Søg på dette website

Der har altid været kvinder der har brudt med normerne og en af dem var Fu Hao, i Kina i 1200 f.v.t. I en kongelig grav i Yin Xu fandt den kvindelige arkæolog Zheng Zhenxiang i 1976, Fu Haos rige grav. Her lå skelettet af Fu Hao, sammen med rige gravgaver, 8 ofrede hunde og 16 slaver. Fu Haos grav er den hidtil eneste intakte grav fundet fra Shang Dynastiet i Kina. Fu Hao var 1 af kong Wu Dings 64 hustruer. Fu Hao brød alle rammer og normer for en kvinde. Fu Hao blev både ypperstepræstinde og den største general på hendes tid. Med i graven havde Fu Hao flere orakelben, som fortalte hendes store magt og bedrifter. Orakelben er okseskulderblade, brystplader eller skildpadde skjolde, hvorpå man skriver spørgsmål til guderne. Ved at brænde knoglerne med en glohed stav, revner de og ud fra revnerne mente man at kunne tyde gudernes vilje og svar. På orakelbenene stod ofte også hvem der lavede ofringen og hvorfor, og her møder vi Fu Hao. Fu Hao er anført som leder af forskellige militære kampagner og i hendes grav fandt man adskillige stridsøkser. Kongen Wu Ding overlod ifølge orakelbenene flere religiøse ritualer og ofringer til Fu Hao, der omtales som ypperstepræstinde. Da Fu Hao døde lavede kongen en gravplads til hende i Yin, Shang Dynastiets hovedstad. Her ofrede kongen for at sikre at hendes ånd fortsat ville stå ham bi i kamp. Via analyser af flere af Fu Haos gravgaver, kan man se at flere var ældre end hende selv. Derfor har man konkluderet at hun muligvis var samler af ting, der allerede på hendes tid var antikviteter. Der har altid været kvinder der brød normerne, og her fandt vi endnu én! Fotos: Foto 1 og 2: Moderne statue af Fu Hao og hendes grav. Placeret i Anyang. Foto af Gary Todd fra Xinzheng, Kina, licenseret under CC0, via Wikimedia Commons. Foto 3 og 4: Fu Haos rekonstruerede grav i Anyang, i samtiden Yin Xu i Kina, ca. 1200 fvt.. Gary Todd, licenseret under CC0, via Wikimedia Commons. Uwe Dedering, Kort over Kina, CC BY-SA 3.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0, via Wikimedia Commons. Yderligere litteratur: http://en.capitalmuseum.org.cn/2017-11/23/content_40078002.html

Kvindelige kattedyr er ofte associeret med kvindelighed og gudinder. Dette gør sig også gældende med Sakhmet. I oldtidens Egypten dyrkede man Sakhmet, der havde en kvindekrop og et løvindehoved. Hendes navn betød ”den mægtige”, og hun var omgærdet af ærefrygt. I lighed med løvinden, var hun både aggressiv og beskyttende. Hendes aggressivitet blev dagligt holdt i ave af et præsteskab, der udførte bønner og ofringer til hende. Der findes forskellige myter om hendes ophav. Hun var set som datter af solguden Re, og blev skabt af den ild, der opstod, da Re så på jorden og blev vred på menneskene. Ligesom ørkensolen kunne Sakhmet være aggressiv og ødelæggende. Hendes ånde var flammer, der kunne feje over fjender og straffe mennesker. Faraoen kunne derfor påkalde Sekhmet ved krig og krise og føre hendes aggressivitet mod landets fjender. Sakhmet var også gudinde for sygdomme og helbredelse. Hendes præster kunne forskellige former for lægekunst og var kendt for deres helbredelser. I sin mildere udgave kunne Sekhmet blive huskatten i form af gudinden Bastet. De to gudindernes relation er lidt af en gåde, men de repræsenterede muligvis to sider af guddommeligheden, ørkensolen og kvindeligheden. De rummer det aggressive og ødelæggende, samt det mere rolige og livgivende, der dog begge går deres egne veje. God fredag! #fredagsgudinder Fotos: Statue af Sekhmet, 1300 f.v.t. Museo Egizio, CC0, via Wikimedia Commons. Statue af Sekhmet, 18. dynasti. British Museum. Public domain. Statue af Sekhmet, 1300 f.v.t. Museo Egizio, CC0, via Wikimedia Commons. Yderligere litteratur: Politikens Bog om det Gamle Egypten, Gyldendal Sekhmet & Bastet, Leslie Jackson, Avalonia, 2020

