Den 14. december 1874, sendte socialdemokratiske kvinder, i Den Frie Kvindelige Forening, et sølvbæger til en fængslet mand. Louis Pio (1841-1894) ”Modtag et minde på din fødselsdag, du ædle kæmper for den gode sag” Manden i fængslet var Louis Pio (1841-1894) og årsagen var hans 33-års fødselsdag og hans kamp for kvinder. Louis Pio var en af hovedmændene bag den tidlige danske arbejderbevægelse og Pio stiftede Den Internationale Arbejderforening, det senere Socialdemokratiet. Som forbillede for organiseringen af arbejderne havde Louis Pio den franske revolution og Frimurerlogen. Pios var derfor valgt som stormester, ligesom frimurerlogens leder. Årsagen til at Louis Pio blev fængslet af den danske stat, var at man ønskede at standse en organiseret arbejderbevægelse. En agitator på Nørre Fælled. Maleri af Erik Henningsen, 1899. Arbejderbevægelsen var som resten af samfundet på Louis Pios tid patriarkalsk, men Louis Pio ønskede bedre forhold for kvinder og børn. Dette skyldtes at kvinder og børn blev benyttet som billig arbejdskraft til hårdt og nedslidende arbejde. Derfor ville Pio afskaffe børnearbejde og mindske kvindearbejde. At Pio kæmpede for børns og kvinders rettigheder er ofte overset, men fremstår tydeligt ved nærmere eftersyn. Pio blev dog set som en helt og en martyr blandt arbejderne. Store dele af arbejderbevægelsen havde religiøse forbilleder og på sølvbægeret som kvinderne sendte til Pio, ses engle og Pio selv omtales som en frelsende og selvopofrende leder. Sølvbægeret I tre år sad Louis Pio i fængsel og det havde nær kostet ham livet grundet usle forhold. Pios kamp for arbejdere, kvinder og børn, fortsatte ved løsladelsen i 1875, men i 1877 blev Pio betalt for at forlade Danmark og tage til Amerika. Pios martyrstatus faldt til jorden og han blev stemplet som forræder. Pio havde længe et blakket ry, men hans datter Sylvia, fik renset hans navn. Sylvia giftede sig med adelsmanden Hans Knuth og flyttede til Danmark. På trods af skilsmisse og et turbulent liv, førte Sylvia en ivrig kamp for at få sin far retmæssigt ind i historiebøgerne. Sylvia satte igen fokus på kvindekampen og hendes historie er om muligt endnu mere fascinerende end hendes fars. Sylvia Mizpah Pio Pios sølvbæger dukkede op blandt flere andre genstande, da Arbejdermuseet endelig fik adgang til Louis Pio og Sylvia Pios arvegods. Du kan opleve sølvbægeret på Arbejdermuseets udstilling "Kvindeliv." Denne artikel er skrevet af Sisse Marie kromann, som en del af samarbjedet mellem Arbejdermuseets særudstilling Kvindeliv og Kvindernes Religionshistorie. Kvindeliv x Kvindernes Religionshistorie Foto: Sølvbægeret, slaget på fælleden, Arbejdermuseet Louis Pio. Det Kongelige Bibliotek Sylvia Pio, Arbejdermuseet Kilder: Arbejdermuseet, Det kongelige Bibliotek, Lex, Danmarks Nationalleksikon. Artikle af Kruckow, Marianne: Sylvia Pio i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

At Maria ikke var undfanget ved seksuelt samkvem finder vi en udlægning af i Jacobs Forevangelium. Jacobs Forevangelium er et skrift fra 150-200 evt. og det er et såkaldt apokryft skrift. Apokryf betyder skjult og henviser til at det ikke kom med i den kristne bibel. Jacobs Forevangelium fortæller om Marias forældre Anna og Joakim, der begge er gamle og som til deres store sorg er uden børn. Miraklet sker dog da Joakim en dag er borte. Her besøges Anna af en engel, der bebuder, at hun skal føde et barn og Anna lover i taknemmelighed, at dette barn skal gives til Gud. ”Så sandt Herren lever, føder jeg et barn, hvad enten det er en dreng eller en pige, vil jeg skænke det det til Herren min Gud, og det skal tjene ham