I disse dage fejrer muslimer ramadan. Ramadan er en måned, hvor muslimer verden over faster fra solopgang til solnedgang. Ud over faste må muslimer ikke ryge, drikke eller have sex. De skal handle godt og give almisse, zakat. Undtaget for fasten er børn, syge, gravide, ammende og ældre. Ramadan er den niende måned i den muslimske kalender hidjra. Man fejrer ramadanen, da det skulle være denne måned Muhammed fik sin første åbenbaring i. Natten han fik sin åbenbaring kaldes skæbnenatten, lailat al-qadr. "Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene, som klare beviser på retledningen og Sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste.”  (overs. Koranen, E. Wulff, 2006, 2:185) Ved solnedgang mødes familier ofte til et festmåltid kaldet iftar. Når fastemåneden slutter samles muslimer til en stor fest kaldt eid al-fitr. Her gives der gaver til børnene og spises stor middag. Faste er også en del af kristendommen, hvor man fastede fyrre dage frem til påske og jødedommen, der har flere forskellige fastedage, samt hinduismen, hvor man faster på Shivas store nat. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Vi kender alle sammen Jesus som Jesus Kristus, men vidste du, at det betyder ”den salvede” og at Jesus ifølge skrifterne, blev salvet Palmesøndag af en kvinde? De 4 evangelier i den kristne bibel, har forskellige udgaver af hændelsen, men i alle er det en kvinde, der salver Jesus. I Markus evangeliet, det ældste af evangelierne er kvinden helt anonym, men står rank og salver Jesus hoved. I Lukas evangeliet er hun syndig og salver og kysser Jesus fødder, i Johannes er hun blevet til Maria i farisæernes hus, der salver hans fødder. Kvindens betydning og identitet er et omdiskuteret emne i både teologi og religionsvidenskab, men i et fokus på kvinder i religioner, er det uhyre interessant at en kvinde, er den person, der udnævner Jesus til Jesus Kristus, Messias, den salvede. At blive salvet var at blive guds udvalgte konge i gammel israelitisk religion. David, Saul og andre af de store Gammel Testamentlige konger blev salvet, og blev hermed Messias, et ord, der ligeledes betyder den salvede på hebraisk, hvor Kristus er det på latin. Kristendommen var en jødisk sekt, og Jesus kom ifølge biblen palmesøndag til Jerusalem, den jødiske hellige by, for at fejre den jødiske Pesach . Inden Jesus red ind i Jerusalem blev han salvet. Ved denne salving af Jesus menes der, at Jesus indsættes i denne kæde af konger og derfor indfrier de Messiasforventninger, der er i det Gamle Testamente. Ved at indsætte Jesus i denne kæde, blev kristendommen indfrielsen af de jødiske skrifters håb, og Jesus blev den ventede Messias. Religionshistorisk, ved vi at man ved samlingen af den kristne Bibel, indsatte de jødiske skrifter i det Gamle Testamente, i en sådan rækkefølge, at skrifterne pegede hen mod Jesus komme som Messias. Jesus passer ikke særlig godt ind i den jødiske forståelse af Messias, da den kommende Messias omtales som en kriger, der vil generobre Jerusalem og genopbygge jødernes tempel. I kristendommen ses Jesus som et udtryk for, at den jødiske, krigeriske Messias, blev omdannet til Jesus, den Messias, der ofrede sig selv for menneskenes frelse og dette er den kristne frelseshistorie . Alt dette skete ved kvindens salving af Jesus. Henvisninger: Markus Evangeliet kap. 12. vers 3 til 9 Johannes evangeliet kap 11. Yderligere litteratur: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/palmes%C3%B8ndag-tr%C3%A5dte-jesus-i-karakter-som-messias Billeder: Religion.dk Peter Paul Rubens (1577–1640): Kristus hos Simon Farisæeren / den Spedalske Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Påsken er over os, men vidste du at påske har udgangspunkt i en frugtbarhedsfejring og at lammet er et offer? Kristendommens påske fejrer at Jesus ofrede sig på korset og genopstod. Jesus er her set som lammet, offerlammet der gives til Gud. Jesus red til Jerusalem, blev pint og korsfæstet og døde for menneskeheden. Dette markerer kristne ved at mindes Jesus Kristus og hans offer. (Markus evangeliet kap. 14-16) Påsken som tradition, er samtidig med den jødiske fejring af pesach , hvilket betyder at ”forbigå.”. Det var denne højtid Jesus rejste til Jerusalem for at fejre. Ved pesach fejrer jøder, at de ved hjælp fra Gud, kunne undslippe deres fangenskab i Ægypten. Med Moses som leder søgte jøderne hjælp hos Gud, der påførte Ægypterne 10 plager. De ti plager var at vandet forvandledes til blod, at der kom frøer, utøj, vilde dyr, pest, bylder, hagl, græshopper og mørke over hele Egypten. Den tiende og sidste pinsel var at Gud sendte dødens engel rundt om natten for at tage alle de førstefødte. Israelitterne undveg dødens engel ved at slagte et lam og smøre lammeblod på dørstolperne, sådan at englen gik forbi, deraf navnet ”forbigå”, pesach. (2. Mos. Kap. 12-13) Herefter undslap jøderne Ægypten, og de drog ud I ørkenen og fik de 10 bud på Sinajbjerget. Det blev fundamentet for jødedommen. I dag fejres pesach i en uge og indledes med fest måltid seder, hvor fortællingen om pesach (haggada shel pesach) læses højt. I jødedommen er lammet et symbol på Befrielsen og toraen. Oprindelsen til pesach er en fugtbarhedsfest som israelitterne, i sin tid, fejrede for at markere at foråret nu kom tilbage. Israelitternes nomade stammer ofrede lam til Gud, som en del af en frugtbarhedsfest. Alle disse fester er forbundet med lammet. Det samme udspring, forskellige symboler Kilder: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_mos/12 https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Mark/14 Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Odin, gudernes konge, på sin trone, med sine ravne og med Kjole? Kan det nu være rigtigt? Dette har været diskuteret i forskningen og museumsverdenen efter arkæologer fandt en enestående figur i resterne af en udgravning i Lejre. Ved udgravningen i Lejre i september 2009, fandt man en lille sølvfigur af en person, der sidder på en trone. Figuren er hul og kan have været en broche eller have siddet på en stav, muligvis en såkaldt vøkvestav. Figuren kan dateres til omkring 950 e.Kr. og er altså fra vikingetiden, hvor de nordiske guder Thor, Odin, Freja, var de største. Tronen som figuren sidder på er smukt udskåret og på siden sidder to fugle, hvilket alt sammen er symboler for gudernes konge hos vikingerne, nemlig Odin. Odin havde sin trone Lidskjalv og han var ofte flankeret af sine to ravne, Hugin og Munin. Men…….. denne person er iført klassiske kvindelige kendetegn, halskæder, kjole. Kan det være Odin? Debatten har floreret om hvorvidt dette var en mand, eller en kvinde. Var det Odin, Frigg, en vølve, eller Freja? Risikoen er at vi i vores tid sætter vores kønsopfattelse og kønsopdeling ned over vikingetidens kønsroller. Denne debat er yderst interessant, da den viser flere aspekter af vores kønsforståelse i dag og i fortiden. Genbesøger vi de skriftlige kilder kan vi finde en Odin, der ligesom "Odin fra Lejre", som figuren bliver kaldt, udfordrer vores syn på maskulinitet. Vi ser typisk Odin som