Til efteråret står jeg igen for at fortælle om religion i oldtidens Mesopotamien hos Folkeuniversitet I København. Her kan I møde Ishtar, Ereshkigal og Ninhurshag, og mange andre fascinerende gudinder, myter og ritualer. Vi skal forbi de store kongegrave i Ur, det berømte helte epos Gilgamesh og ikke mindst syndfloden. Mesopotamien er nutidens Irak og Syrien, kendt som civilisationens vugge. Her blev verdens første skriftsprog, kileskriften, opfundet. Religionen i Mesopotamien har påvirket religioner i hele Nærorienten og særligt Jødedommen, Kristendommen og Islam. I faget ”Mellemøstens Religioner” kommer man hele vejen rundt, Mesopotamien, Jødedommen, Kristendommen og Islam. Jeg underviser sammen med mine dygtige kollegaer Søren Christian Lassen og Karin Weinholdt. Se mere på Folkeuniversitet I Københavns nye katalog eller her 👀 https://www.fukbh.dk/program/tro-og-eksistens/mellemostens-religioner-mesopotamien-jodedom-kristendom-og-islam @folkeunikbh Foto: Helt (måske Gilgamesh), 8 årh. Fvt., Khorsabad, British Museum Kileskrift tavle fra Gilgamesh (syndflods tavlen), British Museum Ishtar, Akkadisk cylindersegl 2350-2150 fvt.

Mød Ganga, gudinden for hinduismens hellige flod Ganges Ganges omtales allerede som en af de hellige floder i Rigveda. Rigveda er hinduistiske skrifter fra 1500-1000 fvt. Gangas mytologi varierer, men oftest er hun datter af Himalaya. Himalay er en bjergkæde i Asien, hvorfra floden Ganges udspringer. I en myte er Ganga en ung og smuk gudinde og alle gudernes hustru. Hun bliver taget ned til jorden af en dødelig konge, Bhagiratha. På jorden blev Ganga personificeringen af floden Ganges og kunne rense menneskerne for dårlig karma. En anden myte fortæller at Skaberguden Vishnu skar hul i himlen med sin tå og lod Ganges flyde ned på jorden. Ganges betyder "den hurtigt løbende" og er Indiens længste flod på 2525 km. Ganges løber igennem Indien og Bangladesh, ved mange hellige byer. Floden giver vandforsyning til store befolkningsgrupper, og opfylder adskillige behov i landet. Floden løber til sidst ud i den Bengalske Bugt. Ganges er i dag noget af det allerhelligste i hinduismen og en hindu bør mindst en gang i livet have set, badet eller drukket af Ganges floden. Derfor er der også utallige pilgrimme, der dagligt ses ved floden. Hvert år fejrer hinduer at Ganga kom til verden ved Gangas Dhaaraa. Her er der ekstra mange pilgrimme der bader og ofrer til Ganga. Man ofrer til floden ved at sende blomster og små lerkrukker fyldt med olie og væger (diyas) ned af floden. Det anses som det bedste at få foretaget sin ligfærd langs floden. Helst skal man brændes ved en af de hellige byer langs floden og dernæst få spredt sin aske ud I floden, men andre får blot sit lig kastet ud. Af samme årsag, samt forurening og sanitære forhold er floden dybt forurenet. Rigtig god fredag Foto: Gangas nedstigning til jorden. Gangas statue 1910, af Joseph David Beglar Ganges. Pilgrimme i Benares tager det rituelle bad i Ganges. Mathilde Foto/Søren Lauridsen.

