Liv og Livtraser, Lorentz Frölich, Wikimedia Commons Efter Ragnarok kommer Liv Liv er den eneste menneskekvinde der overlever verdens undergang, Ragnarok, i den nordiske mytologi. Liv gemmer sig med sin mand Livtraser under den lange fimbulvinter og ragnarok. Ved Ragnarok dør de store guder og verden går under. En ny verden stiger dog op, hvor de unge guder finder hen, og hvor Liv og Livtraser kan grundlægge de nye menneskeslægter. Liv eller Lif, betyder simpelthen "liv” og Livtraser eller Liftraser, betyder ”den livskraftige.” Ragnarok,public domain ”Liv og Livtraser ligger i skjul i Hodmimers holt; morgenduggen er maden de får, de avler verdens ætter.” (VafÞrúðnismál Overs. Jesper Lauridsen. Heimskringla.no ) Sådan beskrives det i den nordiske mytologi i det islandske eddadigtet VafÞrúðnismál, fra ca. 1000 og Snorre Sturlussons Edda fra ca. 1200. Deres gemmested ”Hodmimers holt,” er et omdiskuteret sted. Det kan være et træ, en skov eller selve livstræet Yggdrasil. De er ligesom den nordiske mytologis første menneskepar, Ask og Embla, forbundet med de livgivende træer. Liv og Livtraser lever i deres skjul af morgendug, indtil de på ny kan komme frem og skabe en ny menneskeslægt i den nye verden, Gimle. Gimle betyder formentlig ”ildlæ” og stedet beskyttet imod ildjætten Surts verdensbrand. Gimle beskrives som et sted hvor gode mennesker kan bo og leve lykkeligt efter verdens undergang. Hvor meget af fortællingerne om Liv og Livtraser, om ragnarok og om Gimle, der har kristne påvirkninger er vidt debatteret i religionsforskningen. Liv er denne uges fredagsgudinde #fredagsgudinder Foto: Lorentz Frölich, Liv og Livtraser Ask og Embla, Christian Højgaard. Ragnarok, Christian Højgaard Ragnarok. Litografi av Louis Moe, 1898 Kilder: Wikimedia Commons, Public Domain Litteratur: Nordisk mytologi, Finn Stefansson, 2009 Den Store Danske, Lex.dk Nordiske guder og helte. Politikens håndbøger.

En gammel sumerisk skildring af ægteskabet mellem Inanna og Dumuzid. Public domain Brylluppet et kendt i forskellige udgaver, her kan du få kendskab til det hellige bryllup, på græsk "hieros gamos." Hieros gamos var et rituelt bryllup, der gennemspillede en forening, ofte et samleje, mellem en mandlig og kvindelig aktør. De to aktører skulle repræsentere guder eller sagnhelte, der forenedes for at sikre frugtbarhed i landet. Foreningen i form af samlejet kunne blot være symbolsk eller rent faktisk udført. Brylluppet forenede det himmelske og det jordiske, det mandlige og kvindelige, og det guddommelige og det menneskelige. Ritualet kendes fra store dele af verden på tværs af tid og sted. Helleristning, Sverige. Public domain Det har ofte været en del af et nytårsritual, der skulle starte forårets frugtbarhed. I Sumer, i nutidens Irak ca. 3000 fvt., var det gudinden Inanna, der blev viet til sagnkongen og hyrdeguden Dumuzi. Disse to blev i ritualet spillet af ypperstepræstinden som Inanna, og kongen som Dumuzi. Ritualet illustrere den seksuelle akt, her med Inannas ord: "Han formede mine lænder med sine smukke hænder, hyrden Dumuzi fyldte mit skød med fløde og Guldgubbe af par fra Hagebyhöga mælk, han strøg mine skamhår, han vandede min livmoder. Han lagde sine hænder på min hellige vulva, han jævnede min sorte båd med fløde, han satte liv i min smalle båd med mælk, han kærtegnede mig på min seng." (Gads Religionshistoriske tekster, Bendt Alster, 2006) Den seksuelle akt underspilles ikke i teksterne, men kan være symbolsk. Der er dog fundet adskillige erotiske lertavler fra oldtidens sumer og Mesopotamien. Juno og Jupiter. Public domain. I Rom kendtes hieros gamos ritualet med Juno og Jupiter og i Grækenland med Hera og Zeus. I den nordiske religion er der teorier om et sådan ægteskab imellem frugtbarhedsguden Frej og jættekvinden Gerd, eller Frej og hans søster gudinden Freja. Den kristne tanke om Marias befrugtning har en lignende logik, da den forener det guddommelige og menneskelige, den mandlige Gud, med den menneskelige kvinde Maria. Dette er dog i en yderst, jomfruelig udgave og med et andet syn på både seksualitet og kvindelig frugtbarhed. På tværs af tid, sted og religion kan vi se dette hieros gamos og hvert ritual viser en kønsforståelse og et kvindesyn. Litteratur: Gads Religionshistoriske tekster, Bendt Alster, Gads Forlag, 2006 Gyldendals Den Store Danske, lex.dk   Foto: En gammel sumerisk skildring af ægteskabet mellem Inanna og Dumuzid. Public domain Juno og Jupiter. Public domain. Guldgubbe af par fra Hagebyhöga. Public domain Helleristning, Sverige. Public domain. