Den barslende kvinde er uren, i følge Det Gamle Testamente. Især hvis hun har født en pige! Kvinden skal isoleres i 33 dage ved en dreng, og 66 dage ved en pige. Det kræver dobbelt renselse ved en pige. Moderen skal komme med et soningsoffer til Gud, for at blive ren igen. Det er en synd hun har gjort, som hun skal godtgøre for Gud. Disse skrifter er udgangspunktet for jødedommen, kristendommen og Islam. Reglerne gjorde sig også gældende for den jødiske Jomfru Maria og Jesusbarnet. Derfor har den katolske kirke udnævnt, den dag hun måtte komme i templet igen efter hun var renset. Synet på den fødende kvinde prægede også den senere kristendom, hvilket vi skal se meget mere på. Lad os kende kvinders religiøse ophav Læs her 3. Mosebog. Kap 12. Loven om barselkvinders urenhed //Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation. På den ottende dag skal drengens forhud omskæres. I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi. Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage ligesom under sin menstruation. I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme på grund af sin renselsesblødning. Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Han skal ofre det for Herrens ansigt og skaffe hende soning; så er hun ren efter sin blødning. Det var loven om en kvinde, der føder en dreng eller en pige. Men hvis hun ikke har råd til et lam, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer. På den måde skaffer præsten hende soning; så er hun ren. // Foto: Gravid Jomfru Maria, Lambert Jacobsz, Nivågård Malerisamling

Gudinden med de mange liv og videnskabens bias. Blottede bryster, slanger i hænderne og en panter på hovedet. Slangegudinden er benyttet igen og igen i debat om ligestilling og feminisme. Hun er dateret til 1600 fvt. og manglede ved fundet armen og hovedet. Slangegudinden var 1 af 2 statuetter af kvinder med blottende bryster og slanger, der blev fundet på Kreta. Disse statuetter vakte stor opsigt, da de blev fundet og har gjort det lige siden. Er de den samme gudinde er det præstinde og viser de et matriarkalsk samfund? Det diskuteres stadig og ændrer sig i takt med at videnskaben og historien ændrer sig. Da man endnu ikke har tydet skriften fra kulturen, kan vi ikke vide meget, men må bygge på arkæologiske fund. Manden bag fundende var den engelske arkæolog Arthur Evans (1851-1941). I 1903 gik han i gang med en årelang udgravning på Kreta. Evans ønskede at finde kong Minos slot fra Homers mytologi. Homer er en græsk forfatter bag myterne Illiiaden og Odyssén. Homer er vidt berømt, men omdiskuteret. Under alle omstændigheder viser værkerne et patriarkalsk samfund. Evans fandt ganske rigtig et slot, men under det fandt han endnu et lag. En tidlig kultur som han kaldte den minoiske kultur, efter kong Minos fra mytologien. Evans søgte et patriarkalsk samfund som han kendte fra mytologien. Det han fandt var snarere et muligt matriarkalsk eller egaliseret samfund. Matriarkalsk er kvindedomineret og egaliseret er ligestillet. Heldigvis gennemgår videnskaben i dag en revurdering og prøver at være så objektiv som muligt ved analyse af forrige kulturer. Vi skal genbesøge vores tidligere videnskab og revurdere forudintagelser. Et patriarkalsk samfund er ikke en selvfølge. Foto: Slangegudinden, Heraklion arkæologiske museum Yderligere litteratur: https://www.jstor.org/stable/1354066 denstoredanske.lex.dk/minoisk kultur denstoredanske.lex.dk/Homer

