Vidste du Adam først var sammen med Lillith? Her er myten om verdens første skilsmisse og om en kvinde, der ikke ville ligge under for sin mand og hvordan denne kvinde blev dæmoniseret. Biblen har to skabelsesberetninger, én hvor mand og kvinde skabes lige og én, hvor manden, Adam, skabes først og til sidst skabes Eva af Adam. De to skrifters modstridende udlægninger, som også findes i den jødiske bibel Tanakh, blev i jødisk middelaldertradition videreudviklet til myter om Lillith. Ifølge den middelalderlige ordsprogsbog Ben Siras Alfabeth (ca. 700-1000e.kr.) var det både Adam og Lillith, der blev skabt af det samme stykke ler, ligesom vi hører i første skabelsesberetning. De levede først i harmoni, men…..der opstod uenigheder, da Lillith ikke ville ligge under for Adam, hverken seksuelt eller i andre henseender. Lillith ville være ligestillet, men Adam mente at han som mand var over Lillith og de to blev uvenner. Ved at sige Guds hellige navn forlod Lillith Edens have og hun tog ud for at hore med dæmoner og fødte mange dæmonbørn. Adam beklagede sig til Gud, de forsøgte at få Lilith hentet tilbage. Lillith nægtede og Gud straffede hende ved at dræbe alle hendes dæmonbørn. På grund af dette fik Lilith ret til at slå drengebørn ihjel i de første 8 dage af deres liv og pigebørn i de første 20 dage af deres liv. Herefter skabte Gud Eva til Adam, hvilket vi kender fra den anden skabelsesberetning. Eva blev menneskets stammoder og hun erkendte sin underdanighed overfor manden. Eva blev siden skyld i menneskenes syndefald ved at spise af æblet og derfor er kvinden altid under manden. Denne myte er ejendommelig og tolket på mange forskellige måder. Hvordan man end læser den er det tydeligt, at der har været en diskussion om kvindens rolle, om kvinder, der bryder med deres mænd og om kvinder der kræver ligestilling. Lillith var en frygtet dæmon og amuletter, samt besværgelser viser, at man forsøgte at beskytte børnene imod hende. Ved at gøre Lillith til et skræmmebillede, blev den rebelske kvinde dæmoniseret. Lillith kan spores som dæmon i Mesopotamien, området i nutiden Irak og Syrien, allerede i 2400 f.Kr. Hun nævnes også i biblen, dog blot i en opremsning af ”urene dyr” i Esajas bog kap. 34 vers 14. Ved at benytte dæmonen Lillith som et billede på en kvinde, der ikke ville underlægge sig manden, fik man passiviseret de rebelske kvinder. Den dag i dag benytter jødiske, feministiske teologer Lillith som et eksempel, der skal fremme en ligestillet jødedom, frem for den mere patriarkalske. Vi er nød til at genlæse vores religiøse kilder videnskabeligt og analysere dem ud fra vores nutidige kvindesyn. Litteratur : Biblen: første Mosebog kap et og to. Esajas kap. 34 vers 14 Guds bibelleksikon, Gad 2006 Lillith dæmon eller gudinde, Tidskrift.dk Maleri: Lillith, af Dante Gabriel Rosetti, 1867. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering #skilsmisse #kvinder #findkvinderne #kendgudinderne #kvindernesreligionshistorie #lillith #jødedom #ligestilling #tanakh

Kender du Medusa? Hun var en skræmmende kvinde med slanger som hår og et blik, der forvandlede mennesker til sten. Ifølge den romerske forfatter Ovid (43 f.kr - 17 e.kr.), var grunden til at Medusa var endt som hun var, at hun var blevet voldtaget af havets gud Neptun. Hun blev straffet for at være blevet voldtaget! Medusa var en smuk kvinde, der passede Minervas tempel. Minerva var krigsgud og jomfruelig. Havguden Neptun ville have Medusa, og derfor voldtog han hende i Minervas tempel. Minerva blev rasende over krænkelsen af hendes tempel….ikke på Neptun, men på Medusa! Derfor forvandlede Minerva Medusa til det monster vi kender fra myten. Perseus var gudinden Minervas yndling, og han skulle halshugge Medusa for