alle sit livs dage” (Jakobs Forevangelium kap 4,1-2). Joakim får på sin færd bud fra englen og haster hjem til sin gravide hustru. Fødslen af Maria er et mirakel og allerede 6 måneder gammel kan Maria gå. Herefter lader Anna hende ikke betræde jorden, men lader hende opvarte hjemme, i en helligdom, af hebraiske jomfruer. Da Maria bliver 3 år bringes hun til templet og hun danser af fryd på trappen. Herefter lever hun i templet og får sin mad fra en engel. Som 12 årig må Maria forlade templet, da hun menstruerer og menstruerende kvinder ikke må være i templet. Maria er klar til at blive gift bort og derfor hidkaldes enkemændene i landet. Deres hyrdestave lægges på jorden og ud af enkemanden Josefs stav flyver en due, der sætter sig på hans hoved. Det er nu klart at Josef skal giftes med Maria. Josef beklager sig over at han er for hammel og allerede har sønner fra forrige ægteskab. Josef må dog tage Maria med hjem, men han forlader hende i huset, for at besigtige sin tømrevirksomhed. Maria sættes som jomfru til at sy et nyt tempel forhæng og her besøger Guds engel hende og bebuder hendes graviditet. ✒️ Marias mor, Anna og Maria har derved begge undfanget deres børn uden at være besmittede. Her ser vi et grundlæggende kvindesyn og syn på seksualitet. Jacobs Forevangelium fik sit navn, da udgiverne anså det for, at være en forløber for de andre evangelier. Ifølge skriftet skulle det være skrevet af Jesus bror Jakob, hvilket dog er udelukket grundet manglende kendskab til livet i Palæstina. Skriftet var kendt i sin tid, men blev i Vestkirken dømt kættersk, i Østkirken blev det dog anerkendt. I Vestkirken blev Marias ubesmittede undfangelse ikke indført før i 1854. I dag fejrer den katolske kirke den 8. December, Marias ubesmittede undfangelse, Immaculatta conceptio. I december måned er fredagsgudinden Maria, kvinden der blev gudinde. #fredagsgudinder Yderligere litteratur: Kristi fødsel, Ole davidsen Den Store Danske Gads Bibelleksikon Maleri: ”Annas bebudelse” og ”fødslen af Maria.” Begge af Giotti i Cappella Degli Scrovegni Boeslunde alteret fra 1457. Nationalmuseet. Wikicommons

Pressen var til stede, da Rigmor Larsen i 1916 som den første kvinde tog sin afsluttende eksamen i teologi. Eksamensspørgsmålet var ”Begrebet askese”. Til Folkets Avis sagde hun efterfølgende: ”Jeg var forfærdelig bange til Eksamen, ikke fordi den er særlig svær, men fordi der netop blev lagt saa meget mærke til mig, fordi jeg var den første kvindelige Teolog.” Da kvinder i 1875 fik adgang til at studere på universitetet gjaldt det alle fag på nær teologistudiet. Først i 1904 blev adgangen åbnet også til dette fag, selv om der reelt var meget sparsomme erhvervsmuligheder. At blive præst var udelukket og de første kvindelige teologer blev, hvis de overhovedet brugte deres uddannelse, ansat som fx religionslærere i folkeskolen eller i de private pigeskoler. Det gjaldt også for Rigmor Larsen, som i 1917 blev ansat i Københavns skolevæsen. Frem til 1947, hvor lovgivningen blev ændret, så kvinder kunne blive præster, blev der uddannet meget få kvindelige teologer. Først i 1970’erne voksede antallet af nyuddannede kvindelige teologer til omkring 25 % for så i 1990’erne at udgøre over 50 %. Du kan finde flere tal på kvindelige teologer fra 1920-2014 i publikationen ”Kvinder og mænd i 100 år - fra ligeret mod ligestilling”, som blev udgivet af Danmarks Statistik i 2015. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=22699&sid=kvind Dette er en del af samarbejdet mellem Kvindernes Religionshistorie og Kønsforskning Det Kongelige Biblioteks, samarbejde om 75 året for kvindelige præster i Danmark.