Hvad er Marias rolle i Jesus barndom og særligt i juleevangeliet? Maria er stort set ikke med i evangelierne i det Ny Testamente. Nyeste forskning peger på at Maria, og kvinder generelt, har haft en stor rolle i den tidlige kristendom, men Marias rolle i de fire evangelier i biblen er forsvindende lille. Hvad så med fortællingen om Jesus fødsel, jo den nævnes faktisk kun i to af de fire evangelier, i det Nye Testamente. Det Ny Testamente blev samlet af den i slutningen af 300-tallet i forbindelse med implementeringen af kristendom som statsreligion i Romerriget.. Her ville man ensrette fortællingen om Jesus og derfor sammensatte man udvalgte jødiske skrifter, sådan, at de pegede mod en ventet Messias. Messias betyder salvet og referere til en jødisk konge, ligesom den sagnomspundne kong David. Jøderne ønskede en ny stærk konge, der kunne genskabe det jødiske tempel og rige. Romerne og Konstantin samlede udvalgte evangelier, der fortalte, at den ventede Messias, var deres Jesus. Alle evangelier der ikke støttede deres version af kristendom blev dømt kætterske. Messias på latin er Kristus og derfor kaldes Jesus for Jesus Kristus, religionen for kristendom og følgerne for kristne. Evangelierne i Biblen er altså alle en hyldest og forherligelse af Jesus, som Messias, men sjældent med Maria som en del af narrativet. De er på sin vis et politisk værktøj, til at legitimere kristendommen, som Romerrigets statsreligion. I de 4 udvalgte evangelier er Maria langt hen ad vejen blot en biperson. Hun nævnes sjældent af navn, og tillægges ikke samme signifikans som de mandlige aktører. Kvinder talte sjældent i hverken den romerske eller jødiske verden. Evangelierne sætter derimod Jesus og hans overmenneskelige eftermæle i fokus. Evangelierne har et ønske om, at sætte Jesus i relation til de jødiske skrifter, det Gamle Testamente. De tidlige kristne var jøder, ligesom Jesus selv, og man ønskede at vise, at Jesus var Messias. Med politisk snilde, og inspiration fra forskellige myter og tidligere romerske kejseres biografier, fremstår Jesus derfor i evangelierne, som den Messias som jøderne længtes efter. Den retmæssige konge, der var udvalgt af Gud. Evangelium betyder "glædeligt budskab" og det glædelige budskab var at Jesus var Messias. Der er 4 evangelier i biblen, men kun 2 fortæller om Jesus fødsel. Det ældste evangelium, Markus evangeliet, og det yngste evangelium, Johannes evangeliet, nævner slet ikke Jesu fødsel, men beskriver ham kun som voksen. Markus evangeliet det ældste evangelium fra ca 70 evt. Begynder først med Jesu dåb som ca . 30 årig. Her nævnes Maria ikke med navn en enste gang. Markus skriver for at vise, at Jesus er den ventede Messias. Modsat jødernes Messias, var Jesus tilsyneladende ikke en krigerkonge, men en mand, der prædikkede næstekærlighed. I Matthæus evangeliet fra 90 evt. genskrives Markus evangeliet, men nu med lidt ekstra fyld og heriblandt elementer for juleevangeliet. Her ser vi blandt ledestjernen. Marias navn nævnes kun 1 gang i hele evangeliet. Derudover nævnes det også at Maria har andre børn udover Jesus. Først et sted imellem 120 og 140 evt. i Lukas evangeliet, møder vi det, der i dag benyttes som juleevangeliet. Allerførst bliver Maria bebudet at hun er gravid og skal føde Jesus, selvom hun endnu er jomfru. Hun er dog mest en statist, mens det er Josef, hendes forlovede, der tiltales. Hun er kvinden der udvælges af Gud, kvinden der bliver gravid og føder. Hun er sjældent talende eller på anden vis aktiv. I Juleevangeliet der er Lukasevangeliet kap 2, vers 1-14 (til tider til og med vers 20), findes fortællingen om Betlehem og Jesu fødsel. Læs mere om det længere nede. Johannes evangeliet det yngste af evangelierne har hævet Jesus op til en rolle som frelseren af verden, her er dog ingen fødselsberetning. Maria nævnes her som den, der opfordrer Jesus til at lave vand til vin. Vi har ikke kun evangelierne som kilder til Jesu liv, men også for eksempel Tacitus (56-120 evt.), en romersk historiker, der kritiserer Jesus og hans overtroiske følge af kristne. De mange kilder fra forskellige sider, gør at man generelt i forskningen accepterer Jesus som en virkelig historisk person. Det er dog uden alt det overnaturlige og guddommelige. Nu er det jul og lad os i den anledning se hvad Lukas evangeliet så siger i juleevangeliet: ”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem. Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1-20 Med disse ord ønskes I alle en rigtig glædelig jul, jól, solhverv, fredag eller hvad end I fejrer ☀️ #fredagsgudinder Yderligere litteratur: Bart D. Erhman, The New Testament. Marianne Aagaard Skovmand, De Skjulte Ledere. Ole Davidsen, Jesu fødsel Biblenonline.dk Bibelselskabet Kirkehistorie, Martin Schwartz Lausten