Minerva. Perseus dræbte Medusa ved at narre hende til at kigge i et spejl og derfor blev hun til sten ved synet af sit eget spejlbillede. Ud af Medusas blod kom Pegasus, den bevingede hest. Minerva fik Medusas afhuggede hoved, og hun satte det på sit skjold. Dermed var Minerva uovervindelig. Medusas hoved blev et symbol som folk i Rom satte på deres huse, for at skærme sig mod onde kræfter. Myten har flere lag og mange forskellige tolkninger er budt. Der er dog et tydeligt billede af den romerske patriarkalisme. Manden var i centrum og bestemte over kvinden, som var hans ejendom. Synet på kvinden som mandens ejendom og som skyldig i egen voldtægt, kan desværre stadig ses i vores samfund i dag. Billeder: Medusa, ca. 440-430 f.kr., British Museum, London Medusa. Det arkæologiske museum i Sousse i Tunesien  Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering Yderligere litteratur: Oversættelse: Otto Steen Due, Ovids Metamorfoser, Gyldendal 2020 Christian Gorm Tortzen, Antik Mytologi, Hans Reitzels Forlag, 2009

Vidste du at Biblen har to forskellige skabelsesberetninger? I første Mosebog kap. et og to er der to skabelsesberetninger. De er skrevet af forskellige forfattere og samlet I det Gamle Testamente. I den første skaber Gud verden på seks dage og hviler sig på den syvende. Her er mennesket det sidste han skaber og her er det både mand og kvinde, samtidig og ligeværdigt. Ser vi på første Mosebog kap to, ser vi derimod, hvordan Gud skaber manden Adam først, dernæst dyrene og til sidst skaber Gud kvinden Eva. Kvinden er her skabt til manden, for manden og af manden og hun er til sidst i hierarkiet. Forsat i kapitel to er det Eva, der lader sig lokke til at spise de forbudte æbler og lokker Adam til også at gøre det. Dette er den menneskelige arvesynd og det er kvinden, der er skyldig i den. Igennem historien har denne skyld og skam fulgt kvinder. Det skal vi gøre op med! Lad os genlæse teksterne videnskabeligt med et nyt kvindesyn Maleri: Hendrik Goltzius' "Syndefaldet" fra 1616  Yderligere litteratur: Religion og teologi i det gamle testamente, Hans Jørgen Lundager Jensen, Eksistensen 2021 Biblen første Mosebog kap 1 og 2 https://www.bibelselskabet.dk/skabelsesberetninger Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Vidste du at Maria Magdalene havde sit eget Testamente? I tilblivelsen af den kristne Bibel blev mange skrifter fravalgt, også Maria Magdalenes. Ifølge biblen er det påskedag kvinder der går ud til Jesus grav, kvinder der møder englen og kvinder, de r møder den genopstandne Jesus først. Hvem kvinderne er ifølge evangelierne skifter, men altid er Maria Magdalene med. Maria Magdalene er sparsomt beskrevet i biblen, men hun har en helt afgørende rolle ved genopstandelse af Jesus. I kirkehistorien er hendes rolle blevet omdiskuteret og hun er blandt andet blevet kendt som en prostitueret, hvilket ikke fremgår af skrifterne. I hendes eget Testamente er hun meget mere end det biblen beskriver. Hun er Jesus nærmeste og en konkurrent til apostlen Peter. I Marias Testamente er det Maria Magdalene, der ved Jesus død, trøster disciplene og sender dem ud at forkynde. Marias Testamente er et af de såkaldt apokryfe skrifter. Apokryfe betyder ”hemmelig” eller ”skjult” og henviser til, at det ikke kom med i den kristne bibel. Biblen som vi kender den i dag er sammensat under den romerske kejser Konstantin i  335 e.Kr. Adskillige Testamenter blev frasorteret, heriblandt Maria evangeliet. I Ægypten i Nag Hammadi fandt man i 1945, hele 45 af disse apokryfe skrifter, mest berømte er Maria evangeliet og Thomas evangeliet. Skrifterne var blevet skjult i lerkrukker i 300-tallet, pga. religiøse stridigheder efter at kristendommen blev Romerrigets religion. De er skrevet