+45 27200538
Et vidensunivers af kvindehistorie, køn og seksualitet i religionshistorien
Ved religionshistoriker Sisse Marie Kromann
116 resultater fundet med en tom søgning
- Kali gudinden for destruktion
Kali personificerer i hinduismen den stærkeste kvindelige Shakti. Shakti betyder den kosmiske energi og kraft, der gennemstrømmer alt. Kali betyder ’Den Sorte’ på sanskrit. Sanskrit er et indisk skriftsprog fra omkring 500 fvt. Kali er ofte fremstillet sort og vist med tungen hængende ud af munden. Kalis halskæde er lavet af kranier og hun bestiger ofte guden Shiva. Shiva er en af de største mandlige guder I hinduismen. Kali er set som den kvindelige del af Shiva. Shivas mandlige del er passiv, hvor Kali, den kvindelige del, er aktiv og dynamisk. Før englænderne indtog Indien ofrede man små drengebørn til kali. I dag er det blodet fra offerdyr, såsom geder og høns, der ofres til hende. Til gengæld for ofringerne beskytter Kali sine tilbedere mod onde kræfter. Kali har haft mange forskellige funktioner, på tværs af tid og sted, som hver især viser en repræsentation af det kvindelige og et kvindesyn. Et interessant aspekt af dyrkelsen af hinduismens mange gudinder, er at det indiske samfund er grundlæggende patriarkalsk. Det skal vi se mere på, og vi skal se meget mere til Kali! Rigtig god fredag #fredagsgudinder Foto: Kali står på Shiva. 19. Årh. British Museum. Kali trampling Shiva, ca 1910. Raja Ravi Warma. Public domain. Yderligere litteratur: Kālī. Brill Encyklopedia of Hinduism, June E. Mc.Daniel.
- Den urene menstruerende kvinde
Flere religioner på tværs af tid og sted ser menstruerende kvinder som urene. For eksempel Det Gamle Testamente. At det Gamle Testamente har haft en stor betydning for vores fortid og nutid er der ingen tvivl om. Heldigvis har meget ændret sig, men vi er nød til at genlæse de religiøs skrifter for at forstå vores nutid Læs selv følgende fra 3. Mosebog kap 15, vers 19 Loven om kønslig urenhed: Når en kvinde har blødning, og der flyder blod fra hendes underliv, er hun under sin menstruation uren i syv dage, og enhver, der rører ved hende, er uren indtil aften. Alt, hvad hun ligger på under sin menstruation, er urent, og alt, hvad hun sidder på, er urent. Enhver, som rører ved hendes seng, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Enhver, som rører ved noget som helst, hun har siddet på, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Hvis nogen rører ved noget på sengen eller på det, hun har siddet på, er han uren indtil aften. Hvis nogen har samleje med hende og får hendes menstruationsblod på sig, er han uren i syv dage, og enhver seng, han ligger på, er uren. Når en kvinde har blødning mange dage uden for sin menstruationstid, eller når hun bløder ud over sin menstruation, er hun uren, lige så længe blødningen varer; hun er uren, ligesom når hun har menstruation. Enhver seng, hun ligger på, så længe blødningen varer, er som hendes seng under menstruationen, og alt, hvad hun sidder på, er urent, ligesom under hendes menstruation. Enhver, der rører ved det, er uren; han skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Når hun er renset for sin blødning, skal hun tælle syv dage frem; derefter er hun ren. På den ottende dag skal hun tage to turtelduer eller to dueunger og bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet, og præsten skal ofre den ene som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skaffer præsten hende soning for Herrens ansigt for urenheden ved hendes blødning. I skal befri israelitterne for deres urenhed, så de ikke dør på grund af deres urenhed, fordi de gør min bolig, som er hos dem, uren. Foto: Young Jewish girl in Algiers - G.Giuseppe Nattino, 1878 Yderligere litteratur: Biblenonline.dk Gads Bibelleksikon. Gyldendals religionshistorie. Gammel Testamentelige Religion, Hans Jørgen Lundager.