I kvindernes påskeberetning er det påskedag. Det er i dag at kvinderne vender tilbage til den gravlagte Jesus. Præcis hvor mange og hvilke kvinder det er varierer i evangelierne, men i alle tilfælde er Maria Magdalene fremtrædende. Det er Maria Magdalene der finder Jesus genopstanden, men de præcise omstændigheder er altså forskellige i de fire evangelier. Maria Magdalene er omdiskuteret i religionshistorien. Hun er i den tidlige kirkehistorie blevet stemplet som prostitueret og angrende synder, hvilket ikke fremgår af skrifterne. Hun er ved hjælp af Dan Browns forfatterskab blevet set som Jesus hustru, men heller ikke dette er der belæg for. Maria Magdalenes betydning kan blandt andet ses ved at hun er den mest fremtrædende kvinde i evangelierne. Hun nævnes først, bortset fra én gang, hvor Jesu mor Maria nævnes før hende. Maria Magdalene er omtalt med sit eget navn og ikke omtalt som søster til, hustru af, eller andet tilhørsforhold til en mand, hvilket eller er tilfældet med kvinder. Der er mange udlægninger af begivenhederne og mange evangelier, der ikke kom med I den endelige bibel. Disse skrifter kaldes apokryfe, hvilket vil sige hemmelige eller skjulte. I 1948 fandt man et apokryft evangelium i Maria Magdalenes navn. Her er Maria den nærmeste discipel til Jesus og hun er en konkurrent til apostlen Peter. Maria Magdalene har haft en stor betydning og hendes rolle er uhyre interessant og det kommer vi til at se meget mere på. Rigtig god påske 🌞 Foto: Maria Magdalene og Jesus, Giovanni Paolo Lomazzo, Pinacoteca Civica (1568) Maria Magdalene, El Greco. Wikimedia Commons Litteratur: De skjulte ledere, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal Maria Evangeliet, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal Biblenonline

At Maria ikke var undfanget ved seksuelt samkvem finder vi en udlægning af i Jacobs Forevangelium. Jacobs Forevangelium er et skrift fra 150-200 evt. og det er et såkaldt apokryft skrift. Apokryf betyder skjult og henviser til at det ikke kom med i den kristne bibel. Jacobs Forevangelium fortæller om Marias forældre Anna og Joakim, der begge er gamle og som til deres store sorg er uden børn. Miraklet sker dog da Joakim en dag er borte. Her besøges Anna af en engel, der bebuder, at hun skal føde et barn og Anna lover i taknemmelighed, at dette barn skal gives til Gud. ”Så sandt Herren lever, føder jeg et barn, hvad enten det er en dreng eller en pige, vil jeg skænke det det til Herren min Gud, og det skal tjene ham alle sit livs dage” (Jakobs Forevangelium kap 4,1-2). Joakim får på sin færd bud fra englen og haster hjem til sin gravide hustru. Fødslen af Maria er et mirakel og allerede 6 måneder gammel kan Maria gå. Herefter lader Anna hende ikke betræde jorden, men lader hende opvarte hjemme, i en helligdom, af hebraiske jomfruer. Da Maria bliver 3 år bringes hun til templet og hun danser af fryd på trappen. Herefter lever hun i templet og får sin mad fra en engel. Som 12 årig må Maria forlade templet, da hun menstruerer og menstruerende kvinder ikke må være i templet. Maria er klar til at blive gift bort og derfor hidkaldes enkemændene i landet. Deres hyrdestave lægges på jorden og ud af enkemanden Josefs stav flyver en due, der sætter sig på hans hoved. Det er nu klart at Josef skal giftes med Maria. Josef beklager sig over at han er for hammel og allerede har sønner fra forrige ægteskab. Josef må dog tage Maria med hjem, men han forlader hende i huset, for at besigtige sin tømrevirksomhed. Maria sættes som jomfru til at sy et nyt tempel forhæng og her besøger Guds engel hende og bebuder hendes graviditet. ✒️ Marias mor, Anna og Maria har derved begge undfanget deres børn uden at være besmittede. Her ser vi et grundlæggende kvindesyn og syn på seksualitet. Jacobs Forevangelium fik sit navn, da udgiverne anså det for, at være en forløber for de andre evangelier. Ifølge