på ægyptisk med græske bogstaver, kaldet koptisk. Vi skal skære traditionen væk, læse teksterne igen og være kildekritiske, for her er kvinderne og dem skal vi finde. Billede: Fresco af Fra Angelico side fra Thomas evangeliet. Det koptiske Museum Kairo. Yderligere litteratur: Marianne Aagaard Skovmand, Maria evangeliet, Gyldendal 2017 Gyldendals Religionshistorie https://denstoredanske.lex.dk/Nag_Hammadi Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Én tekst, tre forskellige dage. Ifølge første skabelsesberetning i 1. Mosebog skabte Gud verden på seks dage, og den syvende dag hvilede han. Derfor har de tre bogreligioner jødedom, kristendom og Islam en helligdag den sidste dag på ugen, men det er forskelligt hvornår denne dag er. ” Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.   På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.  Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det var himlens og jordens skabelseshistorie.” 1.      Mosebog kap 2 Ugens hellige dag er i jødedommen om lørdagen, kristendommen som oprindelig var en jødisk afløber, ændrede dagen til søndag, og muslimer ændrede dagen til fredag. De 3 religioner har derfor hver deres dag, der er særligt hellig. De tidligste kristne var jøder og holdt sabbat, men med kristendommens udvikling, og et større ønske om, at adskille sig fra jødedommen, blev søndag til sidst den hellige dag. Det blev endeligt indstiftet i 321 e.kr af den romerske kejser Konstantin. I Islam er hviledagen ikke som sådan en hviledag, men fredag skal muslimer deltage i fredagsbøn og her skal arbejde stoppes, men man kan dog arbejde før og efter.  »O, I som tror, når der kaldes til bøn på forsamlingsdagen (fredagen), så il til Allahs ihukommelse og lad alle forretninger ligge.« Sura 62. vers 10 Billede ”Den femte skabelsesdag” af Julius Schnorr von Carolsfeld (1794-1872) Foto: Ritzau Scanpix.   Yderligere litteratur: https://www.kristendom.dk/synspunkt/s%C3%B8ndag-blev-den-kristne-helligdag Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Lang fredag er ifølge biblen dagen, hvor Jesus pines af Pontius Pilatus og bliver korsfæstet, og der er kvinderne pludselig. - Men de har været der hele tiden! Kvinderne er i Jesus følge fra begyndelsen og de har stor vægt i den tidlige kristendom. Desværre er kvinderne ofte skrevet ud, undervurderet eller glemt. Dem skal vi huske og dem skal vi finde igen. Ifølge evangelierne er der ved måltidet skærtorsdag kun Jesus og de 12 disciple, 12 mænd. Ved Jesus korsfæstelse langfredag, står kvinderne der pludselig og nærlæser man skrifterne kan man se, at kvinderne har fulgt Jesus helt fra start. Der findes 4 evangelier I det ny Testamente. Markus, Matthæus, Lukas og Johannes. I det ældste af evangelierne, Markus evangeliet, nævnes kvinderne, der er i Jesus følge, først ved Jesus korsfæstelse. Kvinderne står lidt derfra, men de har fulgt Jesus helt fra Galilæa og til Jerusalem. Ved Jesus tilfangetagelse skærtorsdag og den efterfølgende nat, er de mandlige disciple forsvundet, men kvinderne står der stadig. ” Der var også nogle kvinder, der så til på afstand, blandt dem Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, samt Salome; de havde fulgt ham og sørget for ham, da han var i Galilæa. Og der stod mange andre kvinder, som var draget op til Jerusalem sammen med ham. ” Markus kap 15 Vers 40 Matthæus evangeliet er det næstyngste og her møder vi næsten samme fortælling. ”Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.” Matthæus kap 27 vers 55 I Lukas evangeliet nævnes kvinderne dog langt tidligere på Jesus vandring. ” I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler.” Lukas evangeliet kap 8 vers 1 Lukas nævner igen kvinderne ved korsfæstelsen: ”Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand.” Lukas evangeliet kap 23 Vers 49 Johannes evangeliet er det yngste af evangelierne og dette sætter igen kvinderne i følget til at være til stede ved korsfæstelsen. Her beder Jesus disciplen Johannes, som tilsyneladende også er ved korset, tage vare på hans moder Maria. ”Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.” Johannes evangeliet kap. 19 Vers 25 Ifølge Markus, Matthæus og Lukas er kvinderne til stede ved gravlæggelsen og ser hvor han bliver lagt. ”Men Maria Magdalene og Maria, Joses' mor, så, hvor han blev lagt.” Markus kap 15 vers 47 ”Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus. Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle udleveres. Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik. Men Maria Magdalene og den anden Maria var der og sad over for graven.” Matthæus kap 27 Vers 57 Lukas beskriver det mere uddybende ”Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud.” Lukasevangeliet kapitel 23 vers 55 Kvinderne vil salve Jesus, som det var skik med afdøde. De er dog fromme jødiske kvinder og holder sabbatten i hævd. I Johannes evangeliet nævnes kvinderne ikke ved gravlæggelsen, men igen Påskedag. De vil dog vende tilbage efter sabbatten, påskedag. Yderligere litteratur: Marianne Aagaard Skovmand, De skjulte ledere, Gyldendal 2021 https://www.kristendom.dk/p%C3%A5skens-personer/kvinderne-var-p%C3%A5-rette-tid-og-sted-ved-jesu-opstandelse https://www.religion.dk/undervisning/kvinder-i-kristendommen Tidligere opslag på Kvindernes Religionshistorie om påskelam, palmesøndag og skærtorsdag. Biblen kan tilgås online på: Bibelselskabet.dk Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

I det Ny Testamentes 4 evangelier, samt Paulus breve, er der intet om kvinder Skærtorsdag, men de er meget fremtrædende Langfredag og Påskedag. Hvor er de? De forskellige beskrivelser i evangelierne og Paulus breve har forskelle, men i alle eksemplerne er kvinderne mystisk fraværende i beskrivelsen af skærtorsdag. Ifølge evangelierne og Paulus er Skærtorsdag dagen, hvor Jesus spiser med sine disciple, 12 mænd. Disse 12 mænd er særligt udvalgte og tæt på Jesus. Måltidet er det rituelle jødiske måltid, hvor man ofrer et lam og mindes Befrielsen fra Ægypten. Ved dette måltid indstifter Jesus nadveren, hvor vinen er hans blod og brødet er hans kød. Ifølge Johannes evangeliet vasker Jesus også sine disciples fødder rene. Skær betyder ren, deraf navnet Skærtorsdag. Til sidst går Jesus ud I Getsamne haven og tilfangetages.    Yderligere litteratur: De skjulte ledere. Marianne Aagaard Skovmand. Gyldendal. https://www.kristendom.dk/p%C3%A5skens-personer/kvinderne-var-p%C3%A5-rette-tid-og-sted-ved-jesu-opstandelse https://www.religion.dk/undervisning/kvinder-i-kristendommen Tidligere opslag på kvindernesreligionshistorie om påskelam   Billede: Maleri af Giovanni Baronzio 1300-tallet. Freske fra Kappadokien i 1100-tallet. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Vidste du at påskeliljen hedder Narcissus? Og at Ekkoet er en ulykkelig nymfe? Årsagen til påskeliljens navn og ekkoets sørgmodige gentagelse er en tragisk kærlighedshistorie, hvor kvinden straffes for at følge ordrer og sygner ind af sorg over ulykkelig kærlighed. I hvert fald er dette forklaringen ifølge den romerske Ovid (43 f.Kr. - 18 e.Kr.) Myten Ecko var en veltalende nymfe, der efter ordre fra Jupiter, gudernes konge, skulle distraherende Juno, gudernes dronning, imens Jupiter havde affærer med andre nymfer. Da Juno opdager dette straffer hun Ecko, sådan at hun kun kan sige de sidste ord andre siger. Ecko forelsker sig efterfølgende i den unge smukke unge mand Narcissus og en dag opfatter hun hans kald på sine venner, som et kald på hende