Her er den fascinerende myte om den mægtige solgudinde, der skulle lokkes frem igen. I Japans Shinto religion er den øverste gudinde Amaterasu, solgudinden. Hun er en frugtbarhedsgudinde, særligt for ris. Den japanske solgudinde Amaterasu kommer frem fra klippehulen af Shunsai Toshimasa, 1887. Public domain. Ifølge mytologien i Japans krønike fra 712, Konjiki, var Amaretasu søster til måneguden Tuku-yömi, og stormguden Susa-nuvö. De tre søskende blev skabt af det snavs som deres far Izanagi vaskede af sig, efter han havde været i dødsriget efter deres mor, Izanami. Amaterasu kom af venstre øje snavs, af højre øje kom Tuku-yömi og af næsens snavs kom stormguden Susa-nuvö. Susa-nuvö var oprindeligt gud for havet, men han var for urolig, han græd, skreg og skabte uro, da han savnede sin mor. Derfor sendte faren Izanagi ham bort. Inden Susa-nuvö ville drage bort, ville han tage afsked med sin søster Amaterasu. Amaretasu var ikke tryg ved sin bror, men hun bød ham ind, og de havde samleje. Susa-nuvö blev efterfølgende grebet af vildskab og fik skabt uorden, han oversvømmede rismarkerne, nedrev dæmninger og kastede sine ekskrementer rundt. Da Susa-nuvö til sidst flåede en hest baglæns og kastede den ind til Amaterasu, der sad og vævede var det nok. Da blev det for meget for Amaterasu, der gemte sig i en klippehule. Uden solgudinden blev alt mørkt og ufrugtbar. De mange guder i Japan samledes derfor foran hulen for at få Amaterasu lokket ud igen. Alverdens ting blev fremskaffet, blandt andet en halskæde og et spejl, der indgår i shinto ritualer. Intet virkede. Så tog gudinden Ame-no-Uzume-no-mikoto en balje, som hun vendte på hovedet og dansede på. Hun blottede sine bryster og hev op i sit skørt. Dette fik alle guderne til at grine så jorden rystede. Af nysgerrighed kiggede Amaretasu ud af hulen og så sit eget spejlbillede i spejlet. I mellemtiden lukkede de andre guder hulen til. Det lykkedes guderne at overtale Amaterasu til at blive på himlen. Dermed sikrede ritualet at solgudinden igen gik sin vante gang på himlen og kosmos var indstiftet. Foto: Den japanske solgudinde Amaterasu kommer frem fra en grotte af Shunsai Toshimasa, 1887. Public domain. Litteratur: Ritual og praksis, Jørgen Podemann Sørensen, mm.

Izanagi and Izanami der skaber Japan, af Kobayashi Eitaku fra 1880'erne. Public domain. I Japans ældste krønike Konjiki fra 712 evt. findes en myte om, hvordan Japan skabes og forholdet mellem kønnene, samt liv og død etableres. I myten er Izanagi og Izanami et gudepar, søskende, mand og kvinde. Izanami betyder ”hende der er inviteret” og Izanagi betyder ”ham der inviterer." I mytens urtid er jorden stadig ufærdig og en olielignende masse. De to guder stillede sig på himmelbroen, og Izanagi stak det guddommelige spyd ned i den flydende masse. De dråber der faldt af spyddet, da det blev trukket op, dannede den japanske ø Onogoro. Parret steg ned på øen og ville formere sig. Den seksuelle akt, var dog stadig ukendt. I dialog klargøres det at Izanami mangler noget ved sine kønsdele, og at Izanagi derimod har i overflod ved sine kønsdele. Før de kan udøve den seksuelle akt, må de dog giftes. De indstifter et ægteskabsritual, hvor de går rundt om den himmelske søjle. Første gang er dog en fejl, da Izanami talte først. Det er forkert at kvinden taler først, og derfor får parret ufuldbårne børn. De udfører dermed ritualet igen, og kan nu avle landet Japan og flere guddomme til at bebo det. Ema board of Izanagi and Izanami at Taka-jinja shrine, af Bachstelze - Own work. Licens: CC BY-SA 3.0 Da Izanami til sidst føder ildguden, dør hun af forbrændingerne. Izanagi er i sorg, dræber ildguden og begraver sin hustru. Izanagis sorg gør, at han drager til dødsriget Yömi efter Izanami. Da Izanagi endelig ser Izanami i dødsriget, ser han til sin skræk maddiker sno sig om liget. Skrækslagen flygter Izanagi, men Izanami er krænket og sender dødsrigets hekse efter ham, og til sidst jager hun ham også selv. Det lykkes Izanagi at flygte, og han lukker gangen til dødsriget med en stor sten. På hver side af stenen bryder Izanagi og Izanami deres ægteskab. I vrede lover Izanami, at hun hver dag vil tage 1000 japanere i døden, og Izanagi lover at han hver dag vil bygge 1500 fødselshytter. Izanagi and Izanami giving birth to Japan af ukendt kunstner efter et værk af Kawanabe Kyosai - The Connoisseur (magazine) i 1925. Public domain. Dermed etableres forholdet mellem liv og død. Da Izanagi renser sig efter sit besøg i dødsriget, bliver adskillige guddomme skabt. Blandt andet gudinden Amaterasu, som vi skal se meget mere på. Med en forsinket fredagsgudinde ønskes I en rigtig god weekend! Fotos: Izanagi and Izanami der skaber Japan, af Kobayashi Eitaku fra 1880'erne. Public domain. Ema board of Izanagi and Izanami at Taka-jinja shrine, af Bachstelze - Own work. Licens: CC BY-SA 3.0 Izanagi and Izanami giving birth to Japan. By unknown, after a work by Kawanabe Kyosai - The Connoisseur (magazine) in 1925. Public domain.