maskulin hærfører, men han var meget mere end det. I Edda digtningen kan Odin sejde. Sejd er en form for magi, både ond og god magi, som primært var udøvet af kvinder i vikingetiden. At udøve sejd som mand var e rgi , hvilket betyder umandigt. Odin omtales i flere tilfælde som både e rgi , som iklædt i dametøj, og som udøvende sejd. I digtet Lokesenna kritiserer Loke for eksempel Odin på følgende måde: Det siges, du sysled’ med sejd imens — på Samsø med virke som vølve. Du traskede rundt som tryllende kone — det kalder jeg argt og ækelt. Lokesenna Vers 24, overs. Jesper Lauridsen 2020 Dette er ganske vist i ordduel med Loke, den drilagtige jætte, men det henviser stadig til feminine træk hos Odin. Odin kunne gennembryde tid, sted og endda køn, og det kan være dette karaktertræk som statuen forsøger at vise. Det er ihvertfald interessant at inddrage i kønsdebatten i dag. Kan det være en af gudinderne? Ja det kan det. Odin er gift med Frigg, der er lige så vis som mand og hun er også selv til tider siddende på lidskjalv. Hun er en mulighed. Også Freja er en mulighed. Odin lærer sejd, af gudinden Freja, da hun kommer til Asgård, som følge af en krig mellem de to gudeslægter Aserne og Vanerne. Freja bliver i teksterne blandt andet omtalt som vanedis, blotgydja og offerpræstinde , alle titler, der kan henvise til hendes forbindelse med sejd. Njords datter hed Freya; hun var offerpræstinde. Hun var den første, der lærte aserne den sejd, som blev brugt hos vanerne. Yndlingasaga vers 4. overs. Jesper Lauridsen 2020. Særligt forbundet med Freja, var de kvinder, der levede hos menneskene, men som igennem sejd, kunne kommunikere, med døde, med guderne og forudse fremtiden. Disse kvinder blev kaldt vølver, og levede af at komme til gårde, hvor de spåede for en konge, en stormand, eller lignende, om et forestående slag, om en høst blev god eller skidt, eller andre vigtige ting. Disse kvinder kendtes på at de havde en stav, en vølve stav, som var smukt dekoreret. Vølvestave kunne have en figur på toppen og muligvis har denne lille figur fra Lejre siddet her og henvist til Odin eller Freja eller Vølven selv. Hvis vi hæver os over vores klassiske kulturelle kønsdefinitioner og inddelinger og genbesøger arkæologiske fund og vores skriftlige kilder, kan helt nye muligheder komme frem. Fakta om Odin fra Lejre: Figuren er støbt i sølv Figuren er hul. Den vejer ca. 9 gram og er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb. Lejre Museum Billeder: Odin fra Lejre, Lejre Museum. Vølvestave fra Nationalmuseet. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering Kilder: Lokesenna overs. Jesper Lauridsen. Lokes Mundhuggeri, Vers 24, Heimskringla.no https://heimskringla.no/wiki/Lokes_mundhuggeri Yndlingasaga overs. Jesper Lauridsen 2020. vers 4. Heimskringla.no https://heimskringla.no/wiki/Ynglingesaga https://lejremuseum.dk/derfor-er-odinfiguren-lejre-museums-kronjuvel/ https://lejremuseum.dk/wp-content/uploads/sites/13/2020/08/odin-fra-lejre-tom-christensen.pdf https://www.information.dk/moti/2020/09/arkaeolog-maaske-vikinger-kun-maend-kvinder-maaske-ogsaa-queer https://videnskab.dk/kultur-samfund/var-odin-en-kvinde