selv. Narcissus afviser hende blankt og i skam gemmer Ecko sig og i sin sorg sygner hun indtil blot at have sin stemme tilbage. Det er derfor vi stadig kan høre ekkoet. Narcissus ville ikke have nogen kvinde, men forelskede sig i sit eget spejlbillede. Da han i døden skulle passere floden til dødsriget ser han igen sit spejlbillede og forvandles til en påskelilje, der bukker sig ind over vandet. Derfor hedder påskeliljen Narcissus. Yderligere hedder en sygelig besættelse af sig selv i dag narcissisme. Manden bag Myten kendes i flere forskellige udgaver, men er mest berømt i Ovids udgave i værket Metamorphorse. Ovid står bag flere berømte værker om den romerske mytologi og hans forfatterskab er særligt optaget af mytologi og kærlighed. Hans myter har haft stor indflydelse på kulturen sidenhen og på kvindesynet.   Maleri: John William Waterhouse Yderligere litteratur: Ovids Metamorfoser, oversat af Otto Steen Due. Gyldendal. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

I disse dage fejrer muslimer ramadan. Ramadan er en måned, hvor muslimer verden over faster fra solopgang til solnedgang. Ud over faste må muslimer ikke ryge, drikke eller have sex. De skal handle godt og give almisse, zakat. Undtaget for fasten er børn, syge, gravide, ammende og ældre. Ramadan er den niende måned i den muslimske kalender hidjra. Man fejrer ramadanen, da det skulle være denne måned Muhammed fik sin første åbenbaring i. Natten han fik sin åbenbaring kaldes skæbnenatten, lailat al-qadr. "Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene, som klare beviser på retledningen og Sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste.”  (overs. Koranen, E. Wulff, 2006, 2:185) Ved solnedgang mødes familier ofte til et festmåltid kaldet iftar. Når fastemåneden slutter samles muslimer til en stor fest kaldt eid al-fitr. Her gives der gaver til børnene og spises stor middag. Faste er også en del af kristendommen, hvor man fastede fyrre dage frem til påske og jødedommen, der har flere forskellige fastedage, samt hinduismen, hvor man faster på Shivas store nat. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Vi kender alle sammen Jesus som Jesus Kristus, men vidste du, at det betyder ”den salvede” og at Jesus ifølge skrifterne, blev salvet Palmesøndag af en kvinde? De 4 evangelier i den kristne bibel, har forskellige udgaver af hændelsen, men i alle er det en kvinde, der salver Jesus. I Markus evangeliet, det ældste af evangelierne er kvinden helt anonym, men står rank og salver Jesus hoved. I Lukas evangeliet er hun syndig og salver og kysser Jesus fødder, i Johannes er hun blevet til Maria i farisæernes hus, der salver hans fødder. Kvindens betydning og identitet er et omdiskuteret emne i både teologi og religionsvidenskab, men i et fokus på kvinder i religioner, er det uhyre interessant at en kvinde, er den person, der udnævner Jesus til Jesus Kristus, Messias, den salvede. At blive salvet var at blive guds udvalgte konge i gammel israelitisk religion. David, Saul og andre af de store Gammel Testamentlige konger blev salvet, og blev hermed Messias, et ord, der ligeledes betyder den salvede på hebraisk, hvor Kristus er det på latin. Kristendommen var en jødisk sekt, og Jesus kom ifølge biblen palmesøndag til Jerusalem, den jødiske hellige by, for at fejre den jødiske Pesach . Inden Jesus red ind i Jerusalem blev han salvet. Ved denne salving af Jesus menes der, at Jesus indsættes i denne kæde af konger og derfor indfrier de Messiasforventninger, der er i det Gamle Testamente. Ved at indsætte Jesus i denne kæde, blev kristendommen indfrielsen af de jødiske skrifters håb, og Jesus blev den ventede Messias. Religionshistorisk, ved vi at man ved samlingen af den kristne Bibel, indsatte de