skriftet skulle det være skrevet af Jesus bror Jakob, hvilket dog er udelukket grundet manglende kendskab til livet i Palæstina. Skriftet var kendt i sin tid, men blev i Vestkirken dømt kættersk, i Østkirken blev det dog anerkendt. I Vestkirken blev Marias ubesmittede undfangelse ikke indført før i 1854. I dag fejrer den katolske kirke den 8. December, Marias ubesmittede undfangelse, Immaculatta conceptio. I december måned er fredagsgudinden Maria, kvinden der blev gudinde. #fredagsgudinder Yderligere litteratur: Kristi fødsel, Ole davidsen Den Store Danske Gads Bibelleksikon Maleri: ”Annas bebudelse” og ”fødslen af Maria.” Begge af Giotti i Cappella Degli Scrovegni Boeslunde alteret fra 1457. Nationalmuseet. Wikicommons

Pressen var til stede, da Rigmor Larsen i 1916 som den første kvinde tog sin afsluttende eksamen i teologi. Eksamensspørgsmålet var ”Begrebet askese”. Til Folkets Avis sagde hun efterfølgende: ”Jeg var forfærdelig bange til Eksamen, ikke fordi den er særlig svær, men fordi der netop blev lagt saa meget mærke til mig, fordi jeg var den første kvindelige Teolog.” Da kvinder i 1875 fik adgang til at studere på universitetet gjaldt det alle fag på nær teologistudiet. Først i 1904 blev adgangen åbnet også til dette fag, selv om der reelt var meget sparsomme erhvervsmuligheder. At blive præst var udelukket og de første kvindelige teologer blev, hvis de overhovedet brugte deres uddannelse, ansat som fx religionslærere i folkeskolen eller i de private pigeskoler. Det gjaldt også for Rigmor Larsen, som i 1917 blev ansat i Københavns skolevæsen. Frem til 1947, hvor lovgivningen blev ændret, så kvinder kunne blive præster, blev der uddannet meget få kvindelige teologer. Først i 1970’erne voksede antallet af nyuddannede kvindelige teologer til omkring 25 % for så i 1990’erne at udgøre over 50 %. Du kan finde flere tal på kvindelige teologer fra 1920-2014 i publikationen ”Kvinder og mænd i 100 år - fra ligeret mod ligestilling”, som blev udgivet af Danmarks Statistik i 2015. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=22699&sid=kvind Dette er en del af samarbejdet mellem Kvindernes Religionshistorie og Kønsforskning Det Kongelige Biblioteks, samarbejde om 75 året for kvindelige præster i Danmark.

Sankt Hans er ingen ringere end Johannes, bedre kendt som Johannes døberen. Han og Jesus fødselsdage blev i Romerriget indsat på dage, der allerede var festdage, så de kunne erstatte de hedenske solhverv. Dette er en del af store kristne kalender puslespil, som var en af årsagerne til at kristendommen kunne blive så stor, på relativ kort tid. Da man i Romerriget I 300-tallet skulle sætte kristendommen som statsreligion, inrettede man kalenderåret sådan at man beholdt festdage i riget, men gav dem en ny kristen betydning. Grunden til at Johannes fejres ved det oprindeligt hedenske sommersolhverv, midsommer, er såmænd en lille fortælling i Lukas evangeliet, hvor Johannes blev født 6 måneder før Jesus. Hverken Johannes eller Jesus fødselsdag angives dog ikke, ej heller årstiden. Den 25. December som Jesus fødselsdag blev først udbredt omkring år 400 evt, da kristendommen blev statsreligion i det romerske rige. Her lagde man Jesus fødsel samtidig med den romerske Saturnalia, midvinterfest, samt fejringen af guden Sol Invictus. Sol Invictus, den uovervindelige sol, havde sin festdag den 25. December, den dag man siden gav til Jesus fødselsdag. Saturnalia og Sol Invictus var begge fejringer der markerede årets mørkeste tid, vintersolhverv, samtidig med nordboernes solhverv. Ved at placere Jesus fødselsdag den 25. December kunne man derfor beholde en festdag, men give det en ny betydning. Nu blev Jesus det lys der kom frem i verden. Det aldrig populært at fjerne en fest uden at indstifte en ny. "Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen." Giuliano Bugiardinis Cirka 1512. Hvad skete der så i følge Lukas evangeliet? Lukas evangeliet er det eneste evangelie i Biblen, der beskriver Jesus og Johannes Døberens barndom. Lukas evangeliet er fra ca. 