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Gudinden i Mosen, Udinaturen.dk Hun er en 2,74 meter høj menneskelignende figur, med to ben og et fremhævet køn. Gudinden var lavet af et ungt egetræ, der var afhugget med økse i begge ender og vendt på hovedet, så de opadpegende grene i stedet fremstod som ben. Imellem de to ben var skåret et lille snit, der skulle markere det kvindelige køn. Træet var tilhugget, så det fik rundere hofter og man mener, at hun har været en form for frugtbarhedsgudinde. Omkring år 150-200 fvt. blev denne gudinde tilbedt i en sø, der nu er kendt som Forlev mose, nær Skanderborg. Søen, hvor hun befandt sig, blev udgravet i 1960-1966, og man fandt flere genstande, der viser en kult omkring gudinden. Rundt om i søen var der forskellige dynger af offergaver. Lerkar var nedsænket med blandt andet knogler og træ, som var blevet ofret. Knoglerne var blevet sorteret, i henholdsvis kranier, tænder, og andre knogleformer. Desuden fandt arkæologerne også nogle træstykker, der formentlig har haft en religiøs betydning. De var placeret to og to og var helt op til to meter lange. Alt dette blev nedsænket i søen til gudinden. Rekonstruktion, skanderborgleksikon.dk Ofringerne var ledsaget af ritualer, og vi kan se, at der blandt andet er kastet mange hvide sten ud til hende, som må have lyst klart i det mørke vand. Stenene er muligvis blevet kastet som en rituel stening af gudinden, men det er uvist. Man kan i dag se Gudinden fra Forlev Nymølle på Moesgaard Museum. Den hellige dal Arkæologer har udpeget Illerup Ådal, som er nabodalen til Forlev Mose, til en hellig dal. Denne dal har haft religiøs betydning i lange perioder og på forskellige tider. Det stillestående vand, den rindende å og de dybe dale, kan have virket særlig guddommelig. Skellet fra Alken Enge. Skanderborgleksikon.dk Blandt andet er der udgravet store mængder af krigsudstyr, som blev ofret i en sø over fire omgange fra 200 til 500 evt. I alt er 15.000 genstande fundet, hvilket er det største samlede fund af ofrede våben i Danmark. I området er også Alken Enge, hvor skeletter fra en hær af afdøde krigere, er blevet ofret omkring år 0. Guddommene bor i vandet Søer og Moser var i jernalderen set som en form for portal til det guddommelige, muligvis pga. det af det blanke stillestående vand. Flere søer i Danmark har formentlig haft en form for guddom eller gudinde. I en sø på Fyn har man for eksempel fundet en mand lavet af træ. han er 88 cm. lang og med en 28 cm. lang penis. Han viser tegn på mishandling, hvilket muligvis også har været en del af et religiøst ritual. Broddenbjergmanden. Den danske natur er fyldt med religionshistorie. Kilder: Gudinden i mosen, udinaturen.dk Jørgen Lund, ' Forlev Nymølle – En offerplads fra yngre førromersk jernalder' i: Kuml 2002. Kulturstyrelsen.dk skanderborgleksikon.dk/ natmus.dk Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Portræt af Grundtvig. Public domain N. F. S. Grundtvig(1783-1872) og hans kvindesyn er ofte til debat, men ordet "kvinde" var han med til at få ind i det danske sprog. N. F. S. Grundtvig(1783-1872) og hans kvindesyn er ofte til debat, men ordet "kvinde" var han med til at få ind i det danske sprog. Det kan ganske simpelt ses ved at analysere brugen af ordet i samtiden. Det kan virke ligegyldigt, men ”kvinde,” er norrønt "kvenna" og benyttes blandt andet i de islandske sagaer. Kvenna bliver på dansk til kvinde og betegner et selvstændigt individ. Inden Grundtvig og andres brug af kvinde, var den gængse betegnelse i Danmark fra 1600-1800-tallets et ”fruentimmer," i betydningen, en uselvstændig hustru til en mand. Graf fra: https://grundtvigcenteret.au.dk/.../grundtvigs-kvindebegreb Grundtvig benyttede markante selvstændige, mytologiske kvinder til at give ordet "kvinde" betydning. Fra kristendommen benyttede Grundtvig Maria Magdalene, og fra nordisk mytologi benyttede han kvindekrigere, som skjoldmøer og valkyrier. Grundtvig var kontroversiel I sin samtid for sit kvindesyn. Han krævede at kvinder skulle have adgang til hans foredrag, forelæsninger og diverse embeder, måske endda som præst. Kvinder var ellers uden adgang til uddannelse. Grundtvig omgav sig i sit liv med markante kvinder og særligt han 2. hustru Marie Toft, var kvindeforkæmper. Kvindeforekæmper og Grundtvigs anden kone, Marie Toft. Public domain. Som ægtepar gav de både taletid og støtte til den kontroversielle Mathilde Fibiger (1830-1872) Fibiger havde i sit forfatterskab krævet åndeligt ligeværd med mænd. Grundtvig omtalte Fibiger som skjoldmø og støttede hende blandt andet med taletid. En kvinde måtte ellers ikke tale offentligt i ssamtiden. Fibiger kom aldrig til at tale, men Grundtvig støttede op om hende. Grundtvig stemte ikke for Grundloven i 1849, da den ikke gav kvinder stemmeret. Kvinders stemmeret kom som bekendt ikke før 66 år senere i 1915. Grundtvig har haft stor indvirkning på den danske folkekirke som præst, salmedigter og politiker. Der gik alligevel næsten 75 år efter Grundtvigs død, før de første kvindelige præster tiltrådte i Danmark, med stor modstand. Litteratur: Center for Grundtvigforskning, Århus Universitet. Lone Kølle Martinsen, Den Store Mand, Gads Forlag, 2022.Graf fra: https://grundtvigcenteret.au.dk/.../grundtvigs-kvindebegreb Foto: Grundtvig. Public domain. Marie Toft. Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Hun er den dybe latter der kommer helt nede fra maven, og hun er ofte fremstillet som et ansigt på en mave med en blottet vulva som hage. Baubo med lyre, fra tempel i Priene Hun er en græsk, ældre og seksuelt frisindet gudinde og repræsentant for den kvindelige humor. Hun er en næsten ukendt gudinde, men i den græske mytologi har Baubo en helt afgørende rolle i myten om Demeter. Demeter var en mægtig agerbrugsgudinde og hendes datter, den unge Kore, blev taget fra hende af dødsguden Hades. I dyb sorg gik Demeter rundt og ledte efter sin datter og først ved mødet med Baubo kunne Demeter le. Måden hvorpå Baubo fik Demeter til at grine, var ved at løfte op i sit skørt og blotte sin vagina. Derefter fik Demeter styrken til at kræve sin datter tilbage fra Hades. De præcise omstændigheder varierer, men Baubo, også kaldt Iambe hos Homer, bliver den sjove kvinde, der vender Demeters sorg til handling og styrke. Derfor kan Baubo ses som en trickster gudinde, der skaber en nødvendig udvikling i myten. Det kan virke grotesk i dag, at det skulle skabe forandring at blotte sit køn, men det har formentlig været en del af et religiøst ritual i Demeter kulten. Selve akten kendes fra flere myter verden over, ”Ana-suromai”, eller ”anasyrma”, er en der løfter sit skørt og dermed bringer trøst, glæde eller frugtbarhed i forskellige myter. Baubo, fra tempel i Priene Baubo figurer var udbredte og figurerne findes flere steder i den græske verden i flere varianter hvor hun fremviser sit køn. Baubo var gudinden for glæde , latter, graviditet, det kvindelige køn og kvindens seksualitet. Hun var kvindernes gudinde, og hun kunne bringe latter, styrke og glæde, når sorgen var størst. Desværre ved vi ikke meget om Baubo og vores viden er primært givet af magtfulde mænd, der selv var ekskluderet fra Baubos kult. Hos de kristne kirkefædre blev Baubo set som en vulgær, hedensk dæmon og hun blev næsten glemt. I dag er hun et feministisk ikon. #fredagsgudinder Kilder: Oxford Classical Dictionary, Den Store Danske, Encyclopedia.com Foto: Baubo terracotta figurine af Priene type, Public domain, Wikimedia Commons. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Høst, hvede og moderskab er blot nogle af de ting Ceres repræsenterede. Ceres var en stor gudinde i Rom, og hun havde sit eget tempel på Aventinerhøjen, og sin egen offerpræst, flamen. Hun var en af romernes 12 største guddomme og hun var særligt gudinde for kornet og agerbruget. Derfor var Ceres typisk fremstillet stående eller tronende med et neg, en krans af kornaks om hovedet, en fakkel, eller en kurv med korn. Mariano Salvador Maella - Allegory of Summer I funktion af agerbrugsgudinde havde Ceres tolv hjælpeguder der assisterede hende, og som varetog forskellige dele af landbruget. Hun var tidligt forbundet med den frugtbare jords gudinde Tellus eller Terra, og sammen skulle de sikre kornets frugtbarhed. Med tiden skiftede Ceres mytologi karakter, og hun smeltede sammen med grækernes Demeter. Ceres blev fejret ved flere fester i Rom, bl.a. den særlige fejring af Cerealia eller Ludi Cereales (Ceres-legene), der foregik i april, og som blev indført i det 3. århundrede f.v.t. Ved Ambarvalia festivalen, som blev afholdt i maj, blev Ceres igen fejret og her udelukkende af kvinder i hemmelige ritualer. Ceres var gudinde for den brede befolkning, plebejerne, men særligt var hun skytsgudinde for agerbrugerne. Kvinderne af plebejernes stand, dyrkede Ceres, men hvordan er dog uvist, da ritualerne var forbeholdt kvinder og hemmeligholdt for mænd. I 496 f.v.t. blev triaden Ceres, Liber  og Libera  indstiftet i Rom, en triade, der var inspireret af grækernes kult for de græske guder Demeter, Dionysos og Persefone. Ceres mytologi og kult blev med tiden næsten identisk med grækernes Demeter, men med visse forandringer. "Ave natura" romersk procession til Ceres. Cesare Saccaggi, 1910.Pluto tager Proserpina, William Etty 19. Årh. I den græske mytologi beskrives det, hvordan Hades, dødsrigets gud, bortfører Demeters datter Persefone, som han voldtager og gifter sig med. Demeter er ulykkelig, og hun søger i dyb sorg efter sin datter, indtil hun til sidst erfarer, at Persefone er hos Hades. Demeter kræver dernæst at Zeus, gudernes konge, giver hende hendes datter tilbage og truer med ellers at lade hele jorden blive gold og ufrugtbar. Zeus sender derfor guden Hermes ned til dødsriget efter Persefone, men for sent. Inden Hermes når frem har Persefone spist én kerne fra et granatæble, som Hades har givet Proserpine bæres væk af Pluto. Maleri af William Etty hende, og hun er nu tvunget til at være i dødsriget som dronning. Løsningen bliver et kompromis mellem guderne hvor Persefone er skiftevis hos sin mor på jorden og dernæst hos sin ægtemand i underverden. Hvert halve år får Demeter sin datter tilbage og hvert halve år er Persefone tilbage hos Hades, som dronning i dødsriget. Dermed forklarer myten om Demeter årets gang og årstidernes skiften. Om foråret og sommeren er Demeter forenet med Persefone og hendes lykke gør, at jorden bliver frugtbar, afgrøderne spirer, og lyset bryder frem. Det er derimod i efteråret, at afskeden med Persephone fylder Demeter med sorg og det dybe savn giver en gold og ufrugtbar jord, samt et dystert mørke. Sorgen varer hele vinteren indtil det længe ventede gensyn med Persefone atter finder sted. Myten beholder sin form i romersk litteratur, men ligesom Demeter bliver til Ceres i den romerske version, bliver Persefone til Proserpina og Hades bliver til Pluto. Ceres var en stor gudinde i hele Romerriget, og hun har siden lagt navn til alverdens ting; morgenmadsprodukter, bryggerier og en dværgplanet. #fredagsgudinder Ceres sår jorden og går bag en plov, der trækkes af heder. Pierre Brebiette, François Langlois ca. 1617–1625, The Metropolitan Museum of Art. Foto: Mariano Salvador Maella - Allegory of Summer. Public domain Proserpine bæres væk af Pluto. Maleri af William