I katolicismen er der en helgen for næsten alt og cyklingen har Maria. Helligsteder for cykling og Jomfru Maria findes i Italien, Frankrig og Spanien. I Italien ved Comosøen, er et kapel for Maria, i form af Madonna del Ghisallo. Hun var først skytshelgen for rejsende, men siden cyklister. Legenden lyder at tælleren Ghisallo i middelalderen rejste rundt, da han blev overfaldet af røvere. Han så en fremtræden af Jomfru Maria og løb hen til det, hvilket reddede ham. Denne fremtræden af Jomfru Maria kaldes La Madonna del Ghisallo. Da både cykelløbet Giro De Lombadia og til tider Giro d’Italia kørte forbi stedet, blev Madonna del Ghisallo, af Paven i 1949, gjort til skytsengel for cykelryttere. I hendes lille kapel er der et lille cykel museum, med artefakter fra cykelløb. Her brænder også en evig flamme for de faldne i cykelsporten. I Frankrig ville man have det samme og i 1959 gik paven med til, at man helligede resterne af et af tempelriddernes kapeller til cyklister. Man kaldte det Notre-Dame des Cyclistes. Det betyder Vor Frue for cyklister. Vor Frue er jomfru Maria. Her cykler Tour de France forbi. I Spanien findes nu et lignende kapel dedikeret til cykling, Nuestra Señora de Dorleta. Nuestra Dorleta betyder Vor frue på spansk og er altså jomfru Maria. Steder, betydning og tradition ændrer sig hele tiden. God Tour de France 🌞   Foto: Madonna del Ghisallo. Museum i la Madonna del Ghisallo. Notre-Dame des Cyclistes. Madonna del Ghisallo med jesusbarnet og cykel.

Vidste du at USA's selvforståelse overvejende er bygget på bibelske fortællinger? USA er etableret af europæiske indvandrere fra mange kristne retninger. Derfor er USAs forfatning og grundlæggende selvforståelse bygget på bibelske fortællinger. ”The promised land” er for eksempel en betegnelse for USA, som viser tanken om, at USA er det nye Israel. I 2. Mosebog, Exodus, lover Gud jøderne, at de skal have det hellige land, Israel. Dette land mistede de dog igen og deres tempel blev ødelagt to gange. I den amerikanske selvopfattelse er amerikanerne Guds nye udvalgte folk, der er rejst til det nye hellige land, USA. Dette er en af grundende til, at der i Amerika er infiltreret kristen religiøsitet i de fleste aspekter af den kollektive nationalitet. I dag er det USA nationaldag, hvor man fejrer uafhængighedserklæringen fra Storbritannien i 1783. Denne dag fejres af amerikanske borger på tværs af køn, alder, etnicitet, og religion. Det er civilreligion. Alle forenes de, synger patriotiske sange og affyrer fyrværkeri. Glædelig 4th of july   Foto: Founding fathers, Wikicommons Moses fører det jødiske folk. Eckersberg. Statens Museum for Kunst. Amerikansk 4th of july fejring, Auburn University   Litteratur: Robert Bellah, habitus of the hertil. Faith of the Founding Fathers. David L. Holmes. https://www.religion.dk/leksikon/civilreligion

Den 1. Maj har på tværs af tid, sted og religion markeret forårets frugtbarhed og sommerens komme. Kvindernes rolle har skiftet markant karakter igennem tiden, men visse elementer videreføres, men ændrer betydning. Lad os lave nogle få nedslag her. I Romerriget fejrede man gudinden Flora, gudinden for blomster og alt der spirer. Hendes festival Floralia, varede fra den 28. April og seks dage frem. Her opførtes dans af nøgne prostituerede kvinder, teater, konkurrencer og man slap harer og hjorte fri. I Tyskland og det keltiske England fejrede man, at man nu var halvt igennem foråret og at sommeren kunne begynde. Visse steder havde man majstang, med blomster, som man dansede omkring. Man havde også bål, der skulle tændes med vild ild, ikke ild fra tændstikker eller lignede. Dette forsøgte man at forbyde i kristendom, men uden held. Med kristendommen blev den 1. Maj helliget til Jesu disciple Jacob og Phillip, der led martyrdøden. Sidenhen blev 30 . April gjort til Valborgsaften, en aften til helgeninden Sankt Walpurgiska (870 evt.) Hun var ifølge legenden en engelsk kongedatter, der valgte at afsige sig rigdomme og i stedet blive nonne. Valborgaften blev i Tyskland og Sverige, markeret med bål, for at holde onde ånder og særligt hekse bort. Hekse skulle nemlig være særligt aktive denne nat. Walborgsaften er I Danmark næsten glemt, men i stedet benytter vi bål og hekseafbrænding til Sankt Hans. Arbejdernes kampdag, som vi i dag forbinder med 1. Maj blev til i Paris 1889. I 1899 var den første kvindelige taler Olivia Nielsen inviteret. I dag kæmper kvinder forsat for ligeløn og ligestilling. Med et lille udsnit af traditioner og kvindebilleder ønskes i glædelig 1. Maj Kildehenvisning : Ovid, Fasti 5,195. ff Arbejdermuseet.dk https://denstoredanske.lex.dk/Flora Billeder: Flora oder Hebe, maleri af Alexander Roslin Sankt Walpurgski Olivia Nielsen, Arbejdermuseet

