top of page

Søg på dette website

114 resultater fundet med en tom søgning

  • Kami - Japans guddommelige natur

    Fujisan bjeget i Japan I Japans shinto religion er naturen guddommelig, mystiks og levende. Alt fra en lille frugt, et træ, til et bjerg, kan være en kami. Kami er et gudsbegreb, der er meget fjernt fra den éne, uopnåelige gud, som vi kender fra de monoteistiske religioner som kristendom, jødedom og islam. Shinto er den største religion i Japan og navnet "shinto" kommer egentlig af det kinesiske "Shen Dao", der betyder "gudernes vej." Kami er en ånd, en energi, en forfader eller en gud, der kan være til på forskellig vis. En kami skal passes og plejes af menneskene i et gensidigt afhængighedsforhold. Det sker ved ofringer, bønner og forskellige ritualer, som udføres særligt af shinto præster, men også af den almene befolkning. Amaterasu, solgudinden I naturen er kami typisk til stede i særlig smukt eller særpræget natur. Fujisan bjerget er for eksempel et symmetrisk, højt og smukt bjerg, hvorpå der altid er sne. Bjerget og særligt den symmetriske form på bjerget gør, at dette bjerg ses som guddommeligt i shinto. For at markere helligheden ved de forskellige særlige naturfænomener benyttes forskellige elementer, blandt andet en torii. En torii er en port der adskiller alt det hellige og guddommelige, fra alt det helt almindelige, profane og menneskelige. Går man igennem denne port, er man i kamiernes land og her vil der typisk være et helligsted, hvor man kan tilbede kami'en. Kami er et begreb der er fjernt fra en betegnelse som gud, gudinde og lignende. Kami kan være alt fra et bjerg, en sø, et hav eller en forfader. Alligevel kan gudsbegrebet bruges om visse kami og særligt omkring de helt store kamier, som er mere mytologiske og antropomorfe. Et eksempel er den helligste kami, solgugudinden Amaterasu. Torii Kami og naturen er meget vigtige Japans shinto religion og dyrkes ofte som noget særlig helligt og guddommeligt. Dette er et eksempel på en anden religionsforståelse og et andet gudsbegreb end vi er vant til i Vesten. Læs meget mere om Japan, kami og den fascinerende japanske religionshistorie her på kvindernesreligionshistorie.dk i kategorien Japan. Fotos: Fuji bjerget. Wikimedia commons.public domain Amaterasu, solgudinden. Utagawa Kunisada (1786-1865) Public domain Torii ved Itsukushima Shrine, public domain Kilder: Andreasen, Esben og Borup, Jørgen. Japansk religion Hardacre, Helen. Shinto: A History . Oxford University Press, 2017. Breen, John & Teeuwen, Mark. A New History of Shinto . Wiley-Blackwell, 2010. Picken, Stuart D. B. Essentials of Shinto . Greenwood Press, 2002. Cali, Joseph & Dougill, John. Shinto Shrines . University of Hawai‘i Press, 2013. Ved fejl eller mangler tag endelig kontakt. Husk altid at kreditere ved brug. #Kvindernesreligionshistorie #shinto #natur #miljø #kami #religion #Japan

