Den 14. december 1874 sendte socialdemokratiske kvinder, i Den Frie Kvindelige Forening, et sølvbæger til en fængslet mand. Louis Pio (1841-1894) ”Modtag et minde på din fødselsdag, du ædle kæmper for den gode sag” Manden i fængslet var Louis Pio (1841-1894), og årsagen var hans 33-års fødselsdag og hans kamp for kvinder. Louis Pio var en af hovedmændene bag den tidlige danske arbejderbevægelse og Pio stiftede Den Internationale Arbejderforening, det senere Socialdemokratiet. Som forbillede for organiseringen af arbejderne havde Louis Pio den franske revolution og Frimurerlogen. Pio var derfor valgt som stormester ligesom frimurerlogens leder. Årsagen til at Louis Pio blev fængslet af den danske stat, var at man ønskede at standse en organiseret arbejderbevægelse. En agitator på Nørre Fælled. Maleri af Erik Henningsen, 1899. Arbejderbevægelsen var som resten af samfundet på Louis Pios tid patriarkalsk, men Louis Pio ønskede bedre forhold for kvinder og børn. Dette skyldtes at kvinder og børn blev benyttet som billig arbejdskraft til hårdt og nedslidende arbejde. Derfor ville Pio afskaffe børnearbejde og mindske kvindearbejde. At Pio kæmpede for børns og kvinders rettigheder er ofte overset, men fremstår tydeligt ved nærmere eftersyn. Pio blev dog set som en helt og en martyr blandt arbejderne. Store dele af arbejderbevægelsen havde religiøse forbilleder og på sølvbægeret som kvinderne sendte til Pio, ses engle og Pio selv omtales som en frelsende og selvopofrende leder. Sølvbægeret I tre år sad Louis Pio i fængsel og det havde nær kostet ham livet grundet usle forhold. Pios kamp for arbejdere, kvinder og børn, fortsatte ved løsladelsen i 1875, men i 1877 blev Pio betalt for at forlade Danmark og tage til Amerika. Pios martyrstatus faldt til jorden og han blev stemplet som forræder. Pio havde længe et blakket ry, men hans datter Sylvia, fik renset hans navn. Sylvia giftede sig med adelsmanden Hans Knuth og flyttede til Danmark. På trods af skilsmisse og et turbulent liv, førte Sylvia en ivrig kamp for at få sin far retmæssigt ind i historiebøgerne. Sylvia satte igen fokus på kvindekampen og hendes historie er om muligt endnu mere fascinerende end hendes fars. Sylvia Mizpah Pio Pios sølvbæger dukkede op blandt flere andre genstande, da Arbejdermuseet endelig fik adgang til Louis Pio og Sylvia Pios arvegods. Du kan opleve sølvbægeret på Arbejdermuseets udstilling "Kvindeliv." Denne artikel er skrevet af Sisse Marie kromann, som en del af samarbjedet mellem Arbejdermuseets særudstilling Kvindeliv og Kvindernes Religionshistorie. Kvindeliv x Kvindernes Religionshistorie Foto: Louis Pio af ukendt. Det Kongelige Bibliotek. Public Domain En agitator på Nørre Fælled. Maleri af Erik Henningsen, 1899. Public domain. Sylvia Pio. Foto fra arbejdermuseet Kilder: Arbejdermuseet, Det kongelige Bibliotek, Lex, Danmarks Nationalleksikon. Artikle af Kruckow, Marianne: Sylvia Pio i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Hermafroditis, Museo Capitolini Hermafroditos er søn af Afrodite og guden Hermes. Hans navn er en sammensmeltning af moderen og faderens navne, ligesom hans køn bliver både mand og kvinde. Oprindelig var Hermafroditos en smuk ung mand. Kildenymfen Salmakis var dybt og inderligt forelsket i ham, men han gengældte ikke hendes kærlighed. En dag da Hermafroditos var gået ned til Salmakis kilde for at bade, omfavnede Salmakis ham og bad om at blive ét med ham. Salmakis og Hermafroditos blev forenet i Hermafroditos og blev til en interkønnet guddom. (En interkønnet person kan identificere sig som hankøn, hunkøn eller ingen af delene), både kvinde og mand i ét. Myten er fra den romerske digter Ovid's (43 fvt.- 18 evt.) ”Metamorfoser”. Hermaphroditos og Salmakis af François Joseph Navez I virkeligheden, fødes en andel af menneskeheden som interkønnede, med en blanding af kvindelige og mandlige fysiske træk. Der er forskellige afarter og forskellige fysiologiske årsager til dette. I flere dele af verden har man blandt andet derfor, et tredje køn, eller et udefineret køn, til alle dem der ikke ser sig selv i den binære deling af kønnene. I Danmark har man indtil 2015 opereret eller hormonbehandlet interkønnede børn, en praksis man i dag er gået bort fra. I nogle religioner er interkønnede mennesker særligt hellige, da de krydser skellet mellem kønnene og da de kan ses som menneskets oprindelige tvekønnede urform. I anledning af Pride sætter Kvindernes Religionshistorie fokus på de køn og seksualiteter der også er i religionshistorien. #Fredagsgudinder Den sovende Hermafroditos kopi af statue fra Rom, ca. 200 evt. Louvre Yderligere litteratur: Ovids Metamorfoser - Udvalgte fortællinger, Bodil Due Gads Forlag, 2023 https://videnskab.dk/krop-sundhed/dreng-pige-eller-midt-i-mellem-saa-lidt-ved-vi-om-interkoen/ Foto: Hermafroditis, Museo Capitolini. Wikimedia Commons, public domain. Hermaphroditos og Salmakis af François Joseph Navez, 1829.Wikimedia Commons, public domain. Den sovende Hermafroditos kopi af statue fra Rom, ca. 200 evt. Louvre fra to vinkler. Wikimedia Commons, public domain. Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Mød den lesbiske digter Sappho (ca 610- 570 fvt.) Hun levede på øen Lesbos, og hun er årsag til betegnelsen lesbisk. Sapphos digte er smukke hyldest- og kærlighedsdigte til kvinder. Hun har længe været næsten glemt, men hun var en af de største digtere i antikken. Hun var udnævnt som 1 af de 9 største i sin samtid, hvor de andre 8 var mænd. Meget af Sapphos arbejde er desværre gået tabt, men i antikken har man kendt til 9 bøger fra hendes hånd. Sappho, John William Godward, 1904. Flere af de store græske værker omtaler og citerer Sappho og det meste af det vi ved om hende, stammer derfor fra andre. Hun skabte en skole for unge piger, som hun underviste, og hun var en betydningsfuld kvinde i sin samtid. Hun var et stort idol for mange, både kvinder og mænd, og i dag findes hun frem igen, også for sin seksualitet. Sappho skal efter sigende have haft tre elskerinder, men da alt dette er senere informationer, er det uvist hvad der er sandt. Sappho var gift med en mand, havde en datter, og hendes seksualitet har derfor været til stor debat i tidens løb. Hendes digte viser et begær og en kærlighed til andre kvinder, som ellers sjældent kommer frem i historieskrivningen. I anledning af Pride sætter Kvindernes Religionshistorie fokus på de mange køn og seksualiteter i religionshistorien. Sappho og Erinna i en have i Myteliene, Simeon Solomon, 1864. Yderligere litteratur: Sapfo, Mette Moestrup og Mette Christensen, 2021, Denstoredanske.lex.dk Foto: Sappho, John William Godward. Public domain, Wikimedia Commons. Sappho og Erinna i en have i Myteliene, Simeon Solomon. Public domain, Wikimedia Commons Kontakt ved manglende eller fejl ved kreditering.