- Hvad skrev Paulus om kvinder?
I de sidste blogindlæg har vi set nærmere på Paulus og hans kvindesyn, men hvad skrev han egentlig om kvinder? Var han kvindernes ven eller ej? Døm selv Her et lille udsnit: Galaterbrevet 3,28 "Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus" (Dette udsagn forekommer jo ligeværdigt for begge køn.) Første Korintherbrev 11,2-16 "Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed." (Her fremstår det som om, at manden er over kvinden, og der refereres til den anden skabelsesberetning, hvor Gud skaber kvinden Eva af Adam.) Første Korintherbrev 11,11-16 Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden; for ligesom kvinden kom fra manden, bliver manden til ved kvinden; men alt er fra Gud. Døm selv! Sømmer det sig, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved? Lærer ikke naturen selv, at det er vanærende for en mand at have langt hår, mens det er ærefuldt for en kvinde at have langt hår? Hun har jo fået håret som et slør. Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke!" (Her er der igen et kvindesyn, men det er svært at vurdere.) Første Korintherbrev 14.34-35 "Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden." (Dette udsnit er ofte benyttet som argument for at kvinder ikke kan besidde et præsteembede. Det viser også igen at kvinden er mindre værd.) Uanset kvindesyn betyder udsagnene at kvinderne faktisk har været helt grundlæggende i den tidlige kristendom. Hvorfor sige at kvinder ikke må profeterne og tale I menighederne, hvis de ikke gjorde det allerede? Find kvinderne 🔥 Yderligere litteratur: De skjulte ledere, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal 2021 Bart D Erhmann, a historical approach to the Early christian writings, Oxford University Press Gads Bibelleksikon Bibelselskabet.dk Biblenonline.dk Foto: Fragment af Paulus' Første Brev til korintherne skrevet på papyrus 2. Århundrede e.Kr. Paulus, af Bernardo Daddi 1333 e.Kr.
- Fredag er gudinde dag
Fremover vil hver fredag her på profilen byde på en ny gudinde Glæd jer til at høre om gudinder fra hele verden på tværs af tid, sted og religion. Grunden til at dagen bliver fredag, er at fredag ofte er opkaldt efter en gudinde. I Grækenland og senere Romerriget opkaldt man ugedagene efter planeterne og her blev fredag planeten Venus’ dag. Venus er i flere religioner opfattet som feminin og associeret med en gudinde. Når grækerne og romerne bevægede sig rundt i verden lavede de en direkte oversættelse af deres egen guder med de guder, som andre folk tilbad. Det samme gjorde germanerne, blandt andet vikingerne, og de tog de romerske ugedage med sig hjem og oversatte dem til de germanske guder, i en interpretatio germana. Derfor er vores ugedage i Danmark opkaldt efter de germanske guder, som vi tilbad her i Norden. Mandag er månens dag, tirsdag er Tyrs dag, Onsdag er Odins dag og Torsdag er Thors dag. Fredag, som er planeten Venus dag og gudindens dag, er Frigg eller Frejas dag. Lørdag er særpræget da det kommer af laugedag og betyder vaskedag, men med søndag vender vi tilbage til planeterne, da det er solens dag. Glæd jer til mange fredags gudinder Yderligere læsning: https://www.religion.dk/ugens-guder-og-gudinder-hvem-er-dagene-opkaldt-efter Jeannette Varberg, Viking, Gyldendal Foto: Freja og halssmykket, J. Doyle Penrose, ca. 1913. Venus fødsel, William-Adolphe Bouguereau, 1879.
- Hvad er konfirmation, og kan man konfirmeres uden Gud og kirke?