jødiske skrifter i det Gamle Testamente, i en sådan rækkefølge, at skrifterne pegede hen mod Jesus komme som Messias. Jesus passer ikke særlig godt ind i den jødiske forståelse af Messias, da den kommende Messias omtales som en kriger, der vil generobre Jerusalem og genopbygge jødernes tempel. I kristendommen ses Jesus som et udtryk for, at den jødiske, krigeriske Messias, blev omdannet til Jesus, den Messias, der ofrede sig selv for menneskenes frelse og dette er den kristne frelseshistorie . Alt dette skete ved kvindens salving af Jesus. Henvisninger: Markus Evangeliet kap. 12. vers 3 til 9 Johannes evangeliet kap 11. Yderligere litteratur: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/palmes%C3%B8ndag-tr%C3%A5dte-jesus-i-karakter-som-messias Billeder: Religion.dk Peter Paul Rubens (1577–1640): Kristus hos Simon Farisæeren / den Spedalske Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Påsken er over os, men vidste du at påske har udgangspunkt i en frugtbarhedsfejring og at lammet er et offer? Kristendommens påske fejrer at Jesus ofrede sig på korset og genopstod. Jesus er her set som lammet, offerlammet der gives til Gud. Jesus red til Jerusalem, blev pint og korsfæstet og døde for menneskeheden. Dette markerer kristne ved at mindes Jesus Kristus og hans offer. (Markus evangeliet kap. 14-16) Påsken som tradition, er samtidig med den jødiske fejring af pesach , hvilket betyder at ”forbigå.”. Det var denne højtid Jesus rejste til Jerusalem for at fejre. Ved pesach fejrer jøder, at de ved hjælp fra Gud, kunne undslippe deres fangenskab i Ægypten. Med Moses som leder søgte jøderne hjælp hos Gud, der påførte Ægypterne 10 plager. De ti plager var at vandet forvandledes til blod, at der kom frøer, utøj, vilde dyr, pest, bylder, hagl, græshopper og mørke over hele Egypten. Den tiende og sidste pinsel var at Gud sendte dødens engel rundt om natten for at tage alle de førstefødte. Israelitterne undveg dødens engel ved at slagte et lam og smøre lammeblod på dørstolperne, sådan at englen gik forbi, deraf navnet ”forbigå”, pesach. (2. Mos. Kap. 12-13) Herefter undslap jøderne Ægypten, og de drog ud I ørkenen og fik de 10 bud på Sinajbjerget. Det blev fundamentet for jødedommen. I dag fejres pesach i en uge og indledes med fest måltid seder, hvor fortællingen om pesach (haggada shel pesach) læses højt. I jødedommen er lammet et symbol på Befrielsen og toraen. Oprindelsen til pesach er en fugtbarhedsfest som israelitterne, i sin tid, fejrede for at markere at foråret nu kom tilbage. Israelitternes nomade stammer ofrede lam til Gud, som en del af en frugtbarhedsfest. Alle disse fester er forbundet med lammet. Det samme udspring, forskellige symboler Kilder: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_mos/12 https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Mark/14 Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering

Odin, gudernes konge, på sin trone, med sine ravne og med Kjole? Kan det nu være rigtigt? Dette har været diskuteret i forskningen og museumsverdenen efter arkæologer fandt en enestående figur i resterne af en udgravning i Lejre. Ved udgravningen i Lejre i september 2009, fandt man en lille sølvfigur af en person, der sidder på en trone. Figuren er hul og kan have været en broche eller have siddet på en stav, muligvis en såkaldt vøkvestav. Figuren kan dateres til omkring 950 e.Kr. og er altså fra vikingetiden, hvor de nordiske guder Thor, Odin, Freja, var de største. Tronen som figuren sidder på er smukt udskåret og på siden sidder to fugle, hvilket alt sammen er symboler for gudernes konge hos vikingerne, nemlig Odin. Odin havde sin trone Lidskjalv og han var ofte flankeret af sine to ravne, Hugin og Munin. Men…….. denne person er