Igennem historien er kvinder i Islam blevet pålagt, at tage tørklæde af og på. Lad os hylde det frie valg for alle kvinder. Kvindernes brug af det muslimske tørklæde har på tværs af tid og sted været diskuteret. Skal de have det på eller ikke? Sjældent er kvinderne selv blevet spurgt eller hørt. Fjerner vi traditioner og kulturer og går helt ned i koranen, er der intet, der hverken påbyder eller forbyder tørklæder. Skriftsteder er tolket forskelligt gennem tiden, afhængig af kontekst, kultur og standpunkt. Tørklædet selv har på samme vis været vurderet ud fra kontekst og kultur. Muslimske feminister har flere steder op igennem historien, kæmpet for selv at måtte bestemme, om de vil bære tørklæde eller ej. Lad os hylde det frie valg for alle kvinder på tværs af tid og sted Læs selv koran versene, god læselyst 🔍 Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blikke (når de møder andres kvinder) og bevare deres dyd. Dette er renere for dem. Allah er sandelig vel vidende om, hvad de gør. (24:30) Oh Profet! Sig til dine hustruer og til dine døtre og til de troende kvinder, at de skal samle deres ydre klædning (djilbâb) om sig – at de må kendes (som ærbare) og ikke forulempes. Men Gud er allerbarmhjertigst og tilgivende (over for dem, der af uvidenhed førhen ikke fulgte påbudet). Hvis hyklerne og de syge i hjertet og uromager­ne ikke ophører (med at forulempe ærbare kvinder), vil Vi visselig lade dig (Muhammad) tage til genmæle, og de vil kun forblive dine naboer for en kort stund.” (33:59) ”Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd – det er mere passende for dem. Gud er visselig vidende om alt, hvad de gør. Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd, at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) – uden hvad i almindelighed må være synligt – at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) med deres hoveddække (khimâr) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle, deres far og svigerfar, deres sønner og ægtefælles sønner, deres brødre og nevøer, deres kvindelige slægtninge og deres slavinder, de mænd, der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær, og de børn, der endnu ikke er seksuelt bevidste. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud, at det må gå jer godt.” (24:30-31) ”Gudsfrygtens klædning er den smukkeste. Det er Guds tegn, som menneskene bør huske.” (7:26)

Denne uges fredagsgudinde måte være Freja. I går så vi på, hvordan vikingetidens Freja var vølvernes gudinde og gudinde for sejd. I dag skal vi se på en underholdende myte kaldt Trymskvadet, der viser en egenrådig Freja og tordenguden Thor i dametøj. Trymskvadet er et Edda digt fra Ca. 1000 evt. på Island. 🖋Myten fortæller at da tordenguden Thor vågner en morgen, er hans hammer Mjølner væk. Uden den kan Thor ikke beskytte verden mod jætterne eller lave torden. Loke den snu jætte låner Frejas fugleham, som hun kan iføre sig og flyve mellem verdenerne. Loke flyver dernæst ud og erfarer at det er jætten Trym, der har taget hammeren. Trym vil dog kun returnere hammeren, hvis han får Freja som hustru. Thor og Loke går derfor straks hjem til Freja og siger at, nu skal hun tage med og giftes med Trym. Freja bliver rasende! Hun fnyser så salene skælver og hendes halskæde, Brisingamen, går itu. Dermed er diskussionen slut og den mægtige Thor må trække sig. Aserne samles til råd og vælger at Løsningen må blive, at tordenguden Thor, og Loke, må iklæde sig dametøj og udgive sig for Freja og en tjenerinde. Dermed kan de begive sig til Tryms gård i Udgård, hvor Thor har besværligheder med at fremstå feminin og sensuel som Freja. Da han får sin hammer, slår han hele bryllupsfesten og brudgomme Trym ned.