Etty. Public domain. "Ave natura" romersk procession til Ceres. Cesare Saccaggi, 1910.Pluto tager Proserpina, William Etty 19. Årh. Public Domain. Ceres sår jorden og går bag en plov, der trækkes af heder. Pierre Brebiette, François Langlois ca. 1617–1625, The Metropolitan Museum of Art. Public Domain Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Rusland og de slaviske lande har alle fortællinger om Baba Yaga, men hvem er hun? Baba Yaga af Ivan Bilibin i Vasilisa the Beautiful , 1900 Baba Yaga var formentlig oprindeligt en gudinde fra den før-kristne tro, der med kristendommens indtog blev en del af folketroen og folkefortællingerne som en heks. Baba Yaga illustreret i Tales of the Russian People  (udgivet af V. A. Gatsuk in Moscow in 1894) Baba Yaga nævnes første gang i 1755 i en bog om Russisk grammatik. Her nævnes flere slaviske guddomme og sammenlignes med de romerske guddomme, som de minder mest om. Baba Yaga nævnes også her, men hun har ikke nogen romersk guddom at sammenlignes med. Baba Yaga var særlig, og hun passede ikke ind i skabelonen for guddomme, men var uafhængig. Da de slaviske lande var skriftløse frem til kristendommens indtog, ved vi ikke meget om den før kristne religion og heller ikke om BabaYaga. Det er dog foreslået, at Baba Yaga har været en gudinde, der blev associeret med døden, skovene og de vilde vandløb. Skove og vandløb var livgivende, men også glubske og farlige, ligesom Baba Yaga. I folkefortællingerne er Baba Yaga ofte en ond gammel heks, der boede i skovene, hvor hun stjal og åd børn, men hun kunne også være en venlig ældre dame der hjalp. Baba Yaga er uforudsigelig og fungerede som en trickster, der satte gang i fortællingens handling, på godt og ondt. Baba Yaga boede i et hus, der vandrede rundt i skovene på lange, tynde kyllingeben. Baba Yaga selv fløj i en morter og nogle gange havde hun to søstre eller to døtre. Hun beskrives ofte som hæslig, med en lang næse og en frastødende krop. Hendes navn er omdiskuteret, men kan betyde Bedstemor Heks. I dag er Baba Yaga dyrket som et billede på kvindelighed, en gudinde der krævede respekt og som kunne være både hjælpsom og drabelig. Hun lever udenfor samfundets normer og er uafhængig, selvstændig og handlekraftig. Baba Yaga har i moderne tid været inspiration til flere karakterer i moderne kunst. I Danmark kendes hun bl.a. fra Jacob Martin Striids børnebøger. Baba Yaga er denne uges #fredagsgudinder Ivan Bilibin, Baba Yaga, illustration fra 1911 i "The tale of the three tsar's wonders and of Ivashka, the priest's son" (A. S. Roslavlev) Foto: Baba Yaga af Ivan Bilibin i Vasilisa the Beautiful , 1900. Public domain. Baba Yaga illustreret i Tales of the Russian People  (udgivet af V. A. Gatsuk in Moscow in 1894). Public domain. Ivan Bilibin, Baba Yaga, illustration fra 1911 i "The tale of the three tsar's wonders and of Ivashka, the priest's son" (A. S. Roslavlev). Public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Hylden folder sine hvide blomster ud, og fortællingerne om gudinden i træet kan begynde. Hylden har altid været omgærdet af mystik og indgår i den nordiske mytologi og folketro. I hyldetræet boede gudinden Freja, nordens store gudinde, der rummede alverdens egenskaber, heriblandt visdom, begær og frugtbarhed. Freja og halssmykket, malet ca. 1913 af J. Doyle Pen. public domain Unge kvinder skulle passe på med at nærme sig hyldetræet med deres udkårne, særligt skulle de undgå at sætte sig under træet. Træet kunne øse begær og frugtbarhed over de unge mennesker, og det kunne overmande kvinderne, hvormed deres kyskhed kom i fare. Freja blev med tiden til Hyldemor, en kvindelig ånd der beboede hyldetræet, som stadig var omgærdet med stor respekt. Man skulle værne om hylden, og det var ikke tilladt at beskære den uden først, dels at bede Hyldemor om lov, og dels takke for høsten. Fældede man hylden skulle der plantes en ny hyld med ordene ”Hyldemor, Hyldemor om forlov- må jeg bede om en bid af din skov”. Gjorde man det ikke ville uheldet ramme. Hyldemor og træet hang sammen, hun var træets ånd og skadede man træet, så skadede man hende. Gudinden Freja står under et æbletræ omgivet af sine katte. Wagners Freia er en blanding af den nordiske Freyja og Iðunn. Illustration af Arthur Rachel am (1867 – 1939) til Richard Wagners Das Rheingold. Wikimedia Commons Fældede man hylden skulle der plantes en ny hyld med ordene ”Hyldemor, Hyldemor om forlov- må jeg bede om en bid af din skov”. Lignende tanke kendes fra græsk mytologis dryader, der var navnløse skovnymfer, som levede i træer og delte træernes skæbne. Træers hellighed kendes fra flere religioner. Træets høje og stolte positur, samt dets form kan ses som en verdensakse - axis mundi. Denne verdensakse skaber forbindelse mellem himmel og jord, samt forskellige verdener og væsener. Et kendt eksempel er Nordens Ask: Yggdrasil, verdentræet. der forbandt verden ifølge den nordiske mytologi. Hylden var hellig i Norden, og at have den nær sit hjem bragte held. Hyldemor sikrede nemlig, at de mennesker, der boede tæt på hendes træ havde det godt. Det smukke træ virker helbredende og forebyggende på flere onder. Alt på planten kan benyttes, såsom grene, blade, blomster, bær, mm. Denne plante kan virke på alt fra hudproblemer, sår, solskoldninger