Det har arkæologer længe spurgt sig selv om, for kan en kvinde begraves med rigdomme og ofre? Ja! Shubad, bedre kendt som Puabi, er begravet i en rigt udstyret grav, med flere tjenere, der har fulgt hende i døden. Alle havde de smukke hovedbeklædninger af guld og ædelsten på og analyser af deres kranier, viser at de har fået dødbringende slag i hovedet. Kunne alt dette være til en kvinde? Puabis grav blev fundet i Ur, i nutidens Irak, og hun har levet her omkring 2450 fvt. Puabis grav blev fundet af den berømte arkæolog Leonard Wooley. Han fandt i 1920'erne mange grave i Ur, som var så rige, og med så mange døde tjenere, at han kaldte dem "kongegrave." Han fandt Puabis grav urørt, og han, og andre efter ham, har ledt efter den mand, som Puabi må have fulgt. Der måtte være en ægtemand, en konge eller lignende. Mange muligheder er blevet foreslået: er graven blevet røvet? Er han blevet taget op? Det er dog kun Puabis navn, der fremgår i graven på de nedlagte cylindersegl. Et cylindersegl er en lille ring, man kunne bære om halsen, til at rulle over vådt ler, og som virkede som en underskrift. På cylinderseglet er Puabi ikke angivet som hustru til en mand, eller lignende, hvilket ellers var procedure. Puabi kaldes derimod ”Eresh”, hvilket betyder Dronning eller præstinde, og hun har haft magten i sin egen ret, uden en mand. På et andet cylindersegl ser vi Puabi ved et flot middagsselskab, hvor hun serviceres af tjenere. De mange gæt på hvor hendes mand mon er, viser hvordan videnskaber som arkæologi og historie i mange år, har været præget af det kvindesyn, som herskede i vesten, særligt omkring 1800-1900-tallet, hvor videnskaberne udvikledes. Kvindernesreligionshistorie.dk Billeder: Penn Museum https://www.penn.museum/collections/highlights/neareast/puabi.php https://web.archive.org/web/20170331030643/https://www.penn.museum/sites/iraq/?page_id=233 Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Enheduanna (2285-2250 f.kr.) var prinsesse af Akkad, verdens første imperium, og blev indsat som ypperstepræstinde for måneguden Nanna i byen Ur. Hun var en dygtig politiker, der formåede at udvikle gudinden Inanna fra en bygudinde til en universel og endnu mere magtfuld gudinde end tidligere. På verdens første skriftsprog, kileskriften, skrev Enheduanna poesi og anførte sig selv som skribenten, for første gang i verdenshistorien. Endheduanna skrev hymner til Inanna, der viste Inannas diverse natur og Enheduannas egen gennemslagskraft, som præstinde, politiker, forfatter og kvinde. ”Du er en rasende ild, der regner over landet. Du er dronningen, der har fået magt fra himlen selv. Du rider på løver og giver ordrer med himlens velsignelse … Det er dig, der smadrer fjendelandet, dig, der giver stormen styrke” Enheduanna "Dronning over verdens magter" oversættelse Sophus Helle. (Foto: Disc of Enheduanna Penn Museum)

Maleri fra Manafi al-Hayawan (De nyttige dyr), der forestiller Adam og Eva. Fra Maragh i det mongolske Iran. New York Public Library. Public domain Når man taler om den første kvinde i verden, tænker de fleste nok på Eva. I Islam går hun under navnet Hawwa – selvom danske muslimer også ofte benytter navnet Eva. Ifølge islamisk religion var Adam og Hawwa de første mennesker i verden, hvilket bekræfter, at Islam, i forhold til skabelsesberetningen, er en videreførsel af kristne og jødiske fortællinger og overleveringer. I Koranen finder vi referencer til adskillige andre myter, som vi kender fra Bibelen. Når man læser i Koranen, er det tydeligt, at de tre monoteistiske religioner – jødedom, kristendom og islam – er tæt forbundne både historisk og i fortællingerne. Hawwa (Eva) er derfor også islams første kvinde, selvom hendes navn ikke bliver nævnt i koranen. I koranen kaldes hun Adams ’hustru’, men i den muslimske tradition fik hun hurtigt navnet Hawwa. Koranens fortælling om Paradisets Have minder meget om den, vi