🖋 Selvom Frejas rolle er en lille karakter i myten, så viser den et kvindesyn, der tillader kvinden, at have en stemme og sige fra overfor en bejler. Hvorvidt dette afspejlede virkeligheden kan diskuteres, men tanken var ikke utænkelig. Vi skal se meget mere på kvindesyn og mange flere gudinder og kvinder fremover Freja, Peter Madsen, Valhalla Freja, Johannes Gerts Thor dræber Trym, Lorentz Frølich Trymskvadet 1. Vingtor vågnede, vred i sindet; han savnede nemlig særligt sin hammer,og Jordens søn søgte omkring sig; Han rystede skægget og rev sig i håret. 2. De første ord han ytrede var disse: »Loke! — Hør nu her, hvad jeg siger, for ingen véd det, hverken på jorden eller oppe i himlen: Min hammer er stjålet!« 3. De fulgtes ad til Frejas gård, o g de første ord han ytrede var disse: »Freja! — Lån mig din fjerede ham; jeg håber at hitte min hammer igen.« 4. »Var den gjort af guld, så gav jeg den til dig, og jeg lånte den ud, var den end af sølv.« 5. Da fløj Loke, i fjerhammen;han suste overasegærdetog derpå indi jætternes verden. 6. På en høj sad Trym —tursekongen —han flettede hundene halsbånd af guld og studsede manker på stoddets hopper. 7. »Har aserne det godt? Har alferne det godt? Kommer du ene til jætternes verden?« »Det er ondt for aser og ondt for alfer; har du hugget hammeren fra Tor?« 8. »Den hammer har jeg hugget og skjult otte raster under grunden, og ingen mand skal atter se den, før I fører mig Freja som brud.« 9. Da fløj Loke, i fjerhammen; han suste udfra jætternes verden og ind overasegærdet. Midt i Asgård mødte han Tor, der som de første ord ytrede disse: 10. »Skaffede du svar på din slidsomme færd?Ud med sprogetinden du lander! For magelig bliver manden der sidder,og den der liggerlyver som regel.« 11. »Jeg skaffede svar på min slidsomme færd:Tursekongen —Trym — har din hammer, og ingen mandskal atter se den, før vi fører ham Freja som brud.« 12. Den fagre Freja fandt de atter, og de første ord ytrede Loke: »Gør dig klar — Freja! —og klæd dig som brud; så hjuler vi sammen til jætternes verden.« 13. Freja blev vred og fnyste sådan,at samtlige Asgårdssale skælvede, og Brisinga-smykket brast i stykker: »Kald mig kådere end kvinder flest,hvis jeg hjuler med dig til jætternes verden.« 14. Snart gik aserne alle til tings, og asynjer trådte sammen i tale; de mægtige guder holdt møder om, hvordan hammeren kunne hentes igen. 15. Da lød det fra Heimdal —den lyseste as —han så så klartsom kloge vaner: »Tor skal bære brudeklæder; om halsen hægter videt herlige Brisinga — 16. lad knippet af nøglerklirre ved sidenog kvindedragtendække hans skød; på brystet hæftesde bredeste sten og øverst på hovedeten hat til pynt.« 17. Da mente Tor —den mægtige as: »Arghed vil alle aser kalde det,såfremt jeg bærerbrudeklæder.« 18. Da sagde Loke —Laufeys søn: »Vil du tie — Tor! —tal ikke sådan; snart vil jætternesamles i Asgård,hvis ikke du henter din hammer igen.« 19. Så bar da Tor brudeklæder, om halsen hægtedes det herlige Brisinga, — 20. knippet af nøglerklirrede ved siden,kvindedragtendækkede skødet,på brystet var hæftetde bredeste sten og øverst på hovedeten hat til pynt. 21. Da sagde Loke —Laufeys søn:»Jeg tror jeg vil med som tjenestepige;så hjuler vi to til jætternes verden.« 22. Straks blev bukkene begge spændt for og skaglerne strammet til strygende fart; bjergene brast, det brændte fra jorden, da Odins søn drog mod jætternes verden. 