Gudinden Maat er den egyptiske skaberguds datter samtidig med, at hun er det han skal skabe. Hun er personificeringen af det komplekse ægyptiske begreb Maat. Maat er alt hvad der er skabt og hele den ordnede verden, kosmos. Maat er kendt fra Maatofferet, hvor skaberguden i det daglige Tempelritual i Ny Rige, blev vækket i templer i hele Ægypten. Hver morgen blev skaberguden vækket og skabt for at solen igen kunne stå op. Guden blev påklædt, sunget for og når ritualet var på sit allerhøjeste, fik han ofret Maat. Derefter kunne han igen skabe Maat. Ved at få ofret Maat, hele den ordnede verden, kunne guden igen skabe hele den ordnede verden på ny. Dette viser hele den ægyptiske skabelsestankegang, der er cirkulær og evig. Verden blev skabt hele tiden i en evig regeneration proces. Alt dette var samlet i en lille kvinde med en fjer i håret. Yderligere litteratur: Jørgen Podemann Sørensen ”Det Gamle Ægyptens Religiøse Litteratur” Forlaget Univers 2013 Billede : Malet vægrelief ved Siptahs grav (KV47) I Kongernes Dal. (ca. 1197-1191 f.Kr.] Egypt Museum Billede: Jørgen Podemann Sørensen, illustration fra bogen ”Religio Mentis” Books on Demand 2015 Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

En af de mest berømte regenter i Egyptens historie var en kvinde. Hendes eftermæle er dog ikke retfærdigt. Kleopatra Philopater (69 - 30 fvt.) er særligt husket for sin skønhed og sine ægteskaber med, først den romerske kejser Cæsar, og efter hans død, den romerske Markus Antonius. Kleopatra var dog langt mere end en smuk hustru til magtfulde mænd. Først og fremmest var hun en yderst intelligent regent, der formåede at holde sin egen bror og hele den romerske stormagt hen, indtil hun til sidst måtte opgive og begik selvmord. Et af Kleopatras stærkeste politiske værktøjer var at iscenesætte sig selv som gudinden Isis’ inkarnation. Hun var gudinden på jorden. I mytologien, som vi kender i sammenhængende form fra den græske historiker Plutarch, er gudinden Isis gift med sin bror, guden Osiris og sammen har de sønnen Horus. Osiris myrdes af deres onde broder kaosguden Seth, og Isis skjuler og beskytter Horus, der endnu er for ung til at indtage tronen. Denne mytologiske ramme kunne Kleopatra benytte til at vise, at hun var den retmæssige regent af Egypten. Hun var inkarnationen af Isis, beskytteren af Horus , der var inkarneret i Kleopatra og Cæsars søn Ptolemaios 15., kaldt Ceasarion. Ceasarion var den inkarnerede Horus og den kommende Farao, og som hans beskytter, kunne Kleopatra styre riget.   Dette er blot et af mange eksempler på at kvinder har benyttet mytologiens gudinder, til at legitimere deres ret til at besidde magt. Billede: Buste formentlig af Kleopatra. Altes Museum, Berlin. Isis og Horus. 664-30 e.Kr. MET Museum. Hathor templet i Dendarra, relief af Kleopatra og Cæsarion. Elisabeth Taylor som Kleopatra, CNN Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering   Yderligere litteratur: Joyce Tyldesley Cleopatra- last Queen of Egypt. Basic Books. 2010. https://denstoredanske.lex.dk/Kleopatra https://www.jstor.org/stable/20140969 Kvindernesreligionshistorie.dk

Freja var en hore, Ishtar udnyttede sine elskere og Eva var syndig. Dette er blot få eksempler ud af mange. I religioner på tværs af tid og sted er kvinder og gudinder blevet anklaget for at være uanstændige, have for mange elskere, være skyldige i alverdens dårligdom. Samtidig foretager deres mandlige sidestykke præcis samme handlinger med stor ros. Denne forskelsbehandling kommer ofte til udtryk i vores skriftlige kilder og i den offentlige debat den dag i dag gentager billedet sig.   Maleri: "Venus fødsel" af Sandro Botticellis. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering @kvindernesreligionshistorie

