I dag fejrer de fleste Lucia dag, men de færreste kender fortællingen bag denne Lucia.
Sankta Lucia var én helgeninde der var dyrket i kristendommen allerede fra 600-tallet.
Ved kristendommens indtog forsvandt de mange guder og gudinder der prægede romersk religion, til fordel for én fjern og mere uopnåelig Gud. Dermed blev behovet for mere jordiske forbindelser til det guddommelige øget. Helgener og helgeninder indtog på mange måder pladsen for de tidligere guder og gudinder. De blev repræsentanter for forskellige aspekter af menneskenes liv og naturen. Et eksempel på en mere jordisk og kvindelig forbindelse til det guddommelige var Sankt Lucia.
Navnet Lucia bygger på det latinske ord for lys, Lux, og det er denne Lucia, der hyldes på Lucianatten den 13. december.
Den 13 december lå før kalenderreformen i 1700 ved vintersolhverv, og det var den længste nat på året og hun var helgeninden der bragte lyset tilbage.
Lucia fejres i dag med Lucia optog, mm., men hendes historie er længe blevet benyttet som et symbol på fromhed og kyskhed. Lucia var set som repræsentant for den gode, ærbare og modige, kristne kvinde.
Der er flere fortællinger om Lucia, men i alle skulle have lidt martyrdøden under kristenforfølgelser ved den romerske kejser Diokletians styre (284-305).
Lucia var efter sigende en kvinde født i 235 evt. på den italienske ø Sicillien. Hun var fra byen Siracusa og datter af en velrenommeret rigmandsfamilie. Lucia var fra barnsben lovet bort til en hedensk mand af god familie.
Hun stod derfor til at leve et liv som hustru og moder i en velhavende familie. Lucia valgte dog at lade sig døbe og konverterede til kristendommen, frem at blive i den udbredte romerske religion.
Romerrigets religion havde flere guder og man skulle som borger i Romerriget også ofre til kejseren, som en gud. Kristne i romerriget nægtede dog af ofre til kejseren, da de så det som et brud på troen på kun deres éne gud.
Kristne var derfor opfattet som en trussel for romerriget og man frygtede, at statens andre guder ville blive jaloux over at de kristne kun tilbededte deres egne éne gud.
Derfor blev kristne forfulgt og tvunget til at foretage ofringer til kejseren.
Straffen for ikke at ofre var tortur og i sidste instans døden.
Derfor skjulte kristne deres tro, eller søgte ned under byerne i katakomberne. Ifølge fortællingerne gik Lucia om natten ned i katakomberne med mad til de kristne, der levede i skjul. For at kunne se i mørket havde hun tændt lys i en krans, som hun bar om hovedet.
Fortællingerne om Lucias fortæller yderligere at Lucias moder blev syg og derfor svor Lucia, at hvis moderen blev helbredt, så vil hun vie sit liv til Kristus og forblive jomfru. Da moderen på mirakuløs vis blev rask, svor Lucia at hun ikke ville giftes med den hedenske mænd hun var lovet bort til. Hun forærede sine rigdomme bort og ville forblive kysk.
Hendes tidligere forlovede angav Lucia for den brudte forlovelse og for at være kristen.
Dette resulterede i at hun blev dømt til at skulle være prostitueret på et bordel.
Da hun skulle fragtes til bordellet stod hun dog ved Guds hjælp urokkeligt fast. De kunne ikke flytte hende.
Lucia gennemgik derfor ifølge fortællingerne flere former for tortur, heriblandt at få stukket øjnene ud.
Af denne grund associeres Lucia med øjne, blindhed og øjensygdomme.
Heller ikke at brænde hende levende fungerede.
Først da bødlen stak et sværd igennem hendes hals døde Lucia.
I følge en anden fortælling rev Lucia selv sine øjne ud, da en ung mand forelskede sig i dem. På mirakuløsvis fik Lucia dog sit syn igen efterfølgende.
Forbindelsen til øjne vises ved at Lucia ofte afbilledes med en skål med øjne I.
Fortællingerne har gjort Lucia til helgeninde for lys, for øjne og for byen Siracusa på Sicillien.
Iden katolske kirke kan man spores dyrkelsen af Lucia fra omkring 6-700 tallet. Dette er altså flere hundrede år efter kristenforfølgelserne.
Der var en stor interesse for de kristne matyrer på dette tidspunkt og derfor blev der skrevet flere beretninger, fortællinger og historier, om disse kristne, der ikke afsvor deres tro.
Idealet om kvinden, der afsværger sig alt jordisk for kærligheden til Kristus, er tydelig og det er et ideal, der længe er dominerende.
At der foregik kristenforfølgelser og at kristne blev dømt med straffe, som at blive prostitueret på et bordel eller med døden er sandt, hvorvidt der har eksisteret en Lucia som historierne beskriver, er tvivlsomt.
Glædelig Luciadag.
Foto:
Domenico di Pace Beccafumi, 16. århundrede. Wikimedia
Billede: The Yorck Project: 10.000 Meisterwerke der Malerei
Yderligere litteratur:
Jacob Engberg, Persecution of Christianity in the second century, its character and motives, Brill, 2018
Comments