Vidste du, at kristendommens Jomfru Maria er en hellig kvinde i islam? Hun er faktisk den helligste af kvinderne i islam. Maria er den eneste kvinde, hvis navn nævnes i Koranen. Alle andre nævnes som hustruer, mødre og kvinder. Maria har sin helt egen sura. Sura er et kapitel i Koranen og sura 19 er opkaldt efter Maryam. Maryam er arabisk for Maria og betyder ”ophøjet” eller ”gudhengiven tjenerinde.” Marias historie er anderledes end i det Ny Testamente. Maria er i Koranen datter af en præst, der dør inden hendes fødsel. Marias mor lover sit barn til Gud og da Maria bliver født, bliver hun præstinde. Præsteskab var ellers kun for mænd. Maria lever afskåret fra omverden, men forsynes med mad af Allah. Allah betyder Gud på arabisk. Da Maria vokser op besøger en engel hende og bebuder at hun skal føde en retfærdig søn, Jesus. Jesus hedder på arabisk Isa. Maria er både i Islam og i kristendommen en jomfru, der føder en udvalgt søn. Fødslen af Jesus er dog beskrevet meget anderledes i koranen. ”Veerne drev hende hen til stammen af et palmetræ, og hun råbte forpint: »Oh! Jeg ville ønske, jeg var død før dette - gemt og glemt!« Men en stemme råbte til hende under palmetræet: »Fortvivl ikke, for Herren har forsynet dig med en bæk! Og ryst palmens stamme hen imod dig selv, og friske, modne dadler vil falde ned til dig. Så spis og drik - og fat mod. Dersom du møder nogen, da sig: »Jeg har lovet Gud, den Allernådigste, afholdenhed: På denne dag vil jeg ikke tale til noget menneske!« (Koranen 19:23-26). Da Maria har aflagt tavshedsløfte som præstinde, kan hun ikke forklare, hvordan hun har fået en baby. Det kan Jesus dog selv, da han både kan gå og tale fra fødslen. I Islam er Maria en hellig kvinde, der er udvalgt til at føde det helt særlige menneske, Jesus, men hverken Maria eller Jesus var guddommelige. Derfor må man i Islam ikke tilbede dem. Vi skal finde kvinderne i religioner på tværs af tid og sted Foto: Persisk miniature af ukendt kunstner. Fra 1550-1600. Public domain. Nativity in the desert af Sadiqi Beg, ca. 1595. Persisk miniature forestiller Maryam med Isa. Public domain. #findkvinderne #islam #religionshistorie #religionsvidenskab #maria #jomfrumaria #fødsel #kristendom

Kornet står højt og frugtbart på markerne netop nu og derfor er fredagsgudinden i denne uge den græske gudinde Demeter. Demeter var en frugtbarhedsgudinde for agerbrug og korn. Hun nævnes ikke meget, men i Homers Demeter hymne fra ca. 600 fvt. møder vi Demeter og hendes datter Kore. Myten giver forklaringen på kornets begrænsede levetid og på hvorfor Demeters kult foregik i Eleusis. I myten oplever vi Demeters magt og ser, hvad der kan tolkes som en take om, at kvindens frugtbarhed dør ud , hvis hun tages uden samtykke. Her får I en genfortælling af en eventyrlig myte. Demeters datter Kore var en uskyldig ung gudinde, der en dag legede på blomsterengene med nymferne. Hades, dødsrigets Gud, havde udset sig Kore og fik af gudernes konge Zeus tilladelse til at tage hende uden at spørge hverken Kore eller Demeter. Hades lod en påskelilje spire for at lokke Kore til et sted og da Kore rakte ud efter blomsten revnede jorden, og Hades steg op med sin vogn. Hades greb Kore og trak hende med sig ned i dødsriget. Kun månegudinden Hekate og solguden Helios så hvad der skete. Demeter hørte dog Kores angstskrig og ledte overalt efter sin datter. Da gik Hekate, til Demeter og tog hende med til Helios. Helios udpegede Zeus som den skyldige, da han gav Hades lov til at tage Kore. Demeter blev harm og trak sig fra Olympen og guderne. I stedet vandrede Demeter forklædt som en gammel kvinde om på jorden og til sidst nåede hun til Eleusis. Ved Eleusis satte Demeter sig ved en brønd og talte med kong Keleos' døtre. Døtrene fik ondt af den gamle kvinde, og de tilbød hende at blive amme for den lille prins Demofon hjemme hos dem. Demeter tog imod tilbuddet og gik med dem hjem til deres mor Metarneira. Metaneira, kunne se at Demeter ikke var en almindelig kvinde, men lod Demeter blive amme. Demeter blev således amme for den lille prins Demofon. Demeter blev glad for drengen og salvede ham med ambrosia. Hun lod drengen ligger under ilden i arnestedet for at gøre ham udødelig. Drengen voksede og blev både stor og stærk. Metaneira udspionerede Demeter og så hvordan