Sankt Hans er ingen ringere end Johannes, bedre kendt som Johannes døberen. Han og Jesus fødselsdage blev i Romerriget indsat på dage, der allerede var festdage, så de kunne erstatte de hedenske solhverv. Dette er en del af store kristne kalender puslespil, som var en af årsagerne til at kristendommen kunne blive så stor, på relativ kort tid. Da man i Romerriget I 300-tallet skulle sætte kristendommen som statsreligion, inrettede man kalenderåret sådan at man beholdt festdage i riget, men gav dem en ny kristen betydning. Grunden til at Johannes fejres ved det oprindeligt hedenske sommersolhverv, midsommer, er såmænd en lille fortælling i Lukas evangeliet, hvor Johannes blev født 6 måneder før Jesus. Hverken Johannes eller Jesus fødselsdag angives dog ikke, ej heller årstiden. Den 25. December som Jesus fødselsdag blev først udbredt omkring år 400 evt, da kristendommen blev statsreligion i det romerske rige. Her lagde man Jesus fødsel samtidig med den romerske Saturnalia, midvinterfest, samt fejringen af guden Sol Invictus. Sol Invictus, den uovervindelige sol, havde sin festdag den 25. December, den dag man siden gav til Jesus fødselsdag. Saturnalia og Sol Invictus var begge fejringer der markerede årets mørkeste tid, vintersolhverv, samtidig med nordboernes solhverv. Ved at placere Jesus fødselsdag den 25. December kunne man derfor beholde en festdag, men give det en ny betydning. Nu blev Jesus det lys der kom frem i verden. Det aldrig populært at fjerne en fest uden at indstifte en ny. "Madonna og barnet med den lille Johannes Døberen." Giuliano Bugiardinis Cirka 1512. Hvad skete der så i følge Lukas evangeliet? Lukas evangeliet er det eneste evangelie i Biblen, der beskriver Jesus og Johannes Døberens barndom. Lukas evangeliet er fra ca. 120 evt og det næstældste af de 4 evangelier. Lukas evangeliet har en stor interesse i at placere Jesu liv i en virkelig historisk kontekst. I Lukas Evangeliet står det beskrevet, hvordan Johannes undfangelse og fødsel er sket, et halvt år tidligere end Jesus fødsel. Desuden angives det at Jesus og Johannes var i familie med hinanden, hvilket ellers ikke er angivet. Johannes døberen var i Lukas Evangeliet søn af præsten Zakarias og Jomfru Marias slægtning, Elisabeth. Zakarias og Elisabeth var barnløse, men som ofte før i Biblen kommer en engel og fortæller Zakarias, at han og Elisabeth skal få et barn. Zakarias tror ikke på englen og han bliver derfor gjort stum, lige indtil Johannes er født. Da Elisabeth er i 6. Måned får Jomfru Maria også en besked fra en engel, Gabriel, om at hun skal føde Guds søn. Da Maria derefter skal besøge sin slægtning Elisabeth, der er gravid med Johannes Døberen. Da de to kvinder mødes hopper Johannes døberen i Elisabeths mave, og Elisabeth ved derfor, at Maria er gravid med selve Kristus. Da Johannes fødes navngiver forældrene ham og Zakarias får mirakuløst sin stemme igen og synger en lang lovsang for Gud. Foto: Den hellige familie med den lille Johannes, Skt. Elisabeth (Johannes' moder) og Skt. Anna (Marias moder), af Vincent Sellaer, 1538-1544, Statens Museum for Kunst. Besøgelsen: Maria støder mave med Elisabeth, og begge fostre ses. Fra ældre tapet, som kan ses på Museum für Angewandte Kunst Frankfurt am Main. Litteratur: Martin Schwartz Lausten, Kirkehistorie, Forlaget Anis. Biblenonline.dk Bart Erhmann, the New Testament, Oxford University Press. Kristendom.dk, Lex.dk, https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-blev-den-25.-december-juledag-og-den-24.-december-juleaften

Verdens første kvinde Venus af Hole Fels er ikke mindre end 40.000 år gammel og det første kunst, der med sikkerhed forestiller et menneske. Hun er en lille kurvet dame, udskåret af mammuttand og fundet dybt inde i en grotte ved navn Hohle Fels. Grotten findes i de Swabiske Alper i Tyskland. Dette område er et sted, hvor de første spor af mennesker i Europa, kan findes. Forskere har debatteret hvad denne kvindefigur Venus figur mon repræsenterer. Alt fra en gudinde, kvinde, frugtbarhed, til decideret forhistorisk pornografi, er blevet foreslået. I grotten er også fundet et 'løvemenneske,' ligeledes udskåret af mammuttand. Kroppen er en mand, men hovedet er en løve. 