120 evt og det næstældste af de 4 evangelier. Lukas evangeliet har en stor interesse i at placere Jesu liv i en virkelig historisk kontekst. I Lukas Evangeliet står det beskrevet, hvordan Johannes undfangelse og fødsel er sket, et halvt år tidligere end Jesus fødsel. Desuden angives det at Jesus og Johannes var i familie med hinanden, hvilket ellers ikke er angivet. Johannes døberen var i Lukas Evangeliet søn af præsten Zakarias og Jomfru Marias slægtning, Elisabeth. Zakarias og Elisabeth var barnløse, men som ofte før i Biblen kommer en engel og fortæller Zakarias, at han og Elisabeth skal få et barn. Zakarias tror ikke på englen og han bliver derfor gjort stum, lige indtil Johannes er født. Da Elisabeth er i 6. Måned får Jomfru Maria også en besked fra en engel, Gabriel, om at hun skal føde Guds søn. Da Maria derefter skal besøge sin slægtning Elisabeth, der er gravid med Johannes Døberen. Da de to kvinder mødes hopper Johannes døberen i Elisabeths mave, og Elisabeth ved derfor, at Maria er gravid med selve Kristus. Da Johannes fødes navngiver forældrene ham og Zakarias får mirakuløst sin stemme igen og synger en lang lovsang for Gud. Foto: Den hellige familie med den lille Johannes, Skt. Elisabeth (Johannes' moder) og Skt. Anna (Marias moder), af Vincent Sellaer, 1538-1544, Statens Museum for Kunst. Besøgelsen: Maria støder mave med Elisabeth, og begge fostre ses. Fra ældre tapet, som kan ses på Museum für Angewandte Kunst Frankfurt am Main. Litteratur: Martin Schwartz Lausten, Kirkehistorie, Forlaget Anis. Biblenonline.dk Bart Erhmann, the New Testament, Oxford University Press. Kristendom.dk, Lex.dk, https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-blev-den-25.-december-juledag-og-den-24.-december-juleaften

Verdens første kvinde Venus af Hole Fels er ikke mindre end 40.000 år gammel og det første kunst, der med sikkerhed forestiller et menneske. Hun er en lille kurvet dame, udskåret af mammuttand og fundet dybt inde i en grotte ved navn Hohle Fels. Grotten findes i de Swabiske Alper i Tyskland. Dette område er et sted, hvor de første spor af mennesker i Europa, kan findes. Forskere har debatteret hvad denne kvindefigur Venus figur mon repræsenterer. Alt fra en gudinde, kvinde, frugtbarhed, til decideret forhistorisk pornografi, er blevet foreslået. I grotten er også fundet et 'løvemenneske,' ligeledes udskåret af mammuttand. Kroppen er en mand, men hovedet er en løve. 'Lövenmensch', som han kaldes, var gået i flere stykker, men er nu samlet og står igen rank. Det er foreslået at dette løvemenneske kan forestille en form for shaman, en mand med løve maske, og at der muligvis har foregået ritualer af en slags. I 2015 fandt man endnu en del af kvinde figur og desuden har man fundet verdens ældste fløjte i grotten. Det er fascinerende at forestille sig hvilke ritualer der er udført her og hvilke tanke og myter der er delt. Venus Venus af Hohle Fels er den ældste af en række kvindefigurer, der er fundet over det meste af verden. Disse figurer kaldes Venus efter den romerske gudinde for kærlighed og kvindelig frugtbarhed. Kvinde figurerne er ofte frodige, men kan indtage vidt forskellige kropsformer. De mange kvindefigurer har fået forskere til at foreslå en oprindelig  form for religiøsitet, der har været centreret om en modergudinde. Debatten har kredset om dette spørgsmål længe og flere har foreslået, at det kan bunde i en form for matriarkalsk religion. Dyrkelsen af det kvindelige, det frugtbare og livgivende er et af de tidligste spor på mennesker og det skal vi se meget mere på. Vi skal snart se mere på Venus af Hohle Fels og de mange andre Venusser. God fredag #fredagsgudinder Yderligere litteratur: Venus af Hohle Fels, Urgeschichtliches Museum Blaubeuren https://m.faz.net/aktuell/feuilleton/fund-eines-figuerlichen-fragments-am-hohe-fels-13715934.html https://www.wissenschaft.de/geschichte-archaeologie/venus-vom-hohle-fels-museum-eroeffnet-im-mai/ Fotokilder: Unesco samlingerne, wikimedia Commons, Public Domain, Thorvaldsens Museum.