Inanna blev en nat voldtaget, mens hun sov og hun helmede ikke før hun havde fået sin hævn. Inanna var gudinden for krig og kærlighed i Sumer. Sumer er et område i det nuværende Irak, og Inanna blev dyrket her allerede 4000 f.Kr. En nat hvilede Inanna sig i skyggen, men blev i søvne voldtaget af en gartner ved navn Cukaletuda. Da Inanna vågnede næste morgen inspicerede hun sine kønsdele og vidste besked, om hvad der var sket. Inanna var rasende og forlod sit tempel, og lavede kaos i landet. Hun lavede vandet i Sumer om til blod, og det regnfattige land, der var afhængig af deres vandingskanaler, fik kun blod i brønde og kanaler, og blod at drikke og at give deres dyr. Gerningsmanden Cukaletuda, gemte sig i byerne og Inanna kunne derfor ikke finde ham. Inanna satte sig derefter på en sky og sendte støvstorme over sumer. Stadig uden at finde Cukaletuda. Tredje gang tog Inanna noget, (der er ulæseligt i teksten,) som hun blokere vejene i Sumer med. Igen uden held. Til sidst tager Inanna ned i Apsu, det underjordiske hav og siger til Enki, visdommens Gud, at hun ikke vil indtage sin plads i sit tempel, før hun har fået gerningsmanden. Enki indvilliger og Inanna kan derfor finde Chukaletuda, som hun udspørger og slår ihjel. På den måde fik Inanna sin kompensation i følge denne sumeriske myte. @kvindernesreligionshistorie Yderligere litteratur: Gwendolyn Leick, Sex and Erotiscism in Ancient Mesopotamia Engelsk oversættelse: https://etcsl.orinst.ox.ac.uk/cgi-bin/etcsl.cgi?text=t.1.3.3&charenc=j# Foto: Israel Museum Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Man siger at det er vinderen, der skriver historien, men vidste du at det også primært er mænd? Langt største delen af de skrifter, som vi anser som hellige kanoniske skrifter den dag I dag, er skrevet af mænd. Koranen, Biblen, Toraen, er alle skrevet af mænd, til mænd og for mænd. Dette betyder at størstedelen af de religiøse beskrivelser og bestemmelser omkring kvinder, er defineret af mænd. Det er godt at have i tankerne, når man læser om blandt andet Eva, der spiste af æblet og Pandora, der åbnede æsken. Inde bag disse skrifter er der dog kvinder, der kan spores ved at analysere teksterne og se på arkæologiske fund. Lad os kende gudinderne og finde kvinderne Maleri: "Pandora åbner æsken", af John William Waterhouse Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Frugtbarhedsgudinden, der blev en skøge Freja, nordisk mytologis Frugtbarhedsgudinde, blev i middelalderens kristendom en skøge. Freja var en populær gudinde Norden i vikingetiden. Frejas udbredelse kan spores i arkæologiske fund og i stednavne. Frøslev, Frøbjerg, etc. er opkaldt efter hende og hendes bror Frej. Vi har også små figurer, der menes at forestille Freja. Hun var alsidig. Freja betyder frue og hun repræsenterede kvinderne, der styrede gården, men hun havde også mange andre virkeområder. Hun var gudinden for kærlighed og frugtbarhed, men også for død, krig og ikke mindst sejd, en form for magi. Hun var handlekraftig og eftertragtet, ikke mindst af jætterne. Af alle hendes mange virkeområder er det primært hendes seksualitet, der er fokuseret på frem til i dag. Frejas funktioner var lige modsat det kristne kvinde ideal, nemlig jomfru Maria. Jomfru Maria var dyrket som moderen, den rene, jomfruelige og sørgende kvinde. Frejas popularitet var svær at komme af med for de kristne missionærer. I de skriftlige kilder, der primært er skrevet af kristne mænd omkring 1200-tallet, er gudinderne generelt sparsomt omtalt. Freja nævnes derfor ikke meget, og selvom der stadig er en ærefrygt omkring hende, omtales hun både mandegal, en brunstig ged, og anklages for at have et incestuøst forhold til sin bror. De mandlige nordiske guder, heriblandt Thor og Odin, har adskillige elskere og børn, med forskellige kvinder, men får ikke lignende omdømme. Et eksempel er fra Den Ældre Edda, en samling skrifter fra 1000 e.Kr. på Island. Loke er uønsket til fest hos guderne og får derfor kastet nid over (ydmyget) samtlige gæster, ikke mindst Freja: 30. Loke: Ti dog — Freja! — tror du ikke jeg kender dine laster og lyder? De aser herinde — og alferne tilmed — du har horet med hele hoben. 32. Loke: Luk nu — Freja! — din lede heks! Du er fuld af falsk og bedrag. Guderne greb dig i gang med din bror — da slap du en fjært — Freja! Overs: Jesper Lauridsen 2013. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Johannes, Markus, Matthæus, Lukas, Paulus, osv. Det vrimler med mænd, men der var også kvinder, i det nye testamente. Det nye testamente omhandler Jesu liv og lære, og er 27 skrifter, der er udvalgt blandt mange andre I slutningen af 300-tallet. Kristendommen blev statsreligion i Romerriget og man samlede derfor biblen som vi kender den i dag, ud af de mange skrifter der florerede, og ofte blev kvinderne udeladt. I bogen ”De skjulte ledere”, af sognepræst og forfatter Marianne Aagaard Skovmand viser hun, at kvinderne havde en langt større rolle i den tidlige kristendom end hidtil antaget. Ifølge de bibelske skrifter, kan man læse at det var kvinder, der bevidnede både Jesu korsfæstelse og genopstandelse. Læser man nærmere kan man se, at der også blandt Jesus følgere var kvinder. Kristendommen var i begyndelsen blot en jødisk sekt og gudstjenesterne foregik i private hjem. Her var det typisk kvinderne, der stod for arrangementet og formentlig også anførte gudstjenesterne. Dette skal vi kigge meget mere på @kvindernesreligionshistorie kvindernesreligionshistorie.dk Maleri: Thorvaldsens Museum Yderligere litteratur: De skjulte ledere, Marianne Aagaard Skovmand, Gyldendal 2021 https://denstoredanske.lex.dk/Det_Nye_Testamente Jeanette Varberg og Poul Duedahl, Forskerzonen, Ideer der gik tabt. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Frigg, ikke kun mor, men dronning Et anderledes, nuanceret billede af gudinden og kvindesynet. Frigg var gudernes dronning i Vikingetidens religion, (750-1050 e.kr.), men efter kristendommens indtog i Norden, er hun ofte blot fremstillet som den sørgende moder, i stil med jomfru Maria. Hun var så meget mere end det.... Frigg mister i myten Balders død, sin søn Balder. Balder beskrives som lys, smuk og god, ligesom kristendommens Jesus Balder myten sammenstillede kristne missionærer med myten om Jesu død på korset og den sørgende Jomfru Maria. Ved nærmere læsning af de nordiske myter, ser vi dog ikke kun Frigg som den sørgende moder, men en gudinde, der er lige så vis som sin mand Odin og som handlede og talte i gudeforsamlingerne. Frigg, er ved Balders død, den der handler, den der tager ordet ved forsamlingerne, og hun vækker respekt hos alle guderne. Selvom de nordiske myter er nedskrevet i middelalderen efter kristendommens indtog, af kristne mænd, kan vi stadig finde et andet kvindebillede, end det der prægede middelalderens kristendommen, hvor kvinden er syndig og fratages funktioner i offentligheden. Lad os se på myten med nye briller! kvindernesreligionshistorie.dk Billede: ”Frigg und ihre Dienerinnen” Carl Emil Doepler 1882 Kilde: Gylfaggining, Snorres edda. Overs. Jesper Lauridsen 2020. https://heimskringla.no/wiki/Uddrag_af_Snorres_Edda#Balders_d.C3.B8d Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Det har arkæologer længe spurgt sig selv om, for kan en kvinde begraves med rigdomme og ofre? Ja! Shubad, bedre kendt som Puabi, er begravet i en rigt udstyret grav, med flere tjenere, der har fulgt hende i døden. Alle havde de smukke hovedbeklædninger af guld og ædelsten på og analyser af deres kranier, viser at de har fået dødbringende slag i hovedet. Kunne alt dette være til en kvinde? Puabis grav blev fundet i Ur, i nutidens Irak, og hun har levet her omkring 2450 fvt. Puabis grav blev fundet af den berømte arkæolog Leonard Wooley. Han fandt i 1920'erne mange grave i Ur, som var så rige, og med så mange døde tjenere, at han kaldte dem "kongegrave." Han fandt Puabis grav urørt, og han, og andre efter ham, har ledt efter den mand, som Puabi må have fulgt. Der måtte være en ægtemand, en konge eller lignende. Mange muligheder er blevet foreslået: er graven blevet røvet? Er han blevet taget op? Det er dog kun Puabis navn, der fremgår i graven på de nedlagte cylindersegl. Et cylindersegl er en lille ring, man kunne bære om halsen, til at rulle over vådt ler, og som virkede som en underskrift. På cylinderseglet er Puabi ikke angivet som hustru til en mand, eller lignende, hvilket ellers var procedure. Puabi kaldes derimod ”Eresh”, hvilket betyder Dronning eller præstinde, og