Ja og nej. Konfirmation er et overgangsritual. Et overgangsritual markerer et menneskes overgang fra et stadie i livet til et andet. Dette kan være ved fødsel, indvielse i religiøst fællesskab, at blive voksen, ægteskab, død, mv. Overgangsriter der markerer overgangen fra barn til voksen, er kendt fra mange religioner på tværs af tid og sted. Den danske konfirmation er blot 1 af dem og det er relativt nyt. Konfirmation er en bekræftelse af dåben. I oldkirken blev man først døbt som voksen, efter at man var blevet undervist. Med indførslen af barnedåben blev undervisningen flyttet, men der var stor uenighed blandt kristne om, hvornår dåben og undervisningen skulle være. I Danmark er konfirmationen protestantisk, men den er en afart af den katolske firmelse. Firmelsen blev forbudt i Danmark med reformationen. Reformationen var bruddet fra den katolske kirke, og indførelsen af protestantisme i 1520-1539. Christian VI udstedte I 1736 konfirmationsforordning, der indførte konfirmationen og tilmed gjorde den lovpligtig. Målet var at ensrette danskernes tro og gennem et kristent skoleforløb, lærte man den ”rette” kristendom. Afslutningen var en eksamen, som skulle bestås inden man var 19 år. Andet var ulovligt og betød, at man hverken kunne gifte sig eller få sin skudsmålsbog. En skudsmålsbog, er en tilladelse til at arbejde udenfor ens eget sogn. Først i 1845 ændrede grundloven dette, men det er kun 100 år siden at det blev vedtaget, at man kunne afslutte sin skolegang uden at være blevet konfirmeret. Allerede i 1909 forsøgte man at skabe et alternativ til konfirmation, der ikke var religiøst, men det vandt aldrig indpas. I dag forsøger man igen med et ikke religiøst alternativ, såsom humanistisk konfirmation og filosofisk konfirmation. Foto: Elisabeth Jerichau Baumann, En ung konfirmand Skudsmålsbog, dansk Folkemindesamling
- Mød Paulus, manden bag kristendommens tradition og kvindesyn
Vidste du at den mand, der har påvirket læren og synet på kvinder i kristendommen allermest var jødisk rabbiner, udførte kristenforfølgelser, og aldrig mødte Jesus? Paulus (10-67 e.Kr.) var ikke en af Jesus udvalgte apostle, men han påstod at have set den genopstandne Jesus. Derfor mente Paulus at han kunne han kalde sig apostel. Paulus var oprindelig rabbiner og levede I Jerusalem, hvor han var med til at forfølge de kristne. Dette ændrede sig efter hans påståede oplevelse med Jesus. I biblen tilskrives 13 breve ham og han er den Nytestamtlige forfatter, der har haft størst indflydelse på kristendommen. Paulus breve var vejledning og dogmer til de nye kristne menigheder og brevene har i høj grad defineret den kristne tradition. Om alle brevene virkelig var skrevet af Paulus er diskuteret fra begyndelsen. Det er også diskuteret om den Jesus, som Paulus omtaler, virkelig er den Jesus, der beskrives i evangelierne. Paulus stod bag udbredelsen af kristendom udenfor jødedommen. Hidtil havde kristendommen været en jødisk sekt, en afløber af jødedommen. Kristendommen påstod at Jesus var den længeventede jødiske Messias. Messias betyder "den salvede" og henviser til en konge. Jøderne ventede en Messias der skulle være kriger og kunne genrejse det tempel, som var blevet ødelagt i Jerusalem. Jesus derimod var en mand der prædikede fred, at vende den anden kind til og bedre vilkår for kvinder. Dette stemte ikke overens med jødedommens lære. Efter Jesus død gik disciplene ud og forkyndte den kristne lære til jøder. Paulus derimod ville forkynde til andre end jøder og derfor kaldes han hedningeapostlen. En hedning er en der ikke tror på kristendommen. Vi skal se meget nærmere på Paulus breve og hans kvindesyn og vigtigst af alt, skal vi se på dem med vores tids nye kvindesyn Følg med Foto: Paulus, af Rembrandt. Apostlen Paulus, af Bertel Thorvaldsen. Vor Frue Kirke, København. Foto: Jakob Faurvig Paulus, ikon. Religion.dk
- Blev Paulus breve ændret?
