Hestia var en mild og fredelig gudinde. Hun repræsenterede, kyskhed, husorden og hjemmets dyder. Mest af alt var hun gudinde for ildstedet. I det Gamle Grækenland havde hvert hjem et ildsted, en arne, som var husets centrum. Hestia var gudinde for ildstedet i alle hjem. Ved ildstedet blev måltider tilberedt, og der blev stillet et lille offer til gudinden som tak. Skulle man indgå i hjemmet måtte man indvies af Hestia. Derfor blev nyfødte familiemedlemmer ført rundt om ildstedet, ligesom nye slaver eller ægtefæller blev. Flere byer havde også et ildsted der brændte hele tiden og som repræsenterede statens ild. Denne ild blev på lignende vis forbundet med Hestia og på samme måde mente man, at alle templers ild var en del af hende. Hestias mytologi kendes ikke særlig godt, måske fordi det særligt er de mere spændende, seksuelle og krigeriske guddomme vi hører om hos grækernes mandlige forfattere. Hestia nævnes dog som en af de første gudinder og datter af titanerne Kronos og Rea. Hestia beskrives som kysk og det fortælles blandt andet at hun afslår frierier fra sine to brødre Poseidon og Apollon, da hun ønsker at forblive jomfru. Hestias kyskhed afspejles også i hendes påklædning, der dækker over hendes kvindelighed. Hestia omtales i den Homeriske Afrodite hymne således: "Inde i midten af huset hun troner og vælger det bedste. Rundt i hvert eneste tempel hun hædres og æres blandt guder, og hos hver eneste dødelig mindes hun frem for de andre". Romernes udgave af Hestia var Gud inden Vesta. Vesta og hendes præstestand er et kapitel for sig og dem skal vi se meget mere på!   Rigtig god fredag! #fredagsgudinder   Foto: Hestia. State Hermitage Museum, Saint Petersburg Hestia. National Archaeological Museum of Tarquinia. Theoi.com Hestia. Thorvaldsens  Museum. Litteratur : Græske guder og helte, Leo Hjortsøe Antik Mytologi, Christian Gorm Tortzen

I den nordiske mytologi er Hel dronningen over dødsriget. Hun er baggrunden for ordene "helvede" og det engelske ”hell”. Hun er egentlig jætte, men som mange andre jætter, indgår hun i gudernes verden. Hels ansigt er halvt som en smuk kvinde og halvt blåsort, som et forrådnet lig. Dødsriget er goldt og livløst og her vogter Hel over alle dem, der lider strådøden. Strådøden var når man døde af alderdom eller sygdom. Døde man derimod ærefuldt på slagmarken, kom man til Valhalla hos Odin, eller til Freja i Folkvang. Hel er datter af ingen ringere end den snedige jætte Loke og jættekvinden Angrboda. Med Angrboda får Loke udover Hel, Midgårdsormen og Fenrisulven. Alle 3 børn er en trussel mod guderne og vil spille en rolle ved Ragnarok. Gudernes konge Odin byder Lokes 3 børn forskellige pladser i verden: ”Han kastede Hel i Niflheim og gav hende magt over ni verdener, hvori hun skulle fordele alle de folk, som blev sendt til hende — og det er dem, der dør af sygdom og alderdom. Hun ejer dér en stor gård, og hendes indhegning er umådelig høj, og porten er stor. Hendes sal hedder Regnvåd, hendes fad Hunger, hendes kniv Sult, hendes træl Gangslap, hendes trælinde Gangsløv, hendes dørtærskel Uførefalden, hendes leje Sotteseng og hendes sengeforhæng Ulykkesskær. Hun er let genkendelig, for hun er halvt sort og halvt hudfarvet med et særligt bistert og stygt udseende” I myten om Balders død hører vi om, hvordan guden Balder dræbes og guderne sørger. Her er det Hel der skal forhandles med, om hvorvidt han kan gå. End ikke gudernes konge kan bestemme over dødsgudinden. Hel er et eksempel på en kvindelig repræsentant for kaos og dødens uforgængelighed. Som med mange andre religiøse skrifter er de forfattet af kristne mænd og efter religionen ikke længere var fremherskende. Her er det den islandske, kristne stormand Snurre Sturlusson i 1200 evt. Glædelig fredag! #fredagsgudinder Foto: Hel af Johannes Gehrts. Hel, Carl-Emil Doepler. Johannes Carl Dohlmann Brakteat, Nationalmuseet Yderligere litteratur: Snorres Edda, Rolf Stavnem. Nordisk Mytologi Leksikon, Finn Stefansson Citat: Gylfaggining

Kvindelige kattedyr er ofte associeret med kvindelighed og gudinder. Dette gør sig også gældende med Sakhmet. I oldtidens Egypten dyrkede man Sakhmet, der havde en kvindekrop og et løvindehoved. Hendes navn betød ”den mægtige”, og hun var omgærdet af ærefrygt. I lighed med løvinden, var hun både aggressiv og beskyttende. Hendes aggressivitet blev dagligt holdt i ave af et præsteskab, der udførte bønner og ofringer til hende. Der findes forskellige myter om hendes ophav. Hun var set som datter af solguden Re, og blev skabt af den ild, der opstod, da Re så på jorden og blev vred på menneskene. Ligesom ørkensolen kunne Sakhmet være aggressiv og ødelæggende. Hendes ånde var flammer, der kunne feje over fjender og straffe mennesker. Faraoen kunne derfor påkalde Sekhmet ved krig og krise og føre hendes aggressivitet mod landets fjender. Sakhmet var også gudinde for sygdomme og helbredelse. Hendes præster kunne forskellige former for lægekunst og var kendt for deres helbredelser. I sin mildere udgave kunne Sekhmet blive huskatten i form af gudinden Bastet. De to gudindernes relation er lidt af en gåde, men de repræsenterede muligvis to sider af guddommeligheden, ørkensolen og kvindeligheden. De rummer det aggressive og ødelæggende, samt det mere rolige og livgivende, der dog begge går deres egne veje. God fredag! #fredagsgudinder Foto: Sekhmet, 1403–1365 fvt, Nationalmuseet I København Byste af Sekhmet, 1390-1352 fvt. Brooklyn Museum. Sekhmet, 1390-1352 evt. MET Museum. Sekhmet, 1352, Vatikan Museet Yderligere litteratur: Politikens Bog om det Gamle Egypten, Gyldendal Sekhmet & Bastet, Leslie Jackson, Avalonia, 2020

Hekate var i antikkens Grækenland gudinde for hekseri og trolddom, og særligt tilbedt af kvinder. Hekate levede blandt guderne på Olympen, skønt hun var en titan. Titanerne var en slægt før de olympiske guder, der var fandenivoldske og blev bekæmpet af Zeus.   Hekate led ikke den samme skæbne som de andre titaner, men levede ærefuldt blandt guderne. Hendes natur kunne dog ses i hendes hår, der bestod af slanger.   Hakate var oprindelig en gudinde, der var venligt stemt overfor menneskene, men med tiden udviklede hun sig i en uhyggelig retning.   Hun blev gudinde for spøgelser, månen, natten og heksene. Om natten bevægede hun sig rundt med sit følge af onde ånder og herskede over spøgelser.   Hun blev tilbedt af hekse og hun havde kendskab til urter, giftige planter og kunne kommunikere med afdøde. Hun var således heksenes gudinde, men kunne også afværge dem. Hekate kunne afværge onde kræfter og beskytte hjemmet. På husmurerne i Athen kunne man se hendes altre, hvor kvinder tiilbad Hekate som deres gudinde. Ofte er Hekate associeret med månen og natten. Med en fakkel i hånden, lyste hun op i natten. Hekate var observerende og årvågen og det var hende, der hjalp gudinden Demeter med at lede efter datteren Persefone. Hekate kunne gå på tværs af verdenerne og således være hos de levede, de døde og guderne. De farlige overgange, var Hekates domæne. Hun dyrkedes ved gravpladser, ved dørtærskler og trekorsveje. Her var Hekate repræsenteret ved et billede eller en statue af hende og ofte med 3 hoveder. Her kunne der stilles ofringer til Hekate.   Hekate associeres og fremstilles ofte med hunde. Ofringer til Hekate var typisk hunde. Hunde hyler om natten mod månen og æder gerne lig, hvilket var passende for Hekate. God weekend!   Foto:: Hekate 3. Årh evt. Anatoly Museum Hekate, 5 årh. Fvt. Metropolitan Museum of Art Hekate og de 3 gratier. 2. Årh. fvt. The Met.   Yderligere litteratur: Antik Mytologi, Christian Gorm Tortzen Græske guder og helte. Politikens håndbøger

Kali personificerer i hinduismen den stærkeste kvindelige Shakti. Shakti betyder den kosmiske energi og kraft, der gennemstrømmer alt. Kali betyder ’Den Sorte’ på sanskrit. Sanskrit er et indisk skriftsprog fra omkring 500 fvt. Kali er ofte fremstillet sort og vist med tungen hængende ud af munden. Kalis halskæde er lavet af kranier og hun bestiger ofte guden Shiva. Shiva er en af de største mandlige guder I hinduismen. Kali er set som den kvindelige del af Shiva. Shivas mandlige del er passiv, hvor Kali, den kvindelige del, er aktiv og dynamisk. Før englænderne indtog Indien ofrede man små drengebørn til kali. I dag er det blodet fra offerdyr, såsom geder og høns, der ofres til hende. Til gengæld for ofringerne beskytter Kali sine tilbedere mod onde kræfter. Kali har haft mange forskellige funktioner, på tværs af tid og sted, som hver især viser en repræsentation af det kvindelige og et kvindesyn. Et interessant aspekt af dyrkelsen af hinduismens mange gudinder, er at det indiske samfund er grundlæggende patriarkalsk. Det skal vi se mere på, og vi skal se meget mere til Kali! Rigtig god fredag #fredagsgudinder Foto: Kali står på Shiva. 19. Årh. British Museum. Kali trampling Shiva, ca 1910. Raja Ravi Warma. Public domain. Yderligere litteratur: Kālī. Brill Encyklopedia of Hinduism, June E. Mc.Daniel.

Kvinder anses i en af hinduismens grundlæggende lovbøger som lystne og vilde. "Mænd skal dag og nat sørge for, at deres kvinder ikke handler på egen hånd. For kvinder er knyttet til sansegenstande og skal derfor holdes under kontrol. Hendes far bevogter hende i hendes barndom, hendes mand i hendes ungdom, hendes sønner i hendes alderdom - en kvinde er ikke egnet til at handle uafhængigt." Således formuleres det i Manus lovbog fra 200 evt. Manus lovbog er en af de vigtigste lovbøger i hinduismen. Manus lovbog skal efter traditionen være skrevet af det første menneske, Manu. Lovbogen er højst sandsynligt skrevet af forskellige mænd fra samfundets top. I Manus Lovbog beskrives det, hvordan den sociale orden i et samfund skal fungere. Dit værd og din funktion i samfundet er defineret ud fra kaste, livsstadie og køn. Kvinden er værdsat som hustru og moder. Den gode kvinde er lydig og underdanig overfor sin mand. Heldigvis er det indiske samfund under udvikling og kvinder får flere rettigheder. Der er dog stadig ringe vilkår for kvinder, særligt i de laveste kaster Foto: Public domain Yderligere litteratur: Manus lovbog III, 55-57 Religion på kryds og tværs, Bodil Junker Pedersen, Dorthe Ziggy Thelander, Tine Overlund Roost, Carsten Lykke Kjeldsen. Forlaget Columbus

Hjertelig velkommen og tak til alle følgere. Flere har spurgt til baggrunden for profilen og derfor kommer her en kort præsentation. Mit navn er Sisse Marie Kromann, og jeg er religionshistoriker. Mit arbejde med denne profil er, at belyse kvindernes rolle i religioner på tværs af tid, sted og religion. Særligt viser jeg de gudinder, der er blevet udvisket, med indførslen af troen på én Gud, monoteismen. Som foredragsholder, blandt andet ved Folkeuniversitet i København, og som gymnasielærer, har jeg studeret alverdens religioner. Tilgangen til religion og tro er videnskabelig. I religionshistorien ses en religion som noget menneskeskabt. Det vil sige, hvad den enkelte oplever og føler, kan man ikke gøre sig klog på. Derimod kan skrifter og arkæologiske fund studeres og analyseres. Derfor er der her en dyb respekt for den enkeltes religiøsitet, men et kildekritisk syn på de religiøse produkter, der er skabt gennem tiden. Jeg er glad for at i vil følge med og hvert et like, deling og kommentar værdsættes. Der er flere tiltag på vej fra Kvindernes religionshistorie. Lad os sammen finde kvinderne og kende gudinderne! Yderligere læsning: Om mig: https://www.linkedin.com/in/sissemariekromann https://www.fukbh.dk/undervisere/sisse-marie-kromann Kvindernesreligionshistorie.dk Om religionshistorie: https://www.religion.dk/leksikon/religionshistorie Gyldendals religionshistorie Komparativ Religionshistorie, Jørgen Podemann Sørensen #findkvinderne #kendgudinderne #kvindernesreligionshistorie #gudinder #fredagsgudinder #kvinder #religionshistorie #historie #arkæologi #religionsvidenskab #kildekritik#analys

Flere religioner på tværs af tid og sted ser menstruerende kvinder som urene. For eksempel Det Gamle Testamente. At det Gamle Testamente har haft en stor betydning for vores fortid og nutid er der ingen tvivl om. Heldigvis har meget ændret sig, men vi er nød til at genlæse de religiøs skrifter for at forstå vores nutid Læs selv følgende fra 3. Mosebog kap 15, vers 19 Loven om kønslig urenhed: Når en kvinde har blødning, og der flyder blod fra hendes underliv, er hun under sin menstruation uren i syv dage, og enhver, der rører ved hende, er uren indtil aften. Alt, hvad hun ligger på under sin menstruation, er urent, og alt, hvad hun sidder på, er urent. Enhver, som rører ved hendes seng, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Enhver, som rører ved noget som helst, hun har siddet på, skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Hvis nogen rører ved noget på sengen eller på det, hun har siddet på, er han uren indtil aften. Hvis nogen har samleje med hende og får hendes menstruationsblod på sig, er han uren i syv dage, og enhver seng, han ligger på, er uren. Når en kvinde har blødning mange dage uden for sin menstruationstid, eller når hun bløder ud over sin menstruation, er hun uren, lige så længe blødningen varer; hun er uren, ligesom når hun har menstruation. Enhver seng, hun ligger på, så længe blødningen varer, er som hendes seng under menstruationen, og alt, hvad hun sidder på, er urent, ligesom under hendes menstruation. Enhver, der rører ved det, er uren; han skal vaske sit tøj og bade sig i vand; han er uren indtil aften. Når hun er renset for sin blødning, skal hun tælle syv dage frem; derefter er hun ren. På den ottende dag skal hun tage to turtelduer eller to dueunger og bringe dem til præsten ved indgangen til Åbenbaringsteltet, og præsten skal ofre den ene som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skaffer præsten hende soning for Herrens ansigt for urenheden ved hendes blødning. I skal befri israelitterne for deres urenhed, så de ikke dør på grund af deres urenhed, fordi de gør min bolig, som er hos dem, uren. Foto: Young Jewish girl in Algiers - G.Giuseppe Nattino, 1878 Yderligere litteratur: Biblenonline.dk Gads Bibelleksikon. Gyldendals religionshistorie. Gammel Testamentelige Religion, Hans Jørgen Lundager.

Modergudinde, matriarkat og feminisme? Denne uges fredagsgudinde er en statuette, der ændrede verdenshistorien og styrkede feminismen. Hun er ofte kaldt Modergudinden.  En kurvet kvinde, på en trone, mellem to kattedyr. Hun kommer fra verdens måske første by, Çatalhöyük, i nutidens Tyrkiet. Byen blev fundet af arkæologen James Melaart (1925-2012). Byen har huset ca. 8000 mennesker og stammer fra ca. 6000 fvt. Melart var overbevist om at figuren var en arketype på en modergudinde. Hun var et symbol for frugtbarhed, magt og som flere senere gudinder var hun omgivet af kattedyr. Man har siden fundet flere statuetter af kurvede kvinder i Çatalhöyük. Fundene af disse figurer har skabt teorier om, hvorvidt Çatalhöyük var et matriarkalsk samfund. Matriarkalsk, kommer af ”mater”, latinsk for mor. Matriarkat er en samfundsstruktur, hvor kvinden er den dominerende, modsat et patriarkat, hvor det er manden, faderen, ”pater”. Fundende blev gjort i 1960’erne og styrkede opblomstringen af feminisme I Vesten. Om der er tale om et matriarkat er meget omdiskuteret. Meget tyder i hvert fald på at denne by og kultur var egaliseret. Egaliseret vil sige at alle er ligeværdige og det ses bl.a. i gravene. Under husene lå de afdøde begravet. Gravene og gravgaverne viste ikke forskel mht. køn og status, hvilket ellers ofte er tilfældet. Måske afspejler det en ligestilling mellem mand og kvinde. De eneste der fik gravgaver med var børn. Var dette samfund et matriarkat, var det ligestillet? Det er uvist, men tanken er kærkommen. Rigtig god fredag #fredagsgudinder   Foto: Siddende kvinde, The Museum of Anatolian Civilizations, Ankara. Çatalhöyük udgravningen Kort Nyt fund af figur af kvinde Yderligere læsning: Mesopotamien og den nære orient i oldtiden, Michael Roaf. The goddess and the Bull, Michael Balter. Forsvundne verdener og skjulte skatte. Verdens første by. dr.dk . #kvindekenddingudinde #gudinde #chatalhüyük #modergudinde #feminisme #kvinder #arkæologi #religionshistorie #matriarkat #patriarkat #anatolien #tyrkiet

Halloween er ikke blot en amerikansk opfindelse, men et resultat af ældre traditioner og religioners sammenblanding. Samhain var kelternes nytår, hvor genfærd og onde ånder var særligt aktive. Nytåret var en overgang til noget nyt og overgange har altid været set som usikre og farlige. Derfor indgik der flere ritualer, der skulle sikre en god overgang. Ved denne aften klædte man sig ud for at markere at tiden var helt særlig. Man tændte et bål, der skulle afbrænde og rense det gamle år, samt give plads til det nye års frugtbarhed. De dødes genfærd blev holdt på afstand med lygter, som man skar ud af roer. Med katolicismens indtog blev allehelgensaften lagt samtidig med samhain. Ved alle helgens aften mindedes man de faldne helgener og martyrer. Senere blev dagen en dag, hvor man mindede alle afdøde. Med udvandringerne til USA medbragte irerne og skotterne samhain. Med tiden blev det udviklet til det halloween, som er kendt I dag. Halloween kommer af det engelske navn for allehelgensaften, All Hallows Eve. I folkekirken i Danmark fejres allehelgensaften den første søndag i november, hvor man mindes de afdøde i sognet. I den ny hedenske religion vicca, har man genopfundet flere keltiske traditioner. Her fejrer man samhain som en af de 4 sabbatter. Wicca er særligt dyrket af kvinder. Samhain, allehelgensaften, halloween er den 31. oktober til den 1. november. Glædelig samhain, allehelgensaften og halloween! Foto: Irsk roelygte fra 1900 tallet. Wikipedia. Helgener, Beato Angelico. 1420 Samhain fejring, Wicca. Yderligere litteratur: Keltiske guder og helte. Morten Warmind. Politikens håndbøger.

Mbaba Mwana Waresa er en frugtbarhedsgudinde i den afrikanske zulu religion i Østafrika. Hun står for regnbuen ølbrygning og testede sin jordiske ægtemand. Hun er datter af himmelguden og bor på skyerne i et hus bestående af buer fra regnbuerne. Hun sendte den livgivende regn til zulu folket og lærte dem at dyrke jorden og at brygge øl. Når de drikker øl føler de sig tættere på det guddommelige og tættere på hende. Hun er i stand til at fremtræde som et hvert dyr og kaldes derfor Nomkhubulwane, ”hende der indtager et dyrs form.” En legende fortæller at hun ikke fandt nogle guder passende som ægtemand, men i stedet udså hun sig en jordisk mand. Manden var en hyrde ved navn Thandiwe, hvis sang frydede gudinden. Thandiwe skulle dog vise sig værdig og hun testede ham på forskellige måder. For at teste Thandiwes kærlighed, tryllede hun sig om til en ond heks og sendte en ung, smuk kvinde til ham. Tandiwe gennemskuede dog udklædningen og var sin elskede tro. Mbaba Mwana Waresa og hendes ægtemand Thandiwe bor nu i regnbuehuset på skyen. Gudinden skabte dermed forbindelsen mellem det guddommelige og det menneskelige. Vores kilder til Zulu folket er som størstedelen af andre kilder fra skriftløse folk skrevet af hvide mænd, der anså folket og deres religion som et lavere trin i evolutionen. Under beretningerne gemmer der sig dog et kvindesyn og en gudinde. Størstedelen af zulu-folket er i dag konverteret til kristendommen, men mange har stadig Mbaba Mwana Werasa som en fælles gudinde. Ølbrygning er ofte set som en maskulin disciplin, men i tidligere kulturer var det primært en opgave for kvinder og ølbrygningens beskyttere var gudinder. God weekend! Foto: Skulptur af Mbaba Mwana Waresa, ukendt. Yderligere litteratur: Skriftløse Folks Religioner, Jørgen Podemann Sørensen The Goddess Guide: Exploring the Attributes and Correspondences of the Divine Feminine, Brandi Auset

I oldtidens Egypten blev mange faraoer gift med deres søstre. En søster til farao var født til at ægte sin bror og sikre arvefølgen. Denne praksis blev legitimeret I religionen og mytologien. Den berømte farao Tutankhamon (ca. 1348-1323 fvt.), var barn af et søskendepar og han blev selv gift med sin halvsøster. Forbilledet for søskende ægteskaberne var de guddommelige søskendepar, som kendes fra den egyptiske mytologi. Det største gudepar var Osiris og Isis, der sammen avlede den guddommelige farao Horus. En myte, der legitimerede faraos magt. Tutankhamon selv var resultatet af faren Amenophis 4.’s ægteskab med sin søster, som vi ikke kender meget til. Amenophis 4. derimod er vidt berømt. Han skiftede navn til Akhetaton og nedlagde den egyptiske polyteistiske religion, for i stedet at tilbede én Gud, solskiven Aton. Da Akhetanton døde blev hans søn Tutankhamon konge som blot 8 årig. Han gik tilbage til den gamle tro. Tutankhamon var svækket dreng og har ifølge forskning haft flere helbredsmæssige skavanker, formentlig grundet indavl. Tutankhamon blev gift med sin halvsøster, hans fars og yndlings hustruen Nefertitis datter, Ankhesenamon. De to fik to dødfødte piger, inden Tutankhamon selv døde af helbredsmæssige årsager, som blot 18 årig. Det er I disse dage 100 år siden arkæologen Howard Carter i 1922, fandt Tutankhamons grav i Kongernes Dal i Egypten. Kongernes Dal ligger i nutidens Luxor og rummer adskillige kongegrave. Tutankhamon var ikke en stor konge i sit liv og han døde ung, men er en af de faraoer vi ved mest om i dag. Tutankamons grav var og er en sensation, da den var intakt og rummede stor rigdom, blandt andet den berømte dødsmaske. I graven finder vi ud over alverdens skatte også et kvindesyn og flere kvindehistorier. Ha en rigtig god dag! Yderligere litteratur: Fokus på Armana, Lise Manniche. Videnskab.dk Foto: Tutankhamon får blomster af Ankhesenamon. Skrin fra graven. Rekonstruktion af Tutankhamon. videnskab.dk Dødsmasken, Wikipedia common