Odin, gudernes konge, på sin trone, med sine ravne og med Kjole? Kan det nu være rigtigt?
Dette har været diskuteret i forskningen og museumsverdenen efter arkæologer fandt en enestående figur i resterne af en udgravning i Lejre.
Ved udgravningen i Lejre i september 2009, fandt man en lille sølvfigur af en person, der sidder på en trone.
Figuren er hul og kan have været en broche eller have siddet på en stav, muligvis en såkaldt vøkvestav.
Figuren kan dateres til omkring 950 e.Kr. og er altså fra vikingetiden, hvor de nordiske guder Thor, Odin, Freja, var de største.
Tronen som figuren sidder på er smukt udskåret og på siden sidder to fugle, hvilket alt sammen er symboler for gudernes konge hos vikingerne, nemlig Odin.
Odin havde sin trone Lidskjalv og han var ofte flankeret af sine to ravne, Hugin og Munin. Men…….. denne person er iført klassiske kvindelige kendetegn, halskæder, kjole. Kan det være Odin?
Debatten har floreret om hvorvidt dette var en mand, eller en kvinde.
Var det Odin, Frigg, en vølve, eller Freja?
Risikoen er at vi i vores tid sætter vores kønsopfattelse og kønsopdeling ned over vikingetidens kønsroller.
Denne debat er yderst interessant, da den viser flere aspekter af vores kønsforståelse i dag og i fortiden.
Genbesøger vi de skriftlige kilder kan vi finde en Odin, der ligesom "Odin fra Lejre", som figuren bliver kaldt, udfordrer vores syn på maskulinitet.
Vi ser typisk Odin som maskulin hærfører, men han var meget mere end det.
I Edda digtningen kan Odin sejde. Sejd er en form for magi, både ond og god magi, som primært var udøvet af kvinder i vikingetiden.
At udøve sejd som mand var ergi, hvilket betyder umandigt.
Odin omtales i flere tilfælde som både ergi, som iklædt i dametøj, og som udøvende sejd.
I digtet Lokesenna kritiserer Loke for eksempel Odin på følgende måde:
Det siges, du sysled’
med sejd imens —
på Samsø med virke som vølve.
Du traskede rundt
som tryllende kone —
det kalder jeg argt og ækelt.
Lokesenna Vers 24, overs. Jesper Lauridsen 2020
Dette er ganske vist i ordduel med Loke, den drilagtige jætte, men det henviser stadig til feminine træk hos Odin.
Odin kunne gennembryde tid, sted og endda køn, og det kan være dette karaktertræk som statuen forsøger at vise.
Det er ihvertfald interessant at inddrage i kønsdebatten i dag.
Kan det være en af gudinderne?
Ja det kan det.
Odin er gift med Frigg, der er lige så vis som mand og hun er også selv til tider siddende på lidskjalv. Hun er en mulighed.
Også Freja er en mulighed.
Odin lærer sejd, af gudinden Freja, da hun kommer til Asgård, som følge af en krig mellem de to gudeslægter Aserne og Vanerne. Freja bliver i teksterne blandt andet omtalt som vanedis, blotgydja og offerpræstinde, alle titler, der kan henvise til hendes forbindelse med sejd.
Njords datter hed Freya; hun var offerpræstinde.
Hun var den første, der lærte aserne den sejd, som blev brugt hos vanerne.
Yndlingasaga vers 4. overs. Jesper Lauridsen 2020.
Særligt forbundet med Freja, var de kvinder, der levede hos menneskene, men som igennem sejd, kunne kommunikere, med døde, med guderne og forudse fremtiden.
Disse kvinder blev kaldt vølver, og levede af at komme til gårde, hvor de spåede for en konge, en stormand, eller lignende, om et forestående slag, om en høst blev god eller skidt, eller andre vigtige ting.
Disse kvinder kendtes på at de havde en stav, en vølve stav, som var smukt dekoreret.
Vølvestave kunne have en figur på toppen og muligvis har denne lille figur fra Lejre siddet her og henvist til Odin eller Freja eller Vølven selv.
Hvis vi hæver os over vores klassiske kulturelle kønsdefinitioner og inddelinger og genbesøger arkæologiske fund og vores skriftlige kilder, kan helt nye muligheder komme frem.
Fakta om Odin fra Lejre: Figuren er støbt i sølv
Figuren er hul.
Den vejer ca. 9 gram og er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb.
Lejre Museum
Billeder:
Odin fra Lejre, Lejre Museum.
Vølvestave fra Nationalmuseet.
Kilder:
Lokesenna overs. Jesper Lauridsen. Lokes Mundhuggeri, Vers 24, Heimskringla.no
Yndlingasaga overs. Jesper Lauridsen 2020. vers 4. Heimskringla.no https://heimskringla.no/wiki/Ynglingesaga
Comments