  • Mirakuløse fødsler og veer under et palmetræ - Mariam

    Mariam, den kristne Maria, en vigtig kvinde i islam. Mariam og Issa persisk miniature ca. 1550-1600 Mariam nævnes flere gange i Koranen end i Det Nye Testamente og hendes fortælling er fascinerende. Mariam er mor til Issa, ham vi fra kristen tradition kender som Jesus. I islam er Issa ikke guddommelig, som i kristendommen, men han er en profet. Derudover er Issa ikke Guds, Allahs, søn. Issa er kun Mariams barn, hvilket er en vigtig detalje. Fortællingen om Mariam er stort set som fortællingen om Maria, men så alligevel ikke. Mariam er jomfru og får besøg af englen Gabriel. Gabriel fortæller hende, at hun skal blive gravid, hvorefter hun fyldes af Guds ånd. Det bliver beskrevet i Koranen i Surat al-Maryam - ’Mariams kapitel’.  ’Da sendte vi vor ånd til hende, så den for hende så ud som et fuldkomment menneske / … / Han sagde: ”Jeg er blot din Herres udsending, kommet for at skænke dig en uskyldsren dreng.” / Hun sagde: ”Hvordan skulle jeg kunne få en dreng, når intet menneske har berørt mig. Jeg er ingen skøge!” / ”Sådan er det!” sagde han. ”Din Herre siger: ’For mig er det en let sag. Vi vil gøre ham til tegn for menneskene og til barmhjertighed fra os. Det er en afgjort sag! (Koranen, Sura 19, vers 17-21) Mariam og Gabriel, bebudelsen. Arabisk manuskript, 1495. Bibliothèque nationale de France, Gallica. Public domain Mariams veer og fødslen af Issa beskrives også i dette Koran-kapitel og er udbygget i fortællinger fra den islamiske tradition. Mariams fødsel af Issa er detaljeret og dramatisk. Mariam plages hårdt af sine veer, som driver hende mod foden af et palmetræ. Her sørger Gud for, at en kilde springer frem ved hendes fødder, og dadler drysser ned til hende, hvis hun ryster træet. Her kan hun drikke og spise for at falde til ro. Issa taler mirakuløst til sin moder efter fødslen. Mariam under palmen. Perssk Miniature. Public domain. ’Fødselsveerne drev hende hen til palmetræets stamme. Hun sagde: ”Gid jeg var død forinden og gået helt af minde!” / Da råbte han til hende, under hende: ”Vær ikke bedrøvet! Din Herre har skabt et kildevæld under dig. / Hvis du ryster palmestammen mod dig, vil den lade saftige, modne dadler falde ned over dig. / Spis og drik og fryd dig!’ (Koranen, sura 19, vers 22-26) Mariams egen fødsel beskrives også i Koranen. Hun undfanges også på mirakuløs vis. Hendes forældre er gamle og barnløse, da Gud sørger for, at hendes mor, Hanna, bliver gravid. Mariam vokser op under Guds beskyttelse, f.eks. skænker han hende mad, da hun som ung tjener i templet. Uden for Jerusalem ligger en kirke, som er bygget op omkring en sten. Her skulle Mariam efter sigende have hvilet. Her er fundet en mosaik af et palmetræ, som forbinder stedet til Mariams fødsel af Issa. Dette sted har sandsynligvis været genstand for en Mariam-dyrkelse i den tidlige islamiske periode. Mosaik fra Katishma kirken nær Jeruslam. Kilde Israeltours https://israel-tourguide.info/2011/12/15/kathisma-church/ Islamiske kvinder har til alle tider søgt hjælp fra Mariam i forbindelse med graviditet. I den folkelige tradition beskrives Mariam endda som en af fire mirakuløse fødselshjælpere, da Profeten Muhammads hustru, Khadija, skal føde datteren Fatima. Khadija og Fatima skal vi høres mere om de kommende onsdage! 5 uger 5 kvinder er et tema der beskriver 5 vigtige kvinder fra islams mytologi og historie. Et samarbejde mellem Post. doc. Maria Lyngsøe og Cand. mag. Sisse Marie Kromann, Kvindernes Religionshistorie

  • Har du hørt om Kvindeliv?

    Har du hørt om "Kvindeliv"? Arbejdermuseets nye særudstilling om arbejderhistoriens kendte og ukendte kvinder, om kampe, hverdag, ligeløn og ligestilling. Om retten til egen krop og en plads i historien. Kvindernes Religionshistorie bidrager i den kommende tid med religionshistoriske perspektiver på nogle af de spændende genstande, man kan opleve på udstillingen. Udstillingen løber frem til d. 3. august 2025.

  • Kvindernes kampdag for alle

    I anledning af kvindernes Kampdag optog jeg dette filmklip i Eliaskirken på Vesterbro. Den 20. marts holder jeg foredrag i Eliaskirken, og du kan læse beskrivelsen nedenfor, og mere om selve begivenheden på KulturNaut Sisse Marie Kromann: Kvinderne i religionshistorien Kvinder har altid været repræsenteret i det guddommelige. Mægtige gudinder, kvindelige shamaner, vølver og præstinder har påvirket alle verdens religioner. Ud fra arkæologiske fund, og imellem linjerne på en række religiøse skrifter, vil religionshistoriker Sisse Kromann fortælle om alle de kvinder og gudinder, der ikke kom med i religionshistorien - og derigennem om kvindebilleder, der udfordrer vores tids kønsforståelse. Du kan finde flere oplysninger på Kulturnaut: Sisse Marie Kromann: Kvinderne i religionshistorien, Eliaskirken - Find det på KultuNaut