Solen er på sit højeste i disse dage, og derfor skal vi møde vikingernes gudinde Sol. Sol kører over himlen i sin hestetrukne vogn, og jages af den glubske ulv Skoll. I sin vogn har gudinden selve solen der ved skabelsen blev skabt af en gnist fra ildverden Muspelheim. Ved Ragnarok, verdens ende, bliver solen slugt af ulven. Måne og Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate, (1909) af J. C. Dollman . Offentligt domæne. Ifølge Snorre Snurlusson, en kristen islænding i 1200-tallet, er Sol en pige, datter af Mundilfare og søster til drengen Måne. De to søskendes navne fik de af deres far, da har var så stolt af sine to smukke børn. Dette overmod brød guderne sig ikke om da der allerede var en sol og måne. Som straf for Mundilfares overmod satte guderne de to søskende, Sol og Måne, på himlen for at køre hver deres vogn og trække selve solen og månen over himmelhvælvingen. Sols vogn trækker nu den rigtige sol i en vogn spændt for af de to heste Arvaker og Alsvinn. Sol og hendes vogn jages af ulven Skoll, der vil æde solen. Ligeledes jages Måne af ulven Hate. Ved Ragnarok, verdens ende, vil det lykkes for ulven Månegarm, at æde både Sol og Måne og verdens ende vil sætte ind. "The Chariot of the Sun" af W. G. Collingwood. Public domain. Sådan fortæller den kristne, islandske stormand, Snorre Sturlusson, i sin Edda fra 1200. Snorre bygger på Eddadigtene, der ligeledes er fra Island, men fra ca. år 1000. Af Eddadigtene er særligt Vølvens Spådom benyttet af Snorre og han uddyber de gamle digte med mere samlede narrativer. Hvor meget i myterne om Sol, der har sin rigtighed fra vikingernes forestillingsverden, er uvist. Snorres Edda er sen og kristen, men alligevel giver myterne om Sol en fortælling, der kan have lighed med arkæologiske fund, heriblandt Solvognen. Den berømte Solvogn, der i dag er et nationalklenodie, og findes på Nationalmuseet i København, blev fundet i 1922 ved Trudholm Mose i Nordvestsjælland. Solvognen er fremstillet i ældre bronzealder, ca. 1400 fvt. og er et af de mest berømte og omdiskuterede fund i Danmark. Vi ved at soldyrkelsen var stor i bronzealderen og vi kan finde forskellige udtryk for soldyrkelsen, blandt andet helleristninger med soltegn, og det senere udskældte svastika, der var et yndet symbol for solen. Svastikaet fik en grusom betydning med nazisternes brug af det i form af hagekorset, under 2. verdenskrig, men det er et gammelt yndet soltegn. I dagens Danmark hylder vi stadig gudinden Sol hver søndag, da ugedagen søndag er opkaldt efter Sol, som solens dag. Måne og Sol, Lorenz Frølich. Public domain. Gudinden Sol er i dag fredagsgudinde. Rigtig god fredag! Foto: Måne og Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate, (1909) af J. C. Dollman .  Wikimedia Commons. The Chariot of the Sun"  af W. G. Collingwood. Public domain. Måne og Sol, Lorenz Frølich. Public domain. Litteratur: Lex.dk, Natmus.dk, Nordisk mytologi leksikon, Nordiske guder og helte, Politikens håndbøger. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Heksen på bålet er altid et yndet debatemne omkring Sankt Hans Aften den 23 juni. Sankt Hans er en yderst kompleks og sammensat tradition, der sammensmelter førkristne, keltiske, nordiske og kristne traditioner. Heksen kom først på Sankt Hans bålet i 1900-tallet, men vil for mange i dag vække historien om de danske hekseafbrændinger. Det er dog ikke ligeså kendt, at Christian IV stod bag størstedelen af disse afbrændinger. Hekseafbrænding. Motivet er fra en pamflet fra 1555 fra Harzen, da der ikke eksistere samtidige billeder fra Danmark. De fleste kender Christian IV som den store og stolte konge, bygmesteren af Rundetårn og andre bygninger i Danmark og Norge. Men han var også kongen bag størstedelen af Danmarks heksebrændinger og han greb selv aktivt ind i flere tilfælde og fik anklagede dømt, f.eks. i sagen om Maren Splid, som vi skal se. Mange forestiller sig at hekseprocesserne hørte til i katolicismens tid, men faktisk steg hekseprocesserne i Danmark efter reformationen i 1536, og de steg intensivt i Christian IV's regeringsperiode 1588-1648. Selvom man igennem tiderne har troet på hekse og trolddom, blev det altså først under Christian IV, at henrettelserne blev intensiveret og han regnes for at stå bag 60% af Danmarks hekseafbrændinger. På 150 år brændte man i Danmark omkring 1000 hekse af, og 90 % var kvinder. Selve betegnelsen 'heks' er møntet på en kvinde, da ordet stammer fra det germanske ord 'hagazussa', af 'haga', der betyder hegn og 'zussa', der betyder kvinde. Det var særligt kvinder, der blev anklaget og henrettet som heks, da man mente at kvinder var mere modtagelige over for djævlen, en overbevisning, der har fulgt kvindekønnet i adskillige århundreder. Kvinderne var typisk enker, eller på anden vis uden mandlige slægtninge, og da en kvinde ikke havde juridisk myndighed, kunne hun ikke forsvare sig. Læs videre og se hvordan reformationen i 1536, og den berømte konge Christian IV's lov 'forordning om trolddom', endte med at koste adskillige uskyldige kvinder, og mænd, livet, i et mørkt kapitel af Danmarkshistorien og af kvindernes religionshistorie. Christian IV, regerede fra 1588-1648 Heksens sorte og hvide magi Frem til reformationen var Danmark en del af den katolske kirke, og her var al såkaldt magi, set som djævlens værk, men man så lettere på udøvelsen af mage, både fra folkets og kirkens side. I det danske folk var der generelt et skel imellem "hvid" og "sort" magi. Betegnelserne hvid og sort magi er moderne og dækker over et skel imellem god og ond magi. Sort magi, var noget der skadede andre, hvorimod hvid magi ikke gjorde skade, men var mere uskyldigt. Hvid magi var ritualer som flertallet i Danmark mente kunne påvirke naturens gang, for eksempel kunne man lave "signen", "manen" og "målen" eller "vise igen". At ”signe” og ”mane” kunne bruges imod forskellige former for sygdomme, og at "vise igen" var at man, ved brug af forskellige besværgelser og udstyr, kunne "se", hvor stjålne eller bortkomne genstande nu befandt sig. Amuletter, planter og trylleformler var ofte i brug ved disse små ritualer. Flere ritualer kunne man selv udføre, men