iført klassiske kvindelige kendetegn, halskæder, kjole. Kan det være Odin? Debatten har floreret om hvorvidt dette var en mand, eller en kvinde. Var det Odin, Frigg, en vølve, eller Freja? Risikoen er at vi i vores tid sætter vores kønsopfattelse og kønsopdeling ned over vikingetidens kønsroller. Denne debat er yderst interessant, da den viser flere aspekter af vores kønsforståelse i dag og i fortiden. Genbesøger vi de skriftlige kilder kan vi finde en Odin, der ligesom "Odin fra Lejre", som figuren bliver kaldt, udfordrer vores syn på maskulinitet. Vi ser typisk Odin som maskulin hærfører, men han var meget mere end det. I Edda digtningen kan Odin sejde. Sejd er en form for magi, både ond og god magi, som primært var udøvet af kvinder i vikingetiden. At udøve sejd som mand var e rgi , hvilket betyder umandigt. Odin omtales i flere tilfælde som både e rgi , som iklædt i dametøj, og som udøvende sejd. I digtet Lokesenna kritiserer Loke for eksempel Odin på følgende måde: Det siges, du sysled’ med sejd imens — på Samsø med virke som vølve. Du traskede rundt som tryllende kone — det kalder jeg argt og ækelt. Lokesenna Vers 24, overs. Jesper Lauridsen 2020 Dette er ganske vist i ordduel med Loke, den drilagtige jætte, men det henviser stadig til feminine træk hos Odin. Odin kunne gennembryde tid, sted og endda køn, og det kan være dette karaktertræk som statuen forsøger at vise. Det er ihvertfald interessant at inddrage i kønsdebatten i dag. Kan det være en af gudinderne? Ja det kan det. Odin er gift med Frigg, der er lige så vis som mand og hun er også selv til tider siddende på lidskjalv. Hun er en mulighed. Også Freja er en mulighed. Odin lærer sejd, af gudinden Freja, da hun kommer til Asgård, som følge af en krig mellem de to gudeslægter Aserne og Vanerne. Freja bliver i teksterne blandt andet omtalt som vanedis, blotgydja og offerpræstinde , alle titler, der kan henvise til hendes forbindelse med sejd. Njords datter hed Freya; hun var offerpræstinde. Hun var den første, der lærte aserne den sejd, som blev brugt hos vanerne. Yndlingasaga vers 4. overs. Jesper Lauridsen 2020. Særligt forbundet med Freja, var de kvinder, der levede hos menneskene, men som igennem sejd, kunne kommunikere, med døde, med guderne og forudse fremtiden. Disse kvinder blev kaldt vølver, og levede af at komme til gårde, hvor de spåede for en konge, en stormand, eller lignende, om et forestående slag, om en høst blev god eller skidt, eller andre vigtige ting. Disse kvinder kendtes på at de havde en stav, en vølve stav, som var smukt dekoreret. Vølvestave kunne have en figur på toppen og muligvis har denne lille figur fra Lejre siddet her og henvist til Odin eller Freja eller Vølven selv. Hvis vi hæver os over vores klassiske kulturelle kønsdefinitioner og inddelinger og genbesøger arkæologiske fund og vores skriftlige kilder, kan helt nye muligheder komme frem. Fakta om Odin fra Lejre: Figuren er støbt i sølv Figuren er hul. Den vejer ca. 9 gram og er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb. Lejre Museum Billeder: Odin fra Lejre, Lejre Museum. Vølvestave fra Nationalmuseet. Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering Kilder: Lokesenna overs. Jesper Lauridsen. Lokes Mundhuggeri, Vers 24, Heimskringla.no https://heimskringla.no/wiki/Lokes_mundhuggeri Yndlingasaga overs. Jesper Lauridsen 2020. vers 4. Heimskringla.no https://heimskringla.no/wiki/Ynglingesaga https://lejremuseum.dk/derfor-er-odinfiguren-lejre-museums-kronjuvel/ https://lejremuseum.dk/wp-content/uploads/sites/13/2020/08/odin-fra-lejre-tom-christensen.pdf https://www.information.dk/moti/2020/09/arkaeolog-maaske-vikinger-kun-maend-kvinder-maaske-ogsaa-queer https://videnskab.dk/kultur-samfund/var-odin-en-kvinde