Er kvindekritikken slet ikke skrevet af Paulus? Blev hans breve et værktøj for det patriarkalske system? I Paulus breve til de kristne menigheder står der, at kvinder skal tie I forsamlinger, have slør på under gudstjenester og andre udsagn, der sætter kvinden under manden. Der står dog også det lige modsatte, at mand og kvinde er ligeværdige for Gud Hvordan hænger det sammen? Nyere forskning påpeger at udsagnene om kvindernes lavere stand, kan være senere tilføjelser til hans breve. Da man samlede det Ny Testamente ønskede man, at indpasse kristendommen i et patriarkalsk samfund, nemlig Romerriget. Paulus virke foregik I de første menigheder, urkirken. Hans breve er fra omkring 50 e.Kr. og fremefter. Kristendommen gik siden fra løst forbundne kirkemenigheder, til at blive statsreligion i Romerriget I 367 e.Kr. Romerriget var yderst patriarkalsk og hvis man ønskede at tilpasse kristendommen til dette samfund, måtte der ryddes op. Derfor skulle kristendommen ensrettes og indrettes mere efter de normer, der var i samfundet. Kristendommen var ikke tidligere ensrettet og adskillige testamenter og beretninger om Jesus eksisterede. Derfor tog man de mange skrifter der eksisterede og udvalgte nogle få til det nye testamente. Flere evangelier blev fjernet og udsagn kan være tilføjet til det man beholdte. Måske er det slet ikke Paulus der er bag restriktionerne for kvinderne, men de blev tilføjet ved ensretningen. Det skal der forskes meget mere i Tak til Marianne Aagård Skovmand for det flotte arbejde Foto: Ukendt maleri, Paulus forkynder Paulus oplever den genopstandne Jesus. Yderligere litteratur: https://pov.international/ny-forskning-kvinder-skabte-kristendommen/ Marianne Aagaard Skovmand, De skjulte ledere. Gyldendal 2021 Martin Schwartz Lausten Kirkehistorie, Forlaget Anis Bart D. Erhman, a historical approach to the Early christian writings
- Mød den lesbiske digter Sappho
I dag fejrer mange pride, så lad os i den forbindelse hylde Sappho. Sappho (610- 570evt.) er en næsten glemt kvindelig poet, der var en af de største digtere i antikken. Sapphos digte er smukke hyldestdigte og kærlighedsdigte til kvinder. Hun levede på øen Lesbos og det er hende, der er årsag til betegnelsen lesbisk. Hun var udnævnt som 1 af de 9 største i sin samtid, hvor de andre 8 var mænd. Hun var et stort idol for mange, både kvinder og mænd. Meget af Sapphos arbejde er desværre gået tabt, særligt ved branden af det store bibliotek i Alexandria. I antikken har man dog kendt til 9 bøger og flere af de store græske værker omtaler og citerer hende. Det meste af det vi ved om hende stammer derfor fra andre. Sappho var gift med en mand og havde en datter. Hun havde en skole for unge piger, som hun underviste i sang og dans. Hun skal også have haft tre elskerinder, men da alt dette er senere informationer, er det uvist hvad der er sandt. Endnu en kvinde er næsten gået tabt i historien, men hun er heldigvis ikke glemt. Sappho var et stort talent, en stærk kvinde og en storslået repræsentant for lesbiske i hele verden. Glædelig Pride til alle! Yderligere litteratur: Sapfo, Mette Moestrup og Mette Christensen, 2021 https://alkman.glossa.dk/sappho.html https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/feministisk-frontloeber-lesbisk-idol-eller-uvurderlig-stemme-fra-en-tabt-tid-sapfo-er-en Foto: kvindelig digter, sandsynligvis Sappho, Angelica Kauffmann, Statens Museum for Kunst Papyrus med et nyopdaget Sapfo-digt, Altes Museum, Berlin Sappho, Gustav Klimt Sappho, John William Godward, 1861-1922.