hun lagde drengen i ilden. Daskreg Metarneira og Demeter afbrød i vrede udødeliggørelsen af drengen. Demeter lovede dog at Demofon skulle leve med hæder. Keleos' døtre, prøvede at formilde Demeter uden held og deres fader påbegyndte et tempel til Demeters ære for at formilde hende. Demeter lod i sin sorg kornet ligge uspiret i jorden, og det medførte stor hungersnød. Guderne på Olympen samledes derfor for at løse problemet. Én efter én måtte guderne gå til Demeter, men hun var ubøjelig. Til sidst sendte Zeus guden Hermes ned til Hades for at hente Kore tilbage. Kore var blevet gift med Hades og blevet underverdenens dronning med navnet Persefone. Hades måtte adlyde Zeus bud, men snød Kore til at spise kernen af et granatæble. Da hun spiste den, var hun i hans magt og nød til at vende tilbage til ham. Hermes tog Kore med til Demeter og der var stor gensynsglæde. Kornet blev atter frodigt og alle fik mad. Zeus måtte dog sende gudinden Rhea ned til Hades for at indgå et kompromis. Løsningen blev således at Kore levede to tredjedele af året på jorden hos sin mor og en tredjedel som dronning Persefone i dødsriget. Dermed forklares kornets frugtbarhed i visse dele af året. Vi skal se meget mere på Demeter, Persefone og mysterierne i Eleusis. Rigtig god fredag! Yderligere litteratur: Homers Hymne til Demeter. Otto Steen Due. Gyldendal. 2005. Græske guder og helte. Politikkens håndbøger. Leo Hjortshøj (red.) Fotos: Ukendt, Siddende kvinde, Demeter fra Knidos. Statens Museum for Kunst. Public domain. Napoleon Vier (2005), Roman copy of the Great Eleusinian relief hosted by the Metropolitan Museum of Art. Romersk kopi af græsk original relief af Demeter, Triptolemos og Persefone fra 440-430 f.v.t. Wikimedia Commons. Licenseret under CC BY-SA 3.0. Kredsen omkring maleren Darius, Persefones bortførelse, side A af “Persephone-krateret”, ca. 340 f.v.t. Public domain. Ukendt, Hades bortfører Persefone. Vægmaleri fra ca. 340 f.v.t. makedonske kongegrave i Aigai (Vergina). Public domain. Demeter af Knidos, Hellenistisk marmor skulptur, ca. 350 f.v.t. British Museum. Licenseret under CC0. Frederic Leighton, Persefones tilbagekomst, 1891. Public domain.

Sailko, Wikimedia Commons, CC BY 3.0 Sedna var gudinden, der levede i ishavet. Hun var både livgivende og faretruende. Hun styrede alle havets dyr og for at få en god fangst skulle man være på god fod med hende. Sedna var dyrket I forskellige inuit samfund, blandt andet i Grønland og Alaska. De mange forskellige folk havde forskellige udgaver af hendes navn og hendes mytologi varrierede efter lokalitet. Her får i én af myterne, der forklarer hvordan Sedna havnede i ishavet. Sednas myte: Sedna levede sammen med sin mor og sin far, der var jæger. Da Sedna befandt sig godt hos sine forældre og fik rigeligt af mad og tøj, nægtede hun at gifte sig. En dag kom en mand til hende og lovede hende rigeligt af mad og pels at klæde sig i, hvis hun giftede sig med ham. Sedna indvilligede og de to blev gift. Som skik var tog Sedna med til ægtemandens ø. Her viste han sit sande jeg, at han var en fugl klædt ud som mand. Sedna blev rasende, men kunne intet stille op. Hendes ægtemand, fuglen, var en elendig jæger og fangede kun fisk til hende, som hun måtte leve af og hun fik ingen pels at iklæde sig. Efter et stykke tid kom Sednas far til øen på besøg. Da han så sin datter sulte og fryse, dræbte han fuglemanden. Sedna og hendes far ville efterfølgende sejle hjem i farens kajak. Da de var på vej væk så fuglemandens venner, at de havde dræbt ham og de baskede med vingerne, sådan at det stormede og bølgerne stod højt. Sednas far frygtede at båden skulle synke og derfor smed han Sedna overbords. Sedna kæmpede for livet og hang fast i båden med fingrene. Faderen skar derfor hendes fingre af én efter én. Ud af hver finger opstod et havdyr. Én blev sæl, én blev fisk, én blev hval, osv. Sedna sank således til bunden og blev her dronning af havet. Hendes hoved og torso var stadig en kvindes, men hendes underkrop blev en fiske hale. Her på bunden levede Sedna og styrede alle havets dyr. Jægerne var afhængige af Sednas gunst for at få en god fangst og for ikke at ende i Ishavet. #fredagsgudinder Foto: Sedna, Finland National Museum, 1988. Sailko 2014, Wikimedia Commons, CC BY 3.0. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Canada,_qaqaq_ashoona,_sedna,_madre_dei_mari,_legno,_1988.JPG?utm_source=chatgpt.com