Hendes navn betyder blomsterpige og hun var gudinde for maj måned og for alt der blomstrede frem. Hun var en af de ældste gudinder og havde sin egen præstestab Flamen Florialis. Flora havde fra 238 fvt. sit eget tempel på en af Roms høje, Quirinalhøjen. Hun havde en stor festival kaldt Floralia, der blev fejret den 28/4- 3/5. Denne fest indebar dyrekampe, danse og Flora legene, Ludi Florae. I underholdningen indgik nøgne prostituerede, der enten dansede eller kæmpede med gladiatorer. I festlighederne blev også harer, hjorte og andre dyr, der repræsenterer frugtbarhed sluppet fri. Festivalen var for almindelige frie borgere, og ikke kun det fineste borgerskab, hvilket ellers ofte var tilfældet. Digteren Ovid (43 fvt.-17 evt.) forklarede festlighedernes mytiske baggrund i værket Fasti., hvor han gennemgik den romerske kalender. Han forklarer at Flora oprindelig var en nymfe ved navn Chloris, som blev taget af nordvestenvinden Zephyrus. Han giftede sig med hende og dermed transformerede hun sig til Flora, blomster og forårsgudinden. Flora var et yndet motiv i renæssancens kunst og hun fremstilles ofte som en ung kvinde med blomster om sig. Flora er gudinden bag betegnelsen flora, om blomster, modsat fauna, dyreriget.

Thekla var kendt som en kvinde, der døbte, forkyndte, og hvis fortælling vandrede rundt i den kristne verden - helt til Danmark, på alteret i Lisby Kirke fra ca. 1150. Vi finder Tekla i flere skrifter, der ikke kom med i biblen, de såkaldt apokryfe skrifter. Apokryf betyder skjult og henviser til at skrifterne ikke kom med i den endeligt kanoniserede bibel. Blandt apokryferne er Paulusakterne, der fortæller om Paulus og Theklas gerninger. Thekla var i skrifterne en hedensk kvinde fra Tyrkiet, der efter at have hørt Paulus prædike, afbrød sin forlovelse for at leve som en kristen, afholdende kvinde. Afholdenhed var afgørende I hendes fortælling og hun brød med en kvindes pligt på denne tid, at gifte sig og føde børn. Grundet sit valg blev hun dømt til døden flere gange, men blev reddet ved Guds hjælp. Ild og vilde dyr kunne ikke røre hende. Thekla fulgte dernæst Paulus og han sendte hende til sidst af sted, med sin velsignelse. Thekla døber i forskellige udgaver af fortællingerne, sig selv og I det længere skrift, Theklas liv, døber hun en hel husstand, både mænd og kvinder og her kaldes hun apostel. Paulusakterne er formentlig nedskrevet i 100-tallet. Allerede i 200-tallet, vendte kirkefaderen Tertullian, i en afhandling om dåb, sig imod Thekla, og det faktum at en kvinde kunne døbe og forkynde. Han omtalte Thekla, som ’Den frække kvinde’ og vendte sig direkte imod tanken om at kvinde kan udføre liturgiske handlinger. Thekla er dog alligevel at finde i de romerske katakomber, i de apokryfe skrifter og på kirker i flere lande, heriblandt altertavlen fra Lisby kirke, der i dag er på Nationalmuseet. Hun er en blandt flere kvinder, heriblandt den irske helgeninde Brigid. Flere teori om Theklas udbredelse munder ud i at det kan være mundtligt overleverede fortællinger og måske særligt fortalt af kvinder, som kvindernes apostel og deres kristne forbillede. Foto: Forside: Thekla i vinduet hører Paulus tale. British Museum. Litteratur: Religion in Ephesos Reconsidert, Renatta Johanne Pillinger, Brill, 2020 De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022 Se også https://linktr.ee/kvindernesre for yderligere links og litteratur