23. Da lød det fra Trym —tursekongen: »Rejs jer — jætter! —og ryd ved bænkene;nu fører man Freja frem som min brud —datter af Njord fra Noatun. 24. På min gård har kvæget guld på hornene,og de sorte tyreer et syn for jætter; jeg har masser af guld,mængder af smykker —jeg savner aleneselskab af Freja.« 25. Først på aftenenfandt man på plads,og alle jætterfik øl at drikke. 26. En okse åd han og otte lakssamt alt det lækresom ellers var kvindernes;da tømte Sifs mandtre tønder mjød. 27. Da lød det fra Trym —tursekongen: »Hvor så man en brudbide så voldsomt?Næppe sås brude, bide ide så bredt,eller kvinder der sådankævede mjød.« 28. Træsk lyttedetjenestepigen; da jætten tvivlede, tav hun ikke: »Freja har fastetfuld af længsel— i otte dage —efter jætternes verden.« 29. Han lettede sløretmed lyst til et kys,men flygtede borttil bagerst i salen:»Hvorfor har Frejaså fælt et blik? Øjnene var nærmest som ild der brændte!« 30. Træsk lyttede tjenestepigen; da jætten tvivlede, tav hun ikke:»Freja var vågen i vældig længsel— i otte nætter —efter jætternes verden.« 31. Ind kom den usle jættesøster;hun vovede at bedebruden om gaver: »Ræk mig den rødering fra din arm,hvis du vil vinde mit venskab for dig.« 32. Da lød det fra Trym —tursekongen: »Bring mig Mjølner, for bruden skal vies!I hendes skød skal hammeren lægges; vi skal vies hinanden med Vårs hænder.« 33. Men i Tors brystbruste latteren, da han gram i hugreb sin hammer; han traf først Trym —tursekongen —og knuste alle af jætteslægt. 34. Han slog den aldrende jættesøster —hende der bad bruden om gaver; hun fik smældende hug i smykkers ste d og hammerslag for herlige ringe.— Men Odins søn fik atter sin hammer. Oversættelse H.G. Møller. Kilde heimskringla.no

I disse dage bobler Danmark af glæden ved Tour De France og cykling. Har du tænkt på at en elitecyklist lever i stor lighed med en munk eller nonne? Dannelsesidealerne har stor lighed. De lever asketisk. Askese er at leve restriktivt, både med hvad de må spise og drikke, og hvornår. De har faste rutiner og mønstre for alt. De har en konstant kontrol over kroppen. De balancerer på kanten af hvad kroppen kan og ikke kan. De arbejder alene, men er blandt andre. De er til dels styret af skyld og skam. De har fokus på et højere mål, som de sigter imod. For cyklisten er det sejren, for munken er det Gud. Dette gælder for øvrigt ikke kun cykling, men al slags sport. Ha en dejlig Tour de France i Danmark   Foto: "en søster med en broder" Agnes Slott-Møller 1908. Fyens Stiftstidende. Den gule førertrøje. Getty images. Yderligere litteratur: Cykelrytter mellem Gud og Djævel, Aage Hoffmann, Eksistensen 2013 #funfacts #cykling #religion #Eksistensen #idrætshistorie #idræt #tourdefrance #tourdefrance2022 #tourdefrancecopenhagen #religion #religionshistorie #religionssociologi #cyklist #munk #nonne #askese #sport #cyklist #roskildenyborg #religionsvidenskab #elitesport #cykelrytter #psykologi

I 2018 rejste muslimske kvinder sig og fortalte om overgreb ved de helligste steder. Moskeer, ved pilgrimsfærden Hajj, ja selv ved Kaba’en, den ultimative helligdom i Islam, berettede kvinder om overgreb. Det værste var at, det at overgrebet skete ved en helligdom, gjorde ofrene endnu mere skamfulde og tavse, end hvis det var sket andre steder. Som følge af metoo bølgen I Vesten rejste mosquemetoo sig blandt muslimske kvinder. Kvinder på tværs af tid, sted og religion skal kunne fortælle om deres overgreb, også ved helligdomme. Overgreb sker over alt og det er aldrig offerets egen skyld. Vi skal se meget mere på mosquemetoo Foto: kvinde ved Ka'baen, wikicommons Yderligere litteratur: https://www.washingtonpost.com/news/global-opinions/wp/2018/02/15/mosquemetoo-what-happened-when-i-was-sexually-assaulted-during-the-hajj/ https://www.bbc.com/news/world-43006952 https://www.kristeligt-dagblad.dk/metoo-seksuelle-kraenkelser-i-muslimers-hellige