kloge folk, primært kvinder, var specialister i denne form for magi. Det var almindeligt, at man opsøgte disse specialister efter behov, og der blev fra kirkens side set igennem fingre med det. "Sort magi", det vil sige trolddom der skadede andre, var forbudt ved lov og medførte straffe, men sjældent dødsstraf. Anklager kunne føre til bandlysning fra kirken, men ofte kun indtil udøveren af ritualerne havde gjort bod, ofte betalt, for sine synder og var vendt tilbage til den rette tro, den katolske kristendom. Reformationen I 1500-tallet skyllede reformationen ind over Europa. Reformationen opstod i Tyskland og blev officielt indført i Danmark i 1536. Danmarks reformation blev gennemført efter den tyske munk Martin Luthers (1483-1546) forbillede. Luther selv havde forsøgt at reformere den katolske kirke, men det resulterede i et skelsættende brud mellem katolikker og protestanter. Martin Luther (1483-1546) Wikimedia Commons Luther mente at den katolske kirke var for distanceret fra det, som Luther selv så som den den rette tro. Særligt var Luther imod den katolske kirkes praksis med 'at betale aflad'. At betale aflad betød, at man kunne købe sig fri af sine synder, ved at betale til kirken og dermed undgå skærsilden og helvede. Luther ønskede at skære al den kirkelige tradition bort og vende tilbage til Biblen. Man skulle kun fokusere på Biblen, og dermed skulle pavens og kirkens traditioner afskaffes. Ifølge Luther kunne menneskets frelse kun opnås igennem den enkelte persons egen personlige og rette tro, og ikke gennem ritualer, som aflad eller lignende. Reformationen medførte store omvæltninger i Europa, også i Danmark. Synet på den enkeltes tro og forhold til Gud, ændrede sig markant, det samme gjorde synet på trolddom. Protestantismens tro Den nye protestantiske kirke mente at djævlen var aktivt tilstede i verden og forsøgte at narre mennesket. Djævlen var sendt af Gud for at lokke og narre mennesket, og derved kunne man skille de rettroende, der ikke lod sig lokke fra dem, der ikke var rettroende og altså lod sig lokke. Kvinder var lettere at lokke, hvilket man fandt begrundet i Det Gamle Testamente, hvor Eva lod sig narre af slangen i Edens Have. Kvinden skulle styres for at kunne udvikle sit potentiale og blive den rettroende kvinde, den ideelle Jomfru Maria. Djævlens påvirkning og manipulation af mennesket bevirkede at disse ikke-rettroende mennesker kunne udøve magi. I slutningen af 1500- tallet tog hekseafbrændingerne fat, men her var det kun imod såkaldt ’sort magi', det ændrede sig med Christian IV. Christian IV Hollandsk kvinde brændes på bålet i 1571 Den 12. oktober 1617 udsendte Christian IV en lov, en ’forordning’, som var rettet imod trolddom. Loven gjorde som noget nyt, både "sort" og "hvid" magi ulovligt. Nu var magiske ritualer bevis på en pagt med djævlen , uanset om magien var god eller ond, hvid eller sort. De efterfølgende 6-7 år eksploderede antallet af hekseforfølgelser i Danmark og cirka 60 pct. af alle danske sager foregik i denne korte periode. Frem til 1693, hvor den sidste heks blev brændt anslår man, at ca. 1000, primært kvinder, blev brændt på bålet. Flere gange var Christian IV selv aktiv i jagten på hekse, f.eks. i sagen om Maren Splid fra Ribe. I 1630’erne blev Maren anklaget for at være heks. Maren skulle have 'forgjort' en skrædder, hvilket vil sige, at hun skulle have påført ham en trolddom, der gjorde ham syg, sådan at han ikke kunne passe sin forretning. Maren Splid blev først frifundet, men Christian IV insisterede på at få Maren Splids sag taget op igen. Denne gang blev hun dømt, og i 1641 blev hun brændt levende på bålet. Maren Splid var en velstående borger og hendes mand forsvarede hende, men lige lidt hjalp det. Mindeplade for Maren Splid, i Ribe. Ribe Museum Årsagen: Hvorfor Christian IV gik så aktivt ind i hekseforfølgelserne er der flere forklaringer på. Christian IV havde et brændende ønske om, at være en god protestantisk og gudfrygtig konge. Christian selv var overbevist om, at der eksisterede hekse og han havde erfaret det fra barnsben. Da Christian var 12 år gammel, blev hans søsters bryllup med den skotske prins, næsten aflyst, på grund af stormvejr og oprørt hav, der gjorde sejladsen umuligt. Som årsag til uvejret gennemgik man i København en heksejagt. Omkring 13 kvinder blev henrettet for, ved trolddom, at have forsaget uvejret og næsten at have forpurret brylluppet. Christian IV var af den overbevisning at han havde ansvaret for Danmark og det danske folk, og det var derfor hans pligt, at sikre landet imod ondskab, trolddom og hekse. Bønderne selv var uvidende syndere og kongen skulle gøre dem rettroende, og afstraffe de vantro. Derudover var der en generel overbevisning om at dommedag var nær. Pest og ulykker hærgede i Danmark, og i Tyskland udbrød der i 1618, den såkaldte 30-års-krig. Man afventede nu dommedag, hvor Gud i sin vrede ville udslette alt liv på jorden. Guds vrede overfor menneskeheden som helhed, anhang af, hvor mange syndere, der eksisterede i verden ved denne dommedag. Derfor var det et mål, at finde heksene, der havde indgået en pagt med djævlen. Disse hekse skulle tilstå alle deres synder og straffes, sådan at Gud blev formildnet. Dette kan være årsager, der forklarer Christian IV's handlinger og store interesse i hekse og trolddom. Christian IV, Karel van Mander III. SMK. Public domain. Afslutningen på hekseafbrændingerne Med tiden endte hekseprocesserne, men folketroen på hekse fortsatte. I 1693 blev den sidste troldkvinde henrettet i Danmark, og i de få efterfølgende sager blev anklagerne afvist som falske. Trolddoms- og heksetroen fortsatte dog og vi kan se anklager og mistanker om hekse, helt op i 1900-tallet. I dagens Danmark sætter mange en heks på Sankt Hans bålet, og man kan spørge sig selv, hvilke traditioner, vi som land ønsker at tage med os, i det samlesæt af traditioner som Sankt Hans er. Sankt Hans er en fejring af solhvervet, med et keltisk bål, måske inspireret af Valborgsaften, som med kristendommen, fik påført sig Johannes Døberens fødselsdag, og som først i 1900 tallet fik sat en heks på bålet. Nu debatterer vi i Danmark, hvorvidt heksen skal på eller af bålet, og det er spændende at følge udviklingen i dette rituals forsatte udvikling og liv. Litteratur: Basseret på forskning, artikler og udgivelser af Louise Nyholm Kallestrup, ph.d., lektor, leder af Center for Middelalder- og Renæssancestudier, Syddansk Universitet. Danmarkshistorien.dk, lex.dk, Natmus.dk Fotos: Hekseafbrænding. Motivet er fra en pamflet fra 1555 fra Harzen, da der ikke eksistere samtidige billeder fra Danmark. R. Decker. Wikimedia Commons, public domain. Christian IV portræt af Jacob Houbraken og Karel van Mander. 