top of page

Lilith - før Adam og Eva, var det Adam og Lillith

  • kvindernesreligion
  • 22. apr. 2022
  • 2 min læsning

Opdateret: 26. feb.

Vidste du Adam først var sammen med Lillith?

Her er myten om verdens første skilsmisse og om en kvinde, der ikke ville ligge under for sin mand og hvordan denne kvinde blev dæmoniseret.


Biblen har to skabelsesberetninger, én hvor mand og kvinde skabes lige og én, hvor manden, Adam, skabes først og til sidst skabes Eva af Adam.

De to skrifters modstridende udlægninger, som også findes i den jødiske bibel Tanakh, blev i jødisk middelaldertradition videreudviklet til myter om Lillith.


Ifølge den middelalderlige ordsprogsbog Ben Siras Alfabeth (ca. 700-1000e.kr.) var det både Adam og Lillith, der blev skabt af det samme stykke ler, ligesom vi hører i første skabelsesberetning.

De levede først i harmoni, men…..der opstod uenigheder, da Lillith ikke ville ligge under for Adam, hverken seksuelt eller i andre henseender.

Lillith ville være ligestillet, men Adam mente at han som mand var over Lillith og de to blev uvenner.

Ved at sige Guds hellige navn forlod Lillith Edens have og hun tog ud for at hore med dæmoner og fødte mange dæmonbørn.

Adam beklagede sig til Gud, de forsøgte at få Lilith hentet tilbage.

Lillith nægtede og Gud straffede hende ved at dræbe alle hendes dæmonbørn.

På grund af dette fik Lilith ret til at slå drengebørn ihjel i de første 8 dage af deres liv og pigebørn i de første 20 dage af deres liv.

Herefter skabte Gud Eva til Adam, hvilket vi kender fra den anden skabelsesberetning.

Eva blev menneskets stammoder og hun erkendte sin underdanighed overfor manden.

Eva blev siden skyld i menneskenes syndefald ved at spise af æblet og derfor er kvinden altid under manden.


Denne myte er ejendommelig og tolket på mange forskellige måder.

Hvordan man end læser den er det tydeligt, at der har været en diskussion om kvindens rolle, om kvinder, der bryder med deres mænd og om kvinder der kræver ligestilling.


Lillith var en frygtet dæmon og amuletter, samt besværgelser viser, at man forsøgte at beskytte børnene imod hende.

Ved at gøre Lillith til et skræmmebillede, blev den rebelske kvinde dæmoniseret.

Lillith kan spores som dæmon i Mesopotamien, området i nutiden Irak og Syrien, allerede i 2400 f.Kr.

Hun nævnes også i biblen, dog blot i en opremsning af ”urene dyr” i Esajas bog kap. 34 vers 14.


Ved at benytte dæmonen Lillith som et billede på en kvinde, der ikke ville underlægge sig manden, fik man passiviseret de rebelske kvinder.


Den dag i dag benytter jødiske, feministiske teologer Lillith som et eksempel, der skal fremme en ligestillet jødedom, frem for den mere patriarkalske.


Vi er nød til at genlæse vores religiøse kilder videnskabeligt og analysere dem ud fra vores nutidige kvindesyn.


Litteratur :

Biblen: første Mosebog kap et og to.

Esajas kap. 34 vers 14

Guds bibelleksikon, Gad 2006

Lillith dæmon eller gudinde, Tidskrift.dk


Maleri: Lillith, af Dante Gabriel Rosetti, 1867.

Kontakt ved manglende eller fejl i kreditering



 
 
 

コメント


bottom of page