Gudinden Maat er den egyptiske skaberguds datter samtidig med, at hun er det han skal skabe. Hun er personificeringen af det komplekse ægyptiske begreb Maat. Maat er alt hvad der er skabt og hele den ordnede verden, kosmos. Maat er kendt fra Maatofferet, hvor skaberguden i det daglige Tempelritual i Ny Rige, blev vækket i templer i hele Ægypten. Hver morgen blev skaberguden vækket og skabt for at solen igen kunne stå op. Guden blev påklædt, sunget for og når ritualet var på sit allerhøjeste, fik han ofret Maat. Derefter kunne han igen skabe Maat. Ved at få ofret Maat, hele den ordnede verden, kunne guden igen skabe hele den ordnede verden på ny. Dette viser hele den ægyptiske skabelsestankegang, der er cirkulær og evig. Verden blev skabt hele tiden i en evig regeneration proces. Alt dette var samlet i en lille kvinde med en fjer i håret. Yderligere litteratur: Jørgen Podemann Sørensen ”Det Gamle Ægyptens Religiøse Litteratur” Forlaget Univers 2013 Billede : Malet vægrelief ved Siptahs grav (KV47) I Kongernes Dal. (ca. 1197-1191 f.Kr.] Egypt Museum Billede: Jørgen Podemann Sørensen, illustration fra bogen ”Religio Mentis” Books on Demand 2015 Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

En af de mest berømte regenter i Egyptens historie var en kvinde. Hendes eftermæle er dog ikke retfærdigt. Kleopatra Philopater (69 - 30 fvt.) er særligt husket for sin skønhed og sine ægteskaber med, først den romerske kejser Cæsar, og efter hans død, den romerske Markus Antonius. Kleopatra var dog langt mere end en smuk hustru til magtfulde mænd. Først og fremmest var hun en yderst intelligent regent, der formåede at holde sin egen bror og hele den romerske stormagt hen, indtil hun til sidst måtte opgive og begik selvmord. Et af Kleopatras stærkeste politiske værktøjer var at iscenesætte sig selv som gudinden Isis’ inkarnation. Hun var gudinden på jorden. I mytologien, som vi kender i sammenhængende form fra den græske historiker Plutarch, er gudinden Isis gift med sin bror, guden Osiris og sammen har de sønnen Horus. Osiris myrdes af deres onde broder kaosguden Seth, og Isis skjuler og beskytter Horus, der endnu er for ung til at indtage tronen. Denne mytologiske ramme kunne Kleopatra benytte til at vise, at hun var den retmæssige regent af Egypten. Hun var inkarnationen af Isis, beskytteren af Horus , der var inkarneret i Kleopatra og Cæsars søn Ptolemaios 15., kaldt Ceasarion. Ceasarion var den inkarnerede Horus og den kommende Farao, og som hans beskytter, kunne Kleopatra styre riget.   Dette er blot et af mange eksempler på at kvinder har benyttet mytologiens gudinder, til at legitimere deres ret til at besidde magt. Billede: Buste formentlig af Kleopatra. Altes Museum, Berlin. Isis og Horus. 664-30 e.Kr. MET Museum. Hathor templet i Dendarra, relief af Kleopatra og Cæsarion. Elisabeth Taylor som Kleopatra, CNN Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering   Yderligere litteratur: Joyce Tyldesley Cleopatra- last Queen of Egypt. Basic Books. 2010. https://denstoredanske.lex.dk/Kleopatra https://www.jstor.org/stable/20140969 Kvindernesreligionshistorie.dk

Freja var en hore, Ishtar udnyttede sine elskere og Eva var syndig. Dette er blot få eksempler ud af mange. I religioner på tværs af tid og sted er kvinder og gudinder blevet anklaget for at være uanstændige, have for mange elskere, være skyldige i alverdens dårligdom. Samtidig foretager deres mandlige sidestykke præcis samme handlinger med stor ros. Denne forskelsbehandling kommer ofte til udtryk i vores skriftlige kilder og i den offentlige debat den dag i dag gentager billedet sig.   Maleri: "Venus fødsel" af Sandro Botticellis. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering @kvindernesreligionshistorie