1780. Public domain. Martin Luther af Lucas Cranach den ældre. 1529. Wikimedia Commons. Public domain Anneken Hendriks, a Frisian Mennonite, burned in 1571 af Jan Luyken. Public domain. Trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet   af Hjart i 2023. Licens: CC BY SA 4.0    Christian IV af Karel van Mander III. 1640. Erhvervet af SMK i 1737. Public domain. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Foråret kommer først når den slaviske vintergudinde brændes. Hun brændes hvert år i skikkelse af en strådukke. I flammerne ofres hun til sig selv. Når hun er væk starter foråret, og når vinteren begynder kommer hun igen. Drowning of Marzanna 1938 af Edmund Bartłomiejczyk Strådukken er gudinden for vinter og døds symbolske skikkelse, og i flammerne bliver strådukken ofret til gudinden selv. De varme flammer forvandler strådukken til aske. Asken indeholder særligt frugtbare og fertile egenskaber, og den strøs ud over de nærtliggende marker. Denne særlige aske sikrer dyrenes og jordens frugtbarhed. Andre lokale variationer kaster strådukken i floden, hvor hun og hendes særlige egenskaber optages i naturen. Dette sker hver gang, vinteren går på hæld. Gudindens skæbne er i begge tilfælde, om hun brændes eller druknes, at tage afsked med vinteren og blive ofret til sig selv, så naturens cyklus kan fortsætte.  Denne gudinde har mange navne, alt efter hvilket land hun er i. Hun er bl.a. kendt som Morana, Marzanna og Mara. Hendes navn associeres med de russiske ord; " mor"  der betyder " pest" og " mrak"  der betyder " mørke" , samt " moroz"  der betyder " frost" . Alle disse ord har en umiddelbar negativ klang, men hun er en af de vigtigste gudinder i det førkristne slaviske pantheon.  Den førkristne slaviske folketro var præget af en cyklisk tidsforståelse. For at noget kunne blomstre, måtte noget andet visne, og for at foråret kunne begynde, måtte Morana brændes. Hun var forudsætningen for forår, liv, lys og varme. Dagene inden hendes ofring blev hun og solen æret. Man spiste bl.a. runde fladbrød, der symboliserede den varme gyldne sol. I år 988 menes kristendommen at være kommet til Kijevriget. Kijevriget lå geografisk på dele af det, der i dag er Ukraine, Belarus og Rusland. Geografisk var det det største rige i Europa, indtil det i 1200-tallet faldt fra hinanden. Kijevrigets størrelse gjorde den kristne mission svær. Derfor var det bl.a. først i 1600-tallet, at størstedelen af østslaverne var kristnede.  Maslenitsa brændes i Jekaterinburg 2019 Det russiske ord " dvojeverije"  betyder "dobbelt tro", og beskriver det dobbelte trossystem, der opstod i denne periode. Den nye kristendom og den allerede eksisterende tro skabte et dobbelt trossystem. Forårsritualet der ofrede Morana til sig selv, blev ikke glemt, men skiftede form og betydning. Det førkristen ritual blev en del af en kristen ortodoks tradition. I stedet for et overgangsritual opstod en tradition, hvor man i en uge forberedte sig på den 40 dag lange ortodokse faste. Strådukken blev stadig brændt, men ændrede betydning og navn til Maslenitsa. Det blev også navnet på ugen, der forberedte fasten. Navnet " Maslenitsa" kommer af det russiske ord " maslo" , der betyder " smør " eller " olie ". De runde fladbrød man spiste før kristendommen, blev forvandlet til pandekager, der ligesom fladbrød er varme, runde og symboliserer solen. I fasten var det bl.a. forbudt at spise æg, mælk og smør, som alle er ingredienser i pandekager. Nogle steder er pandekagerne i dag en central del af Maslenitsa-ugen. Maslenitsa af Boris Kustodijev 1916 Maslenitsa fejres stadig i flere af de slaviske lande, herunder Ukraine, Belarus og Rusland. Traditionerne har ændret sig flere gange i løbet af historien. I dag er Maslenitsa mest af alt et karneval med lækker mad og sjove aktiviteter. Men Morana/Mara/Marzanna/Maslenitsa m.m. brændes stadig på bålet til sidst i ugen. Andre holder fast i den slaviske folketro, og fejrer overgangsritualet med en cyklisk tanke om, at Morana ofres for, at foråret kan indtræde og vende tilbage med vinteren, når det igen er tid. Fotos: Drowning of Marzanna 1938 af Edmund Bartłomiejczyk. Public domain. Farvel til vinteren. Maslenitsa i Jekaterinburg. Taganskaja Sloboda. Public domain. Maslenitsa af Boris Kustodijev 1916. Public domain. Kilder: Monaghan, Patricia. 2009. "The Slavic Peoples." i Encyclopedia of Goddesses and Heroines. Greenwood. Sharon Hudgins. 2012. ”Buttering up the sun: Russian Maslenitsa from Pagan Practice to Contemporary Celebration” i Celebration: Proceedings of the Oxford Symposium on Food and Cookery 2011, edited by Mark McWilliams. Procpect Books.  Hvithamar, Annika: slavisk religion i Lex på lex.dk . Hentet 26. februar 2026 fra https://lex.dk/slavisk_religion  Medojed. 2011. ”Мара-Марена и Масленица.”. Livejournal , 6. marts. https://medojed.livejournal.com/64402.html ?  Domik-schastya. 2021. ”Суть Масленицы: битва двух богинь”, 12. marts. https://domik-schastya.ru/articles/sut-maslenitsy-bitva-dvuh-bogin/    Jepsen, Harald Hartvig og Poulsen-Hansen, Lars Peder. 2025. ”Ukraines historie”. Lex, sidst ændret 6. november 2025. https://lex.dk/Ukraines_historie  DJangi, Parissa. 2026. ”The butter-soaked holiday that says goodbye to winter”. National Geographic , 20. februar. https://www.nationalgeographic.com/culture/article/maslenitsa-butter-week-slavic-orthodox-christianity  Hilton Saggau, Emil: religion i Ukraine i Lex på lex.dk . Hentet 9. marts 2026 fra https://lex.dk/religion_i_Ukraine  Lind, John Howard: Ruslands historie indtil 1689 i Lex på lex.dk . Hentet 9. marts 2026 fra https://lex.dk/Ruslands_historie_indtil_1689