'Lövenmensch', som han kaldes, var gået i flere stykker, men er nu samlet og står igen rank. Det er foreslået at dette løvemenneske kan forestille en form for shaman, en mand med løve maske, og at der muligvis har foregået ritualer af en slags. I 2015 fandt man endnu en del af kvinde figur og desuden har man fundet verdens ældste fløjte i grotten. Det er fascinerende at forestille sig hvilke ritualer der er udført her og hvilke tanke og myter der er delt. Venus Venus af Hohle Fels er den ældste af en række kvindefigurer, der er fundet over det meste af verden. Disse figurer kaldes Venus efter den romerske gudinde for kærlighed og kvindelig frugtbarhed. Kvinde figurerne er ofte frodige, men kan indtage vidt forskellige kropsformer. De mange kvindefigurer har fået forskere til at foreslå en oprindelig  form for religiøsitet, der har været centreret om en modergudinde. Debatten har kredset om dette spørgsmål længe og flere har foreslået, at det kan bunde i en form for matriarkalsk religion. Dyrkelsen af det kvindelige, det frugtbare og livgivende er et af de tidligste spor på mennesker og det skal vi se meget mere på. Vi skal snart se mere på Venus af Hohle Fels og de mange andre Venusser. God fredag #fredagsgudinder Yderligere litteratur: Venus af Hohle Fels, Urgeschichtliches Museum Blaubeuren https://m.faz.net/aktuell/feuilleton/fund-eines-figuerlichen-fragments-am-hohe-fels-13715934.html https://www.wissenschaft.de/geschichte-archaeologie/venus-vom-hohle-fels-museum-eroeffnet-im-mai/ Fotokilder: Unesco samlingerne, wikimedia Commons, Public Domain, Thorvaldsens Museum.

Hendes navn betyder blomsterpige og hun var gudinde for maj måned og for alt der blomstrede frem. Hun var en af de ældste gudinder og havde sin egen præstestab Flamen Florialis. Flora havde fra 238 fvt. sit eget tempel på en af Roms høje, Quirinalhøjen. Hun havde en stor festival kaldt Floralia, der blev fejret den 28/4- 3/5. Denne fest indebar dyrekampe, danse og Flora legene, Ludi Florae. I underholdningen indgik nøgne prostituerede, der enten dansede eller kæmpede med gladiatorer. I festlighederne blev også harer, hjorte og andre dyr, der repræsenterer frugtbarhed sluppet fri. Festivalen var for almindelige frie borgere, og ikke kun det fineste borgerskab, hvilket ellers ofte var tilfældet. Digteren Ovid (43 fvt.-17 evt.) forklarede festlighedernes mytiske baggrund i værket Fasti., hvor han gennemgik den romerske kalender. Han forklarer at Flora oprindelig var en nymfe ved navn Chloris, som blev taget af nordvestenvinden Zephyrus. Han giftede sig med hende og dermed transformerede hun sig til Flora, blomster og forårsgudinden. Flora var et yndet motiv i renæssancens kunst og hun fremstilles ofte som en ung kvinde med blomster om sig. Flora er gudinden bag betegnelsen flora, om blomster, modsat fauna, dyreriget.

Thekla var kendt som en kvinde, der døbte, forkyndte, og hvis fortælling vandrede rundt i den kristne verden - helt til Danmark, på alteret i Lisby Kirke fra ca. 1150. Vi finder Tekla i flere skrifter, der ikke kom med i biblen, de såkaldt apokryfe skrifter. Apokryf betyder skjult og henviser til at skrifterne ikke kom med i den endeligt kanoniserede bibel. Blandt apokryferne er Paulusakterne, der fortæller om Paulus og Theklas gerninger. Thekla var i skrifterne en hedensk kvinde fra Tyrkiet, der efter at have hørt Paulus prædike, afbrød sin forlovelse for at leve som en kristen, afholdende kvinde. Afholdenhed var afgørende I hendes fortælling og hun brød med en kvindes pligt på denne tid, at gifte sig og føde børn. Grundet sit valg blev hun dømt til døden flere gange, men blev reddet ved Guds hjælp. Ild og vilde dyr kunne ikke røre hende. Thekla fulgte dernæst Paulus og han sendte hende til sidst af sted, med sin velsignelse. Thekla døber i forskellige udgaver af fortællingerne, sig selv og I det længere skrift, Theklas liv, døber hun en hel husstand, både mænd og kvinder og her kaldes hun apostel. Paulusakterne er formentlig nedskrevet i 100-tallet. Allerede i 200-tallet, vendte kirkefaderen Tertullian, i en afhandling om dåb, sig imod Thekla, og det faktum at en kvinde kunne døbe og forkynde. Han omtalte Thekla, som ’Den frække kvinde’ og vendte sig direkte imod tanken om at kvinde kan udføre liturgiske handlinger. Thekla er dog alligevel at finde i de romerske katakomber, i de apokryfe skrifter og på kirker i flere lande, heriblandt altertavlen fra Lisby kirke, der i dag er på Nationalmuseet. Hun er en blandt flere kvinder, heriblandt den irske helgeninde Brigid. Flere teori om Theklas udbredelse munder ud i at det kan være mundtligt overleverede fortællinger og måske særligt fortalt af kvinder, som kvindernes apostel og deres kristne forbillede. Foto: Forside: Thekla i vinduet hører Paulus tale. British Museum. Litteratur: Religion in Ephesos Reconsidert, Renatta Johanne Pillinger, Brill, 2020 De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022 Se også https://linktr.ee/kvindernesre for yderligere links og litteratur