Gravid Jomfru Maria besøger sin kusine Elisabeth, som også er gravid. Den barslende kvinde er uren ifølge det Gamle Testamente. Især hvis hun har født en pige! Kvinden skal isoleres i 33 dage ved en dreng, og 66 dage ved en pige. Det kræver dobbelt renselse ved en pige. Moderen skal komme med et soningsoffer til Gud, for at blive ren igen. Det er en synd hun har gjort, som hun skal godtgøre for Gud. Disse skrifter er udgangspunktet for jødedommen, kristendommen og Islam. Reglerne gjorde sig også gældende for den jødiske Jomfru Maria og Jesusbarnet. Derfor har den katolske kirke udnævnt, den dag hun måtte komme i templet igen efter hun var renset. Synet på den fødende kvinde prægede også den senere kristendom, hvilket vi skal se meget mere på. Lad os kende kvinders religiøse ophav Læs her 3. Mosebog. Kap 12. Loven om barselkvinders urenhed //Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation. På den ottende dag skal drengens forhud omskæres. I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi. Hvis hun føder en pige, er hun uren to gange syv dage ligesom under sin menstruation. I seksogtres dage skal hun holde sig hjemme på grund af sin renselsesblødning. Når hendes renselsesdage er forbi, såvel efter en søn som efter en datter, skal hun bringe et årgammelt lam som brændoffer og en dueunge eller turteldue som syndoffer; hun skal bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Han skal ofre det for Herrens ansigt og skaffe hende soning; så er hun ren efter sin blødning. Det var loven om en kvinde, der føder en dreng eller en pige. Men hvis hun ikke har råd til et lam, skal hun tage to turtelduer eller to dueunger, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer. På den måde skaffer præsten hende soning; så er hun ren. // Foto: Besøgelsen (Lukas 1:39-42), Lambert Jacobsz ca. 1629–1633. Nivågård Malerisamling. Public domain.

Flere religioner på tværs af tid og sted ser menstruerende kvinder som urene. For eksempel Det Gamle Testamente. At det Gamle Testamente har haft en stor betydning for vores fortid og nutid er der ingen tvivl om. Heldigvis har meget ændret sig, men vi er nød til at genlæse de religiøs skrifter for at forstå vores nutid Læs selv følgende fra 3. Mosebog kap 15, vers 19 Loven om kønslig urenhed: Når en kvinde har blødning, og der flyder blod fra hendes underliv, er hun under sin menstruation uren i syv dage, og enhver, der rører ved hende, er uren indtil aften. Alt, hvad hun ligger på under sin menstruation, er urent, og alt, hvad hun sidder på, er urent. Enhver, som rører ved hendes seng, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Enhver, som rører ved noget som helst, hun har siddet på, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Hvis nogen rører ved noget på sengen eller på det, hun har siddet på, er han uren indtil aften. Hvis nogen har samleje med hende og får hendes menstruationsblod på sig, er han uren i syv dage, og enhver seng, han ligger på, er uren. Når en kvinde har blødning mange dage uden for sin menstruationstid, eller når hun bløder ud over sin menstruation, er hun uren, lige så længe blødningen varer; hun er uren, ligesom når hun har menstruation. Enhver seng, hun ligger på, så længe blødningen varer, er som hendes seng under menstruationen, og alt, hvad hun sidder på, er urent, ligesom under hendes menstruation. Enhver, der rører ved det, er uren; han skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Når hun er renset for sin blødning, skal hun tælle syv dage frem; derefter er hun ren. På den ottende dag skal hun tage to turtelduer eller to dueunger og bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet, og præsten skal ofre den ene som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skaffer præsten hende soning for Herrens ansigt for urenheden ved hendes blødning. I skal befri israelitterne for deres urenhed, så de ikke dør på grund af deres urenhed, fordi de gør min bolig, som er hos dem, uren. Foto: Young Jewish girl in Algiers af Girolamo Nattino, 1877. Public domain. Yderligere litteratur: Biblenonline.dk Gads Bibelleksikon. Gyldendals religionshistorie. Gammel Testamentelige Religion, Hans Jørgen Lundager.