Sankt Hans bål. Public domain. Sommersolhvervet, er årets længste dag, og den korteste nat. Denne særlige dag har på alle tider og steder været markeret med religiøse fejringer. Solhverv kommer af det oldnordiske sólhvarf, der betyder solvending. Disse dage vender lyset, sådan at dagene ved sommersolhvervet bliver kortere og ved vintersolhvervet bliver længere. På engelsk kaldes det solstice , hvilket betyder den stille sol, da man mente at solen ved solhverv stod stille. Sommersolhvervet er den mest frugtbare, den lyseste og varmeste tid på året og solhvervene viste den prominente stilling som solen havde i mange religioner. Dyrkelsen af sommersolhvervet kan formentlig spores helt tilbage til stenalderen, hvor konstruktioner som Stonehenge, kan vise solens placering ved sit højdepunkt. Det er omdiskuteret, men flere forskere har peget på sammenfaldet med flere konstruktioners arkitektur og solens bane. Solhvervs fejringer Solhvervs fejringer kendes fra store dele af verden og ofte er fejringerne associeret med det frugtbare og det livgivende. På denne tid var frugtbarheden højest og naturen skulle derfor være særligt hellig og kilder, planter og urter, skulle have en særlig virksom kraft. Fra Nordeuropa kender vi blandt andet fejringer fra kelterne, vikingerne og gallerne. Blandt Kelterne fejrede man Litha eller Alban Heruin, hvor man fejrede frugtbarheden med store bål, der skræmte det onde bort og forsøgte at forstærke lysets og solens energi og kraft. Gallerne fejrede deres frugtbarhedsgudinde Epona, gudinden for landbrug og høst. I Nordens vikingetid afholdt man midsommer blót med ofringer til guderne, på samme måde som man gjorde ved vintersolhvervet. Blót var offerfester til ære for de nordiske guder, som vi kender dem fra den nordiske mytologi. Sankt Hans Med kristendommens indtog blev sommersolhvervet i store dele af verden til Sankt Hans, en fejring af Johannes Døberen. Johannes Døberen var nu lyset, der skulle fejres og som indvarslede Jesu fødsel. Førkristne og kristne ritualer blev sammenblandet og fik nye betydninger, i fejringen af Sankt Hans. Bålet, der blandt keltere og nordboere, skræmte onde ånder væk og hyldede lyset, blev stadig benyttet, men var nu en fejring af Johannes fødselsdag og skulle jage særligt trolddom og hekse bort. Med tiden kom tilføjelsen af kirkens grusomme hekseafbrændinger til, hvilket primært foregik i 1540 til 1693. Forestillinger om frugtbarheden og naturens særlige egenskaber ved sommersolhvervet, var der dog stadig bagved den kristne symbolik. Igennem tiderne og for nogle helt op til i dag, var forestillingen om, at naturen i form af urter og kilder, havde en ekstraordinær virkning ved midsommer. Blandt andet skulle særligt Sankt Hans urten ’sedum telephium’ kunne helbrede og udøve mirakler omkring sommersolhvervet. P. S. Krøyer, Sankt Hans Blus på Skagen Strand, 1906. Skagen Museum. Public domain. Sommer solhvervet i dag I dag fejres sommersolhverv verden over som Sankt Hans, men blandt ny-hedenske, neo-paganistiske, religioner fejrer man solhvervet. Neo-paganismen tager mange former og for eksempel blandt nye asatroende, afholdes midsommerblót. Blót er ofringer til de nordiske guder, som vi kender fra den nordiske mytologi. Ved stenalder konstruktionen Stonehenge i Syd England markeres dagen af nyhedenske druider, der ønsker at rekonstruere en keltisk religiøs praksis. Neopaganisme Sankt Hans urt, Sedum Telephium. Neopaganister - nye hedenske folk, har forsøgt at genskabe de ældre førkristne ritualer. Men da skriftlige kilder er yderst sparsomme, og fra udenlandske, primært kristne kilder, er det svært. Religionerne får derfor nye udtryk. Ofte er det feminine i fokus i neo-paganismen, hvor man dyrker kvindeligheden og frugtbarheden. Wicca religionen er for eksempel moderne hekse, der har inkorporeret dele af det keltiske årshjul, flere hedenske guddomme og andre religiøse elementer i en moderne religion, der særligt hylder kvinder. Den 21. Juni fejrer man i Wicca højtiden Litha, sommersolhvervet. Wicca er skabt i England i 1950’erne og har fået stor udbredelse blandt andet ved hjælp af sociale medier og offentlighedens debatter, om kvinders plads i samfundene, på arbejdsmarkedet og i verdens religioner. I Danmark er fejringen af Sankt Hans et kreativt samlet sæt af traditioner og religiøse elementer over tid og sted, og det er fascinerende at følge den fortsatte udvikling i nutidens debat. Følg med her på bloggen når der de næste dage sættes fokus på Sankt Hans, hekseafbrænding og soldyrkelse. Litteratur: Herbener.dk, religion.dk, Lex.dk Kirkehistorie Martin Schwartz Lausten, Forlaget Anis Keltiske guder og helte, Morten Warmind. Politikens håndbøger Foto: P.S. Krøyer, Sankt Hans Blus ved Skagen Strand, Skagen Kunstmuseum. Public domain Sankt Hans urt, Sedum Telephium af Georgius Jacobus Johannes van Os.1807. Public domain. Sankt Hans bål. Public domain. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Moses på vej ned fra Sinai Mød lovene, der rystede troen på at Moseloven, de 10 bud, var unikke og givet af Gud. Det er grundlovsdag og lad os i den anledning se på verdens ældste love. De fleste kender Moseloven, de 10 bud, som ifølge det Gamle Testamente blev givet til Moses på Sinaibjerget. Længe så man Moseloven som unik og som givet af Gud. Moseloven var set som helt enestående og den har været grundlag for love i hele verden. Det er dog nu bevist at Moseloven, hverken er unik eller den tidligste lov. I Mesopotamien, nutidens Irak, har man fundet flere love, der dækker næsten samme love som Moseloven, de er blot endnu ældre. Mest berømt er den lovstele, der blev fundet i 1901, kaldet Hammurabis lov. Hammurabi foran solguden Shamash. Fundet i Susa i Iran. Louvre Museum. Hammurabi (1848-1806 f.Kr) og hans love stammer fra Babylon, hvor man satte lovene op i riget på steler. Steler er stenstøtter med inskriptioner. Hammurapis love har ligesom moseloven ideen om 'gengældelsesprincippet.' Vi kender gengældelsesprincippet som ”øje for øje og tand for tand”. Det skabte et virvar i forskningen da man så, at moseloven ikke var unik, men måske ligefrem næsten en kopi af ældre love. Da israelitterne var i eksil i 537-539 fvt., var det i Babylon. Det er formentlig fra Babylons love, at man har dannet Moseloven. Siden fandt arkæologer Ur-Nammus lovstele fra Ca. 2100 fvt. Ur-Nammus lov var 300 år ældre end Hammurapis, og yderligere kunne man se omtale af en endnu ældre lov af en Uruk-Agina. Så måtte man igen indse, at Moseloven blot var en af mange. Af særlig interesse er det at alle lovene fortæller, at de er givet af en gud til en mand og alle sætter de kvinden under manden. For at forstå nutiden må vi forstå historien. Glædelig grundlovsdag Kilder: Fotos: Moses Comes Down from Mount Sinai af Gustave Doré. 1866. Wikimedia Commons, public domain Hammurabi foran solguden Shamash. Wikimedia Commons, public domain