Sedna var gudinden, der levede i ishavet. Hun var både livgivende og faretruende. Hun styrede alle havets dyr og for at få en god fangst skulle man være på god fod med hende. Sedna var dyrket I forskellige inuit samfund, blandt andet i Grønland og Alaska. De mange forskellige folk havde forskellige udgaver af hendes navn og hendes mytologi varrierede efter lokalitet. Her får i én af myterne, der forklarer hvordan Sedna havnede i ishavet. Sednas myte: Sedna levede sammen med sin mor og sin far, der var jæger. Da Sedna befandt sig godt hos sine forældre og fik rigeligt af mad og tøj, nægtede hun at gifte sig. En dag kom en mand til hende og lovede hende rigeligt af mad og pels at klæde sig i, hvis hun giftede sig med ham. Sedna indvilligede og de to blev gift. Som skik var tog Sedna med til ægtemandens ø. Her viste han sit sande jeg, at han var en fugl klædt ud som mand. Sedna blev rasende, men kunne intet stille op. Hendes ægtemand, fuglen, var en elendig jæger og fangede kun fisk til hende, som hun måtte leve af og hun fik ingen pels at iklæde sig. Efter et stykke tid kom Sednas far til øen på besøg. Da han så sin datter sulte og fryse, dræbte han fuglemanden. Sedna og hendes far ville efterfølgende sejle hjem i farens kajak. Da de var på vej væk så fuglemandens venner, at de havde dræbt ham og de baskede med vingerne, sådan at det stormede og bølgerne stod højt. Sednas far frygtede at båden skulle synke og derfor smed han Sedna overbords. Sedna kæmpede for livet og hang fast i båden med fingrene. Faderen skar derfor hendes fingre af én efter én. Ud af hver finger opstod et havdyr. Én blev sæl, én blev fisk, én blev hval, osv. Sedna sank således til bunden og blev her dronning af havet. Hendes hoved og torso var stadig en kvindes, men hendes underkrop blev en fiske hale. Her på bunden levede Sedna og styrede alle havets dyr. Jægerne var afhængige af Sednas gunst for at få en god fangst og for ikke at ende i Ishavet. #fredagsgudinder Foto: Sedna, Finland National Museum Sedna, Galleri art Inuit Brousseau

Gudinder har eksisteret i næsten alle religioner, undtagen i monoteismen. Monoteisme er troen på én Gud og kendes fra jødedommen, kristendommen og Islam. Alle disse gudinder skal frem Her får I tegnet for gudinde på verdens første skriftsprog, sumerisk kileskrift.

Vidste du at kristendommens Jomfru Maria er en hellig kvinde i Islam? Hun er faktisk den helligste af kvinderne i Islam. Maria er den eneste kvinde, hvis navn nævnes i Koranen. Alle andre nævnes som hustruer, mødre og kvinder. Maria har sin helt egen sura. Sura er et kapitel i Koranen og sura 19 er opkaldt efter Maryam. Maryam er arabisk for Maria og betyder ”ophøjet” eller ”gudhengiven tjenerinde.” Marias historie er anderledes end i det Ny Testamente. Maria er i Koranen datter af en præst, der dør inden hendes fødsel. Marias mor lover sit barn til Gud og da Maria bliver født, bliver hun præstinde. Præsteskab var ellers kun for mænd. Maria lever afskåret fra omverden, men forsynes med mad af Allah. Allah betyder Gud på arabisk. Da Maria vokser op besøger en engel hende og bebuder at hun skal føde en retfærdig søn, Jesus. Jesus hedder på arabisk Isa. Maria er både i Islam og i kristendommen en jomfru, der føder en udvalgt søn. Fødslen af Jesus er dog beskrevet meget anderledes i koranen. ”Veerne drev hende hen til stammen af et palmetræ, og hun råbte forpint: »Oh! Jeg ville ønske, jeg var død før dette - gemt og glemt!