Hvem skrev skrifterne? Vi skal grave lidt i, hvem der skrev om kvinderne og gudinderne på tværs af tid, sted og religion. Skriften er historisk primært en maskulin egenskab. Det er primært mænd, der skriver til mænd, for mænd og om mænd i religionerne. Disse mænd er typisk ældre, magtfulde, hvide mænd og fra et mandsdomineret og patriarkalsk samfund. Derfor er de beskrivelser, som vi finder af kvinder og gudinder i religioner, ofte skabt med et udgangspunkt i et patriarkalsk system og dannet af mænd. Vi skal møde Homer, Paulus, Snorri Sturlusson, Herodot og mange, mange, andre. Vi skal også se på værkerne Odysséen, Edda'en, Biblen, kileskriftstavler, koranen, runesten, papyrus tekster, osv.   Vi skal dog ikke kun beskrive disse mænd, men vi skal se på, hvordan deres kontekst er, og særligt, hvordan de beskriver kvinderne og hvorfor. Dette vil selvfølgelig blive gjort kildekritisk og gjort med øje for at bringe vores nutidige kvindesyn ind i analysen Følg med Tusind tak for alle likes, delinger og følgere af Kvindernes Religionshistorie. Det har stor betydning!   Billede: Homer, Ny Carlsberg Glyptotek. Paulus i færd med at skrive et af sine breve, af Valentin de Boulogne/Nicolas Tournier, 1620 Herodot, the Metropolitan Museum of Art Snorri Sturluson, af Haukur Stefansson

Ja! Den Gud, der senere optræder i Jødedommen, kristendommen og Islam, havde oprindelig en hustru, gudinden Asherah. Asherah blev dyrket fra omkring år 1000 fvt., men blev ikke skrevet ind i den jødiske bibel, det gamle testamente. I stedet blev Asherah gjort til en man ikke måtte tilbede, en afgud. 5. Mosebog kap. 12 vers 3 ”I skal rive deres altre ned og knuse deres stenstøtter, deres Ashera-pæle skal I brænde, og deres gudebilleder skal I hugge om; I skal udslette deres navn fra de steder. Den jødiske bibel, det Gamle testamente, blev først samlet efter det jødiske eksil I Babylon i 586 fvt., og her blev Asherah skrevet ud og fordømt. Den bibelske Gud stammer fra det nuværende Israel og før jødedommen blev til jødedommen, dyrkede man her Gud og hans hustru, Asherah. Gud kaldtes El , der betyder ”Gud”, eller navnet JHV , ”Jahve” og Ashera betyder ”fru Gud”. Ligesom alle andre religioner i Nærorienten i bronzealderen var israelitternes religion polyteistisk. Polyteisme er troen på flere guder, modsat troen på én Gud, monoteisme . Monoteismen blev indført af jødedommen med deres samling af det Gamle Testamente og er fortsat i kristendommen og Islam. En hustru eller en kvindelig guddom passede ikke ind i jødedommens nye absolutte monoteisme. Derfor skrev man ikke Asherah ind, men slettede hende. Vi kan dog stadig finde Asherah hist og her i biblen, hvor man kan se at hun er blevet tilbedt sammen med Jahve i hans tempel. 2. Kongebog kap 23 vers 4. Så befalede kongen ypperstepræsten Hilkija, andenpræsterne og dørvogterne at fjerne alle de ting, der var lavet til Ba'al og til Ashera og til hele himlens hær, fra Herrens tempel, og han brændte dem uden for Jerusalem på Kedrondalens skråninger, og asken bragte han til Betel. I arkæologien træder Asherah endnu tydeligere frem. Flere figurer af Asherah er fundet i de gamle byer og flere inskriptioner, tiltaler både Jahve og Asherah sammen. Desuden stammer jødedommens syvarmede lysestage fra Asherahs tilbedelse. Endnu en gudinde er blevet udeladt og slettet. Kend gudinderne og find kvinderne Yderligere litteratur: Tilde Binger, Asherah- goddess in Ugarit, Israel and the Old Testament , bloomsbury publishing, 1997 Kitt W. Wesler, an Archæology of religion, 2012 Foto: Ashera, judæisk søjlefigur fra Lakisj, Metropolitan Museum of Art. Ashera figur, fra Juda Søjlefigurer ca. 500- 700 fvt. Juda. Israel Museum, Jerusalem.