Vidste du at vores måneder den dag i dag er opkaldt efter romerske guder og gudinder, samt kejsere og tal? På latin hedder måneder "mensis" og året havde oprindelig 10 måneder, der begyndte med marts. Januar er opkaldt efter guden Janus. Han var en romersk tohovedet gud. Februar betyder ”renselse” og er opkaldt efter en religiøs renselsesfest, der foregik denne måned. Marts måned er opkaldt efter den romerske krigsgud Mars. I den romerske kalender var marts den første måned i året. Aprils betydning er omstridt, men formentlig opkaldt efter Afrodite, den græske kærligheds gudinde. Maj måned er opkaldt efter vegetationsgudinden Maia. Juni måned er opkaldt efter gudinden Juno, den romerske dronningegudinde. Både juli og august er opkaldt af kejsere der blev guddommeliggjort. Juli efter kejseren Julius Cæsar og august efter kejseren Augustus. De sidste måneder er opkaldt efter tal. September er opkaldt efter "septem" hvilket betyder 7, da det var den 7. måned. Oktober kommer ligeledes af "octo" der betyder 8. November kommer af "novem" der betyder 9 og til sidst kommer december af "decem", der betyder 10. Glædelig juni, Junos måned Kilder: Antik Mytologi Leksikon, Christian Gorm Tortzen. Lex Den Stor Danske Fotos: Janus. Illustrated by Engravings on Wood. 1878. Public domain Speculum Romanae Magnificentiae: Mars (Mars in Capitolio), print, anonymous, after Philippe Thomassin. Rogers Fund, Transferred from the Library, 1941. Public domain Aphrodite - the Greek goddess of love. Illustrated by Engravings on Wood. 1878. Public domain. Sculpted head of Juno af Giulio Bonasone. The Elisha Whittelsey Collection, The Elisha Whittelsey Fund, 1962. Public domain.

Torah ruller bæres ved en puntet synagoge mænd og drenge fejrer Shavout. Das Wochen-oder Pfingst- Fest, Pentacost-Shavuot. Moritz Daniel Oppenheim. I dag er det shavuot, en jødiske højtid med en lang historie, der kan spores helt op til i dag. Shavout var oprindeligt en høst- og offerkult for den israelitiske gud Jahve. Siden blev det til en fejring af den jødiske Tora, moseloven, der siges at være modtaget på Sinaibjerget. Shavout fik igen et kristent sidestykke i pinsen, en højtid, der i dag markeres blandt kristne også her i Danmark. Høstfesten Oprindelig var shavuot en høstfest og en af de højtider, der markerede årets gang. Shavuot falder altid i maj eller juni, men på grund af den hebraiske kalender, der er en månekalender, skifter datoerne hvert år. I 2023 falder Shavuot den 26 og 27. Maj. Shavuot er en af tre høstfester, hvor israelitter valfartede til Jahves tempel i Jerusalem. Her ofrede de en del af den første høst, som tak til deres gud Jahve. Højtiden pesach markerede høsten af byg, shavuot markerede høsten af hvede og sikkot markerede vinhøsten. Ved den første høstfest pesach, den kristne påske, drog man til templet og ofrede et neg fra den første høst, som blev svinget rundt i templet. Dette kaldes et "svingningsneg." Efter pesach skulle israelitterne så foretage den såkaldte ”omer-tælling” i 7 uger. Omer betyder ’neg’ og henviser til at man skulle observere kornets vækst fra pesach og frem til shavuot. Ordet Shavuot er afledt af det hebraiske " shavua" der  betyder 'uger' og henviser til de 7 uger, der skulle gå efter pesach. ”Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger; I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat; da skal I bringe Herren et nyt afgrødeoffer.” (3.Mos 23,15-16) Med andre ord ligger shavuot altså 50 dage efter pesach. Da de hellenistiske eller græske jøder oversatte den hebraiske bibel til græsk i Alexandria, i  Septuaginta -oversættelsen, oversatte de ”shavuot” til ”Pentecoste." Pentecoste betyder den halvtredsindstyvende dag og det danske ord ”Pinse” kommer af det græske ord ”Pentecoste”. Fra offerkult til lovreligion Dyrkelsen af Jahve ved offerkulten ændrede sig for Israelitterne, da offerkulten og dyrkelsen i templet blev udfordret. Israelitternes gud Jahve blev dyrket i templet i Jerusalem, men fra 586 fvt. til 536 fvt. var præster og lærde fra Jerusalem sendt i eksil i Babylon. De havde derfor ikke adgang til templet, og deres religiøse udfoldelse blev en religion, der var mere fokuseret på skrifter, love og studier frem for offerkult. De lærde vendte dog tilbage igen i 536 fvt. og templet blev genopbygget, hvilket indstiftede den såkaldte anden tempelperiode. Israelitterne hviler sig efter at have krydset Det Røde Hav med Moses i spidsen. Maleriet er fra 1815 af Christoffer Wilhelm Eckersberg og findes på Statens Museum for Kunst.Wikimedia Commons, public domain Dette andet jødiske tempel blev ødelagt igen i 70 e.v.t. af den romerske overmagt. Uden et tempel ændrede religionen form og det medførte at flere højtider fik en ny og mere teologisk betydning og lovorienteret fokus, frem for at være en frugtbarhedsfejring og offerkult i templet. Høstfesten pesach blev til markeringen af israelitternes udvandring fra Egypten, ført an af Moses, som beskrives i 2. Mosebog. Herefter blev shavuot, der faldt 50 dage efter, markeringen af, at Moses modtog Toraen fra Jahve på Sinaibjerget. Toraen er moseloven, som blev det forenende for jødedom og de regler der skulle studeres, læres og følges, for at være jøde. Toraen blev dermed det fælles udgangspunkt for jødedom på tværs af geografi og Toraen har haft en stor betydning indenfor jødedom igennem tiden. I dag er fejringen