De 4 evangelier, der er med i Det Nye Testamente, fortæller at Jesus gjorde op med det kvindesyn, der herskede i antikkens græsk-romerske verden og i det jødiske trossamfund. Dette gjaldt både kvinderne i hans følge og kvinderne han mødte, talte med og helbredte. Jesus har været en mellemøstlig mand i nutidens Palæstina, der var underlagt Romeriget. I det Romerske Rige og i det jødiske trossamfund, havde kvinder ikke rettigheder og var ikke anset som selvstændige juridiske individer. Samfundet var patriarkalsk og bygget op om familien, med en fader, pater familias, som den absolutte leder. Hustru, børn og tyende, havde ingen medbestemmelse. Kvinder kunne, hvis de ikke blev sat ud som spæde, blive gift bort som 12-årige og skulle leve i hjemmet, passe familien, føde børn og amme. I de hedenske græsk-romerske templer var der dog præstinder, der kunne leve et liv udenfor for den gængse tilværelse som kvinde. I jødedom var kvinder udelukkede fra den religiøse sfære. Jødiske præster var alle mænd, og kun de havde adgang til det inderste i templet. Hvis kvinder deltog i en synagoge, sad de for sig selv, og skulle tie. Under menstruation var kvinder urene og skulle ikke nærmes, berøres eller tales til. Det er dette samfunds- og kvindesyn, som Jesus har levet i. Jesu gør i evangelierne op med flere af disse normer, for eksempel da han berører en blødende kvinde, taler med en udstødt samaritansk kvinde, har kvinder i sit følge og taler kvindernes sag. Samtalen med den samaritanske kvinde er den længste samtale Jesus har i evangelierne. Samtalen findes i Johannes Evangeliet kap 4 Den samaritanske kvinde er udstødt da hun kommer fra Samaria, da hun har haft fem mænd og da hun er sammen med en mand udenfor ægteskabet. Alligevel taler Jesus med hende, han taler længe og han drikker af hendes vand. Dette er skelsættende på mange måder i samtiden. Der er dog langt flere kvinder, og også ledende religiøse kvinder i kristendommens historie, som ikke er med i den endelige Bibel. Biblen blev først kanoniseret da kristendommen blev statsreligion og skulle tilpasses det patriarkalske Romerrige I 300-tallet. Kristendommen blev en del af det samfund, som Jesus gjorde op med og det påvirkede både kristendommens skrifter, men også kvindesynet og kvindernes virke I samfundet. Litteratur: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joh/4 De skjulte ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022. Mary and the Early Christian Women: Hidden Leadership. Ally Kateuz, 2019 Kvindeteologi og Arven efter Eva, Lone Fatum, afdeling for Bibel Eksegese, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

Et af hovedargumenterne imod kvindelige præster er udvalgte skriftsteder fra Paulus breve. Forskning påpeger dog, at flere af brevene, samt passager i andre breve, heriblandt flere kvindenedsættende, kan være senere tilføjelser. Et berømt eksempel er i 1. Korintherbrev, hvor Paulus skriver at kvinder skal tie stille i menighederne. I samme brev står der dog også, at kvinder skal have deres hoved tildækket NÅR de profeterer i menigheden. Dette vil altså sige at kvinderne faktisk profeterede i menighederne og altså ikke forblev tavse og passive. Rækken af modstridende passager er muligvis tilføjet af forfatterne af de såkaldte Pastoralbreve, heriblandt 1. og 2. Timotheusbrev og Titusbrevet. Disse pastoralbreve og tilføjelserne til de andre breve, indgår i Det Nye Testamente, og påstår at være skrevet af Paulus, men de er i videnskaben, anset for uægte. Pastoralbrevene og tilføjelserne til Paulus ægte breve, er mere kvindefjendske og muligvis sat ind, for at tækkes det patriarkalske samfund i det romerske rige i 300-tallet. Paulus breve er allerede fra ca. 50 evt. og vidner om kristendommens tidlige husmenigheder. De er fra ca. 50 og er lejlighedsbreve, der instruerer de tidlige husmenigheder, der står med aktuelle problemstillinger, som han skal råde dem i. 13 breve tilskrives ham, men heraf er flere altså anset for uægte. Paulus var selv tidligere jødisk rabiner, og kristen forfølger, men blev ifølge skrifterne omvendt af synet af den genopstandne Jesus. Paulus blev apostel og udbredte kristendommen til hedningene og altså ikke kun til jøder, som Jesus og hans disciple havde gjort. I Paulus breve møder vi mange kvinder, og vi hører at kvinderne profeterer, styrer husmenigheder, taler i menighederne og sendes ud som apostle. Litteratur: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE4461404/Kvinder-skal-ikke-tie-iforsamlinger/#:~:text=Det%20sted%2C%20som,de%20kom%20hjem. De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022

