverv, samtidig med nordboernes solhverv. Ved at placere Jesus fødselsdag den 25. December kunne man derfor beholde en festdag, men give det en ny betydning. Nu blev Jesus det lys der kom frem i verden. Det aldrig populært at fjerne en fest uden at indstifte en ny. "Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen." Giuliano Bugiardinis Cirka 1512. Hvad skete der så i følge Lukas evangeliet? Lukas evangeliet er det eneste evangelie i Biblen, der beskriver Jesus og Johannes Døberens barndom. Lukas evangeliet er fra ca. 120 evt og det næstældste af de 4 evangelier. Lukas evangeliet har en stor interesse i at placere Jesu liv i en virkelig historisk kontekst. I Lukas Evangeliet står det beskrevet, hvordan Johannes undfangelse og fødsel er sket, et halvt år tidligere end Jesus fødsel. Desuden angives det at Jesus og Johannes var i familie med hinanden, hvilket ellers ikke er angivet. Johannes døberen var i Lukas Evangeliet søn af præsten Zakarias og Jomfru Marias slægtning, Elisabeth. Zakarias og Elisabeth var barnløse, men som ofte før i Biblen kommer en engel og fortæller Zakarias, at han og Elisabeth skal få et barn. Zakarias tror ikke på englen og han bliver derfor gjort stum, lige indtil Johannes er født. Da Elisabeth er i 6. Måned får Jomfru Maria også en besked fra en engel, Gabriel, om at hun skal føde Guds søn. Da Maria derefter skal besøge sin slægtning Elisabeth, der er gravid med Johannes Døberen. Da de to kvinder mødes hopper Johannes døberen i Elisabeths mave, og Elisabeth ved derfor, at Maria er gravid med selve Kristus. Da Johannes fødes navngiver forældrene ham og Zakarias får mirakuløst sin stemme igen og synger en lang lovsang for Gud. Foto: Den hellige familie med den lille Johannes, Skt. Elisabeth (Johannes' moder) og Skt. Anna (Marias moder), af Vincent Sellaer, 1538-1544, Statens Museum for Kunst. Besøgelsen: Maria støder mave med Elisabeth, og begge fostre ses. Fra ældre tapet, som kan ses på Museum für Angewandte Kunst Frankfurt am Main. Litteratur: Martin Schwartz Lausten, Kirkehistorie, Forlaget Anis. Biblenonline.dk Bart Erhmann, the New Testament, Oxford University Press. Kristendom.dk, Lex.dk, https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-blev-den-25.-december-juledag-og-den-24.-december-juleaften

Verdens første kvinde Venus af Hole Fels er ikke mindre end 40.000 år gammel og det første kunst, der med sikkerhed forestiller et menneske. Hun er en lille kurvet dame, udskåret af mammuttand og fundet dybt inde i en grotte ved navn Hohle Fels. Grotten findes i de Swabiske Alper i Tyskland. Dette område er et sted, hvor de første spor af mennesker i Europa, kan findes. Forskere har debatteret hvad denne kvindefigur Venus figur mon repræsenterer. Alt fra en gudinde, kvinde, frugtbarhed, til decideret forhistorisk pornografi, er blevet foreslået. I grotten er også fundet et 'løvemenneske,' ligeledes udskåret af mammuttand. Kroppen er en mand, men hovedet er en løve. 'Lövenmensch', som han kaldes, var gået i flere stykker, men er nu samlet og står igen rank. Det er foreslået at dette løvemenneske kan forestille en form for shaman, en mand med løve maske, og at der muligvis har foregået ritualer af en slags. I 2015 fandt man endnu en del af kvinde figur og desuden har man fundet verdens ældste fløjte i grotten. Det er fascinerende at forestille sig hvilke ritualer der er udført her og hvilke tanke og myter der er delt. Venus Venus af Hohle Fels er den ældste af en række kvindefigurer, der er fundet over det meste af verden. Disse figurer kaldes Venus efter den romerske gudinde for kærlighed og kvindelig frugtbarhed. Kvinde figurerne er ofte frodige, men kan indtage vidt forskellige kropsformer. De mange kvindefigurer har fået forskere til at foreslå en oprindelig  form for religiøsitet, der har været centreret om en modergudinde. Debatten har kredset om dette spørgsmål længe og flere har foreslået, at det kan bunde i en form for matriarkalsk religion. Dyrkelsen af det kvindelige, det frugtbare og livgivende er et af de tidligste spor på mennesker og det skal vi se meget mere på. Vi skal snart se mere på Venus af Hohle Fels og de mange andre Venusser. God fredag #fredagsgudinder Yderligere litteratur: Venus af Hohle Fels, Urgeschichtliches Museum Blaubeuren https://m.faz.net/aktuell/feuilleton/fund-eines-figuerlichen-fragments-am-hohe-fels-13715934.html https://www.wissenschaft.de/geschichte-archaeologie/venus-vom-hohle-fels-museum-eroeffnet-im-mai/ Fotokilder: Unesco samlingerne, wikimedia Commons, Public Domain, Thorvaldsens Museum.

Hendes navn betyder blomsterpige og hun var gudinde for maj måned og for alt der blomstrede frem. Hun var en af de ældste gudinder og havde sin egen præstestab Flamen Florialis. Flora havde fra 238 fvt. sit eget tempel på en af Roms høje, Quirinalhøjen. Hun havde en stor festival kaldt Floralia, der blev fejret den 28/4- 3/5. Denne fest indebar dyrekampe, danse og Flora legene, Ludi Florae. I underholdningen indgik nøgne prostituerede, der enten dansede eller kæmpede med gladiatorer. I festlighederne blev også harer, hjorte og andre dyr, der repræsenterer frugtbarhed sluppet fri. Festivalen var for almindelige frie borgere, og ikke kun det fineste borgerskab, hvilket ellers ofte var tilfældet. Digteren Ovid (43 fvt.-17 evt.) forklarede festlighedernes mytiske baggrund i værket Fasti., hvor han gennemgik den romerske kalender. Han forklarer at Flora oprindelig var en nymfe ved navn Chloris, som blev taget af nordvestenvinden Zephyrus. Han giftede sig med hende og dermed transformerede hun sig til Flora, blomster og forårsgudinden. Flora var et yndet motiv i renæssancens kunst og hun fremstilles ofte som en ung kvinde med blomster om sig. Flora er gudinden bag betegnelsen flora, om blomster, modsat fauna, dyreriget.