af shavuot ikke stor blandt jøder ude i verden, men markeres typisk med et måltid med mælkeprodukter, formentlig udsprunget af at Toraen er sød som mælk og honning. Derudover er der tradition for at læse i Toraen og gerne særligt en oplæsning af Ruths bog. Ruths bog er ganske særlig og fortjener et opslag for sig. Iblandt jøder i Israel i dag markeres shavuot, ved at valfarte til Grædemuren. Grædemuren er resterne af det andet og sidste jødiske tempel i Israel, der blev ødelagt I 70 e.v.t. af romerne. Fra shavuot til pinse Som med flere andre kristne traditioner og højtider udspringer de fra jødedommen. Jesus var jøde, og ifølge det Nye Testamente var han i Jerusalem for at fejre pesach. Dette endte med Jesu korsfæstelse, som blev den kristne påskeberetning, der i dag markeres i påsken i kristendommen. Shavuot, der lå 50 dage efter, fik i kristendommen en ny betydning og blev til  pinsen. På den måde fik de jødiske højtider ny betydning i kristendommen. Hvad pinsen betyder i kristendommen og hvad Ruths bog, der læses ved shavuot, er skal vi se nærmere på en anden gang. Følg med her på Kvindernes Religionshistorie og tilmeld dig siden, så du får besked ved nye opslag. Litteratur: Gammeltestamentlig Religion, Hans Jørgen Lundager Jensen, Forlaget Anis, 2010 Denstoredanske.lex.dk opslag: grædemuren, shavuot, pinse https://www.religion.dk/leksikon/babyloniske-fangenskab-det  Fotos: Shavuot (Pentecost) af Moritz Daniel Oppenheim. 1880. Public domain Moses lader Det Røde Hav træde tilbage og Faraos hær oversvømmes af C. W. Eckersberg. 1815. Public domain.

Portræt af Henrik IIIV I anledning af kroningen af kong Charles af England den 6. Maj 2023, kan du få et indblik i en helt særlig periode i Englands historie og i kvindernes religionshistorie. Henrik VIII 1491-1547, var gift ikke mindre end 6 gange, han henrettede 2 hustruer og brød med paven i Rom. Henriks store ønske var at sikre arvefølgen ved at få en mandlig arving til den engelske trone. Hans slægt "Tudor" var stadig ny på den engelske trone, og det var afgørende, at han fik en søn for at sikre slægtens fremtidige ret til tronen. Dette ønske førte ham og hans rige igennem adskillige prøvelser og en balancegang imellem katolicisme og protestantisme, med det resultatet at der blev skabt en helt ny form for kirke, Church of England. Elizabeth I, The Darnley Potrait, Johannes Corvus, 1575, Public Domain. Denne kirke er i høj grad præget af kvinderne i Henrik VIII's liv, hans hustruer og særligt hans datter, Elizabeth I, der endte med at blive en af Englands største regenter. Den uventede konge og den ideelle dronning Henrik VIII skulle egentlig ikke have været konge, men da hans ældre bror Arthur af Wales, Englands kronprins, døde i 1501, blev Henrik som 17 årig tronfølger i hans sted. Henrik giftede sig med Arthurs enke, den katolske Katharina af Aragonien. Katharina var den ideelle dronning. Hun var datter af kongen af Aragonien og beslægtet med flere kongelige familier heriblandt den Engelske. Hun var vidende, dannet og graciøs. Fra barnsben var hun opdraget til at blive dronning og uddannet i sprog, filosofi og teologi, mm. Både Henrik og Katharina var teologisk uddannede og trofaste Muligvis Katharina af Aragonien, som 11 årig, Public domain katolikker, og Katharina fulgte et stramt program af bøn, messe og bod. Hun var et yderst godt parti for den unge og uventede konge. Da Henrik VIII blev kronet i 1509, giftede han sig derfor med Katharina, der var 6 år ældre end ham. I 24 år var de to gift, og Katharina indtog rollen som dronning med elegance og intelligens. Katharina styrede også egenhændigt landet som regent, da Henrik drog i krig i Frankrig. Højgravid og i rustning forsvarede hun England imod skotterne og sendte den skotske konges blodige jakke til Henrik som bevis på Englands sejr. Hun fungerede som den første kvindelige ambassadør, da hun var ambassadør for Spanien i England. Katharina så igennem fingre med Henriks elskerinder og udskejelser, satte sin pligt som dronning over alt andet og var elsket af folket. Katharina med kæleabe .Lucas Horenbout. public domain Hendes eneste uopfyldte pligt var, at hun ikke fik en levende søn. Hun fik flere dødfødte børn med Henrik, men det eneste overlevende barn var datteren Mary. Katharina ønskede, at Mary skulle kunne få den samme adgang til uddannelse og viden som hende selv, og kæmpede til det sidste for sin datter. Til sidst kunne Katharina ikke få flere børn, og Henriks tålmodighed var brugt op. Det var en stor sorg for Katharina og en skandale for riget. Bruddet med paven i Rom Henrik mente, at den manglende mandlige arving kunne være Guds straf for, at han havde overtaget sin broders enke. Han havde samtidig forelsket sig i Katharinas hofdame, Anne Mary I, Katharinas eneste overlevende barn. Public domain. Boleyn, der nægtede at være hans elskerinde, men kun ville blive hans lovformelige hustru og dronning. En skilsmisse var umulig som troende katolik og som katolsk konge underlagt pavens autoritet. England var på det tidspunkt katolsk og havde paven i Rom som religiøst overhoved. I Europa buldrede reformationen frem. Protestantismen, fremført af Martin Luther, brød med pavens autoritet og kirkens traditioner, og ville i stedet fokusere på Biblens ord. Henrik havde tidligere nedkæmpet protestantismen og havde derfor fået tildelt titlen "Defensor Fidei", der betyder "Troens Forsvare" af paven. Anne Boleyn var bekendt med de mere reformatoriske tanker, og hun og Henrik søgte derfor i Biblen for at finde en argumentation for at annullere ægteskabet med Katharina. Martin Luther. Public Domain. Paven afviste at annullere ægteskabet eller at give skilsmisse, men Henrik krævede sin skilsmisseret, og i 1533 lod han sig skille og blev gift med Anne Boleyn. Dette var skelsættende og betød et brud mellem England og paven, samt den katolske verden. Henriks brud med Rom gjorde at regenten, Henrik selv, nu var nærmeste led til Gud og ikke som i katolicismen, underlagt paven. Henrik fik dermed styrket den engelske kongemagt og lavet flere reformer. Han fik bl.a. oversat Biblen til engelsk frem for latin. Katharinas sidste tid Katharina