« Men en stemme råbte til hende under palmetræet: »Fortvivl ikke, for Herren har forsynet dig med en bæk! Og ryst palmens stamme hen imod dig selv, og friske, modne dadler vil falde ned til dig. Så spis og drik - og fat mod. Dersom du møder nogen, da sig: »Jeg har lovet Gud, den Allernådigste, afholdenhed: På denne dag vil jeg ikke tale til noget menneske!« (Koranen 19:23-26). Da Maria har aflagt tavshedsløfte som præstinde, kan hun ikke forklare, hvordan hun har fået en baby. Det kan Jesus dog selv, da han både kan gå og tale fra fødslen. I Islam er Maria en hellig kvinde, der er udvalgt til at føde det helt særlige menneske, Jesus, men hverken Maria eller Jesus var guddommelige. Derfor må man i Islam ikke tilbede dem. Vi skal finde kvinderne i religioner på tværs af tid og sted Foto: Maryam med Isa. Maryam under dadelpalme med nyfødt Isa. Begge er persiske miniaturer fra 1550-1600. Public domain.   #findkvinderne #islam #religionshistorie #religionsvidenskab #maria #jomfrumaria #fødsel #kristendom

Her er den fascinerende myte om den mægtige sol gudinde, der skulle lokkes frem igen. I Japans Shinto religion er den øverste gudinde Amaterasu, solgudinden. Hun er en frugtbarhedsgudinde, særligt for ris. Ifølge mytologien i Japans krønike fra 712, Konjiki, var Amaretasu søster til måneguden Tuku-yömi, og stormguden Susa-nuvö. De tre søskende blev skabt af det snavs som deres far Izanagi vaskede af sig, efter han havde været I dødsriget efter deres mor, Izanami. Amaterasu kom af venstre øje snavs, af højre øje kom Tuku-yömi og af næsens snavs kom stormguden Susa-nuvö. Susa-nuvö var oprindelig Gud for havet, men han var for urolig, han græd, skreg og skabte Uro, da han savnede sin mor. Derfor sendte faren Izanagi ham bort. Inden Susa-nuvö ville drage bort, ville han tage afsked med sin søster Amaterasu. Amaretasu var ikke tryg ved sin bror, men hun bød ham ind og de havde samleje. Susa-nuvö blev efterfølgende grebet af vildskab og fik skabt uorden , han oversvømmede rismarkerne, nedrev dæmninger og kastede sine ekskrementer rundt. Da Susa-nuvö til sidst flåede en hest baglæns og kastede den ind til Amaterasu, der sad og vævede var det nok. Da blev det for meget for Amaterasu, der gemte sig i en klippehule. Uden solgudinden blev alt mørkt og ufrugtbar. De mange guder I Japan samledes derfor foran hulen for at få Amaterasu lokket ud igen. Alverdens ting blev fremsskaffet, blandt andet en halskæde og et spejl, der indgår i shinto ritualer. Intet virker. Så tog gudinden Ame-no-Uzume-no-mikoto en balje, som hun vendte på hovedet og dansede på. Hun blottede sine bryster og hev op i sit skørt. Dette fik alle guderne til at grine så jorden rystede. Af nysgerrighed kiggede Amaretasu ud af hulen og så sit eget spejlbillede i spejlet. I mellem tiden lukkede de andre guder hulen til. Det lykkedes guderne at overtale Amaterasu til at blive på himlen. Dermed sikrede ritualet at solgudinden igen gik sin vante gang på himlen og kosmos var indstiftet. Foto: Kunisada ca. 1800 evt Litteratur Ritual og praksis, Jørgen Podemann Sørensen