og hjerte-kar-sygdomme, ja selv virke forbyggende på former for kræft. Hyldens helbredende evner var ikke kun kendt i Norden, den blev også benyttet i Romerriget, hvor man blandt andet udvandt sirup af den. I dag kender mange Hyldemor fra H. C. Andersens eventyr af samme navn. Eventyret fortæller om folketroens Hyldemor og gengiver flere af de forestillinger der kredsede om det smukke træ. ”Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt” Som H.C. Andersen så smukt beskrev det: ”Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt” Hyldemor, hyldetræets gudinde er denne uges Fredagsgudinde Illustration af H.C. Andersens eventyr “Hyldemor” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Yderligere Fotos: Dryade maleri. Wikimedia Commons. Yggdrasil af Oluf Olufsen Bagge (1847) Illustration af H.C. Andersens eventyr “Hyldemor” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Henrik Arnold Hamilkar Sørensen illlustration til HC Andersen: ”Hyldemor” SMK Hans Tegner: Hyldemoer. HC Andersen information. Skulpturen “Hyldemor” fra 1989 er udført af billedhuggeren Hanne Varming født 1939. Wikimedia Commons, public domain, creative commons. Kilder: Jyllands Posten.dk . Fyens.dk, lex.dk . Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Fatimas hånd, Nabeul, Tunesien Kender du Fatimas hånd? Flere har sikkert set den smukke "Fatimas hånd" på udenlandsrejser eller i muslimske hjem, men hvem er denne Fatima, og hvad betyder hendes hånd? Fatima refererer til Fatima bint Muhammed (f. omkring 605) der var datter af profeten Muhammed, sifteren af islam, og hans første hustru, Khadija. Fatimas hånd er en figur, der bruges af mange muslimer som et symbol på Guds beskyttelse. Figuren kendes i alle monoteistiske religioner, men med hver sin kvinde som reference. Fatimas hånd benyttes i islam ofte som en amulet, der kan afværge det onde, og derfor bæres den ofte som et smykke eller hænger i hjemmet.  Fatimas hånd benyttes af både sunni- og shiamuslimer, selvom kvinden Fatima, som vi skal se, har en ganske særlig plads blandt shiamuslimer. Fatima, "den lysende" Fatima er en særdeles vigtig figur i islam og et stort forbillede for alle muslimer, både i sunni- og shiaislam. Fatima hyldes derfor med flere flere ærestitler, heriblandt al-Zahra, som betyder ’den skinnende’. Der findes mange forskelligartede beskrivelser af Fatima og om hendes liv, og hun er ikke en ensidig figur. Det er dog særligt inden for shia-islam, at Fatima har en helt særlig status. Fatima (forrest) bagved ses Muhammed, Aisha, og andre familiemedlemmer. Miniature fra 16. årh. Fatima blev nemlig gift med shia-islams ophavsmand, Ali ibn Abi Talib. Ali var Muhammeds fætter og efter ægteskabet med Fatima også Muhammeds svigersøn. Sammen med Ali fik Fatima to døtre og sønnerne Hasan og Hussain, som er afgørende martyrfigurer i shiaislam. I shiaislam er det nemlig igennem Fatima og Alis slægt, at det islamiske lederskab skal føres videre, og dette udgør den grundlæggende forskel mellem sunni- og shiamuslimer. I sunniislam derimod, skal lederen, kaliffen, kunne efterleve profetens levevis, hans sunna, men ikke nødvendigvis være beslægtet med profeten. Fatima, Sorgens Herskerinde Fatima forbindes ofte med sorg og det at miste. Fatima var den eneste af Muhammeds børn, der overlevede ham, og hendes sorgfuldhed over Muhammeds død fremhæves i de muslimske kilder. Fatimas sorg over at miste sine to sønner, Hasan og Hussain, fylder også i fortællingerne. For muslimer har Fatima igennem historien været et trøstende spejl for disse almenmenneskelige følelser og oplevelser; én, som også kan give håb til de, der selv sørger. I shiitisk tradition er Fatima ligefrem beskrevet som ’Sorgens Herskerinde’. Det er en udbredt forståelse blandt shiamuslimer, at Fatima og de andre medlemmer af hendes familie, ligesom Muhammad, støtter den troende i særligt svære situationer og at de kan fungere som formidlere af Guds hjælp og velsignelse. Fatimas mystiske død Fatimas død er en omdiskuteret begivenhed, omgærdet af mystik, sorg og hyldest. Ifølge den shiamuslimske forståelse døde Fatima som martyr i forsøget på at gøre modstand mod de, der ville undertrykke hende og hendes mand, Ali. Shiamuslimer sørger over denne uret, men Fatima mindes også for hendes styrke til at stå op imod sine modstandere. Fatimas død markeres derfor af shiamuslimer verden over. Da hendes dødsdato ikke er kendt, gøres det over flere dage. I den sunnimuslimske forståelse derimod døde Fatima af sorg over at miste sin far, Muhammed. Mariam og Isa, persisk Miniature. Fatima, Mariam den Store Ifølge især shiamuslimske fortællinger, sker der flere overnaturlige ting i Fatimas liv, og flere af dem knytter hende tæt til Mariam, Jesus’ mor, som vi hørte om i et tidligere indlæg. Nogle gange kaldes Fatima ligefrem for ’Mariam den Store’. Fatima var ifølge nogle fortællinger ligesom Mariam fri for at menstruere og blødte ikke, da hun fødte sine børn. Det er i den islamiske forståelse tegn på hendes renhed, og at hun er et menneske af en særlig status. Ligesom det er tilfældet med Mariam, får Fatimas forældre allerede inden Fatimas undfangelse besked om, at Gud vil skænke dem en datter. Faktisk er det den shiamuslimske forståelse, at Fatima er skabt af guddommeligt lys, og