Det er Eid al-Adha ”Store Eid”. Det er den største fest i Islam og fejres både af pilgrimmene i Mekka og af muslimer I resten af verden. Det hele har en mytologiske forklaring og markerer en mytisk årsag til skelet mellem Islam, jødedommen og kristendommen. Ved Eid el-Adha fejrer muslimer at Ibrahim var villig til at ofre sin søn Ismail. Denne Ibrahim er Biblens Abraham på arabisk. Myten om Abraham findes i både jødedommen, kristendommen og Islam, med væsentlige forskelle. Abraham er den ultimative patriark og hans absolutte tro og offervillighed er forbilledlig i alle religionerne. Han er udnævnt som stamfader til alle tre religioners folk. I jødedommen og kristendommen via sønnen Isak, og i Islam via sønnen Ismail. En lille detalje med stor betydning! I mytologien om Abraham er der enighed om, at Abraham er en ældre barnløs mand. Han er gift med den ligeledes ældre Sara. På grund af deres barnløshed giver Sara den egyptiske slavinde Hagar til Abraham som medhustru. Med Hagar med får Abraham sønnen Ismael. Nogle år efter lover Gud Abraham, at Sara skal føde ham en søn, og hun får sønnen Isak. I myterne er der enighed om, at Hagar og Ismael sendes bort i ørkenen af Abraham, da Sara er jaloux. Herefter går Islam en anden vej. I Islam følger man Hagar og Ismail ude i ørkenen. De tørster og Hagar løber rundt for at finde vand til sin søn. Hun beder til Allah og han frembringer Zamzam brønden og Hagar og Ismail overlever. Siden vender Abraham tilbage til Hagar og Ismail, der befinder sig i Mekka. Sammen med Ismail bygger Abraham kaba’en. Kaba’en er den terning formede bygning, som er det absolut helligste i Islam. I Islam er det her den berømte scene, hvor Ibrahim får besked på at ofre sin søn til Gud. Ismail er villig til at blive ofret, men da Ibrahim skal til at dræbe Ismail, afbryder Guds engel ham. Det var nemlig blot er en test for at se, om Ibrahim havde den absolutte tro. I stedet får Ibrahim en ged, som han kan ofre til Gud. I jødedommen og kristendommen er myten anderledes. Her vender Abraham ikke tilbage til Hagar og Ismail. Scenen med ofringen er der dog. Det er blot Isak, sønnen med Sara, der skal ofres til Gud og ikke Ismail. Islams myte om Hagar og Ismail er baggrundsmyten for ritualerne i Hajj. At man løber rundt mellem de to høje Marva og Safa illustrerer Hagars søgen efter vand i ørkenen. Når man drikker af Zamzam kilden, som Allah frembragte i myten, er det en gentagelse af Hagar og Ismails fortælling. Ved "store Eid", Eid el-Adha slagter man et offerdyr. Dette er ligesom Ibrahim gjorde i stedet for at ofre sin søn. Ved fejring af Eid el-Adha i dag, skal den ældste og mest betydningsfulde mand i en familie ofre et dyr til Gud. Efter tilberedning skal maden deles således, at alle får mad og del i offeret. Kun en tredjedel går til selve familien - resten til venner og fattige. En myte, forskellige traditioner og et fascinerende ritual. Eid Mubarrak Fotos: Hagar og Ismail af Benjamin West, 1776 (genarbejdet i 1803). The Metropolitan Museum of Art. Universal Public Domain Dedication. Hagar og Ismail i ørkenen af Francesco Cozza, 1665. Public domain. Expulsion of Ishmael and His Mother af Gustave Doré (1832–1883). Public domain. Sacrifice of Isaac af Michelangelo Merisi da Caravaggio, ca. 1603. Public domain. Abrahams offer af ukendt kunstner, ca. 1410. Public domain. Yderligere litteratur: Gads Religionsleksikon Gyldendals Bibelleksikon Kilder: Thoraen Biblen 1 Mosebog Koranen sura 14

Denne uges fredagsgudinde måtte være Freja. Freja kører i sin vogn trukket af katte. Maleri af Emil Doepler, ca. 1905. Public Domain. I går så vi på, hvordan vikingetidens Freja var vølvernes gudinde og gudinde for sejd. I dag skal vi se på en underholdende myte kaldt Trymskvadet, der viser en egenrådig Freja og tordenguden Thor i dametøj. Trymskvadet er et Eddadigt fra ca. 1000 evt. på Island. Freja af Johannes Gehrts, 1901. Public domain. Myten fortæller at da tordenguden Thor vågner en morgen, er hans hammer Mjølner væk. Uden den kan Thor ikke beskytte verden mod jætterne eller lave torden. Loke, den snu jætte, låner Frejas fugleham, som hun kan iføre sig og flyve mellem verdenerne. Loke flyver dernæst ud og erfarer at det er jætten Trym, der har taget hammeren. Trym vil dog kun returnere hammeren, hvis han får Freja som hustru. Thor og Loke går derfor straks hjem til Freja og siger, at nu skal hun tage med og giftes med Trym. Freja bliver rasende! Hun fnyser så salene skælver og hendes halskæde, Brisingamen, går itu. Dermed er diskussionen slut, og den mægtige Thor må trække sig. Aserne samles til råd og vælger at løsningen må blive, at tordenguden Thor og Loke må iklæde sig dametøj og udgive sig for Freja og en tjenerinde. Thor klædes ud i dametøj af Carl Larsson og Gunnar Forssell, 1893. Public domain. Dermed kan de begive sig til Tryms gård i Udgård, hvor Thor har besværligheder med at fremstå feminin og sensuel som Freja. Da han får sin hammer, slår han hele bryllupsfesten og brudgomme Trym ned. Thor med sin hammer, der jagter Trym af Lorenz Frølich - Rydberg, Viktor, 1906. Public domain. Selvom Frejas rolle er en lille karakter i myten, så viser den et kvindesyn, der tillader kvinden at have en stemme og sige fra overfor en bejler. Hvorvidt dette afspejlede virkeligheden kan diskuteres, men tanken var ikke utænkelig. Vi skal se meget mere på kvindesyn og mange flere gudinder og kvinder fremover Trymskvadet 1. Vingtor vågnede, vred i sindet; han savnede nemlig særligt sin hammer,og Jordens søn søgte omkring sig; Han rystede skægget og rev sig i håret. 