kender fra Det Gamle Testamente, hvor Adam og Eva, mod Guds vilje, spiser af det forbudte træ og bliver udvist. I modsætning til Det Gamle Testamente er det ikke Hawwa, der lokker Adam til at spise af træet. I Koranen er manden og kvinden lige gode om at forbryde sig mod Guds bud. Det bliver af og til fremhævet af muslimske kvinder i dag som et eksempel på ligeværdigheden mellem mand og kvinde i islam. I Koranens sura 7, vers 19-22 er fortællingen om, hvordan Adam og Eva lokkes af Satan til at spise af det forbudte træ i Paradisets Have: ”Adam! Du og din hustru skal leve i Haven. Spis af alt, hvad I vil, men kom ikke dette træ nær, for så bliver I blandt dem, der handler uret!” /Men Satan hviskede til dem og gjorde deres køn, som havde været skjult for dem, synligt for dem. Han sagde: ”Jeres Herre har kun forbudt jer dette træ, for at I ikke skal blive engle eller blandt dem, der lever evigt” / … / Han forlokkede dem gennem deres forblindelse’. Den samme fortælling går igen andre steder i Koranen . Ligesom vi kender det fra de kristne fortællinger, har den islamiske tradition ofte forstået bl.a. kvinders smertefulde fødsler som en straf for at forbryde sig mod Gud i Paradisets Have. I fortællingerne om Eva fylder børnefødsler meget. Hun føder efter sigende helt utroligt mange tvillingepar – i nogle fortællinger over 70 par, hvoraf de fleste dør. Adam og Eva med deres tretten tvillingebørn, miniature i osnmanisk manuskript af Zubdat al-Tawarikh 1583. Public domain Hawwas skabelse har været et stort tema i den islamiske fortolkningstradition, for Koranen beskriver ikke noget om, hvordan hun blev til. Ideen om, at Hawwa blev skabt af Adams ribben er herskende, og den er også i historiens løb blevet brugt til at argumentere for kvinders underlegenhed. Andre, både historiske og moderne tolkninger, lægger vægt på, at Gud i Koranen beskriver menneskeheden som skabt af én sjæl, og at mænd og kvinder har brug for hinanden. som eksempler kan nævnes koranens sura 4, vers 1. Her beskrives det, at Gud ’skabte [mennesker] af ét væsen, af dette skabte dets mage, og fra disse to lod mange mænd og kvinder udbrede sig!’ Sura 4 fortsætter med at fremhæve betydningen af pleje af slægtskabsbånd. Ordet, der benyttes er det samme ord, som betyder livmoder, og det er tæt forbundet med ordet for barmhjertighed. ’Den barmhjertige’ er et af de væsentligste navne for Gud, og det bliver gentaget gang på gang i Koranen. I dette vers skabes der således en sproglige forbindelse mellem den kvindelige, beskyttende livmoder og Guds beskyttelse og barmhjertighed. Det aspekt bliver i nogle fortolkninger fremhævet. Livmoderen i mere konkret forstand beskrives også andre steder i Koranen. I sura 39, vers 6, hører vi fx følgende: ’Han skabte jer i jeres moders liv den ene gang efter den anden, i tre slags mørke’. Hawwa er den første af 5 kvinder fra den muslimske mytologi og historie, som vil blive beskrevet i temaet 5 uger, 5 kvinder. Dette er et samarbejde mellem Sisse Marie Kromann og Maria Lindebæk Schmidt Lyngsøe. Fotos: Islamisk maleri, der forestiller ʾĀdam og Hawā i Garden Eden, omgivet af engle. 1580. Public domain.  Engle, der ærer Adam, persisk miniature, ca. 1560. Af ’Majalis al-’Ushshaq’, Iran (Shiraz). British library, Public Domain.  Adam og Eva med deres tretten tvillingebørn, miniature fra Zubdat al-Tawarikh. 1583, osmanisk manuskript af Zubdat al-Tawarikh. Public domain  Folio from a Falnama (bog om varsler); verso: Uddrivelse af Adam og Eva; Public domain Safavid-dynasti, 1500 – tallet. Public domain.  Islamisk repræsentation af Adam og Eva jager fra Jordens paradis af ærkeenglen Gabriel. Miniature fra manuskriptet ’Zubdat al Tawarikh’ (Creme of Stories) af historikeren Seyyyid Loqman Ashuri 1538. Tyrkisk og islamisk kunstmuseum Istanbul. Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering Kilder: Alle koran-citater er fra: Koranen, Ellen Wulffs oversættelse (2009), Forlaget Vandkunsten. Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning

Honningjæger Måske skulle et 8000 år gammelt hulemaleri beskytte honningfangerne? På et hulemaleri dybt inde i Cueva de la Araña, ”Edderkoppehulen," ses en kvinde uden beskyttelse, i færd med at indsamle honning i en trætop. Uden beskyttelse har det været farligt og ikke mindst særdeles smertefuldt, at udføre denne honningfangst. Metoden var ofte at pacificere de vilde bier ved hjælp af røg, og bagefter brække træet op, så man kunne komme frem til bikolonien. Det vil dog sjældent være alle bier der pacificeres og resten ville være rasende. Maleriet har formentlig skullet fungere som en form for beskyttelse for honningfangerne og som en måde at sikre en rig honningfangst. Ofte har religiøse tegn, billeder og genstande en forestillet virkning blot ved at være til. Dette kendes fra alle religioner på tværs af tid og sted. Honning var særdeles eftertragtet, da det var det eneste sødemiddel man havde. Man brugte honningen til at bage og fremstille mjød, men man mente også, at honningen havde flere helbredsmæssige egenskaber. Honning blev blandt andet benyttet til at rense sår. I mange religioner igennem tiderne har honning haft en stor betydning. Honning var forbundet med det guddommelige eller det var på anden vis helligt. Honning fremgår også i flere religioner den dag i dag, som noget helligt, eller ligefrem guddommeligt, der indgår i forskellige ritualer. Foto: Honningjæger afbildet i Cueva de la Araña, ”Edderkopphulen.” i Valencia. Ritzau Scanpix Kilder: Plantbee.org , Lex.dk Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

De fleste tror nok, at Martel opfandt Barbiedukken, men det var faktisk grækerne mange århundreder tidligere. Mød fortidens barbiedukker. Ikke mange ved at dukker kendes fra de tidligste tider og at græske børn legede med fortidens barbiedukker, "Plagona"- dukker, så tidligt som det 5. årh. fvt. De såkaldte plagona dukker havde bevægelige arme og ben, og de var meget udbredte i den græske og romerske verden. Dukkerne havde ofte tøj, møbler og kæledyr, præcis ligesom de Barbiedukker vi kender i dag. Disse dukker har formentlig været legetøj for de velhavende børn og flere er fundet på værksteder, på handelspladsen og i børnesarkofager. Ved en ung kvindes ægteskab var det visse steder et ritual, at hun ofrede sin yndlingsdukke til en gudinde, for beskyttelse, frugtbarhed og som et symbolsk overgangsritual. Døde pigen som barn, inden ægteskabet, så fulgte dukken hende i graven. Dukker findes også tilbage fra de tidligste tider, hvor de typisk findes i børnegrave. Dukkerne er skåret i ben, formet i ler, eller hvilket materiale der nu har været tilgængeligt. Dukkerne viser ofte den kultur som de er skabt i, og det er muligvis et billede af et kvindeideal, fra den givne tid og sted. Det er omdiskuteret hvad disse figurer er benyttet til. Ofte er dukkerne lagt i børnegrave, måske som en sidste kærlig gestus til barnet og en afsked. Det kan have været en form for gudinde, eller en skytsengel, der skulle passe på den lille? Eller måske er det barnets yndlingsdukke, der følger barnet på dets videre færd? Man kan kun gætte, men en ting er sikkert, dukker i alle mulige former og farver har eksisteret længe før Barbie. Kilde: The MET Museum, Public Domain, Wikimedia Commons, natmus.dk https://cycladic.gr/en/exhibit/ng0142-plaggona-koukla Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Har du hørt om "Kvindeliv"? Arbejdermuseets nye særudstilling om arbejderhistoriens kendte og ukendte kvinder, om kampe, hverdag, ligeløn og ligestilling. Om retten til egen krop og en plads i historien. Kvindernes Religionshistorie bidrager i den kommende tid med religionshistoriske perspektiver på nogle af de spændende genstande, man kan opleve på udstillingen. Udstillingen løber frem til d. 3. august 2025.