Dette er myten om Skade, der valgte at leve uden sin mand, på egen gård. I nordisk mytologi, vikingetidens Norden (ca. 793-1050 e.Kr.), møder vi gudinden Skade. Skade har en birolle og er sparsomt beskrevet, men hendes fortælling illustrerer et kvindesyn. Faktisk er skade en jættekvinde, men som mange andre bliver hun gennem sit ægteskab med en gud optaget hos aserne. Aserne er den gudeslægt, hvor de fleste af de kendte guder, såsom Odin og Thor, hører til. Skades far er bjergjætten Tjasse, der myrdes af aserne. Skade bliver rasende og vil hævne sin far. Hun iklæder sig ski, bue og pil, og begiver sig mod asernes hjem, Asgård. Aserne vil formilde Skade og tilbyder hende at vælge den ægtemand hun ønsker. Skade må dog kun vælge ud fra deres fødder, resten er tildækket. Da Skade ser et par rene og smukke fødder tror hun, at det er den flotteste af Aserne , Balder. Det er dog, til Skades skuffelse, guden Njord, der er Gud for fiskeri og vejr. Skade vil endnu ikke formildnes før aserne får hende til at grine. Loke, den snu jætte, binder derfor en snor om sine testikler og den anden ende om en geds skæg og så hiver de i hver ende. Da Loke falder i skødet på Skade ler hun. Slutteligt sætter Odin Skades fars øjne på himlen som stjerner. Dermed er Skade formildnet. Andet steds i kilderne kan vi læse at Skade og Njords ægteskab ikke er lykkeligt. Skade ønsker at bo i bjergene på sin Faders gård, hvorimod Njord ønsker at bo ved havet. De to forsøger at bo skiftevis ni dage hvert sted, men har begge hjemlængsel. De ender med at vælge at bo hver for sig, Njord ved vandet og Skade, på sin afdøde fars gård i bjergene. Kilden er fra middelalderen og nedskrevet af den islandske, kristne mand Snorri Sturlusson omkring 1200 e.Kr. Det er muligt, at Skade er dyrket langt mere end mytestumperne her lader os vide, men det er også muligt at hun er opdigtet af Snorri. Uanset hvad, så viser denne myte, at tanken om en kvinde, der har valgt at leve for sig selv, uden sin ægtemand, ikke har været en umulig tanke. At kvinder bestyrede gården når manden var borte var normalt, og gennem arkæologiske fund, kan vi også se kvinder begravet med nøgler, der viser at de er husets herre. Lad os genlæse kilderne med vores tids kvindesyn. Udklip af myter om Skade: Fra skjaldskabslæren: i Snorris Edda: Skade — jætten Tjasses datter — iførte sig hjelm og brynje og fuld udrustning og drog til Asgård for at hævne sin far. Aserne tilbød hende bod og forlig, men først og fremmest, at hun måtte vælge sig en mand blandt aserne, dog sådan at hun skulle vælge efter fødderne uden at se resten. Hun fandt én mands fødder usædvanligt smukke og sagde: »Ham vælger jeg! Intet er grimt på Balder.« Men det var Njord fra Noatun. Skade havde som en del af forliget krævet, at guderne skulle gøre noget, som hun ikke mente, de formåede: At få hende til at le. Så gjorde Loke det, at han bandt en snor om skægget på en ged og den anden ende af snoren om sine nosser. Så trak de på skift i hver sin retning, mens de begge skreg højt. Så lod Loke sig falde i skødet på Skade, og da lo hun. Aserne blev dermed forligte med hende. Overs Jesper Lauridsen 2021. www.Heimskringla.no Fra Gylfes forblændelse, Snorris Edda: Den tredje As hedder Njård. Han bor paa Himlen paa det Sted, som hedder Noatun. Han er Herre over Vindens Gang og stiller Sø og Ild. Til ham skal man bede paa Sørejse og paa Jagt. Han er saa rig og velhavende, at han kan give Land og Løsøre til dem, der beder ham derom. Njård er ikke af Asaslægt. Han blev opfødt i Vanahejm, og Vanerne overlod ham til Guderne som Gidsel og modtog Hønir til Gengæld fra Aserne; han stiftede Forlig mellem Guderne og Vanerne. Njårds Kone hedder Skadi og er Datter af Jætten Tjazi. Skadi vilde have den Bopæl, som hendes Faders Slægt havde ejet, den laa paa nogle Fjælde, og Stedet hed Trymhejm. Men Njård vilde være nærved Søen. De blev da enige om, at de skiftevis skulde bo ni Nætter[44] i Trymhejm og ni i Noatun. Men da Njård kom tilbage fra Fjældene til Noatun, da kvad han: Lede er mig Fjælde, ej var jeg længe der, ikkun i ni Nætter, Ulvehyl fandt jeg ilde at høre for Sang af Svanenæb. Derefter kvad Skadi: Jeg kunde ej sove paa Søbreds Senge for Fuglenes fælles Jærmen; mig vækker, naar den fra Vidden kommer, Maagen hver eneste Morgen. Skadi fôr da op paa Fjældet og boede i Trymhejm; hun farer meget paa Ski og med Bue og skyder Dyr. Hun kaldes Ski-Gudinde eller Ski-Dis. Det siges[45]: Trymhejm det hedder, hvor Tjazi boed, den meget mægtige Jætte, den skære Gudebrud Skadi nu bor paa Faderens fordums Tofter. Overs. Thøger Larsen 1928. Heimskringla.no Yderligere litteratur: Jeanette Varberg, Viking, Gyldendal 2019 Rolf Stavnem og Kim Lembke, Snorris Edda, Gyldendal , 2020 Foto: "Njord og Skadi på vej til Nóatún" af Wilhelm Wägner (1882) Signes nøgle på Nationalmuseet, Nationalmuseet.dk Træsnit af Njord of Skade af WG Collingwood/ 1908

