Thekla var kendt som en kvinde, der døbte, forkyndte, og hvis fortælling vandrede rundt i den
kristne verden - helt til Danmark, på alteret i Lisby Kirke fra ca. 1150.
Vi finder Tekla i flere skrifter, der ikke kom med i biblen, de såkaldt apokryfe skrifter.
Apokryf betyder skjult og henviser til at skrifterne ikke kom
med i den endeligt kanoniserede bibel.
Blandt apokryferne er Paulusakterne, der fortæller om Paulus og Theklas gerninger.
Thekla var i skrifterne en hedensk kvinde fra Tyrkiet, der efter at have hørt Paulus prædike, afbrød sin forlovelse for at leve som en kristen, afholdende kvinde.
Afholdenhed var afgørende I hendes fortælling og hun brød med en kvindes pligt på denne tid, at gifte sig og føde børn.
Grundet sit valg blev hun dømt til døden flere gange, men blev reddet ved Guds hjælp.
Ild og vilde dyr kunne ikke røre hende.
Thekla fulgte dernæst Paulus og han sendte hende til sidst af sted, med sin velsignelse.
Thekla døber i forskellige udgaver af fortællingerne, sig selv og I det længere skrift, Theklas liv, døber hun en hel husstand, både mænd og kvinder og her kaldes hun apostel.
Paulusakterne er formentlig nedskrevet i 100-tallet.
Allerede i 200-tallet, vendte kirkefaderen Tertullian, i en afhandling om dåb, sig imod Thekla, og det faktum at en kvinde kunne døbe og forkynde.
Han omtalte Thekla, som ’Den frække kvinde’ og vendte sig direkte imod tanken om at kvinde kan udføre liturgiske handlinger.
Thekla er dog alligevel at finde i de romerske katakomber, i de apokryfe skrifter og på kirker i flere lande, heriblandt altertavlen fra Lisby kirke, der i dag er på Nationalmuseet. Hun er en blandt flere kvinder, heriblandt den irske helgeninde Brigid.
Flere teori om Theklas udbredelse munder ud i at det kan være mundtligt overleverede fortællinger og måske særligt fortalt af kvinder, som kvindernes apostel og deres kristne forbillede.
Foto:
Forside: Thekla i vinduet hører Paulus tale. British Museum.
Litteratur:
Religion in Ephesos Reconsidert, Renatta Johanne Pillinger, Brill, 2020
De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022
Se også https://linktr.ee/kvindernesre for yderligere links og litteratur
Comments