I anledning af kvindernes Kampdag optog jeg dette filmklip i Eliaskirken på Vesterbro. Den 20. marts holder jeg foredrag i Eliaskirken, og du kan læse beskrivelsen nedenfor, og mere om selve begivenheden på KulturNaut Sisse Marie Kromann: Kvinderne i religionshistorien Kvinder har altid været repræsenteret i det guddommelige. Mægtige gudinder, kvindelige shamaner, vølver og præstinder har påvirket alle verdens religioner. Ud fra arkæologiske fund, og imellem linjerne på en række religiøse skrifter, vil religionshistoriker Sisse Kromann fortælle om alle de kvinder og gudinder, der ikke kom med i religionshistorien - og derigennem om kvindebilleder, der udfordrer vores tids kønsforståelse. Du kan finde flere oplysninger på Kulturnaut: Sisse Marie Kromann: Kvinderne i religionshistorien, Eliaskirken - Find det på KultuNaut

Vikingernes religion er dybt fascinerende og særligt de spændende vølver, fascinerer den dag i dag. (Den gravlagte vølve fra Fyrkat – rekonstrueret af Thomas Hjejle Bredsdorff. Natmus.dk ) Vølverne havde stor autoritet og udøvede en form for shamanisme, kaldt sejd. Når de sejdede kunne de bevæge sig på tværs af liv og død, det guddommelige og det menneskelige, og de kunne dermed spå om fortid, nutid og fremtid. Vølverne har formentlig bl.a. været påvirkede af den euforiserende urt bølmeurt, der kan give hallucinationer. På ovenstående billede ses en rekonstruktion af en storslået grav fra ringborgen Fyrkat, hvor der lå en kvinde, formentlig en vølve, begravet. Fyrkat var Harald Blåtands ringborg, den Harald, der ifølge Jellingestenen, kristnede Danerne i 965. Disse vølver, de sejdende kvinder, var noget af det der var sværest at slippe for de hedenske vikinger. Selv den kristne konge Harald, har formentlig haft en vølve tilknyttet sit hof. (Lidt af det smukke gravudstyr fra vølvegraven. Natmus.dk ) Kilde: Natmus.dk Forslag til litteratur: Old var Årle, Morten Warmind og Aase Koefoed, Gad og Gjellerup 1989 Viking, Jeanette Varberg, Gyldendal 2019

Verdens ældste kærlighedsdigt. Det er over 4000 år gammelt, skrevet i ler og var en del af et rituelt, helligt bryllup. ”Brudgom, der er mit hjerte kær, God er din skønhed, honningsød, Løve, der er mit hjerte kær, God er din skønhed, honningsød” (Dansk oversættelse fra engelsk: Sisse Marie Kromann) Digtet blev fremført af en kvinde, muligvis en brud eller en ypperstepræstinde, der repræsenterede gudinden Inanna. Brudgommen som digtet omhandler er Shu-sin, der var konge over Sumer og Akkad i nutiden Irak, omkring år 2000 fvt. (Bulle med Shu-Sins navn og titel, Louvre Museum) Ved nytår skulle kongen indgå et helligt ægteskab, hieros gamos, med ypperstepræstinden. Kongen repræsenterede guden Dumuzi, og skulle mødes med ypperstepræstinden, der repræsenterede gudinden Inanna. De to skulle her have et rituelt samleje og sætte det nye år i gang. Hvorvidt samlejet rent faktisk foregik, eller om det var symbolsk, er omdiskuteret. (Sumerisk lertryk. Louvre Museum) Lertavlen med digtet blev gravet frem blandt adskillige kileskriftstavler i byen Nippur i datidens Assyrien. Digtet blev fundet i det 19. Århundrede og oversat i det 20. århundrede.  Opdagelsen af digtet var skelsættende. (Istanbul Museum of Ancient Art. Navnet på kileskrift tavlen er det lidet romantiske ”Istanbul #2461”) På fredag kan I læse mere om dette fascinerende ritual og mytologien bag det. Glædelig valentinsdag. Læs hele det smukke digt oversat til engelsk her:  A love song of Shu-Suen: 1-4 Man of my heart, my beloved man, your allure is a sweet thing, as sweet as honey. Lad of my heart, my beloved man, your allure is a sweet thing, as sweet as honey. 5-8 You have captivated me (?), of my own free will I will come to you. Man, let me flee with you -- into the bedroom. You have captivated me (?); of my own free will I shall come to you. Lad, let me flee with you -- into the bedroom. 9-14 Man, let me do the sweetest things to you. My precious sweet, let me bring you honey. In the bedchamber dripping with honey let us enjoy over and over your allure, the sweet thing. Lad, let me do the sweetest things to you. My precious sweet, let me bring you honey. 15-21 Man, you have become attracted to me. Speak to my mother and I will give myself to you; speak to my father and he will make a gift of me. I know where to give physical pleasure to your body -- sleep, man, in our house till morning. I know how to bring heart's delight to your heart -- sleep, lad, in our house till morning. 22-23 Since you have fallen in love with me, lad, if only you would do your sweet thing to me. 24-27 My lord and god, my lord and guardian angel, my Cu-Suen who cheers Enlil's heart, if only you would handle your sweet place, if only you would grasp your place that is sweet as honey. 28-29 Put your hand there for me like the cover (?) on a measuring cup. Spread (?) your hand there for me like the cover (?) on a cup of wood shavings. 30 It is a balbale of Inana. Kilde: https://www.orinst.ox.ac.uk/electronic-text-corpus-sumerian-literature-etcsl Foto: Dumuzi og Inanna. Lertryk. Publicdomain.