  • Mød Paulus, manden bag kristendommens tradition og kvindesyn

    Vidste du at den mand, der har påvirket læren og synet på kvinder i kristendommen allermest var jødisk rabbiner, udførte kristenforfølgelser, og aldrig mødte Jesus? Paulus (10-67 e.Kr.) var ikke en af Jesus udvalgte apostle, men han påstod at have set den genopstandne Jesus. Derfor mente Paulus at han kunne han kalde sig apostel. Paulus var oprindelig rabbiner og levede I Jerusalem, hvor han var med til at forfølge de kristne. Dette ændrede sig efter hans påståede oplevelse med Jesus. I biblen tilskrives 13 breve ham og han er den Nytestamtlige forfatter, der har haft størst indflydelse på kristendommen. Paulus breve var vejledning og dogmer til de nye kristne menigheder og brevene har i høj grad defineret den kristne tradition. Om alle brevene virkelig var skrevet af Paulus er diskuteret fra begyndelsen. Det er også diskuteret om den Jesus, som Paulus omtaler, virkelig er den Jesus, der beskrives i evangelierne. Paulus stod bag udbredelsen af kristendom udenfor jødedommen. Hidtil havde kristendommen været en jødisk sekt, en afløber af jødedommen. Kristendommen påstod at Jesus var den længeventede jødiske Messias. Messias betyder "den salvede" og henviser til en konge. Jøderne ventede en Messias der skulle være kriger og kunne genrejse det tempel, som var blevet ødelagt i Jerusalem. Jesus derimod var en mand der prædikede fred, at vende den anden kind til og bedre vilkår for kvinder. Dette stemte ikke overens med jødedommens lære. Efter Jesus død gik disciplene ud og forkyndte den kristne lære til jøder. Paulus derimod ville forkynde til andre end jøder og derfor kaldes han hedningeapostlen. En hedning er en der ikke tror på kristendommen. Vi skal se meget nærmere på Paulus breve og hans kvindesyn og vigtigst af alt, skal vi se på dem med vores tids nye kvindesyn Følg med   Foto: Paulus, af Rembrandt. Apostlen Paulus, af Bertel Thorvaldsen. Vor Frue Kirke, København. Foto: Jakob Faurvig Paulus, ikon. Religion.dk

  • Maria Magdalena, Fra apostel til synderinde

    Maria Magdalena kendes fejlagtigt i kirkehistorien og billedkunsten, som synderinde og prostitueret. Kirkefaderen Augustin (d. 430), kaldte Maria Magdelene for ’apostlenes apostel’, men synet på hende ændrede sig siden markant. En anden kirkefader Gregor den Store (d. 610) satte fejlagtigt et lighedstegn mellem Maria Magdalena og den synderinde, der salver Jesu fødder i Lukasevangeliet kap. 7,36-50. Denne fejl blev siden videreudviklet og hang ved Maria Magdalena. I Det Nye Testamentes evangelier ses en helt anden Maria Magdalene. Hun er ikke en prostitueret synder, men derimod det nødvendige led mellem den genopstandne Jesus og disciplene. Maria Magdalena står ved foden af korset og hun møder den genopstandne Jesus. I Markus-, Matthæus- og Johannesevangeliet nævnes det at Maria Magdalena var til stede ved korsfæstelsen. Markus og Matthæus fortæller yderligere, at hun overværede Jesus' gravlæggelse sammen med ”den anden Maria”, hvilket må antages at være Maria, Jesu mor. I alle fire evangelier er det Maria Magdalene, der opdager den tomme grav, enten alene eller sammen med andre. Ifølge Johannes og Markus evangelierne viste Jesus sig for første gang efter opstandelsen for Maria Magdalene alene. Marias fremtrædende rolle stemmer overens med den Maria, som vi møder i Maria Evangeliet og andre apokryfe skrifter. Apokryf er græsk og betyder ’gemt’ eller ’skjult,’ og henviser til en række evangelier, der ikke kom med i den endelige Bibel. Ensretningen og kanoniseringen af Biblen var en lang og kompliceret del af implementeringen af kristendommen som statsreligion i det patriarkalske Romerrige i slutningen af 300-tallet. Her kom Maria Evangeliet ikke med. I 1896 dukkede Maria Evangeliet op i et antikvariat i Cairo. Evangeliet er oprindelig fra ca. 150 e.v.t., men fundet er en afskrift fra ca. 400-tallet. Maria Evangeliet omhandler Maria Magdalena og her er det Maria, der er Jesus nærmeste discipel og hende, der efter Jesu død, sender disciplene ud for at forkynde. Dette evangelium kom ikke med i Det Nye Testamente og den kristne bibel. Muligvis fordi det har en mere gnostisk udgave af kristendommen, eller måske fordi den fremhæver en kvinde. I anledning af 75 året for kvindelige præster i Danmark, er denne uges fredagsgudinde ikke en gudinde, men derimod Maria Magdalena. Litteratur Maria Evangeliet, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2018 De Skjulte Ledere, Marianne Aagård Skovmand, Gyldendal 2022 Yderligere henvisninger via link https://linktr.ee/kvindernesre

bottom of page