De fleste kender vikingernes tordengud Thor, men kender du hans datter Trud? Trud kendes fra digtet Alvismall. Her har dværgen Alviss friet til Trud. Frieriet er sket mens Thor er borte på troldejagt, men Thors hustru Sif har givet tilladelse til trolovelsen. Da Thor returnerer til sit hjem bliver han vred over at trolovelsen er fundet sted og at det er med en dværg. Thor kræver at brylluppet aflyses, da han, som faderen, ikke var til stede og gav tilladelse til brylluppet. ”Jeg bryder løftet — som brudens far er det mig, der vælger vilkårene; jeg var ikke hjemme, da ordet blev givet — og det tilkommer ingen andre.”   Thor og Alvis indleder en ordstrid, der varer til den lyse morgen. Thor, der ofte i mytologien er enfoldig, er i denne myte snu. Dværge kunne i den nordiske mytologi ikke tåle sollys, så da lyset bryder frem har Thor vundet. Myten hedder Alvissmall og stammer fra Den Ældre Edda, der er skrevet på Island omkring år 1000 evt. Myten illustrerer et kvindesyn, hvor faderen har retten til at bestemme, hvem datteren skal giftes med. Det ses dog også at en trolovelse kan indgås uden at faderen er hjemme, formentlig da faderen ofte var væk og kvinden styrede familien og gården. Thors familierelationer afspejler med nutidens øjne en meget moderne familie, med dine, mine og vores børn. Thor er gift med Sif og de har sønnen Modi og datteren Trud. Yderligere har Thor sønnen Magni med jættekvinden Jernsaxa. Ligeledes har Sif sønnen Ull fra et tidligere ægteskab. Alle Thors tre børns navne betegner nogle af Thors kvaliteter. Modi betyder ”mod”, Magni ”stor” og Trud formentlig ”styrke”. Ligesom det er tilfældet med andre nordiske gudinder, ved vi meget lidt om Trud. Det er dog interessant, at dalen, hvor Thor og Sifs hus er placeret hedder Trudvang. Ligeledes nævnes der i digtet Grimnismall en valkyrie ved navn Trud, om det er den samme Trud er uvist. #fredagsgudinder Foto: W. G. Collingwood. 1908. Yderligere litteratur: Edda, Rolf Stavnem Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi

Filosoffen der satte kvinden under manden, fremhævede patriarkatet og stadig har indflydelse I dagens Kina. Kon Fuzi (551-479 f.v.t.) er en af de største kinesiske filosoffer. Han udarbejdede flere læresætning for, hvordan et samfund kan fungere harmonisk. Kon Fuzi mente at hvert menneske skal udfylde sin rette pligt og plads i samfundet. Hierarkiet inddeles efter status, rolle og ikke mindst køn. Han fremsatte blandt andet ”De 5 relationer.” I ”De 5 relationer” skal der være en frugtbar ulighed, hvor den øverste viser kærlighed til den nederste i relationen, der modsat viser lydighed og underdanighed overfor den øverste. Relationerne er: hersker - undersåt, fader - søn, ældre - yngre, mand – kvinde, ven - ven. Kun venner er ligeværdige. Det er hermed indlejret at kønsrollerne er fastlåste, kvinden er manden underlegen, og skal være underdanig. Kon Fuzi var ikke anerkendt i sin egen levetid og fik aldrig afprøvet sine teorier selv, men har haft stor betydning sidenhen. Konfucianismen, som er den organiserede og statslige udgave af Kon Fuzis filosofi, blev siden skabt, og har haft afgørende betydning for Kinas patriarkalske strukturer i samfundet og I familierne. Idealerne hos Kon Fuzi er en integreret del af de kinesiske værdier og uddannelsessystemet den dag I dag. Vi finder altså igen, at kønnenes ulighed er skrevet ind I nogle af verdens tidligste og mest grundlæggende religiøse skrifter og stadig har betydning den dag I dag. Vi er nødt til at genbesøge skrifterne og stille os kildekritisk overfor skriftens kontekst Foto: Statue, Huang Kina, National Geografic Kon Fuzi, Getty Kon Fuzi, Beijing, UNESCO Samlingerne Yderligere litteratur: https://www.religion.dk/leksikon/konfucianisme https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2020/11/konfucius-og-hans-tanker-er-fundamentet