I Paulus breve møder vi flere fremtrædende og ledende kvinder, der i oversættelser, ufrivilligt skifter køn, eller degraderes pga. deres køn. I Romerbrevet kap. 16 sender Paulus hilsner til 33 navngivne personer, hvoraf 15 er kvinder, altså næsten halvdelen. De første menigheder var husmenigheder i private hjem og mange af disse var ledet og finansieret af kvinder. Føbe, Priska, Junia, Julia, m.fl. er alle betydningsfulde kristne kvinder, som Paulus hilser i sit brev. "Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus. De har vovet halsen for at redde mit liv, og ikke alene jeg, men også alle hedningemenighederne takker dem. Hils også menigheden i deres hus. Hils min kære Epainetos, provinsen Asiens førstegrøde til Kristus. Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer. Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig. Hils Ampliatus, min kære broder i Herren. Hils Urbanus, vores medarbejder i Kristus, og min kære Stakys. Hils Apelles, der har stået sin prøve i Kristus. Hils dem hos Aristobul. Hils Herodion, min landsmand. Hils dem hos Narkissos, som er i Herren. Hils Tryfæna og Tryfosa, som har arbejdet i Herren. Hils min kære Persis, som har arbejdet så meget i Herren. Hils Rufus, den udvalgte i Herren, og hans mor, som også er en mor for mig. Hils Asynkritos, Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og brødrene hos dem. Hils Filologos og Julia, Nereus og hans søster, og Olympas, og alle de hellige hos dem. Hils hinanden med helligt kys. Alle Kristi menigheder hilser jer." Et eksempel på kønsskifte er at kvinden Junia blev til mandenavnet Junias i oversættelser. Fejlen skyldes den græske mangel på accenter i skriften, og at oversætterne ikke har kunnet forestille sig at en kvinde kunne være kristen leder. Først i den danske bibeloversættelse 2020, er Junia blevet kvinde igen. Af andre kvinder er særligt Føbe interessant, da hun af Paulus er sendt afsted med selvsamme brev til menigheden i Rom. I romerbrevet kap 16 beskrives Føbe i den danske oversættelse som følgende. ”Jeg anbefaler vor søster Føbe til jer; hun er menighedstjener i Kenkreæ.  Tag imod hende i Herrens navn, som det hører sig til mellem de hellige, og hjælp hende med alt, hvad hun kan få brug for fra jer. Hun har selv stået mange bi, også mig.” Ordet ”menighedstjener,” er formentlig ikke korrekt, men snarere som i den engelske oversættelse, ”præst.” Føbe nævnes flere steder og betros Altså at aflevere Paulus’ brev. Føbe var muligvis leder af en menighed og rejste rundt som apostel og forkyndte. Dette kvindesyn stemmer også bedre overens med Paulus syn på kvinder, i flere breve, for eksempel i citatet fra Galatherbrevet v. 28 ff. ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus” Først i den senere patriarkalske romerske verden blev kvinder frataget indflydelsen Litteratur se https://linktr.ee/kvindernesre

Sådan stod der bl.a. i de mandlige præsters protest mod kvindelige præster i dagene op til vedtagelsen af loven, der gav kvinder adgang til prædikestolen. Loven blev vedtaget alligevel og året efter, d. 28. april, blev de første kvindelige præster ordineret. Det er nu 75 år siden. For at markere 75-jubilæet er instagram profilerne @kvindernesreligionshistorie og @koensforskning_detkglbibliotek gået sammen om at lave en række historier om emnet. De deles selvfølgelig også her. Du vil fx kunne læse historier om kvinders glemte og skjulte roller i den tidlige kristendom, som udfordrer de gængse forestillinger om en udelukkende maskulin tradition. Fx historier om kvindelige apostle og gemte skrifter, som er forsvundet ud af kirkehistorien. Du vil også få historier om de danske kvinders vej til teologistudiet og forskellen på almindelige danskeres og kirkens syn på kvindelige præster i månederne op til vedtagelsen af loven. Og svaret på hvordan det gik til, at det fortsat den dag i dag er lovligt at kønsdiskriminere ved ansættelse af præster. Vi glæder os til at dele vores historier med dig!