at hun ikke er helt som andre mennesker. Ifølge en hadith-beretning, der er anerkendt blandt shiamuslimer, skal Muhammed have sagt følgende: ’Førend himlen og jorden blev skabt, skabtes Fatimas lys’ (Hadith fra Sheik Saduqs samling). Allerede ved Fatimas fødsel var Mariam ifølge traditionen med. Khadija, Fatimas mor, var ikke velanset blandt kvinderne i sin klan pga. sit ægteskab med Muhammed, som prædikede en ny religion. Derfor stiger Mariam samt tre andre mytologiske kvinder, herunder Moses’ kone, ned fra himlen for at hjælpe til med fødslen. Inden de fire kvinder tager afsted igen, hilste den nyfødte Fatima ifølge fortællingerne på dem ved deres navne, ligesom hun bl.a. udtalte den islamiske trosbekendelse og reciterede Koranen. En ganske særlig kvinde. Kaligrafi med teksten ’Fa tima al-Zahra’, Fatima den lysende Fatimas eftermæle Fatimas eftermæle er langt, og hendes betydning stor. Det er værd at nævne fatimiderne. Fatimiderne var et shiamuslimsk dynasti, der regerede i Nordafrika i 900- til 1100-tallet og bl.a. grundlagde Cairo. Det er Fatima, der har lagt navn til dette dynasti, fordi de førte deres slægt tilbage til hende. Det viser hendes betydning og status i islam og i særdeleshed blandt shiamuslimer, som man dårligt kan underkende. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe Ph.D. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Fotos benyttet med kredittering: Fatimas hånd, Tunesien. Under Creative Commons   Attribution 2.0 Generic  license. Kilde: https://www.flickr.com/photos/davidstanleytravel/38803549884/ . Fatima (forrest) bagved ses Muhammed, Aisha, og andre familiemedlemmer. Miniature fra 16. årh. (opr. 14. årh.) I Siyer-i Nebi's "Profetens Liv" Det Osmanniske Rige. Chester Beatty Fat Library, Dublin. Public Domain. Kaqligrafi med Creative Commons   Attribution-Share Alike 4.0 International  license. Kilde: https://www.agakhanmuseum.org/collection/artifact/plaque-akm616 Profetens død, Miniature fra Siyer-i Nebi. Det Osmanniske Rige. Topkapı Sarayı Müzesi, Istanbul. Pulic domain. Galleri: A.) Muhammed Fatima og Ali. fra Siyer-i Nebi. Chester Beatty Library. Public domain. B) Muhammed vier Fatima og Ali, persisk manuskrift. 1850, kilde: https://www.agakhanmuseum.org/collection/artifact/the-marriage-of-ali-and-fatimathe-marriage-of-ali-and-fatima og Wikipedia. C.   C.) Muhammed, Fatima og Ali. Siyer-i Nebi. Chester Beatty Library. Public domain. Mariam og Isa. Persisk illustration. Shaykh 'Abbasi. the Walthers Art Museum. Public domain. https://art.thewalters.org/object/W.668.10B/ Ved fejl eller manglende kredittering, tag endelig kontakt. Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning

Aisha. Historia Ilustrada y Descriptiva de sus Provincias. 1869. Public domain. Aisha bint Abi Bakr (614-678) er en af de mest kendte og mest omdiskuterede kvind er   i islam. Hun indgik ægteskab med profeten Muhammed, da hun stadig var et barn, og dette har medført, at hendes alder har været i fokus fremfor hendes fascinerende historie og bedrifter. Aisha var dog meget meget mere end en ung pige i et politisk spil. Aisha kom til at spille en central rolle i udviklingen af islam, og hun er et stort forbillede for mange nutidige muslimer. Livet med Muhammed Aisha overlevede Muhammad, der døde i juni år 632. Der findes flere fortællinger om, at han døde med hovedet i Aishas skød. Beskrivelsen af Aishas alder ved ægteskab, fuldbyrdelsen heraf og deres relation varierer, men der findes mange fortællinger om Aisha og Muhammeds gengældte kærlighed og venskab. Muhammed og Aisha sammen med en datter af en stammeleder. Miniature. Livet med Muhammed Aisha overlevede Muhammad, der døde i Juni år 836. Der findes flere fortællinger om, at han døde med hovedet i hendes skød. Beskrivelsen af Aishas alder ved ægteskab, fuldbyrdelse og deres relation varierer, men der findes mange fortællinger om Aisha og Muhammeds gengældte kærlighed og venskab. Efter Muhammads død giftede Aisha sig ikke igen, men hendes indflydelse er uomtvistelig. Aisha som leder Vi ved, at Aisha fik en vigtig plads hos den nye gruppe af muslimer, og at hun indtog flere forskellige roller. I tiden lige efter Muhammads død fungerede Aisha som bønneleder (imam) i Muhammads hus-moské. Hun beskrives også som en lærd person, der var vidende inden for både medicin, digtning og islamisk retsvidenskab. Aisha var med til at skabe standarderne for mange etiske aspekter af islamisk praksis og ret, der følges den dag i dag. Aisha fungerede som lærer for både kvinder og mænd. Både mænd og kvinder spurgte Aisha til råds, fordi hun havde været så tæt på Muhammad. Derfor findes der også omkring 200 beretninger (hadith), som tilskrives hende. Sådanne beretninger er meget centrale i islam. Fra Al-Bukhari’s al-Jami‘ al-Sahih, 14.-15. årh. Egypten. kilde: https://www.khalilicollections.org/collections/islamic-art/khalili-collection-islamic-art-section-of-al-bukharis-al-jami-al-sahih-mss311/ Hvad er hadith? Hadith er beretninger om det, Muhammad gjorde og sagde. Man siger, at de fortæller om Muhammads sædvane, på arabisk sunnah . Disse beretninger er blevet fortalt af folk omkring Muhammad, og en hadith indledes altid med en note om, hvem der har fortalt den. Man kalder det en beretter-kæde, på arabisk isnad.   