Få et glimt af et stort og bekosteligt ritual. I disse dage er millioner af muslimer ved at udføre hajj. Hajj er pilgrimsfærden i islam, der fører muslimer igennem et dybt ritualiseret forløb, til de helligste steder i Islam. Hajj afholdes 1 gang årligt og udføres for at vise muslimens lydighed overfor Allah. Pilgrimsfærden foregår i Saudi-Arabien omkring den helligste by Mekka. I Mekka står Kaba’en,  en terning formet bygning, der er Islams Axis Mundi. Axis mundi er verdens centrum, hvor det guddommelige og det menneskelige mødes i en religion. Ritualerne begynder med at man iklæder sig e hvid dragt, kaldt ”Ihram”. Dragten illustrerer at alle er lige for Allah. Uanset køn, alder og social status. Alt og alle nulstilles. Imens man er på Hajj er der visse renheds regler. Du må ikke dyrke sex, klippe håret, bruge parfume, stjæle, lyve, slå ihjel, etc. Ved hajj indgår flere ritualer. Man skal blandt andet gå 7 gange rundt om Kaba’en, man skal drikke af Zam-Zam brønden og gå 7 gange imellem de små høje Marva og Safa. Stene 3 søjler, der repræsenterer Satan og overvære en prædiken. Hajj er noget af det helligste for en muslim og de bør gennemføre Hajj 1 gang i deres liv, hvis økonomi og helbred gør det muligt. Desværre er der til tider folk, der trampes ihjel af de massive folkemængder, ligesom der kan ske overgreb i løbet af hajj. Det er en bekostelig affære, der indbringer det saudiske styre omkring 85 milliarder danske kroner om året. Hajj er et fascinerende ritual, der fører en muslim til en ny status og anses som en form genfødsel.   Glædelig Hajj Foto: Kabaen under hajj, DR.dk Wikicommons Yderligere litteratur: https://www.religion.dk/viden/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-den-muslimske-pilgrimsf%C3%A6rd-hajj https://www.sn.dk/udland/fakta-tidligere-katastrofer-under-pilgrimsrejsen-hajj/ https://denstoredanske.lex.dk/hajj

Vi kender alle beretningen om Jesus og hans 12 mandlige disciple, men hvor er kvinderne? Vi ved fra steder i de kristne skrifter at flere kvinder fulgte Jesus fra Galilæa. I følget er blandt andet Maria Jesu mor, Maria Magdalene og flere andre kvinder. Kvinderne nævnes ikke ved skærtorsdag, men de er til gengæld, som vi skal se, afgørende i de efterfølgende dage. Påskebegivenhederne i den kristne tro er beskrevet i Ny Testamentes 4 evangelier, samt Paulus breve. Skrifterne beskrivelser er forskellige, men I alle eksemplerne er kvinderne mystisk fraværende i beskrivelsen af skærtorsdag. Alle beskriver de at skærtorsdag er dagen, hvor Jesus spiser med sine disciple, 12 mænd. Ved dette måltid indstifter Jesus nadveren, hvor vinen er hans blod og brødet er hans kød. I den kristne tradition indstiftes der ved nadveren et kristent ritual, en ny pagt med Gud og et nyt offer, som vi skal se meget mere på. Formentlig er måltidet det jødiske seder måltid, der spises under pesach. Pesach er en jødisk højtid, der fejrer at jøderne undslap slaveriet i Ægypten ført an af Moses og ved Guds hjælp. Jesus og hans følge var selv jøder og har fulgt denne jødiske tradition. Ifølge Johannes evangeliet vasker Jesus også sine disciples fødder rene. Skær betyder ren, deraf navnet skærtorsdag. Til sidst går Jesus ud i Getsamne haven og tilfangetages. Yderligere litteratur: De skjulte ledere. Marianne Aagaard Skovmand. Gyldendal. https://www.kristendom.dk/p%C3%A5skens-personer/kvinderne-var-p%C3%A5-rette-tid-og-sted-ved-jesu-opstandelse Billede: Den sidste nadver, Giovanni Baronzio, 1300-tallet. Wikkicommons