- Verdens første muslim var kvinde og feminist
Kadijha, selvstændig erhvervskvinde, verdens første muslim, Muhammeds første kone og feminist. Kadijha Bint Khuwaylid (ca. 555-619 e.Kr.) var en velanset, selvstændig forretningskvinde fra Mekka, i nutidens Saudi Arabien. Hun var enke, enlig mor og bestred sin egen store købmands og karavane virksomhed. Som 40-årig, hyrede hun den 25-årige Muhammed og friede til ham. At besidde en forretning, at foreslå ægteskab og forsørge sin ægtemand, var ellers helt uhørt og utraditionelt for kvinder, men Khadija var forgangskvinde og gjorde tingene anderledes. Da Muhammed, ifølge skrifterne, begyndte at få sine åbenbaringer, var Khadijah, den første der konverterede til Islam og blev verdens første muslim. Muhammed og Kadhijah var gift i 25 år monogamt. Muhammed fik først andre koner efter Kadijhas død. Kadhija og Muhammed fik flere børn sammen, men kun datteren Fatima, overlevede Muhammed. Fatima blev en kvinde med stor betydning for Islam. Da Kadijha døde, flyttede Muhammed til Medina, og herfra tog Islam mange nye drejninger. I islam er Khadijah kendt som 1 af 4 hellige kvinder, sammen med sin datter Fatima, Muhammeds anden kone Aisha og Jesus mor Maria. Khadijah er den dag i dag et forbillede for mange muslimske kvinder, der ønsker en mere ligeværdig form for Islam - en muslimsk feminisme. Det skal vi se meget nærmere på! Foto: Kadhijah, Promptuarii Iconum Insigniorum, Wikkicommons Yderligere litteratur: Reclaiming Khadija´s and Muhammad’s Marriage as an Islamic Paradigm: Toward a New Understanding of the Muslim Present Reconciling Islam and Feminism, Iman Hashim. I: Gender and development, Taylor & Francis, Ltd. 2021
- Religion i Mesopotamien
Til efteråret står jeg igen for at fortælle om religion i oldtidens Mesopotamien hos Folkeuniversitet I København. Her kan I møde Ishtar, Ereshkigal og Ninhurshag, og mange andre fascinerende gudinder, myter og ritualer. Vi skal forbi de store kongegrave i Ur, det berømte helte epos Gilgamesh og ikke mindst syndfloden. Mesopotamien er nutidens Irak og Syrien, kendt som civilisationens vugge. Her blev verdens første skriftsprog, kileskriften, opfundet. Religionen i Mesopotamien har påvirket religioner i hele Nærorienten og særligt Jødedommen, Kristendommen og Islam. I faget ”Mellemøstens Religioner” kommer man hele vejen rundt, Mesopotamien, Jødedommen, Kristendommen og Islam. Jeg underviser sammen med mine dygtige kollegaer Søren Christian Lassen og Karin Weinholdt. Se mere på Folkeuniversitet I Københavns nye katalog eller her 👀 https://www.fukbh.dk/program/tro-og-eksistens/mellemostens-religioner-mesopotamien-jodedom-kristendom-og-islam @folkeunikbh Foto: Helt (måske Gilgamesh), 8 årh. Fvt., Khorsabad, British Museum Kileskrift tavle fra Gilgamesh (syndflods tavlen), British Museum Ishtar, Akkadisk cylindersegl 2350-2150 fvt.