blev vist bort fra hoffet og levede isoleret i Kimbolton Castle til sin død. Katharina bønfalder Henrik om at forblive gift. Maleri afHenrik O’Neill. Public domain. Hun vedblev at kalde sig den eneste dronning af England, og både hun og hendes datter Mary nægtede at anerkende Anne Boleyn som dronning. Katharina så derfor ikke sin datter igen, da Mary og Katharina var forment at kommunikere, så længe de ikke anerkendte Anne Boleyns nye titel og position. Mary og Katharina skrev sammen i smug, og Katharina kæmpede for sin datters ret til uddannelse og værdighed til det sidste. På sit dødsleje skrev Katharina til sin ægtemand og konge: "My most dear lord, King and husband. The hour of my death now drawing on, the tender love I ouge [owe] thou forceth me, my case being such, to commend myselv to thou, and to put thou in remembrance with a few words of the healthe and safeguard of thine allm [soul] which thou ougte to preferce before all worldley matters, and before the care and pampering of thy body, for the which thoust have cast me into many calamities and thineselv into many troubles. For my part, I pardon thou everything, and I desire to devoutly pray God that He will pardon thou also. For the rest, I commend unto thou our doughtere Mary, beseeching thou to be a good father unto her, as I have heretofore desired. I entreat thou also, on behalve of my maides, to give them marriage portions, which is not much, they being but three. For all mine other servants I solicit the wages due them, and a year more, lest they be unprovided for. Lastly, I makest this vouge [vow], that mine eyes desire thou aboufe all things. Katharine the Quene" Katharina vidste at hendes liv rendte ud og den 7. Januar 1536 døde hun. Hun vedblev til det sidste at kalde sig Englands eneste dronning og hun var elsket og værdsat af det engelske folk. Dødsårsagen er debatteret, da man fandt en sort væske i hendes hjerte, som man i samtiden spekulerede i kunne skyldes forgiftning, men som man siden har konkluderet må være kræft. Anne Boleyn Samme dag som Katharina døde, aborterede Anne Boleyn med en søn. Anne Boleyns liv og skæbne er en fascinerende historie for sig og den vil vi se nærmere på i næste opslag. Følg med her på siden når der er fokus på de fascinerende kvinder i Henrik VIII´s liv og deres fascinerende religionshistorie. 6 markante kvinder blev Henriks VIII's hustruer. Alle 6 var de troende kristne, men på hver deres måde. Vi skal se nærmere på kvindernes religionshistorie. Henrik VIII's seks hustruer. Public domain. Fotos: Hans Holbein, the Younger, Around 1497-1543 - Portrait of Henry VIII of England. Public domain. Rescan of the Darnley Portrait of Elizabeth I of England. Public domain. Portrait of an Infanta  (possibly Catherine of Aragon). Public domain. Catherine of Aragon (1485-1536). Public domain. Mary I by Master John. 1544. Public domain. Lucas Cranach den ældre: Martin Luther. 1529. Public domain. Catherine Aragon Henri VIII by Henry Nelson ONeil. 1850. Public domain. paintings of the 6 wives of Henry VIII by Hans Holbein the Younger, Michel Sittow and unknown artists. Public domain. Litteratur: Schutte, Valerie. “Beyond Patronage: Richard Jonas’s The Byrth of Mankynde as Counsel to Queen Katherine Howard.” Forgotten Queens in Medieval and Early Modern Europe , edited by Valerie Schutte and Estelle Paranque, 1st ed., Routledge, 2019 Peter Moor. 2026. "Historical Miscellany #15 – Catherine of Aragon’s last letter to Henry VIII (1535)". Hentet d. 20. marts her. Tag endelig kontakt ved fejl og mangler i kreditering.

Thekla var kendt som en kvinde, der døbte, forkyndte, og hvis fortælling vandrede rundt i den Thekla, 15. Årh. Princeton University Art Museum kristne verden - helt til Danmark, på alteret i Lisby Kirke fra ca. 1150. Vi finder Tekla i flere skrifter, der ikke kom med i biblen, de såkaldt apokryfe skrifter. Apokryf betyder skjult og henviser til at skrifterne ikke kom med i den endeligt kanoniserede bibel. Blandt apokryferne er Paulusakterne, der fortæller om Paulus og Theklas gerninger. Thekla var i skrifterne en ikke kristen kvinde fra Tyrkiet, der efter at have hørt Paulus prædike, afbrød sin forlovelse for at leve som en kristen, afholdende kvinde. Afholdenhed var afgørende I hendes fortælling og hun brød med en kvindes pligt på denne tid, at gifte sig og føde børn. Det gyldne alter fra Lisbjerg Kirke, ca. 1150. Nu på Nationalmuseet. Grundet sit valg blev hun dømt til døden flere gange, men blev reddet ved Guds hjælp. Ild og vilde dyr kunne ikke røre hende. Thekla fulgte dernæst Paulus og han sendte hende til sidst af sted, med sin velsignelse. Thekla døber i forskellige udgaver af fortællingerne, sig selv og I det længere skrift, Theklas liv, døber hun en hel husstand, både mænd og kvinder og her kaldes hun apostel. Paulusakterne er formentlig nedskrevet i 100-tallet. Allerede i 200-tallet, vendte kirkefaderen Tertullian, i en afhandling om dåb, sig imod Thekla, og det faktum at en kvinde kunne døbe og forkynde. Han omtalte Thekla som ’Den frække kvinde’, og vendte sig direkte imod tanken om at kvinder kan udføre liturgiske handlinger. Tertullian, 155-220 evt. Foto: Wikimedia Commons Thekla er dog alligevel at finde i de romerske katakomber, i de apokryfe skrifter og på kirker i flere lande, heriblandt altertavlen fra Lisby Kirke, der i dag er på Nationalmuseet. Hun er én blandt flere kvinder, heriblandt den irske helgeninde Brigid. Flere teori om Theklas udbredelse munder ud i at det kan være mundtligt overleverede fortællinger og måske særligt fortalt af kvinder, som kvindernes apostel og deres kristne forbillede. Foto: German, Reliquary of Saint Thekla , late 15th–early 16th century. Wood with polychromy; 51.3 x 35 x 21.6 cm. Gift of Alastair B. Martin, Class of 1938 (y1954-127) Det gyldne alter fra Lisbjerg Kirke  Af Lennart Larsen/Nationalmuseet.  CC BY SA 4.0 Tertullian, 155-220 evt. Foto: Wikimedia Commons Litteratur: Religion in Ephesos Reconsidert, Renatta Johanne Pillinger, Brill, 2020 De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022 Se også https://linktr.ee/kvindernesre for yderligere links og litteratur