I den nordiske mytologi møder vi asynjen Sif, men som med mange af de nordiske gudinder, ved vi kun ganske lidt om hende. Hendes hår er af det pureste guld og sammen med den hårdtslående Thor lever hun med mine, dine og vores børn. Ifølge den kristne politiker og forfatter Snorre Sturlussons Edda, fra Island i 1200-tallet, fik Sif sit hår af guld på underfundig vis. Den snu Loke klippede det af hende da hun sov, som vi kan læse her: ”Hvorfor kaldes guld for Sifs hår? Loke Laufeyson havde på lumsk vis klippet alt håret af Sif. Da Tor blev klar over dette, greb han Loke, og han ville have knust hver en knogle i ham, hvis Loke ikke forinden havde lovet, at han ville få sortalferne til at lave hår til Sif af guld, som ville vokse som andet hår. Derefter drog Loke hen til de dværge, der kaldes Ivaldesønnerne.” (overs, Jesper Lauridsen Heimskringla.no ) Til Lokes held lykkes det ham at skaffe guldhåret som voksede sig fast på Sifs hoved. Herefter har Sif det smukkeste hår af guld og det blev hendes kendetegn. Myten om Sif guldhår forklarer også, hvordan guderne, Thor, Odin og Frej fik deres mægtige attributter, blandt andet Thors hammer Mjølner, Odins spyd Hrungner og Frejs skib Skidbladner. Flere har påpeget at det at tage Sifs hår, kan henvise til at hun har haft samleje med Loke. Spekulationerne bunder blandt andet i at Loke selv i Lokesenna, fortæller, at Sif har været sammen med ham. Derudover kalder Odin, Thor for en Hanrej i digtet, Hárbarðsljóð. Vores viden om Sif er ellers yderst sparsom. Hun er smuk, men tilbageholdende. Hun har muligvis været en svanegudinde, og gudinde for ægteskab og børn. Sif er gift med asen Thor og sammen har de børnene Modi og Trud. De bor i deres hjem Bilskirner, der er Asgårds største bolig, med 540 rum, og den ligger i Trudvang. Sif har også et barn fra et tidligere forhold, nemlig skiguden Ull, det er blandt andet ham der har navngivet stadionet Ullevi, hvor Danmark vandt EM i 1992. Hvem Ulls far er fremgår ikke i skrifterne. Thor har også sønnen Magni fra et andet forhold og Sif og Thor udgør derfor en såkaldt "moderne familie," med "dine, mine og vores børn." Dette har dog snarere været normalen i en tid med stor dødelighed grundet hårde liv, kamp, død i barselssengen, togter og hvad der ellers kan fratage en ægtefælle. Vikingetidens Norden var stort set skriftløs og vores viden beror på arkæologiske fund, udefrakommende observatører og de senere middelalderlige, kristne skrifter. Måske har Sif rummet mere og måske ikke, men hun giver et billede på et kvinde og familie syn. Sif er i denne uge fredagsgudinde Rigtig god fredag ☀️ #fredagsgudinder Foto: Sif, John Charles Dollman. 1909. wikimedia. Sif, Jenny Nyström. 1893 Ukendt kunstner Wikimedia Litteratur: Nordiske guder og helte, Politikens håndbøger Nordisk mytologi leksikon Lex.dk Heimskringla.no overs, Jesper Lauridsen