top of page
kvindernesreligion

Grønlands Månemand

Han kunne gøre kvinder gravide og få sæler til at formere sig, men han kunne også straffe med dårlig fangst og ufrugtbarhed.

Der findes mange myter om månemanden og i mange lokale variationer. Den mest udbredte var oprindelsesmyten om solens og månen, hvor Månemanden jagtede sin lysende varme søster over himmelbuen.

(Månemanden på jagt efter sin søster, ukendt. Wikipedia)


Månemanden, eller Aningaaq der betyder ”en piges store storebror” er sammen med Havets Moder, Grønlands største Inua. Inua var en ånd eller sjæl, der boede i naturfænomener, som en evig energi.

Månemanden var inua for mange områder og særligt den mandlige evne, til at gøre kvinder gravide. Han boede i sit hus på månen, hvorfra han sendte børn ned til kvinderne på jorden.

Han styrede også sælernes kønsmodning og var selv en stor fanger, der besøgte Jorden med sin hundeslæde.

Månemandens gang på himlen styrede vandstanden og om det var højvande eller lavvande.

(Angakkuq, 1863. Kilde Wikipedia)

Han var også en straffende guddom der kunne tilbageholde fangstdyrene ved tabubrud. Tabuerne var mange for menneskene i fangersamfundene og tabubrud satte sig i Månemandens hus som urenheder.

(Åndemanerfigur fra Ammassalik i Østgrønland. Nationalmuseet)


Den grønlandske shaman, Angakok, kunne gennem rituelt trance, eller sjæleflugt, besøge månemanden og rense hans hus på månen, for urenhederne.

Månemanden havde en utrolig stor magt, men han kunne heldigvis formildnes af den grønlandske shaman angakok.

(Hvalrosfangere, 1856, Wikipedia.no)


De mange tabuer var en del af det kønsopdelte fangersamfund, hvor kvinder skulle blive mødte og syersker og mænd skulle være fangere.

Inuiternes religion var animistisk og man levede i dyb respekt for naturen og havde flere ritualer og tabuer forbundet med fangst og jagt. Mændene skulle følge fangstritualerne og udvise respekt for deres bytte. Kvinderne var underlagt taburegler særligt under menstruation og fødsel og kunne ad denne vej støtte op om et godt fangstbytte.

Mytologi og ritualer giver unikke indblik i samfund og kønsforståelser i forskellige kulturer og religioner.


Foto:

Emily Figenscuh, 2008. Wikipedia.

Yderligere litteratur:

Grønlandske myter og sagn.

Lex. Den store danske.

11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page