De 4 evangelier, der er med i Det Nye Testamente, fortæller at Jesus gjorde op med det kvindesyn, der herskede i antikkens græsk-romerske verden og i det jødiske trossamfund. Dette gjaldt både kvinderne i hans følge og kvinderne han mødte, talte med og helbredte. Jesus har været en mellemøstlig mand i nutidens Palæstina, der var underlagt Romeriget. I det Romerske Rige og i det jødiske trossamfund, havde kvinder ikke rettigheder og var ikke anset som selvstændige juridiske individer. Samfundet var patriarkalsk og bygget op om familien, med en fader, pater familias, som den absolutte leder. Hustru, børn og tyende, havde ingen medbestemmelse. Kvinder kunne, hvis de ikke blev sat ud som spæde, blive gift bort som 12-årige og skulle leve i hjemmet, passe familien, føde børn og amme. I de hedenske græsk-romerske templer var der dog præstinder, der kunne leve et liv udenfor for den gængse tilværelse som kvinde. I jødedom var kvinder udelukkede fra den religiøse sfære. Jødiske præster var alle mænd, og kun de havde adgang til det inderste i templet. Hvis kvinder deltog i en synagoge, sad de for sig selv, og skulle tie. Under menstruation var kvinder urene og skulle ikke nærmes, berøres eller tales til. Det er dette samfunds- og kvindesyn, som Jesus har levet i. Jesu gør i evangelierne op med flere af disse normer, for eksempel da han berører en blødende kvinde, taler med en udstødt samaritansk kvinde, har kvinder i sit følge og taler kvindernes sag. Samtalen med den samaritanske kvinde er den længste samtale Jesus har i evangelierne. Samtalen findes i Johannes Evangeliet kap 4 Den samaritanske kvinde er udstødt da hun kommer fra Samaria, da hun har haft fem mænd og da hun er sammen med en mand udenfor ægteskabet. Alligevel taler Jesus med hende, han taler længe og han drikker af hendes vand. Dette er skelsættende på mange måder i samtiden. Der er dog langt flere kvinder, og også ledende religiøse kvinder i kristendommens historie, som ikke er med i den endelige Bibel. Biblen blev først kanoniseret da kristendommen blev statsreligion og skulle tilpasses det patriarkalske Romerrige I 300-tallet. Kristendommen blev en del af det samfund, som Jesus gjorde op med og det påvirkede både kristendommens skrifter, men også kvindesynet og kvindernes virke I samfundet. Litteratur: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joh/4 De skjulte ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022. Mary and the Early Christian Women: Hidden Leadership. Ally Kateuz, 2019 Kvindeteologi og Arven efter Eva, Lone Fatum, afdeling for Bibel Eksegese, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

Et af hovedargumenterne imod kvindelige præster er udvalgte skriftsteder fra Paulus breve. Forskning påpeger dog, at flere af brevene, samt passager i andre breve, heriblandt flere kvindenedsættende, kan være senere tilføjelser. Et berømt eksempel er i 1. Korintherbrev, hvor Paulus skriver at kvinder skal tie stille i menighederne. I samme brev står der dog også, at kvinder skal have deres hoved tildækket NÅR de profeterer i menigheden. Dette vil altså sige at kvinderne faktisk profeterede i menighederne og altså ikke forblev tavse og passive. Rækken af modstridende passager er muligvis tilføjet af forfatterne af de såkaldte Pastoralbreve, heriblandt 1. og 2. Timotheusbrev og Titusbrevet. Disse pastoralbreve og tilføjelserne til de andre breve, indgår i Det Nye Testamente, og påstår at være skrevet af Paulus, men de er i videnskaben, anset for uægte. Pastoralbrevene og tilføjelserne til Paulus ægte breve, er mere kvindefjendske og muligvis sat ind, for at tækkes det patriarkalske samfund i det romerske rige i 300-tallet. Paulus breve er allerede fra ca. 50 evt. og vidner om kristendommens tidlige husmenigheder. De er fra ca. 50 og er lejlighedsbreve, der instruerer de tidlige husmenigheder, der står med aktuelle problemstillinger, som han skal råde dem i. 13 breve tilskrives ham, men heraf er flere altså anset for uægte. Paulus var selv tidligere jødisk rabiner, og kristen forfølger, men blev ifølge skrifterne omvendt af synet af den genopstandne Jesus. Paulus blev apostel og udbredte kristendommen til hedningene og altså ikke kun til jøder, som Jesus og hans disciple havde gjort. I Paulus breve møder vi mange kvinder, og vi hører at kvinderne profeterer, styrer husmenigheder, taler i menighederne og sendes ud som apostle. Litteratur: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE4461404/Kvinder-skal-ikke-tie-iforsamlinger/#:~:text=Det%20sted%2C%20som,de%20kom%20hjem. De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022