Hvad skal man bruge som logo, når man ønsker at sætte fokus på kvinder og gudinder i religionshistorien? Selvfølgelig Venusstjernen. Denne stjerne har i flere religioner på tværs af tid og sted repræsenteret en gudinde. Venusstjernen er fremme både morgen og aften og skulle vise gudindens alsidighed og kompleksitet. Af gudinder kan nævnes sumers Inanna, assyrernes og babylonernes Ishtar, grækernes Afrodite og romernes Venus. Stjernen er ofte fremstillet som en ottetakket stjerne og derfor har dette været inspiration til logoet for Kvindernes Religionshistorie.

I anledning af fastelavn slår vi katten af tønden. Dette er en gammel katolsk tradition, der blev udført for at feste inden den 40 dage lange faste. Som med de fleste andre ritualer har også fastelavn en forhistorie og dette har formentlig ligget samtidig med vikingernes fejring af, at den mørke tid var slut og foråret kom. I den nordiske religion var det frugtbarhedsgudinden Freja der bragte foråret ind og hun var associeret med… katte(!) Der er utrolig mange lighedstegn imellem Freja i Norden og flere nærorientalske gudinder, der alle forbindes med kattedyr og ifølge den islandske Snorre Sturlussons Edda havde Freja 2 katte, der trak hendes vogn. På samme vis var katte associeret med vølver, der i saga litteraturen kan beskrives som bærende katteskind. Noget af det den kristne kirke havde størst udfordringer med at fjerne fra de hedenske nordboere, var deres benyttelse af disse vise vølver, kvinder, der kunne udøve sejd, en form for magi. Som et led i en kristen propaganda har fastelavn, samt folketro om kattenes listige adfærd, været med til at skabe afstand til disse vølver og deres gudinde Freja. Hør meget mere om gudinder og kvinder i religionshistorien følg @kvindernesreligionshistorie #kvindernesreligionshistorie #Kvindeligreligionshistorie #kvindekenddingudinde #kvindekenddinkvinde #Freja #vølve #gudinde #kat #fastelavn #tønde #religionshistorie #gudinde #sejd #kvinde #fastelavn #vikingetiden #freya Foto: Constantin Hansen Den Store Danske

I Danmark for 2000 år siden kom foråret frem ved en procession, et optog, med en statue af gudinden Nerthus. Ifølge den romerske historiker Tacitus, der i sit værk Germania,  Ca. 100 e.kr, beskrev germanske stammer i datidens sydlige Danmark, var der et ejendommeligt ritual for en gudinde kaldt Nerthus eller Terra Mater, moder Jord. Hun beskrives som værende på en ø i oceanet, hvor hun og hendes vogn, var dækket af et klæde. Øens placering er omdiskuteret, men man har gættet på både Fyn, Als, mm. Ved forårets komme borttog man klædet og statuen blev herefter ført rundt i en vogn trukket af køer og her medbragte hun foråret og frugtbarheden til de stammer hun besøgte. Hun var ledsaget af en præst og flere slaver og efter processionen med vognen, tog optoget tilbage til øen for at vaske statue og vogn i en sø. Til sidst blev slaverne druknet i den selv samme sø. Dette i vore dage morbide træk var formentlig et offer til gudinden for at takke hende og opretholde den nyligt indstiftede orden og frugtbarhed. Denne beskrivelse står meget alene, da Norden var skriftløs på denne tid, men det har store ligheder med de beskrivelser vi 1000 år senere finder om gudinden Freja i de islandske skriftlige kilder. Nerthus er en feminin latinisering af navnet Njord, hvilket er navnet på Frejas far i mytologien. Teorierne omkring hvilken relation, der er i mellem denne Nerthus og Freja er omdiskuterede. Maleri: Emil Doepler (1905.)

I nutidens Irak opstod en af de tidligste bystater i verdenshistorie, Uruk, og her lå Inannas tempel Eanna. Ved arkæologiske udgravninger på Warka, den ruinhøj, tell, der er tilbage af templet, fandt man denne maske ”Warkamasken”. Masken er fra Ca. 3100 f.kr. og har haft ædelsten indlagt i øjnene og været iført paryk og hår ved øjenbrynene. Denne statue har formentlig repræsenteret Inanna og er rituelt blevet påklædt, sminket, har fået ofringer, såsom mad og gaver. Statuen blev sendt i processioner, optog, gennem byen og til andre bystater for at deltage i religiøse fester, måltider og møder med andre bystaters gudestatuer. Hun var en gudinde der havde afgørende magt i gudehierakiet og som indtog flere og flere ansvarsområder fra de andre guddomme. Foto: ”Warkamasken” Iraq Museum.

Er denne gudinde woke? Ja! I det nuværende Irak, datidens Sumer, var gudinden Inanna, en gudinde der hyldede sin egen seksualitet, som var omgivet af en kult, der rummede den mangfoldige seksualitet, som man I dagens samfund kæmper for at få legitimeret. Dette er 6000 år siden i Mellemøsten. Her var alle beskyttede af gudinden Inanna og indgik som en fast del af hendes kult og præstestab. Hun beskyttede hermafroditter, transseksuelle, prostituerede, eunukker, som alle var en del af hendes kult, hendes ritualer og hendes præststab.   Hun var fortaler for kvindelig seksualitet, hun var temperamentsfuld og hun var badass overfor sine mandlige gudekolleger. Følg kvindeligreligionshistorie og få den nyeste viden om gudinder og kvinder på tværs af tid og sted fra et religionshistorisk udgangspunkt. (Foto: Queen of the Night. Burnley relief. British Museum)

I religionshistorien bliver kvinder og gudinder ofte undervurderet , da største delen af religiøse skrifter er skrevet af mænd, til mænd og om mænd. Det er dog muligt, når man nærlæser og analyserer teksterne, samt inddrager arkæologiske fund, at finde de kvinder, der til alle tider og alle steder har kæmpet, arbejdet og haft enorm betydning i historien. Det er det Kvindernes Religionshistorie kan, skal og vil. Følg Kvindernes Religionshistorie på rejsen @kvindernesreligionshistorie