2. De første ord han ytrede var disse: »Loke! — Hør nu her, hvad jeg siger, for ingen véd det, hverken på jorden eller oppe i himlen: Min hammer er stjålet!« 3. De fulgtes ad til Frejas gård, og de første ord han ytrede var disse: »Freja! — Lån mig din fjerede ham; jeg håber at hitte min hammer igen.« 4. »Var den gjort af guld, så gav jeg den til dig, og jeg lånte den ud, var den end af sølv.« 5. Da fløj Loke, i fjerhammen; han suste over asegærdet og derpå ind i jætternes verden. 6. På en høj sad Trym —tursekongen —han flettede hundene halsbånd af guld og studsede manker på stoddets hopper. 7. »Har aserne det godt? Har alferne det godt? Kommer du ene til jætternes verden?« »Det er ondt for aser og ondt for alfer; har du hugget hammeren fra Tor?« 8. »Den hammer har jeg hugget og skjult otte raster under grunden, og ingen mand skal atter se den, før I fører mig Freja som brud.« 9. Da fløj Loke, i fjerhammen; han suste ud fra jætternes verden og ind over asegærdet. Midt i Asgård mødte han Tor, der som de første ord ytrede disse: 10. »Skaffede du svar på din slidsomme færd? Ud med sproget inden du lander! For magelig bliver manden der sidder,og den der ligger lyver som regel.« 11. »Jeg skaffede svar på min slidsomme færd:Tursekongen —Trym — har din hammer, og ingen mand skal atter se den, før vi fører ham Freja som brud.« 12. Den fagre Freja fandt de atter, og de første ord ytrede Loke: »Gør dig klar — Freja! —og klæd dig som brud; så hjuler vi sammen til jætternes verden.« 13. Freja blev vred og fnyste sådan, at samtlige Asgårdssale skælvede, og Brisinga-smykket brast i stykker: »Kald mig kådere end kvinder flest,hvis jeg hjuler med dig til jætternes verden.« 14. Snart gik aserne alle til tings, og asynjer trådte sammen i tale; de mægtige guder holdt møder om, hvordan hammeren kunne hentes igen. 15. Da lød det fra Heimdal —den lyseste as —han så så klart som kloge vaner: »Tor skal bære brudeklæder; om halsen hægter videt herlige Brisinga — 16. Lad knippet af nøgler klirre ved siden og kvindedragten dække hans skød; på brystet hæftes de bredeste sten og øverst på hovedet en hat til pynt.« 17. Da mente Tor —den mægtige as: »Arghed vil alle aser kalde det, såfremt jeg bærer brudeklæder.« 18. Da sagde Loke —Laufeys søn: »Vil du tie — Tor! —tal ikke sådan; snart vil jætterne samles i Asgård,hvis ikke du henter din hammer igen.« 19. Så bar da Tor brudeklæder, om halsen hægtedes det herlige Brisinga, — 20. Knippet af nøgler klirrede ved siden, kvindedragten dækkede skødet,på brystet var hæftet de bredeste sten og øverst på hovedet en hat til pynt. 21. Da sagde Loke —Laufeys søn: »Jeg tror jeg vil med som tjenestepige; så hjuler vi to til jætternes verden.« 22. Straks blev bukkene begge spændt for og skaglerne strammet til strygende fart; bjergene brast, det brændte fra jorden, da Odins søn drog mod jætternes verden. 23. Da lød det fra Trym —tursekongen: »Rejs jer — jætter! —og ryd ved bænkene; nu fører man Freja frem som min brud —datter af Njord fra Noatun. 24. På min gård har kvæget guld på hornene, og de sorte tyre er et syn for jætter; jeg har masser af guld, mængder af smykker —jeg savner alene selskab af Freja.« 25. Først på aftenen fandt man på plads,og alle jætter fik øl at drikke. 26. En okse åd han og otte laks samt alt det lækre som ellers var kvindernes; da tømte Sifs mand tre tønder mjød. 27. Da lød det fra Trym —tursekongen: »Hvor så man en brud bide så voldsomt? Næppe sås brude, bide ide så bredt, eller kvinder der sådan kævede mjød.« 28. Træsk lyttede tjenestepigen; da jætten tvivlede, tav hun ikke: »Freja har fastet fuld af længsel— i otte dage —efter jætternes verden.« 29. Han lettede sløret med lyst til et kys, men flygtede bort til bagerst i salen: »Hvorfor har Freja så fælt et blik? Øjnene var nærmest som ild der brændte!« 30. Træsk lyttede tjenestepigen; da jætten tvivlede, tav hun ikke: »Freja var vågen i vældig længsel— i otte nætter —efter jætternes verden.« 31. Ind kom den usle jættesøster; hun vovede at bedebruden om gaver: »Ræk mig den røde ring fra din arm, hvis du vil vinde mit venskab for dig.« 32. Da lød det fra Trym —tursekongen: »Bring mig Mjølner, for bruden skal vies! I hendes skød skal hammeren lægges; vi skal vies hinanden med Vårs hænder.« 33. Men i Tors bryst bruste latteren, da han gram i hugreb sin hammer; han traf først Trym —tursekongen —og knuste alle af jætteslægt. 34. Han slog den aldrende jættesøster —hende der bad bruden om gaver; hun fik smældende hug i smykkers sted og hammerslag for herlige ringe.— Men Odins søn fik atter sin hammer. Oversættelse H.G. Møller. Kilde heimskringla.no Fotos: Freja kører i sin vogn trukket af katte. Maleri af Emil Doepler, ca. 1905. Public Domain. Freja af Johannes Gehrts, 1901. Public domain. Thor klædes ud i dametøj af Carl Larsson og Gunnar Forssell, 1893. Public domain. Thor med sin hammer, der jagter Trym af Lorenz Frølich - Rydberg, Viktor, 1906. Public domain.