Inanna blev en nat voldtaget, mens hun sov og hun helmede ikke før hun havde fået sin hævn. Inanna var gudinden for krig og kærlighed i Sumer. Sumer er et område i det nuværende Irak, og Inanna blev dyrket her allerede 4000 f.Kr. En nat hvilede Inanna sig i skyggen, men blev i søvne voldtaget af en gartner ved navn Cukaletuda. Da Inanna vågnede næste morgen inspicerede hun sine kønsdele og vidste besked, om hvad der var sket. Inanna var rasende og forlod sit tempel, og lavede kaos i landet. Hun lavede vandet i Sumer om til blod, og det regnfattige land, der var afhængig af deres vandingskanaler, fik kun blod i brønde og kanaler, og blod at drikke og at give deres dyr. Gerningsmanden Cukaletuda, gemte sig i byerne og Inanna kunne derfor ikke finde ham. Inanna satte sig derefter på en sky og sendte støvstorme over sumer. Stadig uden at finde Cukaletuda. Tredje gang tog Inanna noget, (der er ulæseligt i teksten,) som hun blokere vejene i Sumer med. Igen uden held. Til sidst tager Inanna ned i Apsu, det underjordiske hav og siger til Enki, visdommens Gud, at hun ikke vil indtage sin plads i sit tempel, før hun har fået gerningsmanden. Enki indvilliger og Inanna kan derfor finde Chukaletuda, som hun udspørger og slår ihjel. På den måde fik Inanna sin kompensation i følge denne sumeriske myte. @kvindernesreligionshistorie Yderligere litteratur: Gwendolyn Leick, Sex and Erotiscism in Ancient Mesopotamia Engelsk oversættelse: https://etcsl.orinst.ox.ac.uk/cgi-bin/etcsl.cgi?text=t.1.3.3&charenc=j# Foto: Israel Museum Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Man siger at det er vinderen, der skriver historien, men vidste du at det også primært er mænd? Langt største delen af de skrifter, som vi anser som hellige kanoniske skrifter den dag I dag, er skrevet af mænd. Koranen, Biblen, Toraen, er alle skrevet af mænd, til mænd og for mænd. Dette betyder at størstedelen af de religiøse beskrivelser og bestemmelser omkring kvinder, er defineret af mænd. Det er godt at have i tankerne, når man læser om blandt andet Eva, der spiste af æblet og Pandora, der åbnede æsken. Inde bag disse skrifter er der dog kvinder, der kan spores ved at analysere teksterne og se på arkæologiske fund. Lad os kende gudinderne og finde kvinderne Maleri: "Pandora åbner æsken", af John William Waterhouse Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Frugtbarhedsgudinden, der blev en skøge Freja, nordisk mytologis Frugtbarhedsgudinde, blev i middelalderens kristendom en skøge. Freja var en populær gudinde Norden i vikingetiden. Frejas udbredelse kan spores i arkæologiske fund og i stednavne. Frøslev, Frøbjerg, etc. er opkaldt efter hende og hendes bror Frej. Vi har også små figurer, der menes at forestille Freja. Hun var alsidig. Freja betyder frue og hun repræsenterede kvinderne, der styrede gården, men hun havde også mange andre virkeområder. Hun var gudinden for kærlighed og frugtbarhed, men også for død, krig og ikke mindst sejd, en form for magi. Hun var handlekraftig og eftertragtet, ikke mindst af jætterne. Af alle hendes mange virkeområder er det primært hendes seksualitet, der er fokuseret på frem til i dag. Frejas funktioner var lige modsat det kristne kvinde ideal, nemlig jomfru Maria. Jomfru Maria var dyrket som moderen, den rene, jomfruelige og sørgende kvinde. Frejas popularitet var svær at komme af med for de kristne missionærer. I de skriftlige kilder, der primært er skrevet af kristne mænd omkring 1200-tallet, er gudinderne generelt sparsomt omtalt. Freja nævnes derfor ikke meget, og selvom der stadig er en ærefrygt omkring hende, omtales hun både mandegal, en brunstig ged, og anklages for at have et incestuøst forhold til sin bror. De mandlige nordiske guder, heriblandt Thor og Odin, har adskillige elskere og børn, med forskellige kvinder, men får ikke lignende omdømme. Et eksempel er fra Den Ældre Edda, en samling skrifter fra 1000 e.Kr. på Island. Loke er uønsket til fest hos guderne og får derfor kastet nid over (ydmyget) samtlige gæster, ikke mindst Freja: 30. Loke: Ti dog — Freja! — tror du ikke jeg kender dine laster og lyder? De aser herinde — og alferne tilmed — du har horet med hele hoben. 