Man vurderer bl.a. en hadiths troværdighed ud fra, dens kæde af berettere .   Hadither fortalt af Aisha har høj troværdighed og vægt, fordi hun var så tæt på Muhammad. Hadither betragtes som de næst-vigtigste kilder i islam efter Koranen. Hadith består af en hel masse forskellige små beretninger, som nogle århundreder efter Muhammads død blev samlet i bøger. Her kan man se adskillelsen mellem sunni og shia islam, som bruger forskellige hadith-samlinger. Ali og Aisha under Kamelslaget. Fra 1498. Iran. Public domain. De troendes moder Aisha beskrives som ’de troendes moder’, og ifølge den islamiske tradition har Muhammad sagt, at den troende skal tage halvdelen af sin religion fra Aisha. Aisha er kendt og husket for sin store fromhed, og det beskrives, at hun som et tegn herpå praktiserede lange perioder med faste og bøn, også uden for ramadan. Krigeren Aisha Aisha er også kendt for den rolle, hun spillede i det såkaldte Kamelslag. Den første kalif, leder, efter Muhammeds død blev Aishas far Abu Bakr. Nogle år efter Muhammads død i 632 opstod interne uroligheder og krige i den muslimske gruppe. Aisha i slag mod Ali. Ottomansk manuskript. 1571. Public domain. Krigeren Aisha Aisha er også kendt for den rolle, hun spillede i det såkaldte Kamelslag. Den første kalif, leder, efter Muhammeds død blev Aishas far Abu Bakr. Nogle år efter Muhammads død i 632 opstod interne uroligheder og krige i den muslimske gruppe. Flere krige medførte, at en nye kalif, Ali, blev indsat. Ali var Muahhamads fætter og gift med Muhammads datter Fatima. Aisha var utilfreds Alis nye position og ville ikke anerkende Ali som kalif. Derfor førte hun an i kampen mod Ali, som hun dog tabte. Hun red på en kamel, som fik hugget benene af under slaget; deraf navnet Kamelslaget. Aisha levede resten af sit liv i eksil i byen Medina. Sunni og shia Denne interne splid i islam blev med tiden til en reel splittelse i to grupper. Den ene gruppe "shiat Ali", Alis parti, fulgte Ali. Det er den gruppe, der kaldes shiamuslimer. Den anden gruppe, sunni, følger den, der bedst kan efterleve Muhammeds sædvane, hans sunna, og kaldes derfor sunnimuslimer. Størstedelen af verdens muslimer er sunnimuslimer.  Aisha fanges af Ali. History of the world. 1882. Public domain. Aisha er en central figur for sunnimuslimer, mens shiamuslimer ikke ser hende som et forbillede, netop fordi hun var politisk aktiv i kampen mod Ali.   I næste uge skal vi høre om Fatima, som spiller en særligt vigtig rolle inden for shiaislam. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe ph.d. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Forslag til videre læsning: Leila Ahmed. 1996. Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat Marianne Hafnor Bøe. 2019. Feminisme i islam Jesper Petersen. 2012. Kvinderne i Medina: Imamer, lærde og krigere Barbara Stowasser. 2008. Kvinder i koranen: helligtekst, tradition og fortolkning Ved fejl i fotokreditering, tag endelig kontakt så det kan blive rettet.

Khadija (556-619) var profeten Muhammeds første hustru, hun var selvstændig erhvervsdrivende, og så var hun verdens første muslim. Khadija bint Khuwaylid, ukendt. Fra Wikipedia. Public domain Khadija bint Khuwaylid var en velhavende enke og handelskvinde i Mekka på den arabiske halvø. Kadijha ansatte Muhammad til at føre opsyn med sin karavane, og senere friede hun til den yngre Muhammed, fordi hun efter sigende blev betaget af hans godhed og troværdighed. Da de giftede sig, var hun omkring 40 år, og han var omkring 25.                                           Khadija var vigtig for Muhammad i de år, hvor han begyndte at forkynde budskabet om den nye religion, der senere skulle blive til islam.  Khadijas rigdom betød, at Muhammed ikke behøvede at arbejde, men kunne trække sig mere tilbage til det religiøse.   ’Han [dvs. Gud] fandt dig forarmet og gjorde dig rig. ’  (Vers 8 fra sura 39 henviser efter sigende til Khadijas underhold af Muhammad) At Kadijha blev den første muslim skyldes, at hun var den første, der troede Muhammed, da han fortalte om sin første åbenbaring. Da Muhammed ifølge den islamiske forståelse begyndte at få åbenbaringer fra Gud gennem englen Gabriel – de åbenbaringer, der blev til Koranen – var Khadija en vigtig støtte for ham. Hun hjalp ham med at forstå, at åbenbaringerne kom fra den jødisk-kristne Gud, og at han var en ny profet.  Generelt beskrives Khadija derfor i den islamiske tradition som den første muslim, efter Muhammed selv, naturligvis. Det har nok haft stor betydning for, at Muhammed kunne sprede sit budskab, at en højt respekteret kvinde som hende tog islam til sig. Khadija var en meget betydningsfuld handelskvinde. Hendes karavane beskrives som den største i hendes stamme, og hun var i øvrigt kendt for sin godhed og barmhjertighed. Blandt hendes tilnavne er ’Khadija den store’, men også ’De forældreløses moder’, fordi hun delte af sin velstand til velgørenhed.   Kadijha og profeten. Miniature manuskript. Public domain Indtil sin død som 65-årig forblev Khadija Muhammeds eneste hustru. Khadija døde i ramadan måned 10 år, efter Muhammed blev profet. Det følgende år bliver kaldt ’sorgens år’, bl.a. pga. Khadijas død. Ifølge den islamiske tradition skal Muhammeds hustruer også blive hans hustruer i Paradis. Denne tradition kendes fra hadith-litteraturen. Hadith-litteraturen er ikke anset for guddommelige tekster som koranen, men det er spredte beskrivelser af Muhammeds "sunna", hans levevis og udsagn. Flere fortællinger siger, at Khadija får et palads i Paradis, hvilket understreger hendes betydelige position.  