Sankt Hans er ingen ringere end Johannes, bedre kendt som Johannes Døberen. Han og Jesus fødselsdage blev i Romerriget indsat på dage, der allerede var festdage, så de kunne erstatte de hedenske solhverv. Dette er en del af store kristne kalender puslespil, som var en af årsagerne til at kristendommen kunne blive så stor, på relativ kort tid. Da man i Romerriget I 300-tallet skulle sætte kristendommen som statsreligion, inrettede man kalenderåret sådan at man beholdt festdage i riget, men gav dem en ny kristen betydning. Grunden til at Johannes fejres ved det oprindeligt hedenske sommersolhverv, midsommer, er såmænd en lille fortælling i Lukas evangeliet, hvor Johannes blev født 6 måneder før Jesus. Hverken Johannes eller Jesus fødselsdag angives dog ikke, ej heller årstiden. Den 25. December som Jesus fødselsdag blev først udbredt omkring år 400 evt, da kristendommen blev statsreligion i det romerske rige. Her lagde man Jesus fødsel samtidig med den romerske Saturnalia, midvinterfest, samt fejringen af guden Sol Invictus. Sol Invictus, den uovervindelige sol, havde sin festdag den 25. December, den dag man siden gav til Jesus fødselsdag. Saturnalia og Sol Invictus var begge fejringer der markerede årets mørkeste tid, vintersolhverv, samtidig med nordboernes solhverv. Ved at placere Jesus fødselsdag den 25. December kunne man derfor beholde en festdag, men give det en ny betydning. Nu blev Jesus det lys der kom frem i verden. Det aldrig populært at fjerne en fest uden at indstifte en ny. "Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen." Giuliano Bugiardinis Cirka 1512. Hvad skete der så i følge Lukas evangeliet? Lukas evangeliet er det eneste evangelie i Biblen, der beskriver Jesus og Johannes Døberens barndom. Lukas evangeliet er fra ca. 120 evt og det næstældste af de 4 evangelier. Lukas evangeliet har en stor interesse i at placere Jesu liv i en virkelig historisk kontekst. I Lukas Evangeliet står det beskrevet, hvordan Johannes undfangelse og fødsel er sket, et halvt år tidligere end Jesus fødsel. Desuden angives det at Jesus og Johannes var i familie med hinanden, hvilket ellers ikke er angivet. Johannes døberen var i Lukas Evangeliet søn af præsten Zakarias og Jomfru Marias slægtning, Elisabeth. Zakarias og Elisabeth var barnløse, men som ofte før i Biblen kommer en engel og fortæller Zakarias, at han og Elisabeth skal få et barn. Zakarias tror ikke på englen og han bliver derfor gjort stum, lige indtil Johannes er født. Da Elisabeth er i 6. Måned får Jomfru Maria også en besked fra en engel, Gabriel, om at hun skal føde Guds søn. Da Maria derefter skal besøge sin slægtning Elisabeth, der er gravid med Johannes Døberen. Da de to kvinder mødes hopper Johannes døberen i Elisabeths mave, og Elisabeth ved derfor, at Maria er gravid med selve Kristus. Da Johannes fødes navngiver forældrene ham og Zakarias får mirakuløst sin stemme igen og synger en lang lovsang for Gud. Fotos: Den hellige familie med den lille Johannes, Skt. Elisabeth (Johannes' moder) og Skt. Anna (Marias moder), af Vincent Sellaer, 1538-1544, Statens Museum for Kunst. Public domain. Besøgelsen: Maria støder mave med Elisabeth, og begge fostre ses, ca. 1410. Fra ældre tapet, som kan ses på Museum für Angewandte Kunst Frankfurt am Main. Public domain. Litteratur: Martin Schwartz Lausten, Kirkehistorie, Forlaget Anis. Biblenonline.dk Bart Erhmann, the New Testament, Oxford University Press. Kristendom.dk, Lex.dk, https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-blev-den-25.-december-juledag-og-den-24.-december-juleaften