hun har haft magten i sin egen ret, uden en mand. På et andet cylindersegl ser vi Puabi ved et flot middagsselskab, hvor hun serviceres af tjenere. De mange gæt på hvor hendes mand mon er, viser hvordan videnskaber som arkæologi og historie i mange år, har været præget af det kvindesyn, som herskede i vesten, særligt omkring 1800-1900-tallet, hvor videnskaberne udvikledes. Kvindernesreligionshistorie.dk Billeder: Penn Museum https://www.penn.museum/collections/highlights/neareast/puabi.php https://web.archive.org/web/20170331030643/https://www.penn.museum/sites/iraq/?page_id=233 Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Enheduanna (2285-2250 f.kr.) var prinsesse af Akkad, verdens første imperium, og blev indsat som ypperstepræstinde for måneguden Nanna i byen Ur. Hun var en dygtig politiker, der formåede at udvikle gudinden Inanna fra en bygudinde til en universel og endnu mere magtfuld gudinde end tidligere. På verdens første skriftsprog, kileskriften, skrev Enheduanna poesi og anførte sig selv som skribenten, for første gang i verdenshistorien. Endheduanna skrev hymner til Inanna, der viste Inannas diverse natur og Enheduannas egen gennemslagskraft, som præstinde, politiker, forfatter og kvinde. ”Du er en rasende ild, der regner over landet. Du er dronningen, der har fået magt fra himlen selv. Du rider på løver og giver ordrer med himlens velsignelse … Det er dig, der smadrer fjendelandet, dig, der giver stormen styrke” Enheduanna "Dronning over verdens magter" oversættelse Sophus Helle. (Foto: Disc of Enheduanna Penn Museum)

Maleri fra Manafi al-Hayawan (De nyttige dyr), der forestiller Adam og Eva. Fra Maragh i det mongolske Iran. New York Public Library. Public domain Når man taler om den første kvinde i verden, tænker de fleste nok på Eva. I Islam går hun under navnet Hawwa – selvom danske muslimer også ofte benytter navnet Eva. Ifølge islamisk religion var Adam og Hawwa de første mennesker i verden, hvilket bekræfter, at Islam, i forhold til skabelsesberetningen, er en videreførsel af kristne og jødiske fortællinger og overleveringer. I Koranen finder vi referencer til adskillige andre myter, som vi kender fra Bibelen. Når man læser i Koranen, er det tydeligt, at de tre monoteistiske religioner – jødedom, kristendom og islam – er tæt forbundne både historisk og i fortællingerne. Hawwa (Eva) er derfor også islams første kvinde, selvom hendes navn ikke bliver nævnt i koranen. I koranen kaldes hun Adams ’hustru’, men i den muslimske tradition fik hun hurtigt navnet Hawwa. Koranens fortælling om Paradisets Have minder meget om den, vi kender fra Det Gamle Testamente, hvor Adam og Eva, mod Guds vilje, spiser af det forbudte træ og bliver udvist. I modsætning til Det Gamle Testamente er det ikke Hawwa, der lokker Adam til at spise af træet. I Koranen er manden og kvinden lige gode om at forbryde sig mod Guds bud. Det bliver af og til fremhævet af muslimske kvinder i dag som et eksempel på ligeværdigheden mellem mand og kvinde i islam. I Koranens sura 7, vers 19-22 er fortællingen om, hvordan Adam og Eva lokkes af Satan til at spise af det forbudte træ i Paradisets Have: ”Adam! Du og din hustru skal leve i Haven. Spis af alt, hvad I vil, men kom ikke dette træ nær, for så bliver I blandt dem, der handler uret!” /Men Satan hviskede til dem og gjorde deres køn, som havde været skjult for dem, synligt for dem. Han sagde: ”Jeres Herre har kun forbudt jer dette træ, for at I ikke skal blive engle eller blandt dem, der lever evigt” / … / Han forlokkede dem gennem deres forblindelse’. Den samme fortælling går igen andre steder i Koranen . Ligesom vi kender det fra de kristne fortællinger, har den islamiske tradition ofte forstået bl.a. kvinders smertefulde fødsler som en straf for at forbryde sig mod Gud i Paradisets Have. I fortællingerne om Eva fylder børnefødsler meget. Hun føder efter sigende helt utroligt mange tvillingepar – i nogle fortællinger over 70 par, hvoraf de fleste dør. Adam og Eva med deres tretten tvillingebørn, miniature i osnmanisk manuskript af Zubdat al-Tawarikh 1583. Public