For eksempel lyder en hadith-beretning fra Aisha, Muhammeds anden hustru, sådan her: ’Ingen anden kvinde gjorde mig så jaloux som Khadija, for Guds sendebud [Muhammad] talte så ofte om hende. Han giftede sig med mig tre år efter hendes død, og hans Herre (eller Gabriel) bød ham at give hende de gode nyheder om, at hun i Paradis skulle få et palads af perler’.  (Aisha i Hadith beretning) Dødens engel beder om lov til at tage Kadhija. Miniature fra manuskript fra 18. årh. manuskript. Topkapi Museum Tyrkiet. Public domain Flere af Muhammeds hustruer har været med til at påvirke religionens udvikling, normer, værdier og retningslinjer. De spiller en særlig rolle som forbilleder, og Khadija indtager en helt særlig plads. Khadija er en af de klart mest betydningsfulde kvinder i islams historie, og i legenderne om Muhammad og i den mere folkelige religiøse kultur spiller Khadija en stor rolle.   Kadijha sammenlignes af og til med Mariam, som vi hørte om i sidste uge, og i næste uge skal vi møde en anden ganske særlig kvinde, nemlig Aisha. 5 uger 5 kvinder I anledning af Ramadan sættes der fokus på vigtige kvinder i den islamiske mytologi og historie. Dette er et samarbejde imellem Maria Lyngsøe post. doc. ved Københavns Universitet og Sisse Marie Kromann cand. mag. i religionshistorie, stifter af Kvindernes Religionshistorie.   Litteratur:    Hadith-beretning (frit oversat til dansk af Maria Lyngsøe) fra The Translation of the Meanings of Sahih Al-Bukhari. Vol. V. Arabic-English af Dr. Muhammad Muhsin Khan

Mariam, den kristne Maria, en vigtig kvinde i islam. Mariam og Issa persisk miniature ca. 1550-1600 Mariam nævnes flere gange i Koranen end i Det Nye Testamente og hendes fortælling er fascinerende. Mariam er mor til Issa, ham vi fra kristen tradition kender som Jesus. I islam er Issa ikke guddommelig, som i kristendommen, men han er en profet. Derudover er Issa ikke Guds, Allahs, søn. Issa er kun Mariams barn, hvilket er en vigtig detalje. Fortællingen om Mariam er stort set som fortællingen om Maria, men så alligevel ikke. Mariam er jomfru og får besøg af englen Gabriel. Gabriel fortæller hende, at hun skal blive gravid, hvorefter hun fyldes af Guds ånd. Det bliver beskrevet i Koranen i Surat al-Maryam - ’Mariams kapitel’.  ’Da sendte vi vor ånd til hende, så den for hende så ud som et fuldkomment menneske / … / Han sagde: ”Jeg er blot din Herres udsending, kommet for at skænke dig en uskyldsren dreng.” / Hun sagde: ”Hvordan skulle jeg kunne få en dreng, når intet menneske har berørt mig. Jeg er ingen skøge!” / ”Sådan er det!” sagde han. ”Din Herre siger: ’For mig er det en let sag. Vi vil gøre ham til tegn for menneskene og til barmhjertighed fra os. Det er en afgjort sag! (Koranen, Sura 19, vers 17-21) Mariam og Gabriel, bebudelsen. Arabisk manuskript, 1495. Bibliothèque nationale de France, Gallica. Public domain Mariams veer og fødslen af Issa beskrives også i dette Koran-kapitel og er udbygget i fortællinger fra den islamiske tradition. Mariams fødsel af Issa er detaljeret og dramatisk. Mariam plages hårdt af sine veer, som driver hende mod foden af et palmetræ. Her sørger Gud for, at en kilde springer frem ved hendes fødder, og dadler drysser ned til hende, hvis hun ryster træet. Her kan hun drikke og spise for at falde til ro. Issa taler mirakuløst til sin moder efter fødslen. Mariam under palmen. Perssk Miniature. Public domain. ’Fødselsveerne drev hende hen til palmetræets stamme. Hun sagde: ”Gid jeg var død forinden og gået helt af minde!” / Da råbte han til hende, under hende: ”Vær ikke bedrøvet! Din Herre har skabt et kildevæld under dig. / Hvis du ryster palmestammen mod dig, vil den lade saftige, modne dadler falde ned over dig. / Spis og drik og fryd dig!’ (Koranen, sura 19, vers 22-26) Mariams egen fødsel beskrives også i Koranen. Hun undfanges også på mirakuløs vis. Hendes forældre er gamle og barnløse, da Gud sørger for, at hendes mor, Hanna, bliver gravid. Mariam vokser op under Guds beskyttelse, f.eks. skænker han hende mad, da hun som ung tjener i templet. Uden for Jerusalem ligger en kirke, som er bygget op omkring en sten. Her skulle Mariam efter sigende have hvilet. Her er fundet en mosaik af et palmetræ, som forbinder stedet til Mariams fødsel af Issa. Dette sted har sandsynligvis været genstand for en Mariam-dyrkelse i den tidlige islamiske periode. Mosaik fra Katishma kirken nær Jeruslam. Kilde Israeltours https://israel-tourguide.info/2011/12/15/kathisma-church/ Islamiske kvinder har til alle tider søgt hjælp fra Mariam i forbindelse med graviditet. I den folkelige tradition beskrives Mariam endda som en af fire mirakuløse fødselshjælpere, da Profeten Muhammads hustru, Khadija, skal føde datteren Fatima. Khadija og Fatima skal vi høres mere om de kommende onsdage! 5 uger 5 kvinder er et tema der beskriver 5 vigtige kvinder fra islams mytologi og historie. Et samarbejde mellem Post. doc. Maria Lyngsøe og Cand. mag. Sisse Marie Kromann, Kvindernes Religionshistorie