Det er Mariæ bebudelsesdag den 25. marts, en dag dedikeret til den jomfruelige Marias bebudelse om at hun var gravid. Ingen datoer blev dog angivet i skrifterne for hverken undfangelsen eller fødslen af Jesus. Da den kristne kirke skulle implementeres i Romerriget fra 300- tallet, gik den store udregning i gang. Ved kirkemøder indrettede man kalenderåret sådan, at man kunne ensrette troen i hele riget og erstatte hedenske højtider og gudsdyrkelse. (Mariæ bebudelse, kalkmaleri, Tingsted Kirke) I følge Lukas og Matthæus Evangeliet var Maria jomfru da Jesus blev undfanget og hun bar Guds søn. I Lukas Evangeliet, modtager hun budskabet fra ærkeenglen Gabriel, men der fremgår ingen tidsangivelse, ej heller årstid. Kirken valgte at sætte fødslen af Jesus den 25. december, hvilket passede med vintersolhvervet, der var markeret ved flere festligheder i mange lokale religioner i Romerriget. Regnede man så 9 måneder bagud fra den 25. december, så blev Marias start på graviditeten den 25. marts. Den 25. Marts blev derfor kaldt Mariæ bebudelsesdag, hvor man fejrede at Maria som jomfru blev gravid med Guds søn, Jesus. Omkring den 25. marts er det forårsjævndøgn og i flere religioner har denne tid været markeret ved religiøse begivenheder. Planlægningen stoppede bestemt ikke her. I Lukas Evangeliets kapitel om bebudelsen nævnes også Johannes Døberens mor, Elisabeth, der i følge dette skrift er beslægtet med Maria. Elisabeth er ved Guds indgriben, trods sin høje alder, gravid med Johannes, og hun er et halvt år længere fremme end Maria. Derfor udregnede man at det ville være passende at sætte Johannes Døberens fødselsdag til at være den 23. juni, hvilket faldt sammen med midsommer. Midsommer var ligeledes helligt i mange religioner og den dag i dag kalder vi i Danmark midsommer for Sankt Hans, efter Johannes Døberen. (Maria besøger Elisabeth. Kalkmaleri, Tingsted Kirke) Mariæ bebudelsesdag har siden rykket sig et par gange, da den kunne falde sammen med "den stille uge", hvor kristne mindedes Jesu korsfæstelse, men stadig til at være omkring forårsjævndøgnet. Med reformationen i 1500-tallet blev helgendyrkelsen nedlagt i Danmark, men den danske kirke bevarede stadig Mariæ bebudelsesdag som helligdag. Ved en helligdagsreform i 1770 blev dagen flyttet til søndagen før palmesøndag. De seneste år er der kommet en fornyet interesse for Maria i folkekirken og flere kirker holder tematiske gudstjenester til Mariæ bebudelsesdag. Maria er denne uges fredagsgudinde, da hun er det tætteste vi kommer på en gudinde i den kristne tro. #fredagsgudinder Læs beskrivelsen af bebudelsen fra Lukas Evangeliet (kap. 1, vers 26-38) Bebudelsen af Jesu fødsel Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende. Foto: Giovanni Antonio Pellegrini (1725-1727). Foto: Renta Sedmkov - Fotolia Yderligere litteratur: Kirkehistorie, Martin Schwartz Lausten. Folkekirken.dk Katolsk.dk religion.dk biblenonline.dk tingstedkirke.dk/kalkmalerier