32. Loke: Luk nu — Freja! — din lede heks! Du er fuld af falsk og bedrag. Guderne greb dig i gang med din bror — da slap du en fjært — Freja! Overs: Jesper Lauridsen 2013. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Johannes, Markus, Matthæus, Lukas, Paulus, osv. Det vrimler med mænd, men der var også kvinder, i det nye testamente. Det nye testamente omhandler Jesu liv og lære, og er 27 skrifter, der er udvalgt blandt mange andre I slutningen af 300-tallet. Kristendommen blev statsreligion i Romerriget og man samlede derfor biblen som vi kender den i dag, ud af de mange skrifter der florerede, og ofte blev kvinderne udeladt. I bogen ”De skjulte ledere”, af sognepræst og forfatter Marianne Aagaard Skovmand viser hun, at kvinderne havde en langt større rolle i den tidlige kristendom end hidtil antaget. Ifølge de bibelske skrifter, kan man læse at det var kvinder, der bevidnede både Jesu korsfæstelse og genopstandelse. Læser man nærmere kan man se, at der også blandt Jesus følgere var kvinder. Kristendommen var i begyndelsen blot en jødisk sekt og gudstjenesterne foregik i private hjem. Her var det typisk kvinderne, der stod for arrangementet og formentlig også anførte gudstjenesterne. Dette skal vi kigge meget mere på @kvindernesreligionshistorie kvindernesreligionshistorie.dk Maleri: Thorvaldsens Museum Yderligere litteratur: De skjulte ledere, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal 2021 https://denstoredanske.lex.dk/Det_Nye_Testamente Jeanette Varberg og Poul Duedahl, Forskerzonen, Ideer der gik tabt. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Frigg, ikke kun mor, men dronning Et anderledes, nuanceret billede af gudinden og kvindesynet. Frigg var gudernes dronning i Vikingetidens religion, (750-1050 e.kr.), men efter kristendommens indtog i Norden, er hun ofte blot fremstillet som den sørgende moder, i stil med jomfru Maria. Hun var så meget mere end det.... Frigg mister i myten Balders død, sin søn Balder. Balder beskrives som lys, smuk og god, ligesom kristendommens Jesus Balder myten sammenstillede kristne missionærer med myten om Jesu død på korset og den sørgende Jomfru Maria. Ved nærmere læsning af de nordiske myter, ser vi dog ikke kun Frigg som den sørgende moder, men en gudinde, der er lige så vis som sin mand Odin og som handlede og talte i gudeforsamlingerne. Frigg, er ved Balders død, den der handler, den der tager ordet ved forsamlingerne, og hun vækker respekt hos alle guderne. Selvom de nordiske myter er nedskrevet i middelalderen efter kristendommens indtog, af kristne mænd, kan vi stadig finde et andet kvindebillede, end det der prægede middelalderens kristendommen, hvor kvinden er syndig og fratages funktioner i offentligheden. Lad os se på myten med nye briller! kvindernesreligionshistorie.dk Billede: ”Frigg und ihre Dienerinnen” Carl Emil Doepler 1882 Kilde: Gylfaggining, Snorres edda. Overs. Jesper Lauridsen 2020. https://heimskringla.no/wiki/Uddrag_af_Snorres_Edda#Balders_d.C3.B8d Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering