Var Maria og Jesus blot en ny udgave af de egyptiske guder Isis og Horus?
I både religionsforskningen og i populærkulturen har der været en fascination af ligheden mellem Maria med Jesus barnet og Isis med Horusbarnet.
Både mytologien og særligt de fysiske fremstillinger af dem har stor lighed.
Isis er en af de største gudinder I Egypten.
Hun er dronningen, moderen og avleren af kongesønnen Horus, den retmæssige farao på jord.
Både Horus og Jesus har en fjern guddommelig kongefader, en plejende, beskyttende moder, og er den retmæssige kongesøn, der endnu er for ung til at indtage tronen.
Horus var i Ægypten det guddommelige billede på farao, kongen i menneskeverden. Jesus var i kristendommen Guds søn, den retmæssige Messias fra de jødiske skrifter.
Maria og Isis føder, plejer og hjælper gudens barn. Hvor isis er en magtfuld gudinde er Maria dyrket som en mere ren, jomfruelig udgave.
I mytologien omkring Isis, er hun gift med sin broder, faraoen, guden Osiris.
Osiris myrdes af deres broder, kaosguden Seth.
Seth spredte Osiris lig over hele Ægypten og gjorde sig selv til konge over Egypten.
Isis præsterede dog at samle Osiris lig og have samleje med ham, sådan at hun kunne avle sønnen Horus.
Osiris blev nu konge i dødsriget, som den døde, mumificerede Gud.
Isis måtte leve i skjul med sin søn, den retmæssige arving til tronen af Ægypten. Her beskyttede, ammede og plejede hun sin søn, til han var stor nok til at indtage sin faders trone fra den onde onkel Seth.
Isis bistår sin søn i kaoskampen mellem Horus og Seth og er ved sin søns side i både barndom og voksne liv.
Ligheden mellem myten og motivet med den plejende moder og kongesønnen er stor.
Isis med Horusbarnet var et yndet motiv og adskillige fremstillinger af de to kendes I dag.
I Romerriget blev Isis og horusbarnet videreudviklet og der var endda særlige mammisier, fødehuse, for gudinden og barnet.
Isis var gudinden der avlede, beskyttede og opfordrede ham og blev et guddommelig billede på dronningemoderen, avleren af tronfølgen.
Det guddommelige forbillede blev benyttet af flere jordiske dronninger til at legitimere varetægt af tronen, hvis kongen var død og sønnen endnu for lille.
Det er næppe en direkte replika, for motivet kendes både før, efter og under den egyptiske mytologi virke og kristendommens opståen.
Gudinder der plejer og støtter deres søn, tronarvingen, indtil han er stor nok til at indtage tronen var en udbredt tanke.
Gudinden med sit barn eller gudinden med den kommende konge er et motiv vi kan spore i hele verden på tværs af tid, sted og religion.
Så måske er Jesus og Maria ikke blot en gengivelse af Isis og Horus, men de er en nye personligheder i gamle fortællinger.
Hver især fremstiller de kvinden som hustruen, dronningen og som avleren og beskyttere af kongesønnen.
I Skrifter fra alle tider finder vi adskillige kvinder, der har regeret mægtige riger efter deres mands død og for deres mindreårige sønner.
Myterne har legitimeret at disse kvinder har kunnet virke som regenter, selvom det ofte var som stedfortrædere.
Vi skal se meget mere på Maria, Isis og alle de andre.
Tak for at følge med
Foto:
Isis og Horus 664-332 fvt. , MET Museum.
Yderligere litteratur:
Bær dem ved din barm, amning som metafor i det Gamle testamente,, Anna Dedau, tidsskrift.dk
MacMullen, Ramsay. Christianity and Paganism in the Fourth to Eighth Centuries. New Haven, CT: Yale University Press, 1997.
Comments