domain Hawwas skabelse har været et stort tema i den islamiske fortolkningstradition, for Koranen beskriver ikke noget om, hvordan hun blev til. Ideen om, at Hawwa blev skabt af Adams ribben er herskende, og den er også i historiens løb blevet brugt til at argumentere for kvinders underlegenhed. Andre, både historiske og moderne tolkninger, lægger vægt på, at Gud i Koranen beskriver menneskeheden som skabt af én sjæl, og at mænd og kvinder har brug for hinanden. som eksempler kan nævnes koranens sura 4, vers 1. Her beskrives det, at Gud ’skabte [mennesker] af ét væsen, af dette skabte dets mage, og fra disse to lod mange mænd og kvinder udbrede sig!’ Sura 4 fortsætter med at fremhæve betydningen af pleje af slægtskabsbånd. Ordet, der benyttes er det samme ord, som betyder livmoder, og det er tæt forbundet med ordet for barmhjertighed. ’Den barmhjertige’ er et af de væsentligste navne for Gud, og det bliver gentaget gang på gang i Koranen. I dette vers skabes der således en sproglige forbindelse mellem den kvindelige, beskyttende livmoder og Guds beskyttelse og barmhjertighed. Det aspekt bliver i nogle fortolkninger fremhævet. Livmoderen i mere konkret forstand beskrives også andre steder i Koranen. I sura 39, vers 6, hører vi fx følgende: ’Han skabte jer i jeres moders liv den ene gang efter den anden, i tre slags mørke’. Hawwa er den første af 5 kvinder fra den muslimske mytologi og historie, som vil blive beskrevet i temaet 5 uger, 5 kvinder. Dette er et samarbejde mellem Sisse Marie Kromann og Maria Lindebæk Schmidt Lyngsøe. Fotos: Islamisk maleri, der forestiller ʾĀdam og Hawā i Garden Eden, omgivet af engle. 1580. Public domain.  Engle, der ærer Adam, persisk miniature, ca. 1560. Af ’Majalis al-’Ushshaq’, Iran (Shiraz). British library, Public Domain.  Adam og Eva med deres tretten tvillingebørn, miniature fra Zubdat al-Tawarikh. 1583, osmanisk manuskript af Zubdat al-Tawarikh. Public domain  Folio from a Falnama (bog om varsler); verso: Uddrivelse af Adam og Eva; Public domain Safavid-dynasti, 1500 – tallet. Public domain.  Islamisk repræsentation af Adam og Eva jager fra Jordens paradis af ærkeenglen Gabriel. Miniature fra manuskriptet ’Zubdat al Tawarikh’ (Creme of Stories) af historikeren Seyyyid Loqman Ashuri 1538. Tyrkisk og islamisk kunstmuseum Istanbul. Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering Kilder: Alle koran-citater er fra: Koranen, Ellen Wulffs oversættelse (2009), Forlaget Vandkunsten. Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning

Honningjæger Måske skulle et 8000 år gammelt hulemaleri beskytte honningfangerne? På et hulemaleri dybt inde i Cueva de la Araña, ”Edderkoppehulen," ses en kvinde uden beskyttelse, i færd med at indsamle honning i en trætop. Uden beskyttelse har det været farligt og ikke mindst særdeles smertefuldt, at udføre denne honningfangst. Metoden var ofte at pacificere de vilde bier ved hjælp af røg, og bagefter brække træet op, så man kunne komme frem til bikolonien. Det vil dog sjældent være alle bier der pacificeres og resten ville være rasende. Maleriet har formentlig skullet fungere som en form for beskyttelse for honningfangerne og som en måde at sikre en rig honningfangst. Ofte har religiøse tegn, billeder og genstande en forestillet virkning blot ved at være til. Dette kendes fra alle religioner på tværs af tid og sted. Honning var særdeles eftertragtet, da det var det eneste sødemiddel man havde. Man brugte honningen til at bage og fremstille mjød, men man mente også, at honningen havde flere helbredsmæssige egenskaber. Honning blev blandt andet benyttet til at rense sår. I mange religioner igennem tiderne har honning haft en stor betydning. Honning var forbundet med det guddommelige eller det var på anden vis helligt. Honning fremgår også i flere religioner den dag i dag, som noget helligt, eller ligefrem guddommeligt, der indgår i forskellige ritualer. Foto: Honningjæger afbildet i Cueva de la Araña, ”Edderkopphulen.” i Valencia. Ritzau Scanpix Kilder: Plantbee.org , Lex.dk Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.