- Inuiternes Sedna
Sedna var gudinden, der levede i ishavet. Hun var både livgivende og faretruende. Hun styrede alle havets dyr og for at få en god fangst skulle man være på god fod med hende. Sedna var dyrket I forskellige inuit samfund, blandt andet i Grønland og Alaska. De mange forskellige folk havde forskellige udgaver af hendes navn og hendes mytologi varrierede efter lokalitet. Her får i én af myterne, der forklarer hvordan Sedna havnede i ishavet. Sednas myte: Sedna levede sammen med sin mor og sin far, der var jæger. Da Sedna befandt sig godt hos sine forældre og fik rigeligt af mad og tøj, nægtede hun at gifte sig. En dag kom en mand til hende og lovede hende rigeligt af mad og pels at klæde sig i, hvis hun giftede sig med ham. Sedna indvilligede og de to blev gift. Som skik var tog Sedna med til ægtemandens ø. Her viste han sit sande jeg, at han var en fugl klædt ud som mand. Sedna blev rasende, men kunne intet stille op. Hendes ægtemand, fuglen, var en elendig jæger og fangede kun fisk til hende, som hun måtte leve af og hun fik ingen pels at iklæde sig. Efter et stykke tid kom Sednas far til øen på besøg. Da han så sin datter sulte og fryse, dræbte han fuglemanden. Sedna og hendes far ville efterfølgende sejle hjem i farens kajak. Da de var på vej væk så fuglemandens venner, at de havde dræbt ham og de baskede med vingerne, sådan at det stormede og bølgerne stod højt. Sednas far frygtede at båden skulle synke og derfor smed han Sedna overbords. Sedna kæmpede for livet og hang fast i båden med fingrene. Faderen skar derfor hendes fingre af én efter én. Ud af hver finger opstod et havdyr. Én blev sæl, én blev fisk, én blev hval, osv. Sedna sank således til bunden og blev her dronning af havet. Hendes hoved og torso var stadig en kvindes, men hendes underkrop blev en fiske hale. Her på bunden levede Sedna og styrede alle havets dyr. Jægerne var afhængige af Sednas gunst for at få en god fangst og for ikke at ende i Ishavet. #fredagsgudinder Foto: Sedna, Finland National Museum Sedna, Galleri art Inuit Brousseau
- Islams Jomfru Maria
Vidste du at kristendommens Jomfru Maria er en hellig kvinde i Islam? Hun er faktisk den helligste af kvinderne i Islam. Maria er den eneste kvinde, hvis navn nævnes i Koranen. Alle andre nævnes som hustruer, mødre og kvinder. Maria har sin helt egen sura. Sura er et kapitel i Koranen og sura 19 er opkaldt efter Maryam. Maryam er arabisk for Maria og betyder ”ophøjet” eller ”gudhengiven tjenerinde.” Marias historie er anderledes end i det Ny Testamente. Maria er i Koranen datter af en præst, der dør inden hendes fødsel. Marias mor lover sit barn til Gud og da Maria bliver født, bliver hun præstinde. Præsteskab var ellers kun for mænd. Maria lever afskåret fra omverden, men forsynes med mad af Allah. Allah betyder Gud på arabisk. Da Maria vokser op besøger en engel hende og bebuder at hun skal føde en retfærdig søn, Jesus. Jesus hedder på arabisk Isa. Maria er både i Islam og i kristendommen en jomfru, der føder en udvalgt søn. Fødslen af Jesus er dog beskrevet meget anderledes i koranen. ”Veerne drev hende hen til stammen af et palmetræ, og hun råbte forpint: »Oh! Jeg ville ønske, jeg var død før dette - gemt og glemt!« Men en stemme råbte til hende under palmetræet: »Fortvivl ikke, for Herren har forsynet dig med en bæk! Og ryst palmens stamme hen imod dig selv, og friske, modne dadler vil falde ned til dig. Så spis og drik - og fat mod. Dersom du møder nogen, da sig: »Jeg har lovet Gud, den Allernådigste, afholdenhed: På denne dag vil jeg ikke tale til noget menneske!« (Koranen 19:23-26). Da Maria har aflagt tavshedsløfte som præstinde, kan hun ikke forklare, hvordan hun har fået en baby. Det kan Jesus dog selv, da han både kan gå og tale fra fødslen. I Islam er Maria en hellig kvinde, der er udvalgt til at føde det helt særlige menneske, Jesus, men hverken Maria eller Jesus var guddommelige. Derfor må man i Islam ikke tilbede dem. Vi skal finde kvinderne i religioner på tværs af tid og sted Foto: Maryam med Isa. Maryam under dadelpalme med nyfødt Isa. Begge er persiske miniaturer fra 1550-1600. Public domain. #findkvinderne #islam